Septembers arbejde 2016 - om mørke historier, en weekend på Hald og erotik

NU er det endelig ved at være rigtigt efterår, og et stort hurra for det. Jeg er ikke særlig glad for varme, og på den konto har september været ret slem. Der har været meget sved, banden og frustration i lejligheden på Nørrebro, men heldigvis blev jeg undervejs i måneden luftet lidt ved Viborg, og tastaturet har også været med til at give mig et køligt overblik. September har, vanen tro, været meget travl, og her er frugterne af arbejdet.

I løbet af månedens tredive dage blev jeg færdig med en novelle, og min novelle, der greb om sig i sidste måned, er nu officielt vokset til en kortroman, og jeg er ret sikker på at den ender med at blive en roman. På den måde fortsætter min trend med at skrive langt også.

Mandsmørke (7600 ord, horror)
Slør (arbejdstitel, 15100 ord, 32300 ord indtil videre)

I Mandsmørke er vi i Assens, ca. 1920. En omrejsende vaudeville er kommet til byen, og for at trække folk til, optræder de med et nummer ved Assens havn, hvor deres udbryderkonge Esben lader sig svinebinde, kravler ind i et pengeskab og bliver sænket ned i havnen. Esben er uhyggeligt dygtig til sit fag, og lige så dygtig som han er, lige så meget hader han alle de mennesker, der hjernedøde og hungrende efter adspredelse stirrer på ham. For ham er de tomme dyr, halve mennesker og det der er værre, men det er aldrig til at vide, hvad man begynder at tænke på, når man er alene, under vandet, bag fire lag mørke.

Jeg vil stadig ikke fortælle så meget om Slør, andet end at den vokser som den skal, og den indtil videre indeholder nogle ret flotte scener, sådan rent visuelt. Jeg arbejder meget med farver og skygger, og det lyder og føles næsten som et maleri.

DLI

I år var jeg, qua min rolle som formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse, deltager på det årlige litterære  møde på Hald Hovedgård, kaldet DLI (Den Litterære Institution under stadig skælven). Det er et møde, hvor der hvert år kommer folk fra de forskellige forgreneninger af det litterære miljø i Danmark, heriblandt forfatterforeninger, forlæggere, Det Kongelige Bibliotek, universiteter, forfattere, Litteratursiden.dk og mange flere. Over tre dage var der en række oplæg, om mange forskellige ting. Jeg skrev en update om det på facebook, og den vil jeg tillade mig at gengive her:

Alt i alt var det en god weekend, hvor jeg lærte mange nye mennesker at kende, og fik diskuteret alle mulige ting. Af det ikke så positive, var det tydeligt at de fleste af deltagerne ikke kendte meget til den fantastiske litteratur, og at for dem startede og sluttede litteratur ved de etablerede institutioner, såsom forlagene, Forfatterskolen og litteraturvidenskab. Det synes jeg var ret ærgerligt, men samtidig gjorde det mig klart, at der stadig er et stort og meget vigtigt arbejde for at få den fantastiske litteratur accepteret, nej ikke engang det, opfattet er nok det rigtige ord, i Danmark. Med det sagt var der ikke nogen direkte modvilje mod de fantastiske genrer, og det ser jeg som et tegn på at et arbejde med tiden kan bære frugt.

Nat mellem sommer og efterår, Hald Hovedgaard.

Erotik 

I september afholdt forlaget DreamLitt en novellekonkurrence, hvor man skulle skrive en erotisk novelle. Det er ingen hemmelighed, at det er en genre jeg kun har beskæftiget mig en smule med, men eftersom et af mine mange mantraer er, at alle genrer er ligeværdige, så burde jeg vel også kunne skrive sådan en satan. I mine gemmer fandt jeg en erotisk novelle (Tilbud), jeg havde skrevet i 2012, og da jeg gennemlæste den, fandt jeg den egentlig ret god. Det var noget i den. Så jeg omskrev, renskrev, redigerede og afsendte, og nu ligger den hos forlaget, som jeg håber vil finde den god nok til en udgivelse.

Jeg har på fornemmelsen, at mange der skriver erotik, sigter efter det specielle og unikke, den slags oplevelser, der kun kommer en gang i et liv. I Tilbud har jeg forsøgt det stik modsatte, nemlig en episode der sker hele tiden, noget hverdagsliv. Det bliver spændende at se hvad der videre sker med den.

Hvad ellers? 

Jeg har brugt en stor del af måneden på at arrangere forskellige oplæsninger, og møder med mere i forskellige regi, begyndt på en tekst jeg kalder for impulsdigtet, aftalt optrædender på BogForum, afsløret forsiden til Sand og sten, stål og glas, er gået i tænkeboks med hensyn til PR på bogen og så er det også blevet til en del kaffe. Oktober er fyldt med deadlines, så jeg må hellere se at komme i gang. Tak fordi du læste med! 

Tekstoceanet - Tilfældet Poul Klimt (novelle)

Minsandten, folkens, det er atter blevet efterår. Sommerens milde vinde har bukket nakken for de kølige vindstød, og det er vidunderligt atter at se sejlene fyldes og skumtoppe på Tekstoceanet. Ikke mindst er jeg meget tilfreds med at se dig igen. Vi har ligget på land en stor måneds tid, men nu er vi klar til at stikke langt ud, en af de længste ture vi til dato har sejlet på Tekstoceanet. Hvis du er klar, så lad os se at komme afsted.

