Ambrosia/Live

VINDER AF NIELS KLIM-PRISEN 2014

KATEGORIEN KORTROMAN

LIVE

Min femte udgivelse. Udkom første maj 2014 på forlaget Valeta.
Kortromanen Live er vinder af Niels Klim-prisen 2014 i kategorien Kortroman

Uddrag af lektørudtalelsen:

"Sci-fi dobbeltroman fra nutidsdanmark om verdens undergang og menneskeracens fortid. Man skal gide genren og så får man to fine historier om menneskets ikke altid lyse fremtid. Historierne er velskrevne og præmissen for dobbeltheden god. Til fans af sci-fi"

"Bagsiden"

Alt kommer i to.
Lys og mørke. Godt og ondt. Kærlighed og had. Fødsel og død.

Denne dobbeltroman indeholder to fortællinger, der udforsker hvad der egentlig betyder noget, når urets visere ikke bliver ved med at dreje.
To brede eventyr, der rækker ud efter hinanden for at se om de er spejlinger eller tvillinger.
To kringlede fabler om afslutning, begyndelse og fersk dødvande.
To krævende ideer om undergangens væsen.
To knortede tanker om menneskets natur.
To smukke historier.
To. Alt kommer i to.
Men nogle gange er det blot to sider af samme mønt.

Anmeldelser:

Bloggen Boghjørnet - Simone Hagemann, 21/6-14 
Litteratursiden.dk - Jette Holst, 14/7-14
Bloggen Cautious - Katja B., 14/7-14
Bogblogger.dk - Emil Blichfeldt, 17/7-14
Trauma Magazine - Daniel Henriksen, 27/7-14
Bogrummet.dk - N. Wagner, 31/7-14 
Bloggen Apokalyptisk - Martin Schjönning, 11/8-14 
Magasinet Himmelskibet, Thomas Winther, 25/9-14

Andet:

A.Silvestri præsenterer Ambrosia/Live (video)
Blogindlæg om mine tanker bag Ambrosia/Live

Alt kommer i to.
Lys og mørke. Godt og ondt. Kærlighed og had. Fødsel og død.
Denne dobbeltroman indeholder to fortællinger, der udforsker hvad der egentlig betyder noget, når urets visere ikke bliver ved med at dreje.
To brede eventyr, der rækker ud efter hinanden for at se om de er spejlinger eller tvillinger.
To kringlede fabler om afslutning, begyndelse og fersk dødvande.
To krævende ideer om undergangens væsen.
To knortede tanker om menneskets natur.
To smukke historier.
To. Alt kommer i to.
Men nogle gange er det blot to sider af samme mønt.
- See more at: http://valeta.dk/udgivelser/ambrosia-live#sthash.tnZSuGc9.dpuf

Alt kommer i to.
Lys og mørke. Godt og ondt. Kærlighed og had. Fødsel og død.
Denne dobbeltroman indeholder to fortællinger, der udforsker hvad der egentlig betyder noget, når urets visere ikke bliver ved med at dreje.
To brede eventyr, der rækker ud efter hinanden for at se om de er spejlinger eller tvillinger.
To kringlede fabler om afslutning, begyndelse og fersk dødvande.
To krævende ideer om undergangens væsen.
To knortede tanker om menneskets natur.
To smukke historier.
To. Alt kommer i to.
Men nogle gange er det blot to sider af samme mønt.
- See more at: http://valeta.dk/udgivelser/ambrosia-live#sthash.tnZSuGc9.dpuf

Alt kommer i to.
Lys og mørke. Godt og ondt. Kærlighed og had. Fødsel og død.
Denne dobbeltroman indeholder to fortællinger, der udforsker hvad der egentlig betyder noget, når urets visere ikke bliver ved med at dreje.
To brede eventyr, der rækker ud efter hinanden for at se om de er spejlinger eller tvillinger.
To kringlede fabler om afslutning, begyndelse og fersk dødvande.
To krævende ideer om undergangens væsen.
To knortede tanker om menneskets natur.
To smukke historier.
To. Alt kommer i to.
Men nogle gange er det blot to sider af samme mønt.
- See more at: http://valeta.dk/udgivelser/ambrosia-live#sthash.tnZSuGc9.dp

Ambrosia/Live på forlaget Valeta.
Se bogtraileren! 
Fanside på facebook for A.Silvestri
Ambrosia/Live på Goodreads.com 

Om opsamlingssamlinger - et kort indlæg, hvor jeg har brug for din hjælp!

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg medvirker i mange antologier. Det har jeg gjort i en del år, og når der opstår en skrivekonkurrence, vil jeg ofte også forsøge at deltage i den. Mange bække små og alt det der. Det er alt sammen godt og fint, men det efterlader også mig som forfatter med et helt reelt problem. Mine fortællinger bliver kun læst i en kort periode, og kan så få lov til at hensygne på reolerne sammen med resten af antologiens forfattere. Ikke så rar en skæbne.

På grund af det har jeg en tilbagevendende tanke om, at jeg burde samle alle mine noveller i nogle samlinger. En science fiction-samling. En horror-samling. En samling med fantastiske noveller. En samling med realistiske noveller og så videre, og så videre. Selvfølgelig skulle alle novellerne nyredigeres (af yours truly) og nyopsættes, og for at holde omkostningerne nede, skulle de udgives udelukkende som e-bøger. Nu har jeg så introduceret min tanke - og så er det, jeg har brug for din hjælp. Spørgsmålene kommer her.

Tror du, der vil være salg i en opsamlings-samling? J/N
Hvis ja, hvilke(n)?

Tror du, at et forlag af nogen art vil binde an med sådan et projekt? J/N
Hvis ja, hvilke(t)?

Hvilket prisleje vil du mene en sådan e-bog skulle ligge i?

