Trailer 12 - uddrag af "Atjuh!"

Denne historie skrev jeg til Fantastisk novellekonkurrence sidste år. Genren var fan fiction, og jeg valgte Terry Pratchetts Discworld. Novellen er ligetil, den har Døden og en af verdenselefanterne som primæraktører....og så vandt den. I sin fulde længde kan den beskues i Himmelskibet nummer 22.

"Årsag og effekt er begreber, der er meget forvirrende. Logikken fordrer, at før der kan ske noget, så må der også være sket noget andet. Sådan fungerer virkeligheden bare ikke. Et af de helt store spørgsmål er, hvorfor der skulle være brug for begge dele. For eksempel er der masser af årsager til at Det Delvist Vandrette Tårn i Quirm burde være faldet til jorden for flere århundreder siden, men det står stadig så sikkert (eller usikkert) som den dag det blev bygget. Ligeledes opstår der med jævne mellemrum, i særdeleshed nær randområderne, små effekter af magi. Det vil sige, at man den ene aften kan gå i seng og være udstyret med det normale antal lemmer for et menneske, og vågne op den følgende morgen og stadig være udstyret med det rette antal lemmer, men det er ikke fire og man er pludselig mere interesseret i fluer og hjørner. Netop dette skete for en mand ved navn Franz Samsa. Til at begynde med var det en skræmmende oplevelse, men det viste sig at hans nye form var meget velegnet, når man som han, var handelsrejsende. En høj magisk baggrundsstråling er alligevel ikke til at spøge med. Det er effekt uden årsag. Det andet er årsag uden effekt. Eller også er det den anden vej rundt. Døden har for eksempel altid en årsag. Derimod er han ikke meget for effekt."

Trailer 11 - uddrag af "Matthæus 20:16"

Jeg skrev denne tekst til SFC's konkurrence, hvor udvælgelsesfasen er i fuld sving. I den arbejdede jeg meget med dialog, og så det at kombinere hele tre af science fictions standardtroper i en og samme historie. Måske er jeg heldig at få den med i SFCs næste antologi.

"Kaspersen trommede med fingrene på bordet, og så frem for sig. Selv om han prøvede at fokusere på et af lokalets hjørner, for at klare tankerne, blev hans blik ved med at trække ned mod Jasmin. Hendes skønhed virkede næsten overnaturlig. Han kunne ikke finde den mindste fejl ved hende. Alt var perfekt, fra renheden i hendes øjnes farve til længden af fingerneglene.

”Hvor mange krige er der nu?” spurgte han efter nogle sekunder.

”Ingen. Den sidste krig blev udkæmpet i 2712” svarede Jasmin og lagde hovedet i hænderne. Hun blinkede langsomt, så de lange øjenvipper strejfede hendes kinder.

”Hm. Hvor mange mennesker dør af sult hver dag?”

”Ingen. Den sidste hungersnød var i 2716”

”Hvor mange mennesker dør af kræft om året?”

”Ingen. Det er over 500 år siden vi fandt kuren mod kræft. Det var overraskende simpelt”

”Okay, det var også for let. I har haft tusind år til at klare de ting” svarede Kaspersen

”Det er rigtigt”

”Hvor gammel er du? Jeg mener, I må vel have opfundet udødeligheden”

Jasmin rystede leende på hovedet.

”Nej, Janus. Det kan man ikke. Men vi kan blive meget gamle. Jeg er selv over 85 år gammel, men jeg holder mig da meget godt, ikke”'

Ved de sidste ord kiggede hun ned ad sig selv, og Kaspersen sank en klump. De små trækninger vendte tilbage i hans bukser. Han kunne sværge på at hendes brystvorter blev tydeligere mod det sølvskinnende stof.

”Jo, det må man sige” kvækkede han og tvang sit blik væk. Hvis han ville vide noget, blev han nødt til at holde øjnene fra hende"

Marts Skrivning

Marts har også været en modbydelig omvæltende måned for mig, og jeg er egentlig overrasket over mig selv. Midt i al forvirringen og så videre, er det lykkedes mig at skrive en ganske pæn del...hele to noveller, plus det løse:

Splitscreen (realisme, 3000 ord)
Lille Frøken Himmelblå (horror, 5600 ord)
Tillad mig (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 1600 ord)

Samtidig har jeg fået svar fra et af forlagene, der ikke vil udgive min novellesamling af "økonomiske årsager"...det er jo en ren fest. Jeg venter dog stadig på at høre fra de andre.

