De nye nyhedsmedier - og hvad så?

Jeg elsker mit internet. Så, nu er det sagt. Det er en lang kærlighedshistorie, og den ender ikke lige med det samme. For et menneske som mig er internettet min private Athene, der skænker mig det jeg har brug for. En af de ting, jeg er storforbruger af, er nyheder. Jeg følger med de fleste danske steder, jeg tjekker de tyske, britiske og amerikanske sites ud og gør hvad jeg kan for at holde mig opdateret. Alle de nyheder gør mig også til et menneske med mange holdninger. Holdninger jeg oftest holder for mig selv.

En af de spændende ting, der er sket på det sidste i det danske nyhedsbillede, er de nye spillere som Birgitte Rahbek kalder dem i sin artikel i Berlingske. Blandt andet som konsekvens af udfasningen af papiravisen, har mange sandet at opmærksomheden og mulighederne ligger digitalt og på de sociale medier. Og det tror jeg de gør klogt i. Fremtiden er lige nu og her, og hvis de ikke hapser den, kommer de snart til at stå lidt forvirrede tilbage. En af de ting jeg vægter højt i min nyhedsfeed er kultur- og kunststoffet. Det kan ikke komme bag på nogen, forfatter und alles. Det kan heller ikke være overraskende, at jeg mildest talt ikke er imponeret af de danske mediers kulturdækning.

I de "gamle" nyhedsmedier (primært fjernsyn og aviser), bliver kun det øverste af kultursfæren overhovedet behandlet. De bøger, der anmeldes, er fra de store eller 'kunstneriske' forlag. De koncerter, der anmeldes, er med store og kendte bands. De forestillinger, der anmeldes er på de store teatre og/eller med kendte skuespillere. Det samme gør sig gældende med film. Ferniseringer dækkes uhyggeligt sjældent, det går lidt bedre med kunstudstillinger, men så er spaltepladsen proportionel med kunstnerens navn og/eller udstillingsstedet. Det er meget sjældent at de gamle nyhedsmedier tager en tur ned i det ocean, der er så meget dybere end den sikre overflade. Derfor bliver jeg så glad når nye medier dukker op, for måske vil de så gøre noget helt nyt.

Men hov, øffer pausegrisen. Måske er der en grund til at det er sådan?! Man må vel regne med at medierne kun dækker de kunstnere, der er interesse for og som er dygtige nok til at blive betragtet som professionelle. Som de fleste øfferter, er også pausegrisen fyldt med pis og lort. For nej, selvfølgelig er det ikke sådan. Det er medierne, der skaber interessen, så derfor kan medierne også vælge anderledes end de gør lige nu. Er der virkelig grund til at alle de store dagblade anmelder den samme koncert? Den samme bog? Har et portræt af den samme musiker, inden for den samme korte periode? Nej. Det med at være dygtig nok, hænger direkte sammen med eksponering. For at komme i betragtning til en vurdering, kræver det at kunstforbrugerne aner at en kunstner eksisterer. Først der vil spørgsmålet om det professionelle (og dygtige) komme ind. Og så håber jeg pausegrisen er lidt stille, for jeg kom ud på et sidespor.

Da jeg så de nye nyhedsmedier, tænkte jeg FEDT! Nu er der en chance for at de vil gøre tingene anderledes. Virkelig skille sig ud fra mængden, og satse på det, der også kan være en god historie. Det anderledes. Noget kunst, for helvede. I ugerne siden, har jeg fulgt et par stykker af dem, og jeg må sige at min entusiasme er gået hen og skrumpet til størrelsen på en mandlig vinterbaders udstyr.

Zetland, der i lang tid har udgivet ret fede journaliste singler, er i fuld gang med at opstarte et nyhedssite. I begyndelsen af februar blev deres opstilling afsløret, og til min gru bemærkede jeg et par ting. Tre af journalisterne skal beskæftige sig med kulturområdet. En har 'kunst, viden og ideologier', en har 'kultur og idéer' og en har 'musik'. For det første er der ingen, der beskæftiger sig rent med litteratur. Det er lidt vildt, især når man tænker på at musik har fået sin helt egen skribent. De andre to, kultur og kunst, er mildest talt brede i definitionen, men jeg tvivler på at nogen af dem lige drøner ud til en åben mikrofon på Mojo, eller lige ser hvad der foregår på den århusianske litteraturscene. Derimod har Zetland journalister specifikt til økonomi, politik, ret og jura og teknologi. På mig virker det som om der helt sikkert ikke kommer noget nyt, kulturelt indspark fra Zetland, når de går i luften. Selvfølgelig håber jeg at jeg tager fejl. Du kan finde hele listen på deres facebook-side.

