Årets absolut sidste nyheder - med indtalinger, interview og anbefaling

Den 7. december skrev jeg hvad jeg troede skulle blive årets sidste nyhedsindlæg, men siden da er jeg blevet klogere. Der er sket nogle ting hist og her, der retfærdiggør en ultimativ update her hvor året møver sig til hvile foran pejsen. Men siden du sikkert allerede har flæsk siddende i mundvigene, så vil jeg hurtigt rykke videre.

Den 12. december læste jeg op sammen med Nikolaj Johansen i Odense. Ligeledes spillede Ras Bolding koncert, og eventet var alt i alt udmærket besøgt. Det var Henrik Harksen, der havde inviteret os, og i den sammenhæng bedt os om at skrive helt nye tekster, der både var horror og julede. Jeg skrev to, men grundet tidsnød fik jeg kun læst den ene op. Da jeg kom hjem, slog det mig at det egentlig var ærgerligt, nu hvor fortællingen var skrevet, at den ikke blev læst op. Så det gjorde jeg. Først med den ene julefortælling, og så med den anden. Da jeg var færdig med det, tænkte jeg at jeg da lige så godt kunne indtale nogle flere. Det har jeg gjort lige siden, og det bliver jeg ved med. Det er min julegave til dig, din familie og til alle jer derude, der har brugt et par minutter på mig i løbet af året. Hvem ved, måske kan det være du har brug for en lille historie til at slå mave på, eller have noget anderledes i ørerne, når du løber julemaden af. Jeg håber du har lyst til at lytte og måske følge mig på soundcloud.com. Du kan også starte med at høre en af historierne lige her!



Førnævnte Nikolaj Johansen så også sit snit til at interviewe mig inden vi begge skulle på scenen. Det har han skrevet lidt om på sin blog Oktoberland, der forresten er et blik eller fem værd, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at han filmede interviewet. Nikolaj er spoken word-performer og underviser blandt andet i kreativ skrivning. I den forbindelse laver han den tilbagevendende "video-skole" kaldet Bogfidusen, hvor han giver gode råd, kommer med skrivetips og generelt fortæller om hvordan det er at skrive. Tjek det ud - det er slet ikke ringe! Du kan også abonnere på hans youtube-konto lige her.

I sidste weekend var jeg for en kort bemærkning en facebook-celeb, da jeg figurerede på Tarup Biblioteks facebook-side. Her gav jeg mit personlige bogtip, hvor jeg foreslog alle at læse Julian Barnes. Det var bibliotekar Jan M. Johansen, der havde spurgt mig om jeg gad - og selvfølgelig. Du kan forresten følge Jan på den spændende facebook-side Den Grå Bibliotekar ved at følge linket. Da jeg, selv efter megen sved og tænders gnidsel, ikke kan få Tarup Biblioteks opslag til at vise sig her på min side, må du selv finde det online - men hey, så kan du jo også like det sted, nu du er i gang :)

Så er 2015 næsten slut, og jeg har i hvert fald ikke mere at fortælle om mig selv. Men lur mig om der ikke kommer et indlæg inden året slutning ... og når 2016 går i gang, lurer en årsrapport. Hold jer varme og mættede. 

Sailing the social media - og så på frygteligt fint fremmedsprog!

Når det kommer til at blive set, ikke bare som forfatter, men også som alt muligt andet, er første skridt altid at få folk til at vide, at man rent faktisk eksisterer. For nu at være ærlig (det skulle vist også sælge), har det aldrig faldet mig særlig let det her med selvpromovering. Jeg finder det direkte invasivt på andre, selvfedt og samtidig også lidt ynkeligt. Det er nok fordi jeg lider af en eller anden form for idealisme, hvor jeg helt nede i min kerne har en idé om at produktet i sig selv må være nok. Det er det selvfølgelig ikke. Det der i virkeligheden tæller er hvordan forfatteren bliver solgt. Selv om jeg begræder det faktum på daglig basis, ville det også være dumt at lukke øjnene for det, og bare lade som om det ikke findes. Derfor skal dette indlæg handle om mig - og hvor du kan følge med i alle de ting jeg nu går og laver. Er du klar, eller har jeg allerede tabt dig (fordi meget tekst åbenbart også er et problem ifølge diverse guides) ? Anyway, here goes.

Først og fremmest har jeg min blog, som du allerede sidder og læser. Det er her, der er breaking news og det er her, jeg udbreder mig om hvad jeg har fået skrevet den sidste måneds tid, giver bidder fra Tekstoceanet og kommer med snakke om skrivemiljøet. Min blog fungerer også som en hjemmeside. Det er her alle mine bøger ligger, og det er her man kan komme i kontakt med mig, hvis man mangler en oplægsholder, en oplæser eller noget i den dur. Altså er bloggen også hjemmeside, og derfor en hybrid. Efter hvad jeg har hørt er bloggen et dødt medium, og det kan sagtens være. Jeg ved blot, at enhver forfatter bør have en hjemmeside, og den slags koster penge - medmindre man finder et sted som blogger :)

Klik for at forstørre billedet, m'kay!