I april skal jeg skrive en novelle med temaet Klima. Allerede nu er det begreb vredet sidelæns i min rynkede gråzone.

En kort update

Der har været en kende stille i mit forfatterteater her i marts måned, men lidt nyheder kan jeg dog klemme ud af citronen.

Jeg medvirkede i Z-faktor først på måneden. Selv om jeg fik gode ord med på vejen af dommerne, kvalificerede jeg mig ikke i Top 3. Det var helt okay med mig. Digterne blev dog optaget undervejs, og med tiden burde min stemme kunne høres på følgende link. Hvornår er dog stadig lidt uvist.

Med forsinkelse er Lyden af vanvid endelig i trykken og burde komme ud snarligst. I den medvirker jeg med novellen World Wide Web.

Janus Andersen har anmeldt antologien "Skygger", der er redigeret af Steen Langstrup. Janus er generelt ganske positiv, men så siger han følgende:

"...Selvfølgelig bliver det slået fast med syvtommersøm, at genren er agtværdig og med en lang historie, men som læseoplevelse kunne man godt frygte, at de udgjorde nogle stopklodser. Personligt fandt jeg dem interessante, og især Bergøes med nogle gode detaljer, men gribende blev de nu ikke. Man kunne for min skyld sagtens have indsat et par nye navne i stedet (folk som Teddy Vork, A. Silvestri og andre)"

Thanks for the namedrop - og hele anmeldelsen kan læses her

Som den sidste ting, kan jeg opleves live på Café Gemmestedet i Århus, lørdag den 24. april fra 19-21. Der vil jeg sammen med en masse andre forfattere læse op fra SFC serie "Lige under overfladen". Se alle de medvirkende på følgende link - helt i bunden.

Alt for nu - og så rammer april som en narrehat

Inspiration: William Sleator

Da jeg var dreng, nede på Lollands flade marker, bestod mit liv mest af at blive udstødt på den helt landlige måde, og så selvfølgelig af bøger. Jeg stødte på William Sleator da jeg var 10, og den dag i dag nyder jeg stadig at læse hans bøger. Der går sjældent mere end et par måneder imellem, at jeg tager en af dem ned fra hylden. Genren er oftest science fiction, men den slags science fiction der er sat i vores nutid. Selv om jeg har læst de fleste af hans bøger på dansk, vil efterfølgende titler være de engelske.

WS' ideer er altid meget anderledes. I den første af hans bøger jeg læste, Interstellar Pig, er hovedpersonen en dreng der bliver indblandet i naboernes sjove nye spil. Naboerne er bare ikke helt mennesker, og spillet er på et langt højere plan end først ventet. Da jeg havde læst den, var jeg solgt, og kastede mig som en frådende midtlivskrise over bogreolerne på Nykøbing Falsters bibliotek.

The Green Futures of Tycho roder med tidsrejser og sommerfugleeffekten, The Boy Who Reversed Himself udforsker hele problematikken bag fjerde, femte og så videre dimension, The Duplicate stiller store spørgsmål til muligheden for at kopiere organisk liv og Singularity kigger på ideen om tidslommer og huller i tiden. Alt sammen koncepter, der ikke er helt ligetil.

Det er her, at WS' store force ligger. Hans bøger er officielt til unge voksne, men han opererer med vanskelige ideer. WS har en evne til at viderebringe selv komplicerede begreber indenfor fysik og matematik, så alle og enhver forstår dem. Han er også dygtig til at holde en handling flydende. Sprogligt er han udmærket, men slet ikke en virtuos.

Det jeg har fået fra WS er en kærlighed til de store spørgsmål. Hvordan fungerer tiden, er der andre verdener end denne, hvad sker der når man dør, er der kun en mig eller flere, kan rummet foldes og er efterlivet delt op i divisioner? I de mange noveller jeg har fået udgivet, kan jeg helt sikkert føre to af dem tilbage til min inspiration fra WS. Je Ne Sais Quoi og Eternity Is For Everyone.

Fantastik har gang i en novellekonkurrence, med temaet bio-diversitet. Jeg kunne sagtens se gode, gamle William prikke mig venligt på skulderen, og lede mig en smule i den rigtige retning. Det skal nok blive sjovt.

