Trailer 9 - uddrag af "Køtere dør om vinteren"

Akja. Her kommer så et uddrag af den gysertekst, der var lige ved og næsten god nok til at komme med i Tellerups nyligt afsluttede gyser-konkurrence. Da jeg skrev teksten, skævede jeg til de gode gamle Tales From The Crypt, med et motiv der handler om at man får som man fortjener.

"”Kan du ikke lukke døren ordentligt” råbte faren, og hans stemme brød irriteret ind i Kaspers verden.
Kasper drejede hovedet, og så over på ham. Hans øjne var opspilede og med en skramlen faldt begge klapstole til jorden.
”Så svar mig dog” råbte faren igen, men vaklede tydeligvis mellem at forlade bilen og gå over til udhuset. Så fik han øje på Kaspers blik og valgte at tage et skridt frem.
”Du ser ud som om du har set et spøgelse” sagde han halvmuntert, men Kaspers ansigtsudtryk fik hans smil til at glide af ansigtet.
”Felix” sagde Kasper og pegede mod døren, der stadig stod helt åben.
Et sekund lignede faren et spørgsmålstegn. Så kneb han øjnene sammen.
”Har den overlevet?” spurgte han ildevarslende.
Kasper rystede på hovedet.
”Hvordan kan det så være den?”
”Den var derinde” svarede Kasper, og farven begyndte at vende tilbage i hans kinder.
”Det lyder jo fuldkommen åndssvagt, Kasper. Tror du ikke bare, at det var vinden, der greb i døren” svarede faren, og tog endnu et skridt frem.
Da hans krop rykkede sig en smule i forhold til bilen, kunne Kasper med et se taget lige over førersædet. På det stod en kat. Den så mærkelig ud, som om en eller anden havde hørt om noget det hed en kat, og derefter prøvet at genskabe den ud fra beskrivelsen. Der var kun pels tilbage nogle få steder. De stak frem som tuer i et moselandskab. Huden lå stramt over knoglerne, så stramt at Kasper kunne se kraniets konturer. Det var Felix. Det kunne han se på det tydelige M i resterne af den pels, den havde i panden"

Inspiration: Faglitteratur

I store dele af mit liv havde jeg det på samme måde som rigtig mange mennesker, nemlig at faglitteratur var noget man læste når man skulle, eller også at man holdt sig til nogle meget snævre områder.

Det ændrede jeg på for lidt over et år siden. Da besluttede jeg mig for, at hver anden bog (i snit) jeg læste, skulle være en faglitterær bog, og helst en inden for et område, jeg ikke normalt gjorde i. Det har vist sig enormt godt for min skrivning.

Af faglitteraturen kan man lære (mindst) to vigtige ting. For det første får man et okay greb om hvordan en tekst skal skrives faglitterært, og det er meget anvendeligt hvis man vil inkludere passager i en roman, eller bruge formen som en kulisse for f.eks en science fiction-novelle. For det andet indsamler man en masse viden om alle mulige obskure emner, og ud af den viden kan der springe en del aparte og enkelte fantastiske historieideer.

På billedet er der bøger, der handler om så forskellige emner som følgende. Pædagogik,sociologi,litteratur, seksualitet, kunst, geologi, mode, kvindehistorie, mekanik, farvelære, historie og selvhjælp. Selvfølgelig er det ikke alle bøger, der giver noget varigt, men af de viste har tre medført konkrete ideer.

Jeg har dog også fundet ud af, at det er dumt at ignorere sine favoritområder. Mine personlige er filosofi, astronomi, det alternative, psykologi og historie. De har alle det til fælles, at de meget af tiden balancerer på ideer og gisninger og det giver en masser af plads til at fylde hullerne ud selv. Rigtig mange af mine noveller har et fantastisk element, der vel udspringer af min let eskapistiske natur.