For et år siden oprettede jeg en Instagram-profil, men jeg kom aldrig rigtig i gang med den. Jeg har

aldrig været den store selfietager, jeg kan for min død ikke forstå at nogen gider kigge på andres mad
eller tøj og det er vel også begrænset, hvor mange gange man kan tage snapshotte horisonten. Jeg har dog genoplivet den på det sidste, og nu kører den fint derudad med daglige updates. Jeg bruger den nemlig som en slags udstillingsmontre, hvor der dagligt er et billede og et udsnit fra en af mine noveller. Det krydres lidt med det løse - billeder fra oplæsninger, citater og whatnot. Du kan se de første tres novelleuddrag i begyndelsen af indlægge.

Helt tilbage i 2012 (tror jeg nok) oprettede jeg en forfatterprofil på Goodreads. Det er et dejligt sted at følge med i hvad folk mener om ens bøger, der er et ratingsystem og man kan til og med skrive en anmeldelse, hvis man lyster. Selv om jeg tjekker tingene ud en gang om ugen, er der desværre ikke så mange der bruger det (eller også læser de bare ikke noget af mig), og det så jeg meget gerne ændre sig. Det er ingen hemmelighed at en stor del af forfatteres drivkraft også handler om feedback, og den kan man ikke få for meget af. 

Lidt i samme stil har jeg en twitter-konto som Instagram. Jeg kan se at mange bruger den til at tweete om deres liv og hverdag, men også især om deres holdninger og meninger til politik og samfundsspørgsmål. Da jeg synes at det vel kan være ligegyldigt i forhold til hvad jeg skriver, er min twitter-profil mest brugt, når jeg er ude til diverse events. Så live-tweeter jeg fra dem, og resten af tiden bruger jeg den mest som en ekstra opslagstavle til de andre ting der sker rundt omkring i mit forfatterskab. Som med Instagram er du velkommen til at følge mig.

For nylig har jeg oprettet en konto på Soundcloud. For de af jer der ikke kender det, er det et sted, hvor man kan smide sine lydfiler op, ganske gratis. En af de ting, der efterhånden er blevet meget tydeligt for mig (som forfatter), er at mange ikke tager sig tiden til at læse. På den front tror jeg det er omkring en million gange lettere at være tegner/grafiker/visuel kunstner eller musiker, for med de kunstformer får folk det serveret og forholder sig automatisk til værket - uden selv at gøre noget bevidst for det. Sådan er det ikke med tekst, hvor der aktivt skal læses. Så jeg har bidt i det sure æble og er gået i gang med at indtale en række af mine tekster. Lige nu er der kun en håndfuld, men jeg skyder en god fart, og håber derigennem at kunne nå ud til et bredere publikum. Heldigvis er jeg også meget hurtigt blevet glad for det, så jeg tror det er noget jeg kommer til at bruge en masse i fremtiden.

Min konto på youtube har jeg haft i mange år, men det er ikke meget jeg får lagt op på den. Det sker
en gang imellem, og så kan det enten være optagelser af andres oplæsninger eller mig selv, der for eksempel viser rundt i mit skriveværksted. Jeg ved at andre forfattere bruger det til skrivetips, boganmeldelser og så videre, men jeg synes ikke helt det "passer" på mig. Lige nu har jeg den bare. Det kan være at jeg i fremtiden bliver klogere på hvad jeg egentlig skal stille op med den. Du er meget velkommen til at tjekke den ud - noget af det, der ligger der, er egentlig muntert nok.

Min forfatterside på facebook er en sær størrelse. Jeg vil rigtig gerne bruge den meget mere end jeg gør, men da jeg ikke har særlig mange fans/followers, er jeg meget i tvivl om hvor langt mine budskaber egentlig når ud. På facebooksiden plejer jeg at annoncere hvor og hvornår jeg læser op/holder oplæg, når der kommer nye anmeldelser ind og hvis jeg har en ny bog på vej. Jeg tror vejen frem med en facebook-profil er at afholde konkurrencer, så man kan trække nye folk til. I hvert fald er det sjældent at et af mine oplæg når ud til mere en 20% af mine følgere, og det er vist nok fordi facebook har sat en art blokade ind. So much for that. Du er dog meget velkommen til at følge mig på facebook, og så indirekte være med til at jeg laver flere giveaways.

Afslutningsvis har jeg også en konto på Pinterest. Det er et af de få stedet på nettet, hvor jeg holder øje med nogle af de ting jeg laver, uden at de direkte har noget at gøre med min forfattervirksomhed. Der er primært en liste over bøger jeg har læst og film jeg har set - og så en smule andet. Hvis du godt kan lide den slags, så synes jeg du skal smutte en tur derover.

Jeg tilstræber så meget jeg kan at det er unikke ting, der ligger på mine forskellige konti. Med andre ord, det der foregår på Instagram, er ikke det samme som på youtube eller Soundcloud. Det synes jeg kun er fair overfor de mennesker, der trods alt har valgt at følge mig. Tid er så kostbar, og intet er værre end at spilde andres med noget, de allerede har set.

Så tror jeg ikke der er mere. Jeg så ingen grund til at inkludere min MySpace-profil (jeps, så gammel på nettet er jeg) eller andre profiler, der ikke har så meget at gøre med mig som forfatter. Jeg håber ligeledes at du trods alt fandt det en smule oplysende, og så har jeg vist også social-medie-promoveret mig selv for en rum tid. God jul derude - og jeg håber at du trods alt (stadig) har lyst til at følge mig et eller flere steder.

