Det er lidt over to uger siden vi sidst sejlede en tur på Tekstoceanet, og selv det i mellemtiden er blevet december, er hverken de lokale sunde eller det enorme hav frosset til. Vi har været nogle steder efterhånden. En tur til en fest for genrerne, et fugleperspektiv på en Anders And-fortælling, legenden om kvinden, der elskede Bee-Gees og selvfølgelig en omgang rædsel i kanonkabinettet. I dag sejler vi på de milde vinde, vores skib er dekoreret i højtidens farver og vi skal hele vejen tilbage til 2010. Men hold øjnene åbne - det er ikke alle dele der er lige fredelige.
Som jeg allerede tidligere har nævnt, startede jeg med at slå mine folder inde på sitet digte.dk. Ikke alene var det et sted at blive publiceret, det var også et fælleskab som man mødte en masse mennesker igennem. En del af disse også udenfor nettet. I samme periode frekventerede jeg oplæsningsstedet Underskoven meget, og en overgang var jeg der hver anden torsdag like clockwork. Det var et fint sted at få prøvet nye tekster af, og samtidig få bygget sig et netværk. Ved en af disse sessioner mødte jeg Alice Sprotte, der dengang var præst i Kristuskirken på Nørrebro. Hun stod bag et tiltag, der hed Kirke4Byen, der både var et forsøg på at bruge kirkerummet til andet end kirkehandlinger, og et forsøg på at nå folk, der ikke normalt gik i kirke. En af de måder var at tolke anderledes på allerede kendte fortællinger fra Biblen.
Et par uger (som jeg husker det) efter vi havde snakket sammen, indkaldte Alice til et møde i kirken. Ideen var at samle et hold, som skulle tage et alvorligt (og humoristisk) kig på Juleevangeliet, og efterfølgende optræde med det til en event i kirken. Holdet var en blanding af folk, der kom i kirken til daglig, og lyrikere/forfattere, der arbejdede med skrivning. Med lige dele kaffe og pebernødder i munden fandt vi frem til en model, hvor vi fortolkede juleevangeliet hos to af evangelister: Matthæus og Lukas, hvis jeg ikke husker helt galt. Det var en spændende opgave, og jeg gik derfra med en god fornemmelse omkring projektet. Ikke mindst fordi vi havde fået frie hænder. Blandt de andre medvirkende skribenter var Thurston Magnus og Katrine May Hansen.
Det er ingen hemmelighed at jeg kommer fra et hjem hvor det der med religion var noget andre brugte. Som jeg husker det, var det kun min farmor og mor, der kom i kirken juleaften, og ellers så forstyrrede vi ikke folkekirken unødigt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke blev opdraget til at være et vidende og rummeligt menneske, så religion var som sådan ikke ilde set hos os, og selvfølgelig kunne man salmerne, uden at kigge i salmebogen. Jeg kendte bibelhistorierne godt og grundigt, ikke mindst på grund af lærer Steen, der i de små klasser havde undervist i kristendom ved at give os en masse tegninger vi så kunne farvelægge, mens han fortalte. Interessen havde jeg holdt ved lige, da jeg alle dage har fundet myter og religion et uudtømmeligt skatkammer af tanker og ideer til historier. Derfor gik jeg frejdigt i gang.
Så må vi hellere se om vi kan finde hjem, inden det blæser for meget op. Kong Vinter er måske i godt humør, men det er aldrig til at sige hvornår han bliver muggen igen, og det er ikke spor sjovt at være i havsnød i december. Jeg håber du nød turen, og lyden af de blafrende sejl, og at du måske har lyst til at smide en kommentar et sted. Hvem ved. Måske er det først til næste år vi atter tager et smut ud på Tekstoceanet, men bare rolig. Du skal ikke løse ny billet. Den du har tæller også næste gang!
 |
| Kristuskirken |
Jeg havde fået rollen som Gud (hvilket matchede mit ego), og af præsten var jeg blevet stillet følgende spørgsmål: Hvilken slags far er du i grunden, når du sender din søn ned til forfølgelse, lidelse og død? Hvad havde du egentlig tænkt dig? Eventet gik under navnet Et krybespil, og det kan du selv få lov til at fortolke på. Hvordan jeg svarede på de store spørgsmål, kan du læse helt nede i bunden. Hele aftenen forløb rigtig godt, og faktisk var det så stor en succes, at hele konceptet blev forstærket, forbedret og gentaget senere - men den historie er den slags, der må vente til en anden god gang.