Et interview med Michael Kamp

Tilbage i slutningen af 2008, barslede Metrord med et magasin, der fik titlen METR. Da der ikke blev udgivet så mange af dem, kom kun få til at høre mit interview med Michael Kamp. Da jeg rodede i mine gemmer, dukkede interviewet frem af det blå. Så uden yderligere introduktion kommer her ordene fra Michael:

”God litteratur skabes mellem teksten og læseren”

Et interview med Michael Kamp

Michael Kamp, født i 1974 og selvudgiver i den store stil venter i den anden ende af forbindelsen. Det er kun passende, at interviewet foregår over Messenger, og ikke face to face, da intervieweren og MK netop udelukkende er bekendte gennem internettet. Jeg gør klar, med en kop kaffe i hånden og en pakke smøger i vindueskarmen, klar til at udspørge MK om hans eget forfatterskab, hans holdning til det at selvudgive og hvad han generelt mener om litteratur. Dette er hvad der kom ud af det.

HVEM er Michael Kamp. Stik mig tre tillægsord og tre navneord
Hmm... Sjov, begavet og dyster. Nørd, B-menneske og film-entusiast.
Er en forfatter et normalt menneske ?
Haha. Jeg tror, en forfatter er et barn, hvor fortællelysten aldrig døde. Forfattere kan være ligeså forskellige som andre mennesker, så jeg tror ikke på nogen arketype. Det må være et ja.
Hvad fik dig til at vælge at selvudgive dine bøger, fremfor at rende forlagene på dørene?
Det er nok den klassiske historie. Jeg startede med at skrive i teenage-årene og sendte mine første forsøg på romaner ind til forskellige forlag. De blev alle sammen afvist. Heldigvis, vil jeg sige, for de var i høj grad en del af en læringsproces. Da jeg så havde skrevet Bobs Saga sendte jeg den igen ind til et forlag. De kunne godt lide den, men mente ikke, at den ville kunne tjene sig selv hjem. Fantasy-markedet i Danmark er overmættet, og de troede ikke på at en debutant kunne sælge godt nok til, at de ville tage chancen med bogen. Det gav mig et spark i røven, for de havde mere eller mindre blåstemplet manuskriptet, men afvist det af økonomiske årsager. Derfra var der ikke langt til at overveje en selvudgivelse, for jeg er jo ikke afhængig af om et projekt giver overskud eller ej. Det handler i høj grad om skriveglæde. Så efter en del søgen på nettet fandt jeg BoD og kunne godt lide deres struktur.
Det var netop mit næste spørgsmål. Hvorfor BoD?
Hovedårsagen til at jeg valgte dem var prisen og markedsføringen. Andre forlag som f.eks. forlaget Underskoven ville tage ca. 40.000 for at trykke et ordentligt oplag. Hos BoD kunne jeg få bogen udgivet for 1300,- og de bruger ikke oplag. De trykker udelukkende eksemplarer i takt med at folk bestiller dem i boghandlerne, så der er ingen kapital-risiko forbundet med udgivelserne. Det betyder at jeg på min skolelærer-løn havde råd til at udgive Bobs Saga selv, og så måtte jeg jo til at sætte mig ind i alt det tekniske. Der er både fordele og ulemper ved BoD, men indtil nu har fordelene opvejet ulemperne. Hos et almindeligt selvfinancieret forlag får jeg bare en ordentlig stak bøger tilsendt. Med BoD skal jeg udelukkende koncentrere mig om markedsføring, og så kører logistikken af sig selv, når folk bestiller bogen. Det betyder så også at jeg selv står med hele ansvaret og selv skal sørge for alt. Det skal man lige være klar over.
Nu vil jeg så ikke komme ind på hvad lærere tjener - men er det en overskudsforretning ?
Ja, det begynder at give overskud nu. Jeg har udgivet fire bøger selv igennem BoD nu. Det har givet mig et samlet overskud omkring 20.000,- men der er store udsving bøgerne imellem. Bobs Saga 1+2 er meget dyre at producere, fordi jeg skal ud og købe en kunstner til at lave forside og illustrationer. Det koster ca. 10.000 at producere et bind af Bobs Saga, og det har de endnu ikke tjent hjem. Til gengæld har Fordærv givet et overskud på 15.000, og Moderne Asetro har indtil nu tjent 10.000 hjem. Så det løber da rundt, men jeg har nok også været heldig.