Tekstoceanet - Juleevangeliet (i Kristuskirken)

Det er lidt over to uger siden vi sidst sejlede en tur på Tekstoceanet, og selv det i mellemtiden er blevet december, er hverken de lokale sunde eller det enorme hav frosset til. Vi har været nogle steder efterhånden. En tur til en fest for genrerne, et fugleperspektiv på en Anders And-fortælling, legenden om kvinden, der elskede Bee-Gees og selvfølgelig en omgang rædsel i kanonkabinettet. I dag sejler vi på de milde vinde, vores skib er dekoreret i højtidens farver og vi skal hele vejen tilbage til 2010. Men hold øjnene åbne - det er ikke alle dele der er lige fredelige.

Som jeg allerede tidligere har nævnt, startede jeg med at slå mine folder inde på sitet digte.dk. Ikke alene var det et sted at blive publiceret, det var også et fælleskab som man mødte en masse mennesker igennem. En del af disse også udenfor nettet. I samme periode frekventerede jeg oplæsningsstedet Underskoven meget, og en overgang var jeg der hver anden torsdag like clockwork. Det var et fint sted at få prøvet nye tekster af, og samtidig få bygget sig et netværk. Ved en af disse sessioner mødte jeg Alice Sprotte, der dengang var præst i Kristuskirken på Nørrebro. Hun stod bag et tiltag, der hed Kirke4Byen, der både var et forsøg på at bruge kirkerummet til andet end kirkehandlinger, og et forsøg på at nå folk, der ikke normalt gik i kirke. En af de måder var at tolke anderledes på allerede kendte fortællinger fra Biblen.

Kristuskirken

Et par uger (som jeg husker det) efter vi havde snakket sammen, indkaldte Alice til et møde i kirken. Ideen var at samle et hold, som skulle tage et alvorligt (og humoristisk) kig på Juleevangeliet, og efterfølgende optræde med det til en event i kirken. Holdet var en blanding af folk, der kom i kirken til daglig, og lyrikere/forfattere, der arbejdede med skrivning. Med lige dele kaffe og pebernødder i munden fandt vi frem til en model, hvor vi fortolkede juleevangeliet hos to af evangelister: Matthæus og Lukas, hvis jeg ikke husker helt galt. Det var en spændende opgave, og jeg gik derfra med en god fornemmelse omkring projektet. Ikke mindst fordi vi havde fået frie hænder. Blandt de andre medvirkende skribenter var Thurston Magnus og Katrine May Hansen.

Det er ingen hemmelighed at jeg kommer fra et hjem hvor det der med religion var noget andre brugte. Som jeg husker det, var det kun min farmor og mor, der kom i kirken juleaften, og ellers så forstyrrede vi ikke folkekirken unødigt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke blev opdraget til at være et vidende og rummeligt menneske, så religion var som sådan ikke ilde set hos os, og selvfølgelig kunne man salmerne, uden at kigge i salmebogen. Jeg kendte bibelhistorierne godt og grundigt, ikke mindst på grund af lærer Steen, der i de små klasser havde undervist i kristendom ved at give os en masse tegninger vi så kunne farvelægge, mens han fortalte. Interessen havde jeg holdt ved lige, da jeg alle dage har fundet myter og religion et uudtømmeligt skatkammer af tanker og ideer til historier. Derfor gik jeg frejdigt i gang.

Jeg havde fået rollen som Gud (hvilket matchede mit ego), og af præsten var jeg blevet stillet følgende spørgsmål: Hvilken slags far er du i grunden, når du sender din søn ned til forfølgelse, lidelse og død? Hvad havde du egentlig tænkt dig? Eventet gik under navnet Et krybespil, og det kan du selv få lov til at fortolke på. Hvordan jeg svarede på de store spørgsmål, kan du læse helt nede i bunden. Hele aftenen forløb rigtig godt, og faktisk var det så stor en succes, at hele konceptet blev forstærket, forbedret og gentaget senere - men den historie er den slags, der må vente til en anden god gang. 

Så må vi hellere se om vi kan finde hjem, inden det blæser for meget op. Kong Vinter er måske i godt humør, men det er aldrig til at sige hvornår han bliver muggen igen, og det er ikke spor sjovt at være i havsnød i december. Jeg håber du nød turen, og lyden af de blafrende sejl, og at du måske har lyst til at smide en kommentar et sted. Hvem ved. Måske er det først til næste år vi atter tager et smut ud på Tekstoceanet, men bare rolig. Du skal ikke løse ny billet. Den du har tæller også næste gang!

Gud i Mathæusevangeliet

Årets (måske) sidste nyheder - om lektørudtalelse, anmeldelser, kommende events og lyrik

Det er blot en måned siden jeg sidst opdaterede med nyheder, men der er immervæk (herligt ord) sket en del siden sidst. Derfor vil jeg se at komme i gang, i stedet for at bruge al pladsen på en indledning.

Min nye novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom den 31. oktober, har fået en lektørudtalelse, og man man sige at det er en af de gode. Lektøren siger blandt andet:

"Der er tale om 14 meget forskellige gysernoveller, men det fungerer rigtig godt. Sproget er godt, og man får et godt billede af omgivelserne ... anbefales, hvis man mangler lidt på gyserhylden til de lidt ældre og voksne."