Skulle der, til hver samling, tilføjes en ny novelle, der aldrig har været udgivet? J/N

Ville det være smart at udgive én samling, eller dem alle sammen på en gang?

Hvilken af de nævnte samlinger ville du være mest interesseret i?

Andre kommentarer?

Jeg håber virkelig du har lyst til at hjælpe mig. Hvis du gider, må du meget gerne skrive dine svar her i kommentarfeltet. På forhånd tak for hjælpen og nyd din søndag!

Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)

Ohøj, manne! Den friske januarvind står os i ansigtet, båden er et blevet tjæretvættet og vi er klar til at stævne ud på Tekstoceanet for første gang i 2016. Hvis du kigger på din billet, er der mange mærker og huller fra sidste år. Et fra dengang vi prøvede at komme til fest, et fra turen i Anders' nummer 313, et stempel fra koncerten med Bee-Gees, et hak fra en åbenhjertig kronik, et bid fra Gud Herren den almægtige og selvfølgelig et tandmærke eller to fra et monster. Denne gang runder vi pynten og sætter ud på det dybe ocean - den del af Tekstoceanet, hvor udgivne tekster er synket ubemærket til bunds. Måske gemmer der sig en smule guld nede i mørket.

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg skriver rigtig mange noveller og også deltager i nærmest alt hvad jeg kan komme i nærheden af af indkaldelser til novelleantologier og novellekonkurrencer. Det har jeg gjort i en del år efterhånden, og umiddelbart tror jeg ikke jeg stopper med det. Novelleformatet har det svært i Danmark, så når jeg øjner en mulighed/chance for at få en novelle ud på markedet, så slår jeg til.

Tilbage i 2011 - ikke så langt fra nu, men alligevel hele 5 år - havde jeg, om ikke cementeret mig selv som forfatter, gjort mig det klart at det var det jeg ville. Der var et tocifret antal antologier under bæltet og i løbet af 2011 havde jeg fået to selvstændige udgivelser, nemlig Pandaemonium og Faderens sønner. Jeg skrev og skrev, der begyndte at komme anmeldelser ind og de fleste af dem var meget positive. Så dukkede der en indkaldelse til en antologi op. Det var fra forlaget Virabooks, der stod for den. Som jeg husker det, var det eneste krav at den skulle være i en af de fantastiske genrer.

Som altid, når jeg støder på krav til en tekst, lagde jeg hovedet i blød. Hvilken af genrerne skulle det være. Et øjeblik senere vidste jeg, at det selvfølgelig ikke skulle være én af genrerne, men dem alle sammen. Lige så hurtigt dukkede historien op, og snart var jeg ved tasterne. Det blev til novellen Sjæleforsørger. Jeg sendte den ind til konkurrencen, og var heldigvis så heldig at den blev dømt god nok til at komme med. Hurra, tænkte jeg - og så gjorde det ikke noget at den ikke udkom som papirbog, men som e-bog. Det tænkte jeg ikke så meget over.

Det blev december 2011 og antologien, der fik titlen Ti noveller fra fantasiens univers, udkom. Jeg arbejdede som vanligt videre på et af mine projekter (Optisk bedrag, hvis jeg ikke husker galt), men efterhånden som det blev forår, begyndte jeg at studse lidt over antologien. Hvor de andre antologier, jeg havde medvirket i, i det mindste fik en anmeldelse eller to, var der helt tyst omkring Ti noveller ... en søgning på nettet gav heller ikke andre hits end forlagets beskrivelse og så selvfølgelig salg på saxo. Om det var fordi forlaget havde glemt at skrive novellernes individuelle forfattere, eller fordi den kun var udkommet som e-bog ved jeg ikke. Så jeg væbnede mig med tålmodighed og fokuserede på andet.

Med jævne mellemrum vendte jeg tilbage til novellesamlingen, men altid med samme resultat. Den var ikke omtalt eller anmeldt nogen steder. Det var næsten som om den var udkommet og øjeblikkeligt sunket til bunds i den malstrøm af udgivelser der er. Nu skriver vi 2016, og jeg er endnu ikke stødt på et menneske, der har læst samlingen. Det er min egen private bermudatrekants-novelle. Grunden til at den har spøgt hos mig er nok, at jeg faktisk mener den meget hæderlig og ret sjov, så det er trist at den ikke er blevet læst. Samtidig tænker jeg at netop denne antologis skæbne er et velvalgt billede på langt størstedelen af de antologier der udkommer. At de er hurtigt glemte, måske, måske ikke med rette.

Jeg skrev Sjæleforsørger som et afsnit af Twilight Zone, hvor jeg forsøgte at ramme Rod Serlings klassiske introduktion og samtidig inkluderede et ironisk twist. Nu har du muligheden for at bedømme om det er lykkedes. Du kan finde teksten helt nederst, og du er mere end velkommen til at smide en kommentar eller et like.

Hvis du hører efter, kan du lige opfange lyden af en klokke. Det betyder at vi nærmer os havnen. Den første tur gik godt, og nu hvor vi har trukket dybt og mørkt vod, er der kun tilbage at finde ud af om det er ædelstene eller afføring vi har fået i nettet. Jeg håber du er frisk på snart at stævne ud igen - jeg har på fornemmelsen at der længere ude gemmer sig nogle virkelig anderledes ting. Indtil det sker, byder både Tekstoceanet og jeg dig en vidunderlig dag.