Jeg ville godt snakke lidt om Bobs Saga. Har jeg ret i, at det hele begyndte med en rollespilsgruppe, der var på eventyr?
Ja, de fleste af karakterene i bøgerne stammer fra en rollespilsgruppe, sammen med en del af episoderne. Selve eventyret er nyt, men personerne og deres indbyrdes forhold er vokset ud af et rollespil. Det er meget tydeligt i bind 1, og skulle gerne glide lidt mere i baggrunden i de følgende bind. Efterhånden som den overordnede fortælling tager over, glider den oprindelige gruppe i baggrunden.
Du sagde selv tidligere at markedet for fantasy var overmættet. Hvorfor så skrive endnu en roman i genren ?
Fordi jeg ikke skriver for at tjene kassen på det. Jeg synes selv at Bobs Saga har noget at byde på som er anderledes end meget andet fantasy. En mere jordnær tilgang til heltene og den verden de lever i. Bob og hans venner er meget mere menneskelige end heltene i mange andre fantasy-serier. Jeg syntes ideen var god og havde potentiale til at udvikle sig, så jeg tog chancen.Jeg havde forventet et salg på omkring 50 bøger, men den solgte 200 og bibliotekerne har købt en hel del eksemplarer. Men det som for alvor har givet mig selvtillid omkring serien er de fan-mails jeg har fået fra folk, der kan lide den og vil høre hvornår næste bind er på gaden. Så er der virkelig noget ved at skrive. 200 eksemplarer er jo pebbernødder i forhold til de store forlag, men som fuldstændig ukendt, selvfinancieret forfatter er jeg nu ret stolt.
Er der A og B-litteratur ?
Nja - jeg er overbevist om, at god litteratur skabes mellem teksten og læseren. Jeg kan lovprise "Intet" overfor mine elever, men hvis ikke de forstår den, eller kan lide den, så er den ikke automatisk god litteratur. På samme måde kan jeg rynke på næsen af nogle af de bøger eleverne læser, men hvis de går fra bogen med den gode oplevelse, så er min holdning egentlig underordnet. Jeg synes selv der er klar forskel på A og B-litteratur, men forskellen er subjektiv.
Inde på Metrord har vi anmeldt alle dine bøger. Hvad synes du om at have en side, der udelukkende anmelder selvudgiverlitteratur ?
MetrOrd er en genial side, for det er virkelig svært at få hul igennem til publikum, når man er selvfinancieret. Aviserne rører ikke ved selvudgivelser og det har nok været den sværeste del af processen at komme igennem. Der gik næsten et år fra Bobs Saga 1 udkom, til jeg fik min første anmeldelse af den. De selvfinancierede forfattere har brug for sådan et sted. Og det er jo også sjovt at følge med i, hvad andre udgiver. Jeg læser selv alle anmeldelserne derinde.
Hvordan havde du det, da du sendte den første bog ind til Metrord? Hvad var forventningerne ?
Jeg var selvfølgelig spændt, fordi jeg ikke rigtig kendte vilkårene. Det er altid lidt specielt at sende sit hjerteblod til anmeldelse, men jeg kendte ikke MetrOrd specielt godt på det tidspunkt, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente. Altså hvordan bøgerne generelt blev behandlet af anmelderne.
Det ved du så nu. Er standarden af anmeldelserne i orden ?
Det er nogle meget personlige anmeldelser, hvilket selvfølgelig er både godt og skidt. Det er tydeligt, når der er bøger anmelderen ikke bryder sig om, men det er jo også hele formålet med anmeldelsen. Jeg er et par enkelte gange studset lidt over nogle anmeldelser, men de fleste synes jeg har en glimrende standard.
Hvad er dit råd til folk, der vil selvudgive ?
Der er flere, men det allervigtigste er: Få ærlige mennesker til at gennemlæse det, du vil udgive. Du skal kunne tåle at høre kritik, for hvis du får udgivet noget værre lort, så bliver det svært at komme tilbage på markedet. Og så skal man passe på med agenter... Jeg fik kontakt til en, der ville markedsføre mine bøger og lovede guld og grønne skove. Jeg er evigt mistænktsom overfor ting, der er for gode til at være sande, så jeg så tiden an og ganske rigtigt. En dag stak han af med kassen. Jeg mistede nogle tusinde på den konto, men det er en lærestreg.