Jeg er tilfreds med udtalelsen, men den hyppige brug af ordet gyser skurrer i mine ører. Hvis man læser forordet til samlingen, vil man forstå hvorfor.

Selvsamme Kærlighedsfrugt har også fået sin første anmeldelse. Det er gyseren.dk, der står for den, og jeg vil tillade mig at citere Jette Holsts afsluttende bemærkning:

"Jeg synes bestemt, at det er lykkes Silvestri at vise forskellen mellem gys og horror, samtidig med at han demonstrerer genrens bredde. Han præsenterer i de 14 noveller læseren for alt lige fra varulve, vampyrer og genfærd, over psykopater, lovecraftiansk horror og monstre, til hekse og dæmoner. Alle serveres de på overraskende og anderledes måder, og selvom jeg ikke er lige vild med alle novellerne, er de gennemført og velskrevne og fortjener et stort publikum."


I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. I den anledning præsenterede Politiken den 28. januar 28 nye digte af 28 kendte danske forfattere, som en genfortolkning af Halfdans ABC – de farverige børnerim, som generation efter generation har læst, elsket og lært udenad. Inspireret af denne nye ABC fik de to forfattere, Linda Nørgaard Framke og Brian P. Ørnbøl den idé, at det kunne være spændende at se noget tilsvarende fra en række dygtige forfattere, hvis navne Politiken blot næppe var kommet på, da de udvalgte deres 28. Idé blev hurtigt til virkelighed og de to redaktører kontaktede 28 mindre kendte forfattere fra hele landet, som hver fik et bogstav, at skrive ud fra. 

 

Jeg var så heldig at være en af de 28, og jeg valgte mig bogstavet H. Ud af det kom et digt, der især fokuserer på hvor stumt et H egentlig kan være. Hele samlingen er illustreret af Sara Hauge & Anne Mia Steno, og det fulde overskud går til at støtte Venligboerne. Hvis man vil købe e-bog eller lydbog, skal man følge dette link, og er man mere interesseret i papirudgaven, dette link. Selv om det efterhånden er sjældent at jeg skriver digte, var det fedt at få muligheden, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Ikke mindst fordi det er vand på min vanlige mølle om at udfordre sig selv som skribent. Hvis man har lyst til at høre samlingen blive præsenteret og efterfølgende købe et eksemplar, eller få sig en klejn chat med en at forfatterne, er der en lille reception på Absolon CPH på fredag den 11. december. Kom glad og tag alle vennerne med! Du kan melde dig til facebook-eventen lige her!

Nyhederne fortsætter dog. Først på måneden kom der en anmeldelse af Som et urværk, den tiende antologi i Lige under overfladen-serien, inden på Litteratursiden. Flere noveller, såsom Lars Ahn Pedersens Århundredets mand og Majbrit Høyrups Søhest, blev fremhævet af anmelderen Jette Holst, og sørme så om ikke også min novelle Taxa fik nogle gode ord med på vejen:

"Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg."

Puha, der har godt nok samlet sig en bunke, men vi er stadig ikke færdige. Den 12. december, det vil altså sige på lørdag, er jeg en del af et fedt event i Odense. Dørene åbnes klokken 20, mellem 21 og 22 er der koncert med Ras Bolding, efterfulgt af oplæsning af Henrik S. Harksen, Nikolaj Johansen og undertegnede, og hele arrangementet rundes af med en fremvisning af The Nightmare Before Christmas ... og alting er gratis. Vi forfattere er blevet bedt om at møde op med nyskrevne tekster, og det gør vi så, og jeg glæder mig virkelig meget. Hvis du også vil med, kan du skrive dig på gæstelisten her. 

Så nåede vi vejs ende - eller næsten i hvert fald. Resten får vente, og det gør heller ikke spor. Jeg håber du har lyst til at investere i noget Silvestri til jul - hvis ikke til dig selv, så til dine nære og fjerne. Må sneen falde blidt på dig. 

Novembers arbejde 2015

Vi er trådt ind i årets sidste måned. Over Nørrebrogade hænger juleudsmykning mellem husene, der er sjappet og gråt, så det begynder faktisk at ligne jul en smule. Som vanligt har jeg haft travlt i lejligheden ved Runddelen - ting skulle skrives, tilordnes, rettes og redigeres. Og heldigvis for det.

I løbet af den forgangne måned skrev jeg en novelle færdig, skrinlagde en anden og redigerede min roman Et parforhold. Ligeledes redigerede jeg min sms-novelle Kolde facts.

Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)
Ægte, altid ægte (3000 ord, realisme)

Den korte fortælling Ægte, altid ægte handler om en mand, og om en hund. Den handler også om lykke, der perfekte, en anmeldelse og børn. Og så handler den også om kærlighed, bogreoler og den pris, man føler man er nødt til at betale for at beholde det liv man har.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår

Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)

Den 27. november var jeg inviteret til at læse op på mit gamle gymnasium, Nykøbing Katedralskole.