Sjæleforsørger

Året der gik: 2015, Del 2

Så er det blevet den 2. januar, og det betyder at jeg vil fortælle hvilke stykker, der har været opført i det silvestriske forfatterteater i løbet af de forgangne 12 måneder. Hvis du meget gerne vil se de hårde facts, skal du herover. I modsætning til sidste år har jeg en klar fornemmelse af at 2015 er fortid, og derfor skal vi videre, mod det uendelige univers og fremmede kyster, eller hvad det nu er man siger. Hey ho - let's go :)

-----------------------------------------------------
I begyndelsen af 2015 satte jeg mig for, at det skulle ske noget med min skrivning. Jeg var (og er) pissetræt af at det var de samme ansigter, de samme navne, der dukkede op på diverse festivaler, arrangementer og så videre - så derfor satte jeg mig ned og skrev en slags introduktionsmail, der både omhandlede mig selv, men også det fantastiske miljø i Danmark generelt. Det vil jeg fortælle en smule om senere. På selve skrivefronten holdt jeg mig konsekvent i gang - kun i december arbejdede jeg ikke på en roman, ellers havde jeg resten af året haft gang i en novelle, en roman og et skår synkront. Jeg nyder at arbejde på forskellige ting, så det har været en ren lise. Derimod har mit lønarbejde virkelig trukket tænder ud, og ikke alene har jeg haft mere end en håndfuld af de gængse stress-symptomer, det har også kostet på alle mulige andre områder. I løbet af 2015 har jeg ikke lavet meget andet end at arbejde. Det er godt på den ene front. Frygteligt på den anden.
-------------------------

I forhold til de forgangne år, var 2015 et roligt år når det kom til antologier. Jeg deltog i fire novelleantologier og en digtantologi, sidstnævnte var i Halfdan Rasmussens ånd, og der skrev jeg et noget spørgsmålsfyldt digt til bogstavet H. I skrivende stund ved jeg, at der i hvert fald kommer to antologier næste år, som jeg er med i, og ligeledes har jeg just indsendt en ungdomsnovelle om kærlighed. Jeg arbejder stadig meget med at udforske novellegenren - det tror jeg aldrig jeg bliver færdig med - og i år har jeg været optaget af den direkte tale, som man f.eks. finder i et brev. Det kommer til udtryk i bl.a. novellerne Læserbrev til Sekundanten og Jeg tegner dig, Sebastian. Ligeledes er der kommet en udtalt weird streng i rigtig mange af mine fortællinger, selv om jeg stadig skriver både det realistiske og det fantastiske.
-------------------------
2015 bød på rigtig mange nye oplevelser som forfatter. I januar skrev jeg en tekst og et manuskript (sammen med Lars Kramhøft) til eventet Blodig Fredag den 13. i Valby Kino. Eventet var en blanding af horror-fortællinger og gyserfilm. I februar så jeg for første gang Pandaemonium stå på Fantasks hylder OG deltog i en paneldebat om fantastisk litteratur på Hovedbiblioteket. I marts skrev jeg Terry Pratchetts nekrolog til Himmelskibet OG modtog arbejdslegat fra Statens Kunstfond. April måned stod for udgivelsen af to antologier (Stordstrømmen 2015 og Tågevals) OG min medvirken i eventet Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context. I maj måned læste jeg op på Galleri Bohéme sammen med Michael Dyst, jeg var ordstyrer på paneldebatten Død over køkkenvasken til Fantasticon, og jeg vandt Niels Klim-prisen i kategorien Kortroman (for Live fra Ambrosia/Live). I juni måned blev jeg nævnt i artiklen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden af bibliotekar Jan M. Johansen, i juli udkom min første selvstændige udgivelse i 2015, kortromanen Al kødets gang og i august var jeg i Odense for at læse op til eventet Gotisk Gys og Gru. September sikrede at mine trailers, jeg havde kørt på bloggen i mange år, blev lagt i graven og i oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt OG jeg blev interviewet til radioen i Den Røde Sofa. November måned sendte mig til Nykøbing Falster Katedralskole for at læse op, og samtidig markede det mit fem-års jubilæum som udgivet forfatter. I december, årets sidste måned, begyndte jeg at indtale mange af mine noveller på soundcloud.com OG jeg blev interviewet af Nikolaj Johansen til hans blog. I år var også første gang jeg ikke var på BogForum, da jeg på trods af to udgivelser ikke havde noget forlag repræsenteret der, og jeg var på skriveophold på Hald Hovedgaard. Jeg synes det er rigtig fedt at få lov til at prøve så mange forskellige ting, og hele tiden mærke at der er bevægelse i mit forfatterskab. For ikke at click-baite dig for hårdt, har jeg lagt en række links helt nede i bunden af dette indlæg ... hvis du har lyst til at høre eller se noget fra det forgangne år.
-------------------------