Afrundingen og de der famøse guldkorn er ret lette at gennemskue. Jeg vil foreslå alle der skriver at tage et godt glan på hylderne med faglitteratur. Det værste, der kan ske, er at man ender med at vide en del mere om mode end man egentlig har lyst til ;)

Trailer 8 - uddrag af "Øen"

En noget besynderlig tekst, der passer ind i zombiegenren....men netop den lille sekvens, jeg har udvalgt, er det eneste sted i teksten for de kære levende døde overhovedet er med. Altså en zombie-historie, hvor zombierne kun er en gang kulisse:

"Da vi ankom til øen, var der stadig liv på den. Altså, liv af en døde slags. Det er svært at sige, hvordan smitten var kommet til øen. Faktum var, at da vi satte fod i sandet, kom de rådne zombier drønende ud af skovbrynet. De har var sultne. Sådan rigtig sultne. De københavnske zombier havde også været frådende, men slet ikke så desperate som øzombierne. De her gjorde ingenting for at beskytte sig selv.
Som en brungrøn tåge spurtede de frem mod os, og vi gjorde, præcis som vi have gjort i København. Vi nakkede svinene. En af dem nåede godt nok at bide Amanda, men smitten bliver ikke overført bare ved et bid. Man skal dø først, før man kan vågne op igen. Der er vi lidt heldigere end i filmene. Selv om jeg nok må indrømme, at det kriblede en smule i mine fingre efter at skyde hovedet af den møgunge. Man er vel kun et menneske.
Efter jeg havde pløkket den sidste gennem øjet, og hans hjerne smagfuldt draperede sandet, gik det op for os, at de her mennesker virkelig var stammefolk. De eneste tegn på, at der nogensinde havde været kontakt med omverdenen, var en overraskede mængde Coca Cola-kapsler og en T-shirt med Microsofts logo. Som reklamemand følte jeg en smule faglig stolthed over det. Resten af øens beboere var klædt i meget primitive dragter, og der var masser af blottede bryster. Jeg kan nu godt hilse og sige, at nøgenhed ikke er så attraktiv, når huden begynder at skille som mælk"

Januars Skrivning

Årets første måned er afsluttet, og med den kommer min vanlige update. Januar har været en grim måned, hvor livet udenfor skrivningen har taget meget af min koncentration og tid. Derfor er det kun blevet til følgende:

Matthæus 20:16 (Science Fiction, 8700 ord, dialog-baseret)

Teksten er meget speciel, da den opererer med flere forgreninger af science fiction-genren, heriblandt tidsrejser og dommedag. Jeg har allerede afsendt den til SF Cirklens årlige novellekonkurrence, og krydser fingre.

Til novelleforlaget.dk har jeg sendt to af sidste års tekster - Doris og Al ting på sin plads, og håber at de finder dem interessante nok til at udgive.

I mellemtiden ligger min ene novellesamling Sne - og andre historier fra verden hos forlaget Darklights og min anden samling Sfinks - 11 fortællinger hos Forlaget Facet.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg meget gerne vil have min egen samling ud, så megen af min energi fokuseres på det. Samtidig har jeg fra to forlag fået positiv feedback, og et ønske om, at jeg sendte dem en roman. Den tygger jeg lidt på indtil videre.

En større update

Der bliver ved med at ske en del omkring mit forfatterskab - desværre er der denne gang også lidt af en nedtur involveret. Lad mig begynde med den.

Jeg kom IKKE med i Tellerups store gyserkonkurrences antologi. Det er i sig selv okay, men det smerter mig at få at vide, at jeg var ufattelig tæt på. At det drejede sig om allersidste runde med udvælgelse. Normalt har jeg det fint med ikke at komme med i antologier, men lige denne var meget vigtig for mig. Selvfølgelig fordi Tellerup er et noget mere anerkendt forlag end de andre, som jeg er blevet udgivet på. Jeg var parat til at rykke endnu et hak op i min forfattergerning (så pompøst), men det skulle så ikke være i denne omgang. Jeg vil dog lige sige tillykke til Nikolaj Højberg og Lars Ahn Pedersen, der begge er kommet med.