En af de særeste ting man kan opleve som forfatter er at have en tekst, der bare aldrig bliver udgivet. Det er ikke fordi den føles dårligere end andre tekster, tværtimod kan den ofte føles bedre end visse ting man har skabt, men af uransagelige årsager bliver den bare liggende i skuffen. En gang imellem kommer man til at tænke på den igen, og så læser man den påny, og sjovt nok virker den stadig helt hæderlig og habil. Den tekst burde ikke bare ligge og samle støv. Og sådan en tekst er Tilfældet Poul Klimt.

Mine første erindringer om Tilfældet Poul Klimt er mange. Jeg kan huske, at jeg allerede havde plottet til novellen tilbage i 2005 - altså for over ti år siden - og jeg skrev første udgave af den samme år. Det var min første tekst, hvor jeg arbejdede helt bevidst med genren science fiction, og det var min første tekst, der nåede over 5000 ord. Dengang føltes den mængde gigantisk, som et bjerg midt i et landskab af småsten. Der var et helt persongalleri, der var modstridende holdninger, der var et klart plot og en slutning, der talte direkte til læseren. Jeg var svært stolt af den. Hold da kæft, hvor var jeg stolt af den. Jeg lavede endda en forside til fortællingen!

I 2008 afholdt Science Fiction Cirklen for anden gang deres årlige novellekonkurrence (som stadig afholdes), og jeg sendte fem noveller til dem, af varierende længde. En af dem var Tilfældet Poul Klimt, og den blev ikke valgt. Det gjorde When the music's over derimod, og det var også fedt, for den blev min første novelle, der blev antaget noget sted. I en kort sidebemærkning vil jeg lige sige, at den novelle nok bliver genoptrykt inden alt for længe i en opsamling, og så videre med Tilfældet Poul Klimt. I 2011 skulle novellerne til det, der blev min samling Faderens sønner udvælges, og jeg havde lavet en bruttotrup på 18 noveller. Der var en del nyskrevne iblandt, og jeg havde også hevet min elskede Tilfældet Poul Klimt frem fra skuffen. Den fik sig en omskrivning, blev rettet til hist og her, især også når det kom til opsætningen, og så var den klar. Troede jeg.

Allerede i første udvælgelsesrunde mente redaktøren at Tilfældet Poul Klimt ikke skulle med. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og som jeg husker det, var det store argument ikke at novellen var dårlig, men de andre var bedre. Jeg bøjede mig, og Tilfældet Poul Klimt blev endnu engang smidt tilbage i mørket. Faderens sønner udkom uden den.

I begyndelsen af i år sad jeg så for første gang siden 2011, og skulle sætte en science fiction-samling sammen. Den skulle hovedsageligt bestå af noveller, der havde optrådt andre steder, og så en enkelt ny for ikke at snyde nogen. For gud ved hvilken gang overvejede jeg Tilfældet Poul Klimt, så meget at jeg læste den igennem flere gange, men nu var en del af den dejlige fernis gledet af den. Novellen var stadig god, historien mente jeg stadig var hæderlig, og alligevel var det meget tydeligt, at den var skrevet i en helt anden tid. Den føltes gammeldags, ikke i plot, men i omgivelser. Og lige der besluttede jeg mig for, at det ikke var Tilfældet Poul Klimt, der skulle være den nye novelle. Jeg valgte den selv fra, min kære, min søde Poul Klimt, min tidsrejsehistorie som tiden var løbet fra. I stedet  blev det novellen Sand og sten, stål og glas der blev den nye tilføjelse, og samtidig den novelle, der lægger navn til hele opsamlingen. Og det er absolut ikke et dårligt bytte.

Tilfældet Poul Klimt bliver aldrig udgivet. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig hvordan. Men nu giver jeg slip på den. Jeg sender den ud til alle jer, der så kan læse den alligevel, og i dette tilfælde håber jeg virkelig I vil give mig og Poul en kommentar med på vejen.

Forsiden er udført af Anna Degnbol

Så er snuden drejet mod hjem, og jeg håber du nød at besøge de mange steder, der alligevel på særeste vis mindede om hinanden. Tekstoceanet viste ikke tænder i denne omgang, men hjerte, og den slags er rigtige mænd også i stand til at sætte pris på. Som vanligt håber jeg du er klar til at tage endnu en udflugt på det bundløse hav, for det er aldrig til at vide, hvad der kommer hvirvlende op fra dybet. Tak fordi du løste billet.

Tilfældet Poul Klimt

Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst) 
Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)

Nyheder i september - om antologier, romaner, novellesamlinger og magasiner

I sidste måned skrev jeg en del om kontrakter og lignende. Denne omgang nyheder handler mest om gamle nyheder, der igen er blevet aktuelle, og så selvfølgelig en smule om hvad der er af helt nye nyheder ... kan man egentlig gradbøje det ord, eller tager jeg mig friheder? Nåh, det må jeg tænke lidt over. Onwards and upwards eller noget.

Mørke guders templer

Jeg har allerede tidligere været inde på antologien Mørke guders templer, der udkom her i sommer. Den har en noget speciel skabelsesberetning, du kan læse mere om i et tidligere indlæg, men nu har den heldigvis også fået en lektørudtalelse, og det er en af de gode. Forlaget HHP har lavet et blogindlæg om lektøren (blogindlægget kan du læse lige her), men der siges blandt andet følgende:

"Et rigtig vellykket bud på fornyelse af en subgenre, som fortjener sin plads i den danske fantasy-tradition. Bogen udfylder desuden et hul, da der ikke er megen dansk sword and sorcery litteratur." 