Sandhedens time: Hvor mange selvudgivne bøger har du selv købt ?
Nul. :) Jeg køber aldrig bøger, men låner dem på biblioteket.
Mange mennesker mener, at forlag er til for at vælge mellem skidt og kanel. Kommer der for mange selvudgivne bøger ?
Det er jo den store diskussion omkring selvudgivelser. Forlag er et filter for meget bras, men det er et kommicielt filter. Der kan være gode tekster, der ikke kan tjene sig selv hjem og derfor ikke udgives. Samtidig er det noget man skal være sig meget bevidst som selvfinacieret. Man er død-afhængig af at have nogle ærlige testlæsere, der tør sige: "Det her er virkelig skidt!" Selvudgivelser har et dårligt rygte og en del af rygtet er fortjent. Jeg tror ikke der kan komme for mange selvudgivne bøger, for boghandlerne lader som regel være med at bestille dem hjem. Det kan selvfølgelig være svært at gøre opmærksom på sine egne gode udgivelser, midt i alt det andet der også flyder rundt, men sådan er vilkårene jo. Der er jo også stor forskel på, om man udgiver selv for at få det store gennembrud, eller man skriver for sin egen skyld. Publikum har jo altid den mulighed, at de kan lade være med at købe bøgerne, hvis de finder dem dårlige.
Som du selv siger, er markedet meget kommercielt. Fokuserer forlagene på de forkerte ting ?
Jeg tror, at de fokuserer meget på de sikre ting. Bestseller-udgivelserne. De brede udgivelser. Det er jo klart, for et forlag er en forretning, der skal give overskud, men nogle af de interessante og smalle udgivelser lider under det. Jeg tror ikke de tager så mange chancer som de har gjort
Du har lige været med i en antologi, udgivet på Tellerup. Er følelsen anderledes her? Du er jo udgivet sammen med bl.a. Dennis Jürgensen og Peter Mouritzen
Følelsen er meget anderledes, netop fordi jeg blev inviteret til at være med i udgivelsen. Mathias Clasen, der har samlet og redigeret novellerne, havde læst Fordærv og ville gerne have mig med. Jeg blev selvfølgelig enormt stolt, men fik også en smule præstationsangst. Det er barske vilkår, når læserne på den ene side af min novelle kan læse en novelle af Dennis Jürgensen og på den anden side se en af de andre store danske forfattere. Det er et barsk selskab at blive sammenlignet med. Heldigvis har den fået gode anmeldelser.Men det er også en lidt mere fjern følelse, fordi man er fjernet fra hele den praktiske proces, som jeg er blevet vant til.
Så det at udgive selv, har banet vejen for at blive udgivet på forlag
Ja, og det er forhåbentlig ikke den sidste titel, der kommer ud hos de etablerede forlag. Jeg dropper ikke selvudgivelserne, men jeg vil vende tilbage til de store forlag med nogle af projekterne.
Michael, hvornår bliver dine historier seriøse, istedet for alle de der gags og jokes ?
Min nyeste mini-roman er overhovedet ikke humoristisk. Jeg snakker lidt frem og tilbage med et forlag om den, men den er noget helt andet end de andre. Jeg skriver hovedsagligt i de fantastiske genrer og nogle af de projekter, der ligger et par år ude i fremtiden, er mere alvorlige i deres udtryk.
Med vilje ?
Næh, mere at historierne er alvorligere i deres grundform. Der vil nok altid være en vis portion humor i historierne, det er en del af mig, men når de handler om mere alvorlige ting, er humoren selvfølgelig behersket.
Hvornår kommer din nye bog?
Det kommer helt an på om forlaget ender med at sige ja eller nej. De vil gerne udgive den, men den er på længde med Fordærv og det mener de ikke kan bære en selvstændig udgivelse.Så hvis jeg ender med selv at udgive den - før jul. Ellers en gang til foråret.