Dystre Danmark har været ude i omkring et halvt år, og endelig blev den anmeldt af Thurston Magnus på Metrords hjemmeside. Alt i alt er han ganske positiv omkring hele samlingen, og han har følgende at sige om min novelle Der er engle nok til alle:

"Antologien afsluttes af A. Silvestri som glimrer med det mest splattende indslag i hele samlingen, hvilket ærligt talt er lidt tiltrængt, hvis man som mig har det godt med afrevne lemmer. Selve novellen er helt fint opbygget, og det man tror er et emne om indkrævning af gæld, ender mere i en slags passing of the torch-fortælling. Den indeholder flere fortællervinkler, men balancerer dem rimeligt godt."


Det er en lækker feedback, og hele anmeldelsen kan læses her

Den gode Teddy Vork, som jeg WOFfede sidste år, har valgt at skrive tilbage om undertegnede. Det gør han med svungen og meget positiv hånd. Se blot følgende uddrag:

"Hvis jeg skal fremhæve en af Silvestris mange gode noveller, bliver det horrornovellen “Der Er Engle Nok Til Alle,” da den krystalliserer Silvestris, efter min mening, største styrke: Sproglig originalitet og macheteskarpe billeder, der skærer igennem og rammer læseren, og man kan her fornemme Silvestris baggrund i lyrikken"

Rigtig mange gange tak til Teddy, og jeg håber at det her kan blive startskuddet til at andre forfattere tager WOFfer-konceptet til sig. Læs alt hvad Teddy har at sige om mig lige her

Det var updaten for nu - hav det godt indtil næste gang.

Lidt gammelt og nyt

Tiden er kommet til det nye års første update, for der sker trods alt stadig en del ting rundt omkring min skriftperson.

Gennem forlaget Valeta har jeg fået indtalt og "udgivet" min novelle Je ne sais quoi på et sted der hedder bogbidder.dk. Kort fortalt er det et site der kæder forlag, forbruger og bibliotek sammen ved at sende stykker af romaner eller noveller ud til folk, der har meldt sig på hjemmesiden. Jeg har fået at vide, at min lille historie fra i morgen vil nå ud til 4000 mennesker....det er sgu da meget pænt. Hvis du er blevet tændt på at lytte - så smid et øre her - du behøver ikke en gang medlemsskab.

Meget tyder på, at den længe ventede samling Lyden af vanvid, fra H.Harksen Productions, spyttes ud af pressen her i januar eller februar. Med i antologien har jeg novellen World Wide Web, der er en ganske gammel sag - nu hvor jeg tænker over det, tror jeg faktisk, at jeg skrev den for over 2 år siden. Det ændrer ikke på, at det er en lækker gang Cthulhu Mythos - og denne gang er den endda illustreret - man glæder sig i denne tid.

Sidste år vandt jeg Fantastiks novellekonkurrence, med novellen "Atjuh!". Kravet til genren var, at det skulle være fan fiction, og jeg valgte Terry Pratchetts Discworld. Senere skulle det vise sig at være et vanskeligt valg, da alle Discworld-historier skal have tilladelse, fra originalforfatteren, for at blive udgivet. Det lykkedes dog, og resultatet kan ses i Himmelskibet nr. 22. Dog kom tilladelsen ikke uden en semi-personlig kommentar fra Mr. Pratchett himself:

"Personally I would much prefer that people put their talent into surprising me with their independent writing ability rather than
hitchhiking on my stories :-)) "


Han har så evigt ret, den gode mand. Jeg trøster mig blot med, at det trods alt var en fan fiction-konkurrence.