Jeg håber virkelig at bibliotekerne køber godt ind af antologien, da den, præcis som der bliver sagt i lektøren, er ret unik i Danmark ... og så fordi der er mange gode forfattere med, hvis værker kunne tåle en større udbredelse. Mit bidrag hedder En sang om vand, og kan mest af alt nok betegnes som en blanding mellem heroisk fantasy og en myte. Har du selv lyst til at investere i et eksemplar, kan du købe det lige her.

Desuden kan jeg også med glæde fortælle, at min gotiske krimi Al kødets gang, der udkom på samme forlag for et år siden, stadig sælger bibliotekseksemplarer. Det er ret fedt at vide.

Kærlighedsfrugt

Min novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom sidste år, fortsætter også med at leve sit eget liv. I juli overtog forlaget DreamLitt forlaget Kandor, og en af de første ting de gjorde, var at transformere Kærlighedsfrugt, så man nu også kunne få den som e-bog. Så vil du gerne erhverve dig prisnomineret horror for en billig penge, så er det bare at følge linket.

Som om det ikke var nok, har de unge mennesker på Gladsaxe Gymnasium valgt at læse Kærlighedsfrugt i deres læseklub, og det betyder at jeg i begyndelsen af oktober skal en tur til deres gymnasium. Der skal jeg fortælle lidt om bogen og mit forfatterskab, men ellers er det en Q&A-session, og det bliver spændende at se hvad de gerne vil vide. Jeg har dog på fornemmelsen at en del af spørgsmålene kommer til at dreje sig om den sidste halvdel af bogen, hvor novellerne virkelig begynder at bortoperere tænder.

Monster 

I foråret var der deadline på at sende ind til Kandors antologi med temaet Monster, og det var en af de deadlines jeg vidste jeg ville overholde. Kandors antologier, i særdeleshed Vampyr og Varulv, har været noget at det lækreste horror, der er sprunget fra danske forfatteres fingre i det sidste årti, og jeg har store forhåbninger til Monster ... for jeg var så heldig, at jeg er kommet med i den. Min novelle hedder Om blod og blæk, og er en omskrivning af en novelle, der egentlig var designet til oplæsning, og blev læst op i februar under KBH Læser-festivalen. Novellen handler om tatoveringer og gammel gæld, og selvfølgelig gemmer der sig et monster et sted ... men hvor? Det var et meget stærkt felt, der sendte ind, og vinderen blev Teddy Vork. Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med ham, så må man nok hellere se at komme i gang, for Teddy er meget dygtig. Antologien udkommer inden vi skriver 2017. 

Goodreads Q&A

Siden 2012 har jeg haft en profil på Goodreads, hvor man kan rate bøger og skrive anmeldelser. Det er ikke fordi min side er meget besøgt, men for et par uger siden satte jeg mig ned og besvarede en række forfatterspørgsmål, så eventuelle læsere kan få et blik ind i værkstedet. Du er meget velkommen til at kigge derind - og selvfølgelig at bruge siden.

Himmelskibet 

Tidligere på året var jeg midt i en redigeringsproces af min kommende novellesamling Sand og sten, stål og glas, der er en opsamlings-samling, og en af punkterne var selvfølgelig at en redaktør læste mine udvalgte noveller igennem. Hun mente at jeg skulle fjerne novellen Bag glas, fordi den var "alt for eksperimenterende". Jeg er ikke helt enig med hende, men jeg endte med at fjerne den til gengæld for novellen, der så lægger titel til hele samlingen; et skifte jeg er meget tilfreds med. Hvad stiller man så op med en sådan novelle? Man sender den ind til Himmelskibet og spørger om de kunne være interesserede. Og det var de sgu. Bag glas er med i det nye nummer (49) af magasinet.

Men hvad var det så, der var så eksperimenterende ved den? Jo, den er skrevet på en blanding mellem dansk og engelsk. Ikke som i The Julekalender, hvor det bare er spas og lal, men ud fra hvad jeg mener at have observeret af trends i talesprog og anglificering af det danske sprog. Det overraskende er hvor hurtigt man som læser vænner sig til hybriden - til sidst lægger man slet ikke mærke til at det er to sprog blandet sammen (har mine betalæsere sagt), og det er meget fedt, for så går den ret specielle historie heller ikke tabt. Hvis du har fået lyst til at læse, kan du købe bladet lige her, eller låne det på biblioteket. 

Ambrosia/Live
 
Det er meget sjældent at jeg nævnes i aviser - men det skete faktisk i slutningen af august. Bibliotekar Jan M. Johansen havde forfattet et skriv om science fiction til Ugeavisen Odense, og der nævner han blandt andet Ambrosia/Live. Indlægget kan du læse her, og har du brug for at få den lidt større, kan du blot trykke på billedet:

Det var alt for denne omgang, men der er snart flere nyheder, for der er travlt i historiemageriet, og heldigvis for det. Pas på dig selv og dine.