I løbet af 2015 fik jeg to selvstændige udgivelser. Kortromanen Al kødets gang, der udkom på HHP og var et "bestillingsarbejde" og novellesamlingen Kærlighedsfrugt, der udkom på Forlaget Kandor. Selv om begge bøger har fået en fin lektørudtalelse (Kærlighedsfrugt noget bedre end Al kødets gang), har det for mig ikke føltes som store succeser. Selv om det nu er næsten et halvt år siden Al kødets gang udkom, har den stadig kun fået én anmeldelse. Da jeg afholdt reception for Kærlighedsfrugt rent privat, kom der kun to mennesker. Derfor har mine udgivelser anno 2015 føltes som direkte ligegyldige for andre. Af og til har jeg nærmet mig det, der med det helt rigtige ord nok må kaldes fortvivlelse. For hvad nytter det at udgive bøger, hvis der ikke er nogen der læser dem, eller reagerer på dem?
-------------------------
I sidste års rapport, snakkede jeg om hvor meget der egentlig diskrimines mod de fantastiske genrer, og gennem hele 2015 har jeg kæmpet mod det så godt som jeg magtede. Undervejs i dette års 365 dage er der også gået nogle ting op for mig. Hvor jeg sidste år var rigtig god til at pege fingre ad bogbranchen med mere (og de pointer står jeg stadig ved), vil jeg i stedet for kigge dels på de fingre, der peger ind mod branchen selv og dem, der slet ikke peger. For det første virker det meget som om de etablerede forlag, forfattere, festivaler, foretag og hvad vi ellers har, slet ikke ser ned på de fantastiske genrer. Nej, det er meget værre end det. De ved slet
ikke at vi findes. Derfor bliver vi ikke taget med til de fines bord, ikke fordi vi med vilje ikke er blevet inviteret, men fordi det aldrig slår de førnævnte F'er at invitere os. Med det sagt er der selvfølgelig også lidt af den gode og herlige diskrimination, bevares, men på mig føles det som om vi lever for langt under radaren. Det hænger direkte sammen med den anden ting jeg har lært i år. Fantastiske forfattere er snotdårlige til at sælge sig selv OG hinanden. Om det er fordi, det er lidt hyggeligt at være en misforstået genreforfatter, beskedenhed eller uvidenhed, ved jeg ikke. Hvad jeg derimod ved er at fantastiske forfattere sjældent søger legater, sjældent selv kontakter biblioteker og scener og sjældent bruger skriverefugier. Hvis vi alle sammen blev lidt bedre til det, ville vi automatisk skabe en tyngde, alene ved at folk med et opdager at vi eksisterer. Ved at huske at namedroppe sine kolleger, vil den tyngde blive mangefold! Den tredje og sidste ting jeg har lært, er måske også den hårdeste lektie. Genrelitteratur sælger ikke. Nåhja, tænker du så, det kunne jeg da godt have fortalt dig. Og ja, det er ikke noget nyt, men hvad der måske er en smule funklende er, at DET SÆLGER IKKE TIL FANS. Ved snakke med forskellige forlag hører man om salgstal på 3 til private (tre personer!), og det af helt nye bøger. Her taler jeg ikke kun om mig selv, men en række forfattere og ditto forlag. De danske genrefans køber ikke forfatternes bøger, og er derfor direkte med til at gøre det meget svært at være forfatter. Det er ikke en klandring, for hvis jeg skulle klandre, skulle jeg have noget at slå ned på, og det kan jeg ikke helt. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men jeg kan begræde det. Summa summarum: De fantastiske forfattere i Danmark skal blive bedre til at komme ud over rampen, da de ikke engang kan regne med at sælge til deres 'fans'. Og lad os så kigge mod fremtiden.
-------------------------
2016 kommer til at indeholde en frygtelig masse. Jeg regner med at fortsætte med at redigere bøger freelance, og det ser også ud som om jeg kommer til at lave et undervisningsmateriale om horror til en undervisningsplatform. Jeg fortsætter også mit engelske eventyr, der har båret en smule frugt i år, men som meget gerne må gøre mere. As we speak, har jeg to romaner liggende hos forskellige forlag, der udkommer en sms-novelle med titlen Kolde facts engang i 2016, og jeg vil, eftersom jeg også er blevet den nye formand for DHS (Dansk Horror Selskab) arbejde for at forbedre horrors vilkår i Danmark. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag, og jeg er endnu ikke anmeldt i en landsdækkende avis ... men Folketidende anmeldte Kærlighedsfrugt den 23. december, og det rosende ... så jeg nærmer mig.

Jeg håber virkelig du har lyst til at blive ved med at følge mig, at den lyst også strækker sig til at læse og måske (fingers crossed) anbefale mine bøger til dine venner og bekendte. Som mindre forfatter i Danmark er min bedste chance for at komme ud til et større publikum dine ord, så jeg håber du har lyst til at hjælpe mig og mange andre i samme situation. For at give dig lidt igen, har jeg som allerede sagt indtalt nogle af mine historier, og et par gange om måneden blænder jeg op for min nye feature, Tekstoceanet, hvor specielle og glemte tekster fra min hånd støves af og vises frem. Vi ses, snakkes og skrives ved i 2016. Må du have det helt fantastisk :)

LINKS:

A. Silvestris indtalte tekster på soundcloud.com
A. Silvestri i Den Røde Sofa
Nikolaj Johansen interviewer A.Silvestri

Året der gik: 2015, Del 1

Nu er det præcis 365 dage siden jeg sidst skrev min sidste årsrapport. Jeg har gjort det tre-fire gange før,fordi det er behageligt at sætte det forgangne år i en ramme, ikke ulig hvis det var et udstillingstykke i en glasmontre, og betragte det som en samlet størrelse. Jeg vil, vanen tro, lade første del være fyldt med de hårde facts, tal og lister. Min indbyggede bankmand insisterer nemlig på at bøgerne skal stemme.

 

2015 har været mit, indtil videre, travleste år. Det synes jeg at jeg skriver hvert eneste år, men på et eller andet tidspunkt må det vel nå et permanent leje. I år har jeg skrevet 21 noveller, jeg har oversat fem af mine noveller til engelsk, jeg har arbejdet som redaktør, udarbejdet undervisningsmateriale, udskrevet 20 Skår (små tekster under 1500 ord, ikke helt noveller, ikke helt kortprosa), forsøgt at gøre mig mere synlig på de sociale medier, indtalt en masse tekster og overtaget en formandspost. Ud over disse ting (som du kan høre en masse mere om i morgen, hvor årsrapporten lander her på bloggen), har jeg færdigskrevet to romaner. Men nok småsnak - lad os komme til fakta. Inden da kan du dog få lov til at nyde min kronologiske gif-collage for 2015:

--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction

Taxa (3300 ord, januar) med i antologien Som et urværk, SFC

Jeg er ikonoklysmens messias (3300 ord, marts)

I fædrelandets tjeneste (4700 ord, marts)

Fantomer (7000 ord, august)

Horror

In uteri (7500 ord, maj)

Kolde facts (SMS-novelle, juli) udkommer på smspress.dk i 2016

Kimer, I klokker (3100, december)

Den sande fortælling om Krampus (3100 ord, december) indtalt

Realisme

Stig Attertag, manuskriptforfatter (8300 ord, januar) NH

Under spotlightet (4300 ord, april)

Update (3600 ord, juli)