Det var et samarbejde mellem foreningen StORDstrømmen og Nykat Samfundet, som er en forening, der varetager både nuværende og tidligere elevers interesser. Ligeledes skulle dramatikeren Leif Petersen læse op, og hans søn Niklas Bentzen, skuespiller, fremføre en del af Leif Petersens radiospil Filejsens drøm. Der var en del fremmødte, og dagen forløb godt. Ikke mindst fordi at da jeg egentlig var færdig med at læse op, krævede folk mere. Det er altid en rar følelse at publikum følger så meget med i historierne, at de vil have mere. Jeg læste op af min novelle Spillemaskinen, der er at finde i StORDstrømmens 2015-antologi, og fra novellen En tragedie, der er en del af min helt nye novellesamling Kærlighedsfrugt.

Fra venstre: Leif Petersen, Niklas Bentzen, Sigurd Kværndrup, A. Silvestri.

Men, der er mere. Jeg nåede også at holde et kort oplæg om de fantastiske genrer, hvor jeg fortalte om dem, hvordan skribent-miljøet ser ud og namedroppede hvad jeg kunne komme i nærheden af. Det var i virkeligheden en meget komprimeret udgave af et længere foredrag jeg har holdt ved flere lejligheder - og skulle du være interesseret i at booke mig, kan du bare følge linket.

Jeg har sendt min roman ind til Politikens roman-konkurrence, og det bliver spændende at se hvad der sker med det. Vinderen bliver dog først udråbt en gang til foråret, så det har lange udsigter. I mellemtiden arbejder jeg videre som redaktør på andres projekter, jeg er i fuld sving med at lave et undervisningsmateriale om horror og så er der også lige et par noveller som skal skrives. Samtidig er der også en rad af hemmelige projekter, men dem vil der muligvis blive snakket mere om i det nye år.

Tak fordi du kiggede med!

Tekstoceanet - Genrernes fest

Nu har vores skib ligget i tørdok i tre uger, men det er atter blevet klart til at slå smut hen over Tekstoceanets dirrende overflade. Den sidste tur gik til Anders And-land, og før det mødte vi en overgearet fan og en omskrevet (ikke omskåret) kanonforfatter. I denne omgang glider vi ud af smult vande, men vi skal ikke så langt væk, at vi taber land af sigte. Vi skal til marts måned 2014 - eller, hvis dublonerne skal passe, så lige omkring årsskiftet.

I 2010 blev jeg medlem af Dansk Forfatterforening (efter min debut med Køtere dør om vinteren), og i 2013 blev jeg opfordret til at træde ind i den skønlitterære styrelse. Det er den forgrening af foreningen, der tager sig mest af de skønlitterære forfattere, mens f.eks. lyrikstyrelsen tager sig mest af lyrikerne. Da jeg ikke er det store foreningsmenneske, og derfor aldrig havde siddet i en bestyrelse før, var det sjovt for mig at opleve hvordan sådan noget foregik. Jeg fandt dog hurtigt ud af to ting. For det første var det ikke så forvirrende, som jeg havde gået og troet - og for det andet var der næsten ikke nogen af mine forfatterkolleger, der skrev science fiction, horror eller fantasy. Medmindre jeg snakkede med forfattere fra B&U-afdelingen. Logisk blev det så min kæphest at ændre folks syn på de fantastiske genrer.

Sådan ser Dansk Forfatterforening ud indvendig.

En af de funktioner den skønlitterære styrelse har, er at finde ud af hvad der skal afholdes af kurser og arrangementer i løbet af året. Jeg havde længe gået med en tanke om at præsentere de fantastiske genrer for mine kolleger, da jeg lider af den overbevisning at de fleste har masser af fordomme om science fiction og horror, men de ved meget lidt når det kommer til stykket. Heldigvis var resten af ledelsen og formanden med på ideen. Som om det ikke var nok, ansøgte jeg om midler til at aflønne oplægsholdere, og fik dem tilmed. Du kan læse en smule om hvordan det gik i mit gamle indlæg her på bloggen, eller tage et kig på den oprindelige event-beskrivelse inde på facebook. For det er nemlig slet ikke selve aftenen, der er vigtig lige nu.

Op til arrangementet skulle der reklameres, og ud over facebook og diverse andre platforme, var jeg også blevet bedt om at skrive en tekst til arrangementet, der så kunne trykkes i foreningens blad Forfatteren. Det gik jeg så i gang med, og hurtigt fandt jeg ud af, at det ville være meget sjovere hvis jeg skrev det som en lille fortælling i stedet for en informationstekst. Tiden gik, og jeg sendte teksten ind til bladet. Og her gik der så rod i tingene. Redaktøren havde ikke plads til teksten, jeg troede der

var blevet aftalt plads til den, men nej ... og desuden blev der ikke trykt noget skønlitterært i bladet. Jeg var øv og jeg var ærgerlig. Røvirriterende, at jeg havde siddet og skrevet den fortælling uden at den blev brugt. For fremtiden vidste jeg så at jeg hellere måtte tjekke op på forretningsgangen med mere i stedet for bare at følge mit eget hoved.