Augusts arbejde 2016 - om noveller og romaner

Det har været mere end hårdt at vende tilbage til arbejdet. Fra den første af, startede alting op igen, og jeg gik fra fred og ro til fuld tryk på samtlige pumper. Derfor har jeg bevæget mig i en sand sky af møder og undervisning, men heldigvis er det på en eller anden måde lykkedes mig at blive ved med at holde dampen oppe. Bloggen er kommet tilbage på rette spor, og det samme er en del af min motivation. Og med det sagt, så lad os kaste os over sagerne.

I august blev det til en færdig novelle, og så en novelle, der greb om sig, og som ser ud som om den er godt på vej til at blive en kort roman, ikke at forveksle med en kortroman. Det vil også sige at jeg bliver med at skrive længere, så måske er der slet ikke flere noveller om et årti eller så ;)

Cancerfrelst (3000 ord, science fiction)
Slør (arbejdstitel, 17200 ord indtil videre, horror)

I den korte novelle Cancerfrelst handler det om hovedpersonen Dan, der har cancer. Han ligger i sengen og ser en kort video igen og igen, mens han zoomer ud og ind på de forskellige mennesker, der er i videoen. Det er nemlig et stykke historie. Optagelsen af den første gang en af rumvæsnerne, der landede på jorden ved et uheld, viser hvordan de helbreder kræft. Spørgsmålet er blot om Dan har lyst til at blive helbredt bagefter.

Slør fortæller jeg meget mere om, når den er færdig, men indtil videre kan jeg fortælle at den udspiller sig under et bryllup på et stort herresæde, persongalleriet er domineret af kvinder og der har allerede sneget sig en rungende malmklokke, en tusind år gammel myte, en kurv fasaner, et tunnelsystem, en dårlig DJ og et manglende svangerskab ind.

Sand og sten, stål og glas

As we speak, eller i hvert fald mens jeg skriver, er min novellesamling ved at blive sat op, og derfor vil jeg snart kunne afsløre forsiden. Det betyder også, at den med meget stor sandsynlighed bliver klar til BogForum, hvor jeg ved at jeg vil være til stede både lørdag og søndag. Jeg glæder mig til modtagelsen og forløbet med Sand og sten, stål og glas, da den blot er første bog i en række. Forordet er forsvundet, men bagsideteksten er skrevet, og til hver af de otte noveller er der en kort 'Om novellen', så man som læser kan få et blik ind i forfatterværkstedet. Det bliver også fedt at afsløre forsiden, som Anna Degnbol har lavet.

Romanerne

Et parforhold er nu ude på forlagene, og så må vi se hvor det bærer hen med den. Et satans arbejde har fået lov til at ligge brak siden jeg blev færdig med at førsteomgangsoperere på den, men jeg stiler stadig efter at have manus helt færdig til nytår. Og når disse to er undervejs, tror jeg det er på tide at færdiggøre Odd.

Hvad ellers?

I august lagde jeg sidste hånd på mit undervisningsmateriale om horror, og så snart der er blevet givet grønt lys fra undervisningsportalen, vil jeg fortælle meget mere om det. Ligeledes har jeg stadig en SMS-novelle i pipelinen, som jeg også regner med når ud inden/omkring bogforum og så er der stadig en række projekter, der skal startes op, lukkes ned og bringes til torvs. 

Mig og Terry Pratchett - med indlagt gave til læseren

Det er meget få forfattere, eller for den sags skyld andre kunstnere, jeg betragter som en direkte inspirationskilde i mit eget forfatterskab. Det kommer sig nok af, at jeg alle dage har tilegnet mig kultur meget bredt og varieret. Jeg har aldrig rigtig haft den holdning, at det kun var én slags musik der var den fedeste, eller én person, der helt grundlæggende var spændende . Med det sagt, er der selvfølgelig noget jeg har interesseret mig mere for end andet.

Jeg har læst meget Stephen King som yngre. Ligeledes dykkede jeg en kort periode ned i Ray Bradburys forfatterskab. Jeg er glad for John Steinbeck, tilfreds med Gustav Wied og lykkelig for at Martha Christensen har skrevet bøger. Jeg har halv-dyrket Dennis Jürgensen, John Irving, Julian Barnes og William Sleator. Jeg er fascineret af China Mieville og Douglas Adams, blev brændemærket af Douglas Coupland og er lykkelig bisidder i Ecos, Marquez' og Bennis sære eventyr. Et sted mellem alle disse (og de hundreder jeg ikke har nævnt) sidder Terry Pratchett - og han er kommet til at betyde noget for mig.

Helt tilbage i begyndelsen af denne blog, skrev jeg en række indlæg om mine inspirationskilder, og et af de indlæg var om Terry Pratchett. Det kan du læse lige her. Selv om billederne nu er væk, er teksten der stadig, og jeg snakker blandt andet om hvordan TP var en mester udi sproget. Det finder jeg stadig fascinerende, men nu en del år senere, tænker jeg at en del af min glæde ved TP også er hans evne til at fortælle en helt nede på jorden historie, der langsomt åbenbarer sig til at være almengyldig. Det er noget mytisk over Terry Pratchetts fortællinger, noget han forresten deler med en forfatter som Neil Gaiman, og jeg tror det er den evne til at viderebringe en grundfortælling, jeg finder helt uimodståelig.