Læserbrev til Sekundanten (3100 ord, juli) NH

Den ellevte elefant (7100 ord, august)

Fossiler (8500 ord, september) NH

En drøm om lighed (5300 ord, oktober) NH

Ægte, altid ægte (3000 ord, november)

Jeg tegner dig, Sebastian (4400 ord, december) indsendt til konkurrence

Hybrider og andet

Her er der tegnet ottetaller (6300 ord, fantastisk fortælling, februar)

Klæder skaber folk (8900 ord, fantastisk fortælling, maj) med i antologien ? Fra forlaget Silhuet

Tredimensionale Daniel (9600 ord, humor/fantastisk fortælling, juni)

Jeg ved godt du er der (8300 ord, weird, juli)

Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor, oktober)

Digtet H (lyrik, februar) med i antologien Halfdanske digte af halvkendte digtere

Større projekter

Et satans arbejde (135800 ord. Fantastisk fortælling. Roman. Oktober-juni)

Et parforhold (92000 ord. Realisme. Roman. Februar 2014-oktober 2015) indsendt til konkurrence

Skår

Skamstøtte (om et seminar, tarmtømninger og en stille smøg)

Håndskrift (om et uskrevet brev, en efterskole og en første gang)

Gallerispil (om to klassiske komponister, en rektor og et røvhul) indtalt

Aftensmad (om en glemsom mand, en dusk basilikum og et slag i hovedet)

Mælkebøttefrø (om en gravid kvinde, tusind mælkebøttefrø og en særlig regnbue)

Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)

Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)

Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)

Verdensfald (om en kvinde, Karthagos ødelæggelse og tamponer) indtalt

Grevefejde (om en greve, de underjordiske og et damplokomotiv) indtalt

Dødebog (om 120 navne, en masse måder at dø på og statistik) udkommer på HVERMANDAG.dk

Automatpilot (om en affære, et flystyrt og børnetænder)

Tidspunkt (om Nørreport station, klokken 06.30 og vanskabte voksne)

Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)

Ordforråd (om en forladt verden, en sødmefuld robot og et skud gin) indtalt
Skattekiste (om en labyrint, en fortælling og tusind favne vand)

Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)

Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)

Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)

Timeglas (om et spil go, en masse sand og to mennesker der kigger på hinanden)

Skrinlagt
Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)

--------------------------------------------------------------------------------

Som mange ved, satte jeg mig, for mange år siden, det forsæt at skrive 500 ord om dagen, ligegyldigt om det regner eller sner, højtid eller fest. Det mere end holder jeg, og jeg er efterhånden tættere på tusind ord om dagen end de femhundrede. Noveller er stadig det jeg skriver mest af, men romanen som form er ved at gro på mig, hvilket nok er heldigt hvis man skal se på hvad der sælger. Jeg har dog tænkt mig at blive ved med at sende ind til de konkurrencer der er - ikke mindst fordi det så er muligt at nogle af de noveller jeg skriver, rent faktisk kan få et hjem.

I morgen kommer jeg til at snakke meget om de ting, der har optaget mig i løbet af 2015 - blandt andet kommer du til at høre meget mere om alt det jeg lirede af i dette indlægs indledning, lidt om forfatteres vilkår og selvfølgelig også om mine udgivelser. Jeg håber du har lyst til at følge med, både i morgen og resten af 2016. Pas på dig selv derude. 2016 er stadig nyfødt og skal lige finde sine ben.

Tekstoceanet - No Trivial pursuit (kronik)

Så er vi landet i smult vande mellem jul og nytår. I mellemtiden er der gået fjorten dage siden vores sidste tur på det store Tekstocean, hvor vi så lidt på Gud. Inden da har vores rejser taget os til så fjerne steder som Andeby, halvfjerdsernes popgrupper, til fest hos Parnasset og ikke mindst et kort visit på et ventetidshjem. Men i dag har vi vendt snuden hjem. Som i helt hjem. Året er ved at være slut og selv om der allerede er planlagt en lang række destinationer til næste år, er det også klogt at søge i havn. Det gør vi med en kronik, der blev skrevet helt tilbage i sommeren 2015. Jeg sagde jo det var tæt på.

I mange år har Information afholdt en kronikkonkurrence, og i lige så mange år har jeg holdt mig fra at skrive til den/dem. Grunden til det var mest, at jeg ikke mente at jeg var i stand til det. Jeg havde ingen erfaring med at skrive kronikker og tænkte heller ikke at jeg havde det store at sige. Det ændrede sig i år.

Årets konkurrence handlede om at tage fejl. Eller, som Information selv skrev det: I årets kronikkonkurrence inviterer Information dig til at skrive, om dengang du vidste, at du tog fejl. Jeg vil sige at det ikke er et emne, der lå mig lige for. Jeg har i mange år lidt af den utrolige hæmsko at tro at jeg ved bedre end andre. Derfor snøftede jeg bare af emnet, og tænkte at det ville jeg ikke skænke så meget som en ekstra tanke. Jeg havde andre ting, der var mere presserede, og derfor også langt vigtigere. Det var mit ræsonnement. Men kronikken, konceptet, blev ved med at svirre rundt i hovedet på mig. Det hægtede sig fast, blev siddende og var tilstrækkeligt irriterende til at jeg ikke kunne ignorere det.

Gennem de år jeg har skrevet, har jeg ofte forsøgt mig med nye ting. Genre, struktur, sprog, opbygning og hvad vi ellers har af ord, der er tilknyttet det at skrive. Dog er der et område, jeg kun meget sjældent er dykket ned i, og det er mig selv. Jeg har aldrig haft den store trang til at fortælle om min fortid, eller mit liv, da jeg oftest tænker at det er de ting jeg skriver, der er vigtige - og ikke personen der skriver dem. Nogle bruger det at skrive som terapi, en måde at gennemleve og efterfølgende forstå episoder i deres eget liv. Det har også kun sjældent tiltalt mig. Af natur er jeg også et meget privat menneske, også for privat til mit eget bedste. De historier, der direkte tager udgangspunkt i mig, kan tælles på et meget lille og delvist amputeret sæt fingre. Derfor krævede det også en del overvindelse, før jeg satte mig til tasterne og gik i gang.