I sidste ende gjorde det måske ikke så meget. Eventet var velbesøgt, der blev snakket og diskuteret til sent og folk fra de fantastiske genrer blandede sig indbyrdes. I skrivende stund brygger jeg på endnu et event, der har at gøre med de ting jeg har nævnt, men i denne omgang bliver det noget andet end klassiske oplæg. Jeg har også på fornemmelsen, at events som dette er med til at gøre de fantastiske genrer synlige og accepterede blandt både andre forfattere og læsere. Men nu er vi på Tekstoceanet, og vi har lige fået den gamle tekst i nettet. Du kan læse den nederst, du er meget velkommen til at kommentere og ellers håber jeg du ikke blev for søsyg.

Så er turen færdig for nu, men jeg håber selvfølgelig at du sender et venligt nik til kaptajnen, som så vil skrive dig på næste turs passagerliste. Vi har nemlig kun berørt en smule af Tekstoceanet, og næste gang har jeg på fornemmelsen at vi går de store søfarere, som Odysseus, i kølvandet og kigger på nogle tekster, der kun kan beskrives som højbårne. Må vinden blæse i din retning!  

Genrernes Fest

Fem års forfatterjubilæum

Der findes mange ordsprog om tiden - de mest kendte er nok det med at den har det med flyve og så at den læger alle sår. Det er førstnævnte jeg vil fokusere på, for i dag, den 20. november er det præcis fem år siden jeg debuterede med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. For at fejre det, har jeg et specielt tilbud. Hvis du er interesseret i det, kan du med det samme scrolle ned til bunden. Ellers kan du læse videre.

Det var forlaget Hexameter, der tog chancen med mig, men i stedet for at rehashe fortiden, vil jeg i stedet for linke direkte til de relevante indlæg, jeg selv skrev dengang. Det er sjovt at læse i bakspejlet, og jeg har lært en del siden dengang:

En bogs tilblivelse - en gennemgang af hvordan en samling bliver til.
Køtere dør om vinteren - blogindlæg

I 2010 skrev lektøren:
"Jeg er ikke bekendt med andre novellesamlinger, der går samfundets syge eksistenser og de menneskelige prøvelser så meget på klingen, som nærværende novellesamling gør. En novellesamling for folk med stærke nerver og mod på både det fantastiske, såvel som det ekstremt realistiske. En novellesamling, som vender hver en sten i den menneskelige afgrund"

Samlingen modtog en række gode anmeldelser, og generelt blev den rost for sit gode sprog, komposition og bredde. Ligeledes blev jeg interviewet til sitet fantastiskeforfattere.dk - stadig et af de meget få interviews jeg har lavet i min tid som forfatter. Hvis du har lyst, kan du læse det alt sammen ved at følge linket. Alternativt kan du læse og lytte til titelnovellen inde på bogbidder.dk

Sådan så jeg ud i 2010 - og sådan ser jeg ud på bogens bagside.

Det hænder stadig at jeg læser op fra Køtere, når jeg er ude at optræde, og selv om jeg godt kan se at jeg i mange tilfælde har rykket mig sprogligt, synes jeg stadig fortællingerne holder. Jeg skammer mig ikke over min debut - tværtimod - og jeg tænker at den er et godt sted at starte med at læse mig, da den er i mange forskellige genrer, og derfor fungerer som en art spejl for mit forfatterskab.

Jeg ved at forlaget stadig har et par håndfulde Køtere til salg, så køb endelig - den findes både som e-bog og papirbog. Fordi det er fem år siden jeg "blev forfatter", har jeg rodet i mine gemmer, og fundet lidt smuler.

For 150 kroner SAMLET får du både Køtere dør om vinteren OG Optisk bedrag (min anden novellesamling fra Hexameter) - begge selvfølgelig signeret. Du skal dog skynde dig, hvis du vil have fingrene i dem. Hvordan spørger du? Skriv til mig på facebook eller her på bloggen.

Det føles som noget der skete i går, og samtidig som noget der hører en helt anden verden til. Det er sært at stå i et krydsfelt, der er så modstridende. Jeg føler mig stadig kun som en grøn nybegynder og alligevel har jeg masser af erfaring at spille på. Jeg håber den tveæggede følelse bliver ved med at være der, for den agerer som min drivkraft ... et ønske om at gøre bedre, nå mere, række højere. Det er lige før det blev olympisk der, men det er vel heller ikke den dårligste sammenligning.

Tak fordi du læste med.

Hvad du kan bruge din Fredag den trettende på!

Hvis der eksisterede en kalender udelukkende baseret på rædsler, ville fredag den trettende være en festdag. Noget man så frem til, og noget, der blev behørigt fejret. Det ville være en dag med massiv druk, og en dag med glødende skærme og ivrige blikke. Desværre lever vi ikke efter den kalender, men derfor kan vi alligevel godt fejre det en lille smule.

Jeg skriver masser af horror - det er et af mine områder. Jeg er medlem af Dansk Horror Selskab, og jeg har gennem mit liv set flere horror-film end de fleste, men slet ikke så mange som de hærdede. Jeg lever og ånder ikke for horror - men jeg låner ofte genren lidt lungekapacitet. For at fejre at det er fredag den trettende, vil jeg anbefale en række mumsede ting, der nok skal få blodet til at løbe fra tandkødet. Det er min voldsomt subjektive smag og sådan er det bare. Basta. Og lad os så komme i gang. Ellers når du slet ikke at komme i gang.