Som en sidste ting er der kommet endnu en anmeldelse af Begyndelser fra forlaget Valeta. Denne er ikke så positiv igen, faktisk giver den kun bogen to stjerner, men anmelderen siger følgende om min novelle:

"Novellerne er af noget svingende kvalitet. Nogle er decideret originale i deres indhold, som f.eks. ”Je ne sais quoi” af A. Silvestri og ”Firmus Anima” af Christian Reslow. Begge kan holde læserens interesse fangen og præsentere en overraskende pointe"

Det er udmærket - og forresten vil jeg gerne lykønske Christian Reslow med, at Valeta har antaget hans roman. Den udkommer her til marts. Hvis du vil læse hele anmeldelsen, så klik blot her

Det var alt for nu - men der kommer snart mere

Et års skrivning

Det er nu et år siden, jeg forlod sitet digte.dk, fordi jeg ikke mente at det kunne give mig mere. Pudsigt nok har selvsamme digte.dk annonceret, at de lukker ned i den nærmeste fremtid.

Jeg har holdt mit fortsæt om at skrive omkring 500 ord om dagen, og det har været meget godt for min kreativitet. Ideerne fortsætter med at dukke frem, og i hver novelle arbejder jeg stadig meget med at ramme en speciel tone, eller anvende en teknik jeg ikke er helt stiv i. Det har så igen gjort, at mange af novellerne trænger til en omskrivning, men jeg er ret tilfreds med resultaterne.

Det er blevet til 24 færdigskrevne noveller, 3 skrinlagte og en roman, der nok ender med at blive skrottet. Til gengæld går jeg med en ide til en ny roman, der kombinerer science fiction-genren med en helt anden genre. Ingen afsløring her - men det kan gå hen og blive godt.

Mine WOFfere er gået hen og blevet meget underholdende, tænker jeg selv. Jeg holder stadig meget af ideen, og selv om der ikke er så mange, der læser min blog, vil jeg fortsætte med ideen her i det nye år. Jeg har allerede tænkt mig at udvide konceptet med en ekstra ting, nemlig iværksættere. Med andre ord, de folk, der har nosser nok til at turde udgive de ukendte forfattere.

Slut på årsberetningen, og her kommer så årets produktion, sat op i et ganske analfikseret skema. Cheers.

-------------------------------------------------

Science Fiction:
Træk! (1800 ord, januar)
Godnat (3000 ord, februar) udgivet hos SFC
Al Ting På Sin Plads (3200 ord, marts)
Det Bedste (6100 ord, april)
Dejlig Er Jorden (6900 ord, maj) indsendt til konkurrence
Udvej (5700 ord, oktober)
Den Jeg Elsker (3100 ord, december) indsendt til konkurrence

Fantastisk Fortælling:
Je Ne Sais Quoi (2200 ord, januar) udgivet af Valeta
For Satan (5400 ord, april)
Som Vi Drømmer (2200 ord, november)

Realisme:
Jeg Ved Det (2000 ord, januar)
Kali Siger (1700 ord, januar)
Intensiv (3000 ord, marts) udgivet af Darklights
Forhæng (2000 ord, juni) udgivet af Novelleforlaget
Dødsriget (1800 ord, september)
Klor (2300 ord, september)
Doris (3200 ord, november)

Humor:
Atjuh! (6400 ord, maj) udgivet af Fantastik
Julebal I Nisseland II (6400 ord, november) udgivet af Novelleforlaget

Horror/Splatter:
Køtere Dør Om Vinteren (4900 ord, august) indsendt til konkurrence
Paintball (9400 ord, september)
Jacobs Stige (9800 ord, december)

Genreløs:
Nu Da Om (3700 ord, februar)
Øen (3500 ord, oktober)

Skrinlagt:
Agnethe (arbejdstitel, Science Fiction, skrinlagt ved 5000 ord)
Geigertæller (arbejdstitel, Science Fiction, skrinlagt ved 2100 ord)
Prædikenen (arbejdstitel, Realisme, skrinlagt ved 1300 ord)

Andre Ting:
Hjul (Roman,50000 ord, juni/juli)
Eschers Banegård (kapitel til føljetonroman, 3400 ord)

WOF - Teddy Vork - Prosa

Årets tiende, og sidste WOFfer, bliver ingen anden end Teddy Vork. Teddy er født i 1977, og den eneste af WOFferne, jeg aldrig har mødt. Han er Cand. mag. i engelsk, litteraturvidenskab og skrivekunst. Det er jo allerede ganske pænt.