Som sagt havde jeg ikke meget erfaring med at skrive kronikker, eller essays for den sags skyld. Jeg læste et par stykker for at finde en art tone at gå ud fra, men selv nu er jeg ikke helt sikker på forskellen på de to genrer - det virker som om de bløder ind i hinanden. Fordi jeg var usikker på så mange ting ved at skrive kronikken, valgte jeg i stedet for at satse på noget, jeg havde styr på. Ærligheden. Den hudløse af slagsen, hvor jeg ikke skånede mig selv det mindste. Måske var det også derfor at jeg i sidste ende ikke kunne holde mig til en enkelt episode, men i stedet for blev nødt til at tale generelt, om et udsyn eller et menneskesyn. Og jo DF, det begreb findes.

 

Min kronik hverken vandt eller kom i avisen. Sikkert fordi den i virkeligheden ikke var eller er særlig god. Det gjorde og gør mig ingenting. Et sted skal man starte. Dog har jeg lovet mig selv at hvis Information udskriver en konkurrence næste år, så vil jeg forsøge mig igen. Det er så skidevigtigt som forfatter at blive ved med udfordre sig selv og sproget ... ikke mindst på de områder, hvor det ikke falder en let. Du kan læse kronikken, der fik titlen No Trivial pursuit nederst, og du er meget velkommen til at lægge en kommentar eller et like.

Så er vi kommet i havn, og vi har trukket båden på land. Der er ingen grund til at den ligger der og skvulper hele vinteren. Det har været et dejligt år til søs, og jeg tror jeg vil bruge den korte pause, inden vi genoptager vores sejladser, på at skrabe muslinger af skroget og give det en tur med tjærekosten. Tak for et begivenhedsrigt 2015, og når fløjten lyder i 2016, er det bare med at komme ombord. Så stævner vi atter ud på Tekstoceanet! 

No Trivial Pursuit

Det bedste fra årenes antologier - 2015-edition

Måske kan en eller to af jer, der læser min blog fast, huske at jeg sidste år mellem jul og nytår lavede en art føljeton. I den "kårede" jeg de bedste enkelte noveller fra en ordentlig bunke antologier, og det har jeg også tænkt mig at gøre i år. Hvis du ikke kan huske det jeg lavede sidste år, eller bare ikke har læst det, kan du kigge på nedenstående links. I hver af de fire dele kigger jeg på fem antologier.

Del 1

Del 2 

Del 3 

Del 4 

Afrunding 

Siden omkring 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det på denne front godt, men det halter stadig meget med at få et større publikum. Det er der mange grunde til en. En af dem er den meget svingende kvalitet af de individuelle noveller i antologierne, en anden, i visse tilfælde, mangelfuld redaktion og så det faktum, at de mange antologier har det med at være oppe i tiden meget kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier, der ligegyldigt en antologis kvalitet altid dukker op.

Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Det synes jeg man skylder forfatterne, der har skrevet fortællingerne. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:

Fra hver af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

 
I 2015 udkom tre antologier, der kan betragtes som genrelitteratur. Og ja - det tæller også en krimisamling. Og lad os så komme i gang!

Universets mørke (2015). H. Harksen Productions.
Majbrit Høyrup : Killinger. Killinger er en sær blanding af horror og science fiction. I den følger man en opdrætter, der er meget opsat på at få det bedst mulige kuld. Dyrene er hybrider. Dels kat, dels noget andet. Det, der gør at historien virkelig fungerer, er at Høyrup har brudt med den vanlige historiestruktur og i stedet for beskriver et tableau, et øjeblik, en dag i hovedpersonens liv. Det gør at man som læser følger med på sidelinjen og selv fylder de huller ud der opstår. Et dygtigt stykke håndværk, der samtidig stiller en række etiske spørgsmål, der aldrig bliver for gamle.
Runner-up: Thomas Daugaard : Ud over kanten

Tågevals (2015). Forlaget Kandor
David Garmark : Tågevals. Samlingens titelnovelle vandt også den tilhørende konkurrence, og det kan man sagtens forstå. I den møder vi de meget gamle brødre Vilhelm og Karl, der er ude at fiske. Det er tidligt, der er tåget og mellem deres ellers friske ordveksling gemmer der sig det faktum, at Vilhelm i tidernes morgen stjal en kvinde fra Karl. Garmark får skabt en fremragende kulisse, en scene der er forplumret af lige dele vand og tåge, og hvor man som læser sidder med en klar forestilling om at dette sted er umuligt at undslippe. Der er en sær uundgåelighed i fortællingen, og for den skal forfatteren have stor ros.
Runner-up: Mogens Fjord Christensen : Påskedage

Som et urværk, Lige under overfladen 10 (2015). Science Fiction Cirklen.
Richard Ipsen : Skøjteløber. En af de smukkeste præmisser for science fiction er at tage udgangspunkt i noget, der helt reelt eksisterer. Det gør Richard Ipsen i denne fortælling, der har mikroplastic som omdrejningspunkt, men formår at flette så forskellige dyr som skøjteløbere og kaskelothvaler sammen i en fortælling, der ikke alene peger frem mod en tid, der kan ligge lige om hjørnet, men som også gør det på en måde, hvor den miljøbevidste pegefinger kun er halvt løftet. Jeg ser denne fortælling som en del af Ipsen-universet, da han endnu engang formår at bringe ting, der på overfladen intet har at gøre med hinanden, sammen i en fortættet og næsten mytisk historie.
Runner-up: Lars Ahn Pedersen : Århundredets mand

Det var alt for i år. Da jeg rundede af sidste år, var det på en alt i alt positiv bølge. Der udkom en masse noveller i Danmark, og ikke mindst en masse fantastik. I løbet af 2015 er min meget positive holdning grundstødt en smule.

Gennem mange dialoger med alt fra forfattere, forlæggere, bibliotekarer, læsere og formidlere, kan jeg forstå at der nærmest ikke findes mennesker, der gider læse noveller. Den korte form er ikke populær, med undtagelse af hvis det er en forfatter, hvis forfatterskab de førnævnte grupper allerede er bekendt med. Så går det udmærket med både salg og udlån. Kobler man dette, hvad der virker til at være et faktum, med at de fantastiske genrer stadig bliver betragtet som børnelitteratur, medfører det selvfølgelig at de ovennævnte noveller nok desværre ikke er læst af andet end en håndfuld.

Det gør mig lidt trist, da det så måske ikke er den rigtige vej for de fantastiske genrer at gå, hvis de gerne vil nå ud til et større publikum. Men hvad så? Har du nogle forslag?  

Årets absolut sidste nyheder - med indtalinger, interview og anbefaling

Den 7. december skrev jeg hvad jeg troede skulle blive årets sidste nyhedsindlæg, men siden da er jeg blevet klogere. Der er sket nogle ting hist og her, der retfærdiggør en ultimativ update her hvor året møver sig til hvile foran pejsen. Men siden du sikkert allerede har flæsk siddende i mundvigene, så vil jeg hurtigt rykke videre.

Den 12. december læste jeg op sammen med Nikolaj Johansen i Odense. Ligeledes spillede Ras Bolding koncert, og eventet var alt i alt udmærket besøgt. Det var Henrik Harksen, der havde inviteret os, og i den sammenhæng bedt os om at skrive helt nye tekster, der både var horror og julede. Jeg skrev to, men grundet tidsnød fik jeg kun læst den ene op. Da jeg kom hjem, slog det mig at det egentlig var ærgerligt, nu hvor fortællingen var skrevet, at den ikke blev læst op. Så det gjorde jeg. Først med den ene julefortælling, og så med den anden. Da jeg var færdig med det, tænkte jeg at jeg da lige så godt kunne indtale nogle flere. Det har jeg gjort lige siden, og det bliver jeg ved med. Det er min julegave til dig, din familie og til alle jer derude, der har brugt et par minutter på mig i løbet af året. Hvem ved, måske kan det være du har brug for en lille historie til at slå mave på, eller have noget anderledes i ørerne, når du løber julemaden af. Jeg håber du har lyst til at lytte og måske følge mig på soundcloud.com. Du kan også starte med at høre en af historierne lige her!



Førnævnte Nikolaj Johansen så også sit snit til at interviewe mig inden vi begge skulle på scenen. Det har han skrevet lidt om på sin blog Oktoberland, der forresten er et blik eller fem værd, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at han filmede interviewet. Nikolaj er spoken word-performer og underviser blandt andet i kreativ skrivning. I den forbindelse laver han den tilbagevendende "video-skole" kaldet Bogfidusen, hvor han giver gode råd, kommer med skrivetips og generelt fortæller om hvordan det er at skrive. Tjek det ud - det er slet ikke ringe! Du kan også abonnere på hans youtube-konto lige her.

I sidste weekend var jeg for en kort bemærkning en facebook-celeb, da jeg figurerede på Tarup Biblioteks facebook-side. Her gav jeg mit personlige bogtip, hvor jeg foreslog alle at læse Julian Barnes. Det var bibliotekar Jan M. Johansen, der havde spurgt mig om jeg gad - og selvfølgelig. Du kan forresten følge Jan på den spændende facebook-side Den Grå Bibliotekar ved at følge linket. Da jeg, selv efter megen sved og tænders gnidsel, ikke kan få Tarup Biblioteks opslag til at vise sig her på min side, må du selv finde det online - men hey, så kan du jo også like det sted, nu du er i gang :)

Så er 2015 næsten slut, og jeg har i hvert fald ikke mere at fortælle om mig selv. Men lur mig om der ikke kommer et indlæg inden året slutning ... og når 2016 går i gang, lurer en årsrapport. Hold jer varme og mættede. 

Sailing the social media - og så på frygteligt fint fremmedsprog!

Når det kommer til at blive set, ikke bare som forfatter, men også som alt muligt andet, er første skridt altid at få folk til at vide, at man rent faktisk eksisterer. For nu at være ærlig (det skulle vist også sælge), har det aldrig faldet mig særlig let det her med selvpromovering. Jeg finder det direkte invasivt på andre, selvfedt og samtidig også lidt ynkeligt. Det er nok fordi jeg lider af en eller anden form for idealisme, hvor jeg helt nede i min kerne har en idé om at produktet i sig selv må være nok. Det er det selvfølgelig ikke. Det der i virkeligheden tæller er hvordan forfatteren bliver solgt. Selv om jeg begræder det faktum på daglig basis, ville det også være dumt at lukke øjnene for det, og bare lade som om det ikke findes. Derfor skal dette indlæg handle om mig - og hvor du kan følge med i alle de ting jeg nu går og laver. Er du klar, eller har jeg allerede tabt dig (fordi meget tekst åbenbart også er et problem ifølge diverse guides) ? Anyway, here goes.

Først og fremmest har jeg min blog, som du allerede sidder og læser. Det er her, der er breaking news og det er her, jeg udbreder mig om hvad jeg har fået skrevet den sidste måneds tid, giver bidder fra Tekstoceanet og kommer med snakke om skrivemiljøet. Min blog fungerer også som en hjemmeside. Det er her alle mine bøger ligger, og det er her man kan komme i kontakt med mig, hvis man mangler en oplægsholder, en oplæser eller noget i den dur. Altså er bloggen også hjemmeside, og derfor en hybrid. Efter hvad jeg har hørt er bloggen et dødt medium, og det kan sagtens være. Jeg ved blot, at enhver forfatter bør have en hjemmeside, og den slags koster penge - medmindre man finder et sted som blogger :)

Klik for at forstørre billedet, m'kay!