Samtidig klassificerer jeg Pratchett sammen med alle de andre store, britiske/irske forfattere. I den gruppe er Brontë, Dickens, Adams, Shelley, le Fanu, Stoker, Austen og Joyce, for at nævne nogle få. Grunden til at jeg sætter dem i samme gruppe, ikke bås, er at for mig har de alle en åre af noget dystert og ubehageligt i sig. Der er elementer af fernis i deres fortællinger, og nogle steder er den fernis krakeleret, og så kan man som læser få lov til at se, hvad der i virkeligheden gemmer sig under alt det glatte, pæne og civiliserede. Når det kommer til Pratchett, synes jeg især bøgerne om Moist von Lipwig (Going Postal, Making Money, Raising Steam) har det grimme i sig, men også en del af bøgerne om The Guard rører ved racisme og had. Et sidste eksempel fra Discworld-universet er The Amazing Maurice and his Educated Rodents, hvor menneskets dumhed og uvidenhed udstilles.

Og hvad har det så at gøre med mig?

I 2009 udskrev foreningen Fantastik en konkurrence under temaet Fan fiction. Det var ikke noget jeg tidligere havde gjort i, og det er heller ikke noget jeg har gjort i siden (da jeg synes hele ideen om at skrive i andres universer er ødelæggende for ens udvikling som skribent), men da jeg så opslaget tænkte jeg: Så er det nu. Denne ene gang. Og det skal være i Terry Pratchetts Discworld. Punktum. Som sagt, så gjort, og på kort tid fik jeg skrevet novellen Atjuh!. Den gik sørme så hen og vandt konkurrencen, men derefter kom der lidt problemer. For Pratchett havde (og har) copyright på alle sine verdener, og brød sig ikke om at andre skrev i dem. Alligevel fik magasinet Himmelskibet lov til at trykke 150 eksemplarer (i nummer 22) med min historie i, hvilket var dejligt . Og som om det ikke var nok, fik jeg også en kort besked fra Pratchett selv:

"Personally I would much prefer that people put their talent into surprising me with their independent writing ability rather than hitchhiking on my stories :-))" 

Det tog jeg dog ikke så tungt, da jeg faktisk var (og er) helt enig med ham. 

Terry Pratchett døde i 2015, til stor sorg for mig og en frygtelig masse andre. Jeg blev bedt om at skrive hans nekrolog til Himmelskibet (nummer 45) og det gjorde jeg, måske ikke med tårer i øjnene, men med den samme fornemmelse jeg havde tidligere i år da David Bowie døde. At nu var verden helt reelt blevet fattigere. Nogle tab er permanente.

Nu er det lige omkring halvandet år siden det skete, og derfor har jeg besluttet mig for at lægge den historie jeg skrev ud, så I kan læse den om I vil. Det er til at se at det er mange år siden jeg skrev den, men jeg synes stadig den holder vand og er ret sjov. Grunden til at jeg lægger den ud her, er at den aldrig kommer til at figurere i en samling. Den bliver aldrig 'rigtigt' udgivet. Og det har jeg det egentlig helt fint med. Filen er en række billeder af bladet, som det var - og det slog mig hvor gammeldags det egentlig ser ud.

Jeg håber du vil nyde den, og måske skrive et par ord. Tak.

Atjuh

Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)

God morgen, kære passagerer. I må undskylde den lange ventetid, men nu har vi fået tjæretvættet skroget og rigget sejlene til, så vi atter er klar til en mindre rejse på Tekstoceanet. Det er dejligt at se dig igen, og jeg håber ikke at den lange pause har gjort at du helt har glemt din billet. Det er en uvejsom sommer, sol og regn er kombatanter i det skyfyldte teater og nu skyder vi ud af Ordbugten. Vi skal ikke særlig langt, det er blot en lille prøvetur, for at se om skibet fungerer som det skal. Men hvorfor skulle det dog ikke det?

Noget, der er en del af langt de fleste forfatteres liv, er afslagene, og dem er der mange af. Alene i år har jeg fået afslag fra to forlag, en række tidsskrifter, en antologi, tre engelske konkurrencer og det er blot de steder, hvorfra afslagene er kommet - her tæller jeg ikke de mange mails og henvendelser med, der ganske enkelt forbliver ubesvarede eller hvor dialogen dør. Derfor bliver man også så glad, når et forlag eller et projekt helt automatisk mener, at det man laver er godt nok. Sådan var det med Hvermandag-projektet - og det kommer jeg tilbage til senere. Det må jeg godt, for denne historie udspiller sig i 2016 :) Inden da vil jeg snakke om Skår.

I 2014 begyndte jeg at skrive på en samling fortællinger, men allerede inden jeg havde begået den første, havde jeg formuleret en række kriterier for mine historier. For det første måtte de under ingen omstændigheder være længere end 1500 ord. For det andet skulle de bevæge sig i krydsfeltet mellem kortprosa og noveller og for det tredje skulle alle genrer være repræsenteret (i samlingen, ikke i hver enkelt tekst). I løber af det næste halvandet år skrev jeg 34 tekster. Nogle af dem var meget kortprosa-inspirerede, med kompakt sprog og vævende metaforer, mens andre blev langt mere novelle-typiske med en klar handling og afslutning. Langt de fleste af teksterne bevægede sig dog i et grænseland mellem de to former. I december 2015 indtalte jeg også en lille håndfuld af dem, og lagde dem på på Soundcloud. De kan høres lige her. Jeg skrev det, indtil videre, sidste Skår den 22. december 2015.

Det var omkring samtidig at jeg kom i kontakt med Hvermandag. Jeg kendte godt til deres koncept, da jeg havde været tilmeldt længe, og det var et koncept, jeg virkelig kunne bifalde. Det var helt gratis litteratur, sendt direkte til folks mailboks. Det var kendte og store navne sammen med mindre af slagsen. Det var eksperimenterende, og det var lige til at gå til. Det var en bred vifte af alle de ting litteraturen kunne - og, som sagt, aldeles gratis. Desuden satte folkene bag Hvermandag en ære i at betale deres bidragsydere - ikke en herregård, men nok til at man som kunstner følte sig værdsat. Hvorfor er det vigtigt? Fordi der i Danmark (og mange andre lande) er en grim tendens til at kunstnere i alle afskygninger ikke aflønnes for deres arbejde. De gør det jo fordi de er ildsjæle og for at promovere dem selv, ikke ;)  Det er en uskik, det er ubehøvlet og det skal udryddes.

Til Hvermandag jonglerede jeg med en håndfuld tekster (blandt andet Hjemve, der kan høres på Soundcloud), men endte med et Skår med titlen Dødebog. Den var en af de meste eksperimenterende tekster jeg havde skrevet længe, men jeg kunne rigtig godt lide den, fordi den lagde op til at læseren selv skulle finde bindeleddet mellem de to teksttyper, jeg brugte. På papiret består den bare af en lang liste med navne og dødsårsager. Næsten alle navne og alle dødsårsager er unikke. Nogle få er ikke. Hist og her er der forbindelse mellem to af navnene, et par steder vil to navne og dødsårsager forhåbentligt få en læser til selv at danne historien bag. De fleste af dødsårsagerne er helt almindelige, nogle få er helt unikke. Hvermandag redigerede min tekst, og foreslog at jeg skar den ned i længde (hvilket jeg gjorde), og i stedet for at have navnene stående vandret efter hinanden, så lave en lodret liste. Det råd valgte jeg også at følge, og det er den version I får her. Til sidst ændrede vi titlen fra Dødebog til det mere kliniske DØDSÅRSAGER, UNIKKE NAVNEKOMBINATIONER. Det kan være det var en dårlig idé. Når jeg tænker på teksten nu, ser jeg den mindre som en tekst, men mere som en installation. Den blev sendt ud til de mange tusind abonnenter i begyndelsen af juli i år.

Jeg har ingen anelse om hvad læserne mente om den. Det er en af de gode, og dårlige, ting ved Hvermandag. For det meste er ens tekst uden respons. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke størstedelen kunne li' den. Den er lidt mærkelig, lidt langtrukken og måske også for underlig. Jeg håber dog at der sidder en enkelt eller to og tænker, at det godt nok var lidt fedt. Hvis du har lyst til at melde dig til hos Hvermandag, er det helt gratis, og du får en masse litteratur lige i inboxen.

Så er svipturen tilendebragt, og heldigvis er vi nu i smult vande. Det virker som om den gode skude kan holde til sagerne. Du skal være velkommen til at blive ombord, mens vi går rigningen igennem, eller måske gå en tur i klitterne, indtil klokken lyder og vi atter stævner ud på det temperamentsfulde Tekstocean. Under alle omstændigheder håber vi at du er klar næste gang - og som en service har vi lagt alle vores tidligere rejser op, så de er lige til at gå til - se blot på bunden af dette hav. Tak fordi du sejlede med os, og har du lyst til at give lidt ris eller ros, er kaptajnens øre altid ledigt.

Dødsårsager - unikke navnekombinationer

Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst)

Nyheder i august 2016 - om kontrakter, anmeldelser og Hvermandag

Det er næsten et kvartal siden jeg sidst havde et særskilt indlæg om de nye ting, der sker i min forfatterbiks, så nu må tiden være moden. Der sker stadig en del ting i kulisserne, som jeg må komme nærmere ind på senere, men heldigvis er der også noget at berette. Ellers ville det også være mærkeligt at lave et indlæg, ikke ;)

Opsamlingssamlinger 

Tidligere på året luftede jeg tanken om at få udgivet nogle opsamlingssamlinger med noveller, der tidligere var blevet udgivet. Jeg var så heldig, at både Calibat og DreamLitt mente det lød spændende, og derfor blev der indgået en række aftaler, hvoraf humlen er, at en lille håndfuld opsamlinger fra min hånd bliver udgivet som et samarbejde mellem de to forlag. Calibat tager sig af papirbogen, mens DreamLitt tager sig af e-bogen. Det er et meget spændende samarbejde, et helt nyt koncept, og jeg synes virkelig at tanken bag samarbejde mellem mindre forlag er en god måde at møde nogle af de udfordringer man støder på i et samtidig meget foranderligt og meget statisk bogmarked. Jeg vil fortælle meget mere om konceptet løbende :)

Den første samling har fået titlen Sand og sten, stål og glas, og vil med stor sandsynlighed udkomme til BogForum. De resterende kommer dryppende efterhånden, og det er virkelig nogle stærke samlinger, hvor jeg til hver har udvalgt noget af det bedste og smider en helt ny fortælling oveni.

Kærlighedsfrugt

Min roste novellesamling fra sidste år, Kærlighedsfrugt, har fået to læseranmeldelser over sommeren. De er begge meget positive. 