Jeg stødte første gang på Teddy i udgivelsen Horror.dk fra Tellerup. Her medvirkede han med novellen Delilas Lokker, der var en gyselig historie om en rengøringshjælp, og ja, hår. Da jeg havde læst den tænkte jeg, at her var der virkelig noget at komme efter. Teddy var dygtig til at økonomisere med novellen, så den ikke tabte pusten før slutningen. Som en lille sidenote tænker jeg, at han er blevet inspireret af nogle af de gode, japanske gysere såsom Ringu.

Efter jeg havde konsumeret novellen, opstod ideen om en WOFfer. Ganske enkelt fordi, at hvis nogen havde fortjent at være her, så var det Teddy. Derfor fik jeg fat i hans debut, nemlig Hvor skyggen falder. Det er en samling med seks gysernoveller, der alle som en holder et meget højt bundniveau. De *dårligste* noveller i samlingen er så gode, at de mange andre steder ville blive dømt som nogle af de bedste. Så kan læseren selv regne ud, hvor gode de bedste noveller er.

I Teddys gysernoveller står det klart, at han kender genren meget godt. Hans historier emmer af lige dele gotisk gys og moderne horror, og han trækker på mange kendte undergenrer, uden på noget tidspunkt at forfalde til plagiat. Især samlingens sidste novelle, Poetisk retfærdighed, er et solidt nik til gotikkens kronede konge, Edgar Allan Poe. En anden novelle, Mellem tætte tågeslør, er en skræmmende variant, som H.P. Lovecraft ville have elsket.

At jeg sammenligner Teddy med andre forfattere skal udelukkende ses som et stort skulderklap. Mange forfattere kan lave en pastiche. Teddy tager en pastiche, vrider den, slår en knude på den og losser den tilstrækkeligt hårdt i kuglerne til, at noget helt nyt opstår.

Teddy er en af de unge forfattere, som med stor sandsynlighed vil blive et kendt navn. Måske ikke blandt alle og enhver, da den gode Hr. Vork skriver horror, og det er en genre, der stadig mangler at blive gjort legitim i et land som Danmark. Alligevel har jeg på fornemmelsen, at han vil nå ud over rampen og ramme sit publikum, der helt klart består af unge voksne og voksne. Der er ingen børnegyser over Teddy Vork. Det er i sig selv et ganske vidunderlig ting.

-----------------------------------------
Udgivelser:
Hvor skyggen falder
Delilas lokker
Frederik og Snemanden - vinder af Fantastiks novellekonkurrence 2006.
-----------------------------------------
Mere om Teddy:
Interview i Himmelskibet
Anmeldelse af Hvor skyggen falder på Gyseren.dk
Teddys blog
-----------------------------------------
Udgiver og salg:
Tellerup
Fantastik

Trailer 7 - uddrag af "Blot Lyd"

Blot Lyd er en gammel tekst, jeg omskrev, da jeg arbejdede med at få mine novellesamlinger færdige. Genren er vel nok socialrealisme, men den er ganske uvenlig og udelukkende skrevet med direkte tale. Nok om det - on with the text:

"Jeg er død. Og jeg valgte det selv. Det hele blev simpelthen alt for uoverskueligt, og alt for mørkt og trist. For ikke at nævne frygteligt kedsommeligt. Der var ikke nogen måde, hvorpå jeg kunne fortsætte. Ikke uden at jeg skulle holde op med at være tro mod mig selv, og det ved vi jo alle sammen at man helst skal være.
Det var nu ikke fordi, jeg ikke prøvede. Men det virkede bare ikke for mig. Al den laden som om og laden stå til. Jeg får kuldegysninger alene ved tanken om, hvor længe jeg egentlig holdt ud. Det har I selvfