Jeg elsker mit internet. Så, nu er det sagt. Det er en lang kærlighedshistorie, og den ender ikke lige med det samme. For et menneske som mig er internettet min private Athene, der skænker mig det jeg har brug for. En af de ting, jeg er storforbruger af, er nyheder. Jeg følger med de fleste danske steder, jeg tjekker de tyske, britiske og amerikanske sites ud og gør hvad jeg kan for at holde mig opdateret. Alle de nyheder gør mig også til et menneske med mange holdninger. Holdninger jeg oftest holder for mig selv.
En af de spændende ting, der er sket på det sidste i det danske nyhedsbillede, er de nye spillere som Birgitte Rahbek kalder dem i sin artikel i Berlingske. Blandt andet som konsekvens af udfasningen af papiravisen, har mange sandet at opmærksomheden og mulighederne ligger digitalt og på de sociale medier. Og det tror jeg de gør klogt i. Fremtiden er lige nu og her, og hvis de ikke hapser den, kommer de snart til at stå lidt forvirrede tilbage. En af de ting jeg vægter højt i min nyhedsfeed er kultur- og kunststoffet. Det kan ikke komme bag på nogen, forfatter und alles. Det kan heller ikke være overraskende, at jeg mildest talt ikke er imponeret af de danske mediers kulturdækning.
I de "gamle" nyhedsmedier (primært fjernsyn og aviser), bliver kun det øverste af kultursfæren overhovedet behandlet. De bøger, der anmeldes, er fra de store eller 'kunstneriske' forlag. De koncerter, der anmeldes, er med store og kendte bands. De forestillinger, der anmeldes er på de store teatre og/eller med kendte skuespillere. Det samme gør sig gældende med film. Ferniseringer dækkes uhyggeligt sjældent, det går lidt bedre med kunstudstillinger, men så er spaltepladsen proportionel med kunstnerens navn og/eller udstillingsstedet. Det er meget sjældent at de gamle nyhedsmedier tager en tur ned i det ocean, der er så meget dybere end den sikre overflade. Derfor bliver jeg så glad når nye medier dukker op, for måske vil de så gøre noget helt nyt.
Men hov, øffer pausegrisen. Måske er der en grund til at det er sådan?! Man må vel regne med at medierne kun dækker de kunstnere, der er interesse for og som er dygtige nok til at blive betragtet som professionelle. Som de fleste øfferter, er også pausegrisen fyldt med pis og lort. For nej, selvfølgelig er det ikke sådan. Det er medierne, der skaber interessen, så derfor kan medierne også vælge anderledes end de gør lige nu. Er der virkelig grund til at alle de store dagblade anmelder den samme koncert? Den samme bog? Har et portræt af den samme musiker, inden for den samme korte periode? Nej. Det med at være dygtig nok, hænger direkte sammen med eksponering. For at komme i betragtning til en vurdering, kræver det at kunstforbrugerne aner at en kunstner eksisterer. Først der vil spørgsmålet om det professionelle (og dygtige) komme ind. Og så håber jeg pausegrisen er lidt stille, for jeg kom ud på et sidespor.
Da jeg så de nye nyhedsmedier, tænkte jeg FEDT! Nu er der en chance for at de vil gøre tingene anderledes. Virkelig skille sig ud fra mængden, og satse på det, der også kan være en god historie. Det anderledes. Noget kunst, for helvede. I ugerne siden, har jeg fulgt et par stykker af dem, og jeg må sige at min entusiasme er gået hen og skrumpet til størrelsen på en mandlig vinterbaders udstyr.
Zetland, der i lang tid har udgivet ret fede journaliste singler, er i fuld gang med at opstarte et nyhedssite. I begyndelsen af februar blev deres opstilling afsløret, og til min gru bemærkede jeg et par ting. Tre af journalisterne skal beskæftige sig med kulturområdet. En har 'kunst, viden og ideologier', en har 'kultur og idéer' og en har 'musik'. For det første er der ingen, der beskæftiger sig rent med litteratur. Det er lidt vildt, især når man tænker på at musik har fået sin helt egen skribent. De andre to, kultur og kunst, er mildest talt brede i definitionen, men jeg tvivler på at nogen af dem lige drøner ud til en åben mikrofon på Mojo, eller lige ser hvad der foregår på den århusianske litteraturscene. Derimod har Zetland journalister specifikt til økonomi, politik, ret og jura og teknologi. På mig virker det som om der helt sikkert ikke kommer noget nyt, kulturelt indspark fra Zetland, når de går i luften. Selvfølgelig håber jeg at jeg tager fejl. Du kan finde hele listen på deres facebook-side.