Film
Det ville være nærliggende at nævne den horror-film, der har lagt navn til denne dato, men det er også for let. Derfor falder valget på Trick'r Treat. Det er en segmentfilm (forskellige historier), hvor alle historierne udspiller sig på Halloween. Segmentfilm er blevet lavet til døde, men Trick'r Treat rager op over mange konkurrenter ved at alle segmenterne hænger sammen, de fleste af dem er ret originale og både effekter og kameraskills er i den helt rigtige ende. De fleste horror-fans kender den, men den er stadig ret ukendt for the casual viewer. 

 Malerkunst
I mit univers er der ingen maler så rædselsvækkende som Hieronymus Bosch. Hans malerier, der ofte
tager udgangspunkt i den kristne 'mytologi', er nærved unikke. Figurerne er groteske, al normal logik er tilsidesat og erstattet af en anden logik, man næsten forstår, men i sidste ende ikke ønsker at indse. Boschs kunst er gennemsyret af systemer og maskiner, og jeg bliver aldrig færdig med at se på dem. Måske vil du få samme oplevelse - her er i hvert fald linket til et online galleri.

Novelle
Selv om der er lavet mange film, er det intet i nærheden af hvor mange noveller, der er blevet skrevet. Kun at vælge en er mere end vanskeligt.  Jeg havde flere i puljen - Poes The masque of the red Death og Kings Morning deliveries for blot at nævne nogle få. Men i sidste ende var der ikke nogen tvivl i mit sind. Clive Barkers Son of Celluloid udspiller sig i en biograf, er flot skrevet, formår på en og samme tid at være gory og skræmmende og rundes aldrig rigtig af. Måske er det den, for mig, manglende slutning der gør det hele. Så gør verden en tjeneste, og find Barkers Books of Blood (som Son of Celluloid er en del af). Selv hvis du ikke er enig med mig om bedste novelle, vil du ikke fortryde det køb.


Computerspil
Der var mange muligheder her. Et zombiespil som ZombiU var en klar kandidat, og jeg husker også

det første Alone in the Dark som virkelig ubehageligt. Dog må det blive Pathologic, der løber med prisen. Selv om det allerede i 2006 var bagud på grafik og oversættelsen fra russisk var sølle, formår det den dag i dag at skræmme med en absurd rollespilsverden, der minder om en blanding mellem noget Ravenloft (gammel horror-AD&D-verden) og Kafka, når det er særligt uigennemskueligt. Man føler sig henført meget hurtigt. Det rygtes at et remake er på vej - men ellers kan du finde en lidt opdateret version her.   

Kortfilm
Kortfilmen Lights out har gået sin sejrsgang på nettet, og det med rette. Den spiller på flere forskellige slags frygt, og nagler sig fast til barndommens søvnløse nætter med en velplaceret klo. Så den vil jeg ikke nævne. I stedet vil jeg nævne den sidste kortfilm i segment-filmen ABCs of Death 2. Den er ufatteligt godt skruet sammen, den er horror når det næsten ikke bliver bedre og den er absolut ikke for de sarte. Utroligt nok fandt jeg den på youtube. Så værsgo: Z is for Zygote.

Roman
Oftest finder jeg horror-noveller stærkere end horror-romaner. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Derfor er det også meget sværere for mig at foreslå et værk her. Stephen King ville være en let udvej (It, Needful things), ligeledes ville klassikerne (Dracula, Dr. Jekyll and Mister Hyde), men tingene skal ikke være lette. Derfor foreslår jeg Henry James' Skruen strammes.  Den handler om en guvernante, der tiltræder en stilling langt uden for lands lov og ret, og begynder at fornemme den tidligere guvernantes spøgelse. Det er en brydningsroman, der har gotiske elementer, men samtidig nikker mod den retning, den moderne horror-fortælling kom til at gå.

Dansk
Den sidste kategori bliver en blandet landhandel, for selv om der ikke er nogle danske ting på listen ovenover, der det ikke det samme som at der ikke sker meget i Danmark. Kortfilmen Emma af Philip Th. Pedersen er et klart syn værd, ligeledes bør man ikke snyde sig selv for John Kenn Mortensens tegninger eller Tom Kristensens illustrationer.  Blandt forfatterne er det altid godt at snuppe en novelle af Thomas Strømsholt, Teddy Vork eller Jonas Willman, eller en roman af Michael Kamp eller Carina Evytt.

Nu tror jeg du har nok til at klare dig indtil midnat, hvor det hverken er fredag eller den trettende længere. Og hvis du alligevel har lidt tid, så kan du da også kigge på mine udgivelser - for både Al kødets gang, der udkom den 30. juli og Kærlighedsfrugt, der udkom den 31. oktober er horror-bøger, og i begge er der nok rædsel til at skræmme kropsindhold af dig.

Nyd dagen - og natten med.

Tekstoceanet - En far til tiden (idéoplæg til en Anders And-historie)

Så er tiden blevet moden til endnu engang at kaste los, og flyde ud på Tekstoceanets enorme vidder. Vi har allerede været en tur i de dybe 00'ere, i selskab med en ivrig fan og noget tættere på, i 2014, hvor en kanon-forfatter blev målet for en omskrivning. Nu drejer vi mod syd, vi skal tilbage til 2012 og forude venter der en fortælling om ænder, huller i tiden og et uskrevet kapitel i Andebys historie.