Jane-Anett Mortensen har anmeldt på Instagram, og runder anmeldelsen af med disse ord:

"Læs denne bog, også selvom det er en genre du normalt ikke læser, du vil sandsynligvis blive glædeligt overrasket. Jeg selv blev nærmest helt høj af at læse den."

Du kan følge hendes anmeldelser her - og jeg må indrømme at jeg gør det selv, fordi hun udviser en læsebegærlighed og eventyrlyst som jeg synes alle læsere burde have :)

Den anden anmeldelse er på bloggen Bare et kapitel mere, hvor bibliotekar Pernille Thoustrup runder sin anmeldelse af med ordene:

"Kærlighedsfrugt er nok den bedste novellesamlinger jeg indtil videre har læst i år, og det er nok en af de bedste horror novellesamlinger jeg nogensinde har læst. Så hvis du er til horror skal du kaste et blik på A. Silvestris Kærlighedsfrugt. For kærligheden til horror kan man tydelig mærke."

Det er virkelig dejligt at Kærlighedsfrugt bliver ved med at have et liv, da jeg er meget stolt af den samling. Den gør noget ved læseren. Til oktober er jeg blevet inviteret til Gladsaxe Gymnasium, hvor hele deres læseklub har læst Kærlighedsfrugt. Jeg skal holde et kort oplæg, og ellers er der frit slag og diskussion med mig om værket. Jeg glæder mig meget til at høre hvad de har at sige. 

Hver mandag

I begyndelsen af juli havde jeg en tekst med i det litterære email-projekt Hver mandag. Konceptet er meget simpelt. Man tilmelder sig med en mail-adresse, og så får man hver eneste mandag en nyskrevet tekst fra en dansk forfatter, aldeles gratis! Forfatteren kan være meget kendt, eller mindre kendt, men teksten har gennemgået en redaktion, inden den kommer ud. Det er meget forskellige ting, der ankommer til mail-boksen - alt fra tegninger, udsnit af graphic novels, lyrik, noveller og eksperimenterende prosa. Mit bidrag havde titlen DØDSÅRSAGER, UNIKKE NAVNEKOMBINATIONER , og var meget eksperimenterende. Men det vil jeg fortælle mere om i min næste 'installation' af Tekstoceanet, hvor hele teksten også vil være at læse.

Det var alt for nu - men der kommer nok flere nyheder til efteråret :)

Kærlighedsfrugt

NOMINERET TIL ÅRETS DANSKE HORRORUDGIVELSE 2015

Kærlighedsfrugt er min syvende udgivelse, og min anden rene genreudgivelse. Den udkom 31.oktober 2015 på forlaget Kandor.
Den var nomineret til årets danske horrorudgivelse 2015, men vandt ikke. Juryen havde følgende at sige om den:

"Kærlighedsfrugt af A. Silvestri blev kaldt for et interessant bekendtskab, hvor man både bliver overrasket og glemmer, at det er horrorelementet, der er i centrum i de gennemførte og velskrevne noveller, der bestemt fortjener et stort publikum."


Anmeldelser:

Jette Holst, Gyseren.dk - 29/11-15

K.E.Watz, Folketidende - 23/12-15

Anika Eibe, Eibesbogblog - 17/3-16
Thomas Winther, Himmelskibet - 5/4-16 
Pernille Thoustrup Jensen, Bloggen Bare et kapitel mere - 14/7-16 

Jane-Anett Mortensen, Instagram, 20/7-16

Andet:

Blogindlæg om Kærlighedsfrugt 
En gennemgang af Kærlighedsfrugts noveller 
Fanside på facebook for A.Silvestri

Bagsidetekst:

"Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det. Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte. At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor mennesket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.

Fjorten rædsler på rad.

Markus, der mangler sin døde undulat, husker.
Andrea, der har givet sit hjerte bort, husker.
Christian, der har de vildeste hovedpiner, husker.
Angelique, der kan tage de højeste toner, husker.
Oliver, der løber det bedste han har lært, husker.
Manden i kæder i laden på landet husker.
Jeg husker. Og du vil også huske."

Kærlighedsfrugt - indholdsfortegnelse:

Hr. Shetanis sjældne fugle - uddrag
Paintball
Fingerleg - uddrag
I forstæderne løber man - uddrag
Hest - uddrag
Ved lejlighed
I løngangen - uddrag
En tragedie - uddrag
Labyrinthine
Drag - uddrag
Svigermors skarpe tunge
Kærlighedsfrugt - uddrag
Transfusion - uddrag
Sammen

Julis arbejde 2016 - om en roman, en anden roman og en novellesamling

I den sidste måneds tid har jeg haft ferie, og som de fleste ferier, er denne også gået med min skrivning. Jeg har haft et par projekter i gang, og alt i alt synes jeg det er gået som det skulle. Det har været rigtig fedt at kunne investere sig helt i det kreative arbede, og alligevel have tid til at drikke et par kolde øl om aftenen. Med det sagt, så lad os se hvad jeg har drevet det til.

 

I juli måned blev det 'kun' til en ny novelle. Til gengæld er den i den lange ende. Den er desuden min tredje novelle i år, der kommer over 10.000 ord, så måske er der ved at danne sig en trend.