 
Det ser lidt, men ikke meget, bedre ud med POV (Point of view). På den grimme front har kultur-stoffet ikke engang sin egen fane, men må dele den med medier, hvorimod Grønt har sin helt egen fane. Når man læser artiklerne igennem under kultur+mediefanen, mangler der også meget hurtigt noget stof, der direkte har at gøre med kunst og den udøvende af slagsen. Derimod bliver især den historie kulturfane hævet (og det rigtig godt gennem spændende indlæg om oversete og meget døde kunstnere), og der bliver også fortalt en masse om især de sociale medier. Det eneste der direkte har at gøre med kunst er (i skrivende stund), et band der har modtaget en pris (og den artikel handler mere om terror, reaktioner og igen historie) og en enkelt novelle, altså et regulært skønlitterært værk på et nyhedssite. Ellers er der ikke noget. Jeg har større håb for POV end for Zetland, når det kommer til at fokusere på kunst, men mit håb er stadig klejnt og forsagt. 

Det tredje sted, Føljeton, kan jeg ikke sige så meget om, da jeg ikke har undersøgt det nærmere (grundet deres betalingsordning). Hvis jeg skal gå ud fra Birgitte Rahbeks korte beskrivelse - Mediet

byder på to hovedingredienser. Den ene er seriejournalistik i form af føljetoner om udvalgte emner – aktuelt blandt andet robotter, Angela Merkel og vestlige vælgeres appetit på nye politiske partier - er der absolut intet der tyder på at vi skal forvente noget fokus på kunst fra Føljeton.

Som nævnt synes jeg det ser sort ud. De gamle medier vil fortsætte den vej, de indtil nu har kørt i mange år, og hvis man skal bedømme de nye medier på deres første par uger, er kunst slet ikke noget de rigtigt vil beskæftige sig med. Jeg havde håbet på noget ganske andet, og en flig af mig forbliver positiv. Kunst er måske det vigtigste vi overhovedet har - især for kunstens evne til at belyse alle andre sider og elementer af samfundet. Så derfor, søde nye medier, vil I ikke nok tænke kunsten med ind i jeres programerklæringer? Og helst på en måde, der både er gammel og nytænkende? Tak :)

Sailing the social media - og så på frygteligt fint fremmedsprog!

Når det kommer til at blive set, ikke bare som forfatter, men også som alt muligt andet, er første skridt altid at få folk til at vide, at man rent faktisk eksisterer. For nu at være ærlig (det skulle vist også sælge), har det aldrig faldet mig særlig let det her med selvpromovering. Jeg finder det direkte invasivt på andre, selvfedt og samtidig også lidt ynkeligt. Det er nok fordi jeg lider af en eller anden form for idealisme, hvor jeg helt nede i min kerne har en idé om at produktet i sig selv må være nok. Det er det selvfølgelig ikke. Det der i virkeligheden tæller er hvordan forfatteren bliver solgt. Selv om jeg begræder det faktum på daglig basis, ville det også være dumt at lukke øjnene for det, og bare lade som om det ikke findes. Derfor skal dette indlæg handle om mig - og hvor du kan følge med i alle de ting jeg nu går og laver. Er du klar, eller har jeg allerede tabt dig (fordi meget tekst åbenbart også er et problem ifølge diverse guides) ? Anyway, here goes.

Først og fremmest har jeg min blog, som du allerede sidder og læser. Det er her, der er breaking news og det er her, jeg udbreder mig om hvad jeg har fået skrevet den sidste måneds tid, giver bidder fra Tekstoceanet og kommer med snakke om skrivemiljøet. Min blog fungerer også som en hjemmeside. Det er her alle mine bøger ligger, og det er her man kan komme i kontakt med mig, hvis man mangler en oplægsholder, en oplæser eller noget i den dur. Altså er bloggen også hjemmeside, og derfor en hybrid. Efter hvad jeg har hørt er bloggen et dødt medium, og det kan sagtens være. Jeg ved blot, at enhver forfatter bør have en hjemmeside, og den slags koster penge - medmindre man finder et sted som blogger :)

Klik for at forstørre billedet, m'kay!

For et år siden oprettede jeg en Instagram-profil, men jeg kom aldrig rigtig i gang med den. Jeg har

aldrig været den store selfietager, jeg kan for min død ikke forstå at nogen gider kigge på andres mad
eller tøj og det er vel også begrænset, hvor mange gange man kan tage snapshotte horisonten. Jeg har dog genoplivet den på det sidste, og nu kører den fint derudad med daglige updates. Jeg bruger den nemlig som en slags udstillingsmontre, hvor der dagligt er et billede og et udsnit fra en af mine noveller. Det krydres lidt med det løse - billeder fra oplæsninger, citater og whatnot. Du kan se de første tres novelleuddrag i begyndelsen af indlægge.