Så langt jeg kan huske tilbage, var Anders And, og Andeby en del af min hverdag. Selv om jeg aldrig modtog Anders And-bladet med posten, købte min mor ofte den nye jumbobog til min bror og mig. Det var helt tilbage til de første udgivelser. Jeg læste og genlæste de mange historier, og meget hurtigt stod det klart at jeg foretrak Anders og Joakim fremfor Mickey og Fedtmule. Da der gik lang tid mellem der udkom nye jumbobøger, lånte jeg i stedet for hele årgange af Anders And af Åse, en ældre dame på vejen, hvis børn var flyttet hjemmefra. Antallet at timer, jeg har brugt liggende på min seng med en kat eller to og Andeby, er helt sikkert til at tælle, men jeg har ingen anelse om mængden, andet end at den er stor. En af de ting, jeg virkelig elskede ved Anders And var at figurerne havde deres vante gang i Andeby, men med et trylleslag kunne blive revet ud af den daglige trummerum og opleve alt fra rumrejser til skattejagter. Rent guf for en noget eskapistisk sjæl som jeg. Meget sigende er den superhelt jeg ved mest om også Stålanden, og ikke nogle af de andre.
 
Jeg fortsatte med at købe jumbobøger som voksen, og lysten til at læse de mange historier forsvandt aldrig rigtigt. Efterhånden havde jeg dog luret mange af standardhistorierne, og derfor var det ikke så

Så udtryksfuldt et ansigt ...

spændende mere. Lige indtil jeg fik øjnene op for Don Rosa, en af de helt store Anders And-tegnere. Selv om historier af Don Rosa (og Carl Barks, for den sags skyld) af og til viste sig i de normale Anders And-blade, havde jeg kun en smule kendskab til dem, for de var aldrig en del af jumbobøgerne, der primært bestod af historier tegnet af italienske tegnere. Men tilbage til Rosa. Gennem ham oplevede jeg, at ande-universet ikke var statisk. Han gjorde ænderne levende og meget menneskelige, og blandt andet hans meget udbyggede serie om Onkel Joakims liv er helt fantastisk. I den serie formåede han at introducere elementer som død, kærlighed, fortrydelse, bitterhed, smålighed og had til Andeby og resten af den fiktive verden. Følelser, der ikke rigtig havde været der før, men gjorde alt mere levende, ægte og vedkommende. Som om det ikke var nok, udbyggede han også sammenhængen mellem ænderne. Hvem var i familie med hvem, hvordan hang de forskellige tidsperioder sammen og hvordan var deres indbyrdes forhold. Det var en fantastisk vækkelse, og den dag i dag har jeg en række Don Rosa-plakater hængende i mit hjem, der hver især viser et udsnit af den førnævnte serie.

Og så til skrivningen. I 2012 udskrev Egmont en skrivekonkurrence, hvor de udbad sig en synopse over en Anders And-historie. Hvis man kunne skitsere den, måtte man også godt det, men eftersom jeg tegner som en maskine, der er designet til ikke at kunne tegne, gik jeg efter rå skrift. Det var ganske enkelt en konkurrence, jeg bare måtte deltage i. Som jeg nævnte før, ramte den måde Don Rosa havde skabt sine historier på mig virkelig. Derfor lagde jeg hovedet i blød og nåede så frem til et noget ømt punkt i hele ande-mytologien. Det er aldrig blevet afgjort hvem der er far til Anders And. Faktisk er det et punkt, der slet ikke bliver nævnt - det er åbenbart aldrig blevet set som vigtigt. Derfor valgte jeg at bruge Anders' far som fokus for en historie. For at kunne gøre det ordentlig, havde jeg brug for en opfindelse, der kunne rejse i tiden. Den tanke var helt sikkert afledt af min hang til science fiction. Heldigvis har Andeby Georg Gearløs der gør den slags på daglig basis, og langsomt voksede skelettet til en historie frem. Det var dog ikke nok i sig selv, og i månederne op til deadlinen forsøgte jeg at skrive en historie, som både var tro mod ande-universets feel og forsøgte at bringe ægte følelser ind. Historien fik titlen En far til tiden og du kan læse den nederst.

Da konkurrencen blev afgjort, var jeg ikke blandt vinderne, og sådan var det. Jeg var selvfølgelig ærgerlig over at jeg så ikke kom til at se mit navn under en AA-historie. Jeg tror ikke at min fortælling nogensinde bliver tegnet, og den kan ikke rigtig bruges andre steder, da jeg har skræddersyet den til Anders And-universet. Medmindre selvfølgelig at der sidder en illustrator derude og læser dette - som straks bare må, MÅ omdanne mine ord til ruder fyldt med ænder og tidsrejser. Hvis du er en sådan, så smid en kommentar.

Så runder jeg af for denne gang - og selvfølgelig håber jeg at du allerede nu har løst årskort til oceanets utallige dampere og færger, der krydser Tekstoceanet. Det kan være at vi næste gang skal en tur til Sømændenes Hjem eller måske bie et øjeblik, mens en uskyldig sjæl går planken ud. I hvert fald skal du være mere end velkommen - også til at smide en kommentar eller to.

Tekstoceanet - En Far Til Tiden - Anders Andhistorie