Satori (13500 ord, horror)

Omdrejningspunktet i Satori er stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs. Vi er i slutningen af sæsonen, og i Thøgers familiehave har det været en god sæson. Nu mangler der kun det sidste, før man virkelig kan lukke dørene for dette år, og begynde at planlægge det næste, og det er kåringen af Årets Øffer. Det er blevet en sær, men også ubehagelig fortælling, og hvad er det der satori egentlig. Jo, det er et begreb/ord fra buddhismen, der betyder at bevidstheden vågner op til sin sande natur :)

Sand og sten, stål og glas

I januar publicerede jeg et indlæg, hvor jeg luftede tanken om at få udgivet nogle opsamlings-samlinger, der skulle indeholde noveller, jeg tidligere havde fået udgivet. Det er nu blevet til sandhed, og hvad der forhåbentlig bliver den første af mange opsamlinger er nu godt undervejs. Jeg har brugt en del af min ferie på at redigere den, og den har fået titlen Sand og sten, stål og glas, og vil indeholde en otte science fiction-noveller, hvoraf de syv har været udgivet før. I skrivende stund er manus korrekturlæst, grafikeren er næsten i hus med forsiden (du kan se en teaser længere nede) og jeg sidder, næsten lige nu, og skriver forord og lidt om hver novelle. Udgivelsen er et samarbejde mellem Calibat og DreamLitt, og jeg synes især at det er fedt, at de begge gider lege med. Men nok om processen - her er de otte noveller (i vilkårlig rækkefølge), der vil udgøre Sand og sten, stål og glas:

Det bedste           

Ukrudt

Glemmer du, så husker jeg alt

Matthæus 20:16

Den allersidste dans

Sand og sten, stål og glas

Højdepunkt

I sit ansigts sved

Et parforhold

I 2014 begyndte jeg at skrive på en realistisk parforholdsroman. Det var der to grunde til. For det første ville jeg gerne vise, at bare fordi man som forfatter ofte bevæger sig i de fantastiske genrer, er det ikke lig med at man ikke kan skrive noget andet. Og så fordi jeg fik, synes jeg selv, en rigtig god idé. Her i juli blev den så endelig færdig. Et parforhold er en fuldblodsroman, i den lange ende. Den består af 41 kapitler, og hvad der er ganske specielt for den, er at hvert kapitel er skrevet i en særlig stil. F.eks. er kapitel 9 en mail, kapitel 14 et skuespil, kapitel 24 et sæt opgaver, kapitel 29 et interview, kapitel 32 en anekdote, kapitel 37 en sangtekst og kapitel 39 en anmeldelse. Alle kapitlerne handler dog om det samme forhold, og er fremadskridende i tid - så hændelserne i kapitel 4 kommer før dem i kapitel 38. Jeg synes jeg er lykkedes med at skabe en mosaik, der beskriver kærligheden på godt og ondt, og hvor man som læser selv kan vælge side i de konflikter der er - hvis man altså vil. Den handler om et par, men samtidig handler den om alle par. Den er uhyggelig banal og lige så kompliceret. Mine beta-læsere har været meget begejstrede for bogen, og lige nu er den sendt på forlagsrunde. Selv synes jeg den er ret unik, men det vil en forfatter vel altid selv mene om det han/hun har skrevet. 

Et satans arbejde (arbejdstitel)

Jeg brugte det meste af 2015 på at skrive Et satans arbejde, og lige nu er jeg ikke færdig med den. I påskeferien læste jeg den igennem, stak sedler ind, noterede mig logiske spring og huller, hvor der skulle fyldes på, og hvor der skulle trækkes fra. Her i juli gik jeg så i gang med arbejdet. Jeg rettede og gjorde ved, skar omkring 10% helt væk og skrev mindst det samme fuldkommen om. Jeg inddelte romanen i kapitler (13 stk), jeg byttede rundt på forskellige sektioner og fact-tjekkede alle ting. Og nu er jeg kommet det skridt videre, men der venter mig en del arbejde endnu. Et parforhold skal igennem endnu en omskrivning og lugning, og så vil jeg til den tid se om jeg er færdig. Det er aldrig til at sige. Jeg vil dog bestræbe mig på at have den færdig inden årets udgang. Men hvad handler den så om? Jo, den handler om Asger, Viktor og Rodriguez, der er flyttemænd. De får til opgave at flytte en del af Helvede til Hellerup, hvor Satan har bygget en villa. Og derfra tager tingene så fart. Romanen er anderledes, rent sprogligt og opbygningsmæssigt. Den følger ikke nogen fortællermodel, den er skrevet som en erindring, så altså fyldt med alle mulige sidehistorier, og så er den fortalt af en fortæller, der efterhånden som historien skrider frem, ændrer personlighed. Den er komisk og den er dyb, den er filosofisk og den er fanden-i-voldsk, og jeg er selv helt forundret, når jeg læser den. Genre-mæssigt er vi nok i den fantastiske fortælling, men den er svær at bestemme. Hvis Et satans arbejde kommer ud, bliver det allertidligst i 2017 ... hvis der altså er et forlag, der vil have den.

Hvad ellers?

I august har jeg meget travlt med diverse møder og lignende, men sidst på måneden ligger mit undervisningsmateriale om horror klar - så bliver det spændende at se om der er nogen, der bruger det. Ellers vil jeg, vanen tro, nok skrive en novelle eller to, og så kigge på nogle af de andre projekter jeg har gang i. Tak fordi du læste med.