Det ser lidt, men ikke meget, bedre ud med POV (Point of view). På den grimme front har kultur-stoffet ikke engang sin egen fane, men må dele den med medier, hvorimod Grønt har sin helt egen fane. Når man læser artiklerne igennem under kultur+mediefanen, mangler der også meget hurtigt noget stof, der direkte har at gøre med kunst og den udøvende af slagsen. Derimod bliver især den historie kulturfane hævet (og det rigtig godt gennem spændende indlæg om oversete og meget døde kunstnere), og der bliver også fortalt en masse om især de sociale medier. Det eneste der direkte har at gøre med kunst er (i skrivende stund), et band der har modtaget en pris (og den artikel handler mere om terror, reaktioner og igen historie) og en enkelt novelle, altså et regulært skønlitterært værk på et nyhedssite. Ellers er der ikke noget. Jeg har større håb for POV end for Zetland, når det kommer til at fokusere på kunst, men mit håb er stadig klejnt og forsagt.
Det tredje sted, Føljeton, kan jeg ikke sige så meget om, da jeg ikke har undersøgt det nærmere (grundet deres betalingsordning). Hvis jeg skal gå ud fra Birgitte Rahbeks korte beskrivelse - Mediet
byder på to hovedingredienser. Den ene er seriejournalistik i
form af føljetoner om udvalgte emner – aktuelt blandt andet robotter,
Angela Merkel og vestlige vælgeres appetit på nye politiske partier - er der absolut intet der tyder på at vi skal forvente noget fokus på kunst fra Føljeton.
Som nævnt synes jeg det ser sort ud. De gamle medier vil fortsætte den vej, de indtil nu har kørt i mange år, og hvis man skal bedømme de nye medier på deres første par uger, er kunst slet ikke noget de rigtigt vil beskæftige sig med. Jeg havde håbet på noget ganske andet, og en flig af mig forbliver positiv. Kunst er måske det vigtigste vi overhovedet har - især for kunstens evne til at belyse alle andre sider og elementer af samfundet. Så derfor, søde nye medier, vil I ikke nok tænke kunsten med ind i jeres programerklæringer? Og helst på en måde, der både er gammel og nytænkende? Tak :)
En af de spændende ting, der er sket på det sidste i det danske nyhedsbillede, er de nye spillere som Birgitte Rahbek kalder dem i sin artikel i Berlingske. Blandt andet som konsekvens af udfasningen af papiravisen, har mange sandet at opmærksomheden og mulighederne ligger digitalt og på de sociale medier. Og det tror jeg de gør klogt i. Fremtiden er lige nu og her, og hvis de ikke hapser den, kommer de snart til at stå lidt forvirrede tilbage. En af de ting jeg vægter højt i min nyhedsfeed er kultur- og kunststoffet. Det kan ikke komme bag på nogen, forfatter und alles. Det kan heller ikke være overraskende, at jeg mildest talt ikke er imponeret af de danske mediers kulturdækning.
I de "gamle" nyhedsmedier (primært fjernsyn og aviser), bliver kun det øverste af kultursfæren overhovedet behandlet. De bøger, der anmeldes, er fra de store eller 'kunstneriske' forlag. De koncerter, der anmeldes, er med store og kendte bands. De forestillinger, der anmeldes er på de store teatre og/eller med kendte skuespillere. Det samme gør sig gældende med film. Ferniseringer dækkes uhyggeligt sjældent, det går lidt bedre med kunstudstillinger, men så er spaltepladsen proportionel med kunstnerens navn og/eller udstillingsstedet. Det er meget sjældent at de gamle nyhedsmedier tager en tur ned i det ocean, der er så meget dybere end den sikre overflade. Derfor bliver jeg så glad når nye medier dukker op, for måske vil de så gøre noget helt nyt.