For et år siden oprettede jeg en Instagram-profil, men jeg kom aldrig rigtig i gang med den. Jeg har

aldrig været den store selfietager, jeg kan for min død ikke forstå at nogen gider kigge på andres mad
eller tøj og det er vel også begrænset, hvor mange gange man kan tage snapshotte horisonten. Jeg har dog genoplivet den på det sidste, og nu kører den fint derudad med daglige updates. Jeg bruger den nemlig som en slags udstillingsmontre, hvor der dagligt er et billede og et udsnit fra en af mine noveller. Det krydres lidt med det løse - billeder fra oplæsninger, citater og whatnot. Du kan se de første tres novelleuddrag i begyndelsen af indlægge.

Helt tilbage i 2012 (tror jeg nok) oprettede jeg en forfatterprofil på Goodreads. Det er et dejligt sted at følge med i hvad folk mener om ens bøger, der er et ratingsystem og man kan til og med skrive en anmeldelse, hvis man lyster. Selv om jeg tjekker tingene ud en gang om ugen, er der desværre ikke så mange der bruger det (eller også læser de bare ikke noget af mig), og det så jeg meget gerne ændre sig. Det er ingen hemmelighed at en stor del af forfatteres drivkraft også handler om feedback, og den kan man ikke få for meget af. 

Lidt i samme stil har jeg en twitter-konto som Instagram. Jeg kan se at mange bruger den til at tweete om deres liv og hverdag, men også især om deres holdninger og meninger til politik og samfundsspørgsmål. Da jeg synes at det vel kan være ligegyldigt i forhold til hvad jeg skriver, er min twitter-profil mest brugt, når jeg er ude til diverse events. Så live-tweeter jeg fra dem, og resten af tiden bruger jeg den mest som en ekstra opslagstavle til de andre ting der sker rundt omkring i mit forfatterskab. Som med Instagram er du velkommen til at følge mig.

For nylig har jeg oprettet en konto på Soundcloud. For de af jer der ikke kender det, er det et sted, hvor man kan smide sine lydfiler op, ganske gratis. En af de ting, der efterhånden er blevet meget tydeligt for mig (som forfatter), er at mange ikke tager sig tiden til at læse. På den front tror jeg det er omkring en million gange lettere at være tegner/grafiker/visuel kunstner eller musiker, for med de kunstformer får folk det serveret og forholder sig automatisk til værket - uden selv at gøre noget bevidst for det. Sådan er det ikke med tekst, hvor der aktivt skal læses. Så jeg har bidt i det sure æble og er gået i gang med at indtale en række af mine tekster. Lige nu er der kun en håndfuld, men jeg skyder en god fart, og håber derigennem at kunne nå ud til et bredere publikum. Heldigvis er jeg også meget hurtigt blevet glad for det, så jeg tror det er noget jeg kommer til at bruge en masse i fremtiden.

Min konto på youtube har jeg haft i mange år, men det er ikke meget jeg får lagt op på den. Det sker
en gang imellem, og så kan det enten være optagelser af andres oplæsninger eller mig selv, der for eksempel viser rundt i mit skriveværksted. Jeg ved at andre forfattere bruger det til skrivetips, boganmeldelser og så videre, men jeg synes ikke helt det "passer" på mig. Lige nu har jeg den bare. Det kan være at jeg i fremtiden bliver klogere på hvad jeg egentlig skal stille op med den. Du er meget velkommen til at tjekke den ud - noget af det, der ligger der, er egentlig muntert nok.

Min forfatterside på facebook er en sær størrelse. Jeg vil rigtig gerne bruge den meget mere end jeg gør, men da jeg ikke har særlig mange fans/followers, er jeg meget i tvivl om hvor langt mine budskaber egentlig når ud. På facebooksiden plejer jeg at annoncere hvor og hvornår jeg læser op/holder oplæg, når der kommer nye anmeldelser ind og hvis jeg har en ny bog på vej. Jeg tror vejen frem med en facebook-profil er at afholde konkurrencer, så man kan trække nye folk til. I hvert fald er det sjældent at et af mine oplæg når ud til mere en 20% af mine følgere, og det er vist nok fordi facebook har sat en art blokade ind. So much for that. Du er dog meget velkommen til at følge mig på facebook, og så indirekte være med til at jeg laver flere giveaways.

Afslutningsvis har jeg også en konto på Pinterest. Det er et af de få stedet på nettet, hvor jeg holder øje med nogle af de ting jeg laver, uden at de direkte har noget at gøre med min forfattervirksomhed. Der er primært en liste over bøger jeg har læst og film jeg har set - og så en smule andet. Hvis du godt kan lide den slags, så synes jeg du skal smutte en tur derover.

Jeg tilstræber så meget jeg kan at det er unikke ting, der ligger på mine forskellige konti. Med andre ord, det der foregår på Instagram, er ikke det samme som på youtube eller Soundcloud. Det synes jeg kun er fair overfor de mennesker, der trods alt har valgt at følge mig. Tid er så kostbar, og intet er værre end at spilde andres med noget, de allerede har set.

Så tror jeg ikke der er mere. Jeg så ingen grund til at inkludere min MySpace-profil (jeps, så gammel på nettet er jeg) eller andre profiler, der ikke har så meget at gøre med mig som forfatter. Jeg håber ligeledes at du trods alt fandt det en smule oplysende, og så har jeg vist også social-medie-promoveret mig selv for en rum tid. God jul derude - og jeg håber at du trods alt (stadig) har lyst til at følge mig et eller flere steder.