En af de første tekster, jeg skrev til en novellekonkurrence. Det skulle være et eventyr for både voksne og børn, og det lykkedes ganske okay. Som et ret besynderligt efterspil, døde konkurrencen fordi de ikke fik nok kvalificerede bidrag. Det mærkelige bestod dog i, at de ikke fortalte hvilke historier der var okay, og hvilke der ikke var.
"Den næste morgen stod han så tidligt op, at solopgangen ikke en gang var nået at blive helt færdig. Knapt havde han blinket søvnen ud af øjnene, før han hang oppe i den anden søjle. Hans arme og ben gik som trommestikker, mens han sled sig opefter. Men, det samme skete som dagen i forvejen. Han kom langt op ad søjlen, nåede kun at læse nogle få ord og måtte så opgive. Dog var han nået en smule længere op end dagen før, og han syntes heller ikke at ordene var så genkendelige som dem han havde set i går. Skuffet lagde han sig til at sove, uden at have fået en ny historie den dag.
Tredje morgen stod han op så tidligt, at der kun var en svag rødmen på horisonten. Som en abe slyngede han sig op i den tredje søjle, slog sine hænder og fødder fast og begyndte at kravle op. Så hurtig var han, at da solen stod på himlen, var han nået halvvejen. Langt, langt oppe kunne han se søjlens top, der så ud som op den gik lige ind i skyerne. Med fornyet mod fortsatte han med at klatre, enkelte ord nåede han endda at læse, men de ord han så kendte han allerede. Godt nok skulle han tænke sig om, før han huskede dem, men det ændrede ikke på at han også kendte den tredje søjles historier. Da solen begyndte at gå ned, var han kun nogle få meter fra toppen, men hans kræfter slap op, og han lod sig glide ned af søjlen. Mens han fór nedefter, så han sig omkring, og det gik op for ham at han var så højt oppe, at han på en og samme tid kunne se nordlyset over polarcirklen og Saharas vidtstrakte ørken. Det var smukke syn, men han lagde sig atter ærgerlig til at sove, for alverdens undere var intet imod at få de historier han ikke kendte."
"Den næste morgen stod han så tidligt op, at solopgangen ikke en gang var nået at blive helt færdig. Knapt havde han blinket søvnen ud af øjnene, før han hang oppe i den anden søjle. Hans arme og ben gik som trommestikker, mens han sled sig opefter. Men, det samme skete som dagen i forvejen. Han kom langt op ad søjlen, nåede kun at læse nogle få ord og måtte så opgive. Dog var han nået en smule længere op end dagen før, og han syntes heller ikke at ordene var så genkendelige som dem han havde set i går. Skuffet lagde han sig til at sove, uden at have fået en ny historie den dag.
Tredje morgen stod han op så tidligt, at der kun var en svag rødmen på horisonten. Som en abe slyngede han sig op i den tredje søjle, slog sine hænder og fødder fast og begyndte at kravle op. Så hurtig var han, at da solen stod på himlen, var han nået halvvejen. Langt, langt oppe kunne han se søjlens top, der så ud som op den gik lige ind i skyerne. Med fornyet mod fortsatte han med at klatre, enkelte ord nåede han endda at læse, men de ord han så kendte han allerede. Godt nok skulle han tænke sig om, før han huskede dem, men det ændrede ikke på at han også kendte den tredje søjles historier. Da solen begyndte at gå ned, var han kun nogle få meter fra toppen, men hans kræfter slap op, og han lod sig glide ned af søjlen. Mens han fór nedefter, så han sig omkring, og det gik op for ham at han var så højt oppe, at han på en og samme tid kunne se nordlyset over polarcirklen og Saharas vidtstrakte ørken. Det var smukke syn, men han lagde sig atter ærgerlig til at sove, for alverdens undere var intet imod at få de historier han ikke kendte."