Helt tilbage i 2012 (tror jeg nok) oprettede jeg en forfatterprofil på Goodreads. Det er et dejligt sted at følge med i hvad folk mener om ens bøger, der er et ratingsystem og man kan til og med skrive en anmeldelse, hvis man lyster. Selv om jeg tjekker tingene ud en gang om ugen, er der desværre ikke så mange der bruger det (eller også læser de bare ikke noget af mig), og det så jeg meget gerne ændre sig. Det er ingen hemmelighed at en stor del af forfatteres drivkraft også handler om feedback, og den kan man ikke få for meget af. 

Lidt i samme stil har jeg en twitter-konto som Instagram. Jeg kan se at mange bruger den til at tweete om deres liv og hverdag, men også især om deres holdninger og meninger til politik og samfundsspørgsmål. Da jeg synes at det vel kan være ligegyldigt i forhold til hvad jeg skriver, er min twitter-profil mest brugt, når jeg er ude til diverse events. Så live-tweeter jeg fra dem, og resten af tiden bruger jeg den mest som en ekstra opslagstavle til de andre ting der sker rundt omkring i mit forfatterskab. Som med Instagram er du velkommen til at følge mig.

For nylig har jeg oprettet en konto på Soundcloud. For de af jer der ikke kender det, er det et sted, hvor man kan smide sine lydfiler op, ganske gratis. En af de ting, der efterhånden er blevet meget tydeligt for mig (som forfatter), er at mange ikke tager sig tiden til at læse. På den front tror jeg det er omkring en million gange lettere at være tegner/grafiker/visuel kunstner eller musiker, for med de kunstformer får folk det serveret og forholder sig automatisk til værket - uden selv at gøre noget bevidst for det. Sådan er det ikke med tekst, hvor der aktivt skal læses. Så jeg har bidt i det sure æble og er gået i gang med at indtale en række af mine tekster. Lige nu er der kun en håndfuld, men jeg skyder en god fart, og håber derigennem at kunne nå ud til et bredere publikum. Heldigvis er jeg også meget hurtigt blevet glad for det, så jeg tror det er noget jeg kommer til at bruge en masse i fremtiden.

Min konto på youtube har jeg haft i mange år, men det er ikke meget jeg får lagt op på den. Det sker
en gang imellem, og så kan det enten være optagelser af andres oplæsninger eller mig selv, der for eksempel viser rundt i mit skriveværksted. Jeg ved at andre forfattere bruger det til skrivetips, boganmeldelser og så videre, men jeg synes ikke helt det "passer" på mig. Lige nu har jeg den bare. Det kan være at jeg i fremtiden bliver klogere på hvad jeg egentlig skal stille op med den. Du er meget velkommen til at tjekke den ud - noget af det, der ligger der, er egentlig muntert nok.

Min forfatterside på facebook er en sær størrelse. Jeg vil rigtig gerne bruge den meget mere end jeg gør, men da jeg ikke har særlig mange fans/followers, er jeg meget i tvivl om hvor langt mine budskaber egentlig når ud. På facebooksiden plejer jeg at annoncere hvor og hvornår jeg læser op/holder oplæg, når der kommer nye anmeldelser ind og hvis jeg har en ny bog på vej. Jeg tror vejen frem med en facebook-profil er at afholde konkurrencer, så man kan trække nye folk til. I hvert fald er det sjældent at et af mine oplæg når ud til mere en 20% af mine følgere, og det er vist nok fordi facebook har sat en art blokade ind. So much for that. Du er dog meget velkommen til at følge mig på facebook, og så indirekte være med til at jeg laver flere giveaways.

Afslutningsvis har jeg også en konto på Pinterest. Det er et af de få stedet på nettet, hvor jeg holder øje med nogle af de ting jeg laver, uden at de direkte har noget at gøre med min forfattervirksomhed. Der er primært en liste over bøger jeg har læst og film jeg har set - og så en smule andet. Hvis du godt kan lide den slags, så synes jeg du skal smutte en tur derover.

Jeg tilstræber så meget jeg kan at det er unikke ting, der ligger på mine forskellige konti. Med andre ord, det der foregår på Instagram, er ikke det samme som på youtube eller Soundcloud. Det synes jeg kun er fair overfor de mennesker, der trods alt har valgt at følge mig. Tid er så kostbar, og intet er værre end at spilde andres med noget, de allerede har set.

Så tror jeg ikke der er mere. Jeg så ingen grund til at inkludere min MySpace-profil (jeps, så gammel på nettet er jeg) eller andre profiler, der ikke har så meget at gøre med mig som forfatter. Jeg håber ligeledes at du trods alt fandt det en smule oplysende, og så har jeg vist også social-medie-promoveret mig selv for en rum tid. God jul derude - og jeg håber at du trods alt (stadig) har lyst til at følge mig et eller flere steder.