Her ender interviewet, jeg takker og kigger på min kolde kaffe. Med et enkelt museklik er forbindelsen cuttet, og jeg sider tilbage med alle ordene. Michael Kamp er uden tvivl en mand, der er på vej frem, og det er spørgsmålet, om han for fremtiden vil være at opleve inde på Metrords side, eller om han nu sætter af mod de etablerede forlag. Det vil fremtiden vise. Jeg slukker computeren, drejer mig væk fra skærmen og sætter det sidste punktum.

A.Silvestri

Trailer 10 - uddrag af "Eventyret Om Historien"

En af de første tekster, jeg skrev til en novellekonkurrence. Det skulle være et eventyr for både voksne og børn, og det lykkedes ganske okay. Som et ret besynderligt efterspil, døde konkurrencen fordi de ikke fik nok kvalificerede bidrag. Det mærkelige bestod dog i, at de ikke fortalte hvilke historier der var okay, og hvilke der ikke var.

"Den næste morgen stod han så tidligt op, at solopgangen ikke en gang var nået at blive helt færdig. Knapt havde han blinket søvnen ud af øjnene, før han hang oppe i den anden søjle. Hans arme og ben gik som trommestikker, mens han sled sig opefter. Men, det samme skete som dagen i forvejen. Han kom langt op ad søjlen, nåede kun at læse nogle få ord og måtte så opgive. Dog var han nået en smule længere op end dagen før, og han syntes heller ikke at ordene var så genkendelige som dem han havde set i går. Skuffet lagde han sig til at sove, uden at have fået en ny historie den dag.

Tredje morgen stod han op så tidligt, at der kun var en svag rødmen på horisonten. Som en abe slyngede han sig op i den tredje søjle, slog sine hænder og fødder fast og begyndte at kravle op. Så hurtig var han, at da solen stod på himlen, var han nået halvvejen. Langt, langt oppe kunne han se søjlens top, der så ud som op den gik lige ind i skyerne. Med fornyet mod fortsatte han med at klatre, enkelte ord nåede han endda at læse, men de ord han så kendte han allerede. Godt nok skulle han tænke sig om, før han huskede dem, men det ændrede ikke på at han også kendte den tredje søjles historier. Da solen begyndte at gå ned, var han kun nogle få meter fra toppen, men hans kræfter slap op, og han lod sig glide ned af søjlen. Mens han fór nedefter, så han sig omkring, og det gik op for ham at han var så højt oppe, at han på en og samme tid kunne se nordlyset over polarcirklen og Saharas vidtstrakte ørken. Det var smukke syn, men han lagde sig atter ærgerlig til at sove, for alverdens undere var intet imod at få de historier han ikke kendte."

Februars Skrivning

På trods af, at februar jo som bekendt er årets travleste måned, er det alligevel lykkedes mig at holde dampen oppe. Ordene er pumpet som en lind strøm ud af mig, og det er blevet til to noveller:

Frelser (4900 ord, pseudorealisme)
Signal (9800 ord, science fiction)


Jeg har endnu ikke hørt noget fra nogle af de forlag, der har mine ting. Til gengæld kan jeg opleves live den 6/3-10 på Mimeteateret i Odense. Af vanvare sendte jeg et stykke poesi til en konkurrence ved navn Z-faktor, og var så heldig at ryge videre til finalerne. Hvordan det går, har jeg ikke en gang en fornemmelse af.

Det var alt for nu - og så tilbage til papiret

WOFerne - en update

Jeg nåede op på at skrive om ti forskellige forfattere i løbet af det forgangne år. Men ligesom alle andre skribenter er et år lang tid, så derfor kommer nu en kronologisk update på, hvad de hver især laver nu, eller har bedrevet.

Brian P. Ørnbøl udkommet meget snart med en ny digtsamling, der bærer titlen Sange fra Midgaard. Ud over det, har han siden sidst skrevet fjerde kapitel i SFC's ongoing føljeton. Kapitlet hedder Galskabens Anatomi.

Camilla Wandahl er nok den af WOFferne, der er kommet længst med udgivelserne. Hendes tredje roman for unge, Et blodigt spil er lige udkommet hos Forum.

Michael Kamp har gået en kende stille med dørene, men jeg er fuldkommen sikker på, at han i hvert fald arbejder på fjerde del af fantasy-eposet Bobs Saga

Nikolaj Højberg har virkelig vind i sejlene. Hans anden samling af gysere, Lejlighed 42 - og andre mørke fortællinger, er godt på vej, og samtidig figurerer han i Tellerups kommende gyserantologi.

Thurston Magnus ved jeg ikke, om arbejder på noget. Men han skriver meget på sin egen blog, og han er ofte at se ved live-arrangementer. Det ville dog komme bag på mig, hvis han ikke har en overraskelse i skuffen.

Michael Dyst
er ude at læse op rigtig mange steder. Han har lige udgivet, i nummererede eksemplarer og mikroskopisk oplag, digtsamlingen Louicifer

Lars Ahn Pedersen medvirker i en del af novellekonkurrencerne der florerer i Danmark. På det sidste er han også smuttet gennem nåleøjet i Tellerups gyserkonkurrence.

Line-Maria Lång er rigtig meget ude at læse på de københavnske scener. Fra hestens egen mund forlyder det også, at der arbejdes på en roman.

Malan Jacobsen har jeg desværre ikke kunnet finde ud af, hvad laver. Men jeg håber, at også hun indsender bidrag til de mange novellekonkurrencer.

Teddy Vork er også kommet i vælden. Han har fået en novelle antaget i Tellerups konkurrence, men samtidig er også hans første roman på vej.