Men hov, øffer pausegrisen. Måske er der en grund til at det er sådan?! Man må vel regne med at medierne kun dækker de kunstnere, der er interesse for og som er dygtige nok til at blive betragtet som professionelle. Som de fleste øfferter, er også pausegrisen fyldt med pis og lort. For nej, selvfølgelig er det ikke sådan. Det er medierne, der skaber interessen, så derfor kan medierne også vælge anderledes end de gør lige nu. Er der virkelig grund til at alle de store dagblade anmelder den samme koncert? Den samme bog? Har et portræt af den samme musiker, inden for den samme korte periode? Nej. Det med at være dygtig nok, hænger direkte sammen med eksponering. For at komme i betragtning til en vurdering, kræver det at kunstforbrugerne aner at en kunstner eksisterer. Først der vil spørgsmålet om det professionelle (og dygtige) komme ind. Og så håber jeg pausegrisen er lidt stille, for jeg kom ud på et sidespor.
Da jeg så de nye nyhedsmedier, tænkte jeg FEDT! Nu er der en chance for at de vil gøre tingene anderledes. Virkelig skille sig ud fra mængden, og satse på det, der også kan være en god historie. Det anderledes. Noget kunst, for helvede. I ugerne siden, har jeg fulgt et par stykker af dem, og jeg må sige at min entusiasme er gået hen og skrumpet til størrelsen på en mandlig vinterbaders udstyr.
Zetland, der i lang tid har udgivet ret fede journaliste singler, er i fuld gang med at opstarte et nyhedssite. I begyndelsen af februar blev deres opstilling afsløret, og til min gru bemærkede jeg et par ting. Tre af journalisterne skal beskæftige sig med kulturområdet. En har 'kunst, viden og ideologier', en har 'kultur og idéer' og en har 'musik'. For det første er der ingen, der beskæftiger sig rent med litteratur. Det er lidt vildt, især når man tænker på at musik har fået sin helt egen skribent. De andre to, kultur og kunst, er mildest talt brede i definitionen, men jeg tvivler på at nogen af dem lige drøner ud til en åben mikrofon på Mojo, eller lige ser hvad der foregår på den århusianske litteraturscene. Derimod har Zetland journalister specifikt til økonomi, politik, ret og jura og teknologi. På mig virker det som om der helt sikkert ikke kommer noget nyt, kulturelt indspark fra Zetland, når de går i luften. Selvfølgelig håber jeg at jeg tager fejl. Du kan finde hele listen på deres facebook-side.
Det ser lidt, men ikke meget, bedre ud med POV (Point of view). På den grimme front har kultur-stoffet ikke engang sin egen fane, men må dele den med medier, hvorimod Grønt har sin helt egen fane. Når man læser artiklerne igennem under kultur+mediefanen, mangler der også meget hurtigt noget stof, der direkte har at gøre med kunst og den udøvende af slagsen. Derimod bliver især den historie kulturfane hævet (og det rigtig godt gennem spændende indlæg om oversete og meget døde kunstnere), og der bliver også fortalt en masse om især de sociale medier. Det eneste der direkte har at gøre med kunst er (i skrivende stund), et band der har modtaget en pris (og den artikel handler mere om terror, reaktioner og igen historie) og en enkelt novelle, altså et regulært skønlitterært værk på et nyhedssite. Ellers er der ikke noget. Jeg har større håb for POV end for Zetland, når det kommer til at fokusere på kunst, men mit håb er stadig klejnt og forsagt.
Det tredje sted, Føljeton, kan jeg ikke sige så meget om, da jeg ikke har undersøgt det nærmere (grundet deres betalingsordning). Hvis jeg skal gå ud fra Birgitte Rahbeks korte beskrivelse - Mediet
Som nævnt synes jeg det ser sort ud. De gamle medier vil fortsætte den vej, de indtil nu har kørt i mange år, og hvis man skal bedømme de nye medier på deres første par uger, er kunst slet ikke noget de rigtigt vil beskæftige sig med. Jeg havde håbet på noget ganske andet, og en flig af mig forbliver positiv. Kunst er måske det vigtigste vi overhovedet har - især for kunstens evne til at belyse alle andre sider og elementer af samfundet. Så derfor, søde nye medier, vil I ikke nok tænke kunsten med ind i jeres programerklæringer? Og helst på en måde, der både er gammel og nytænkende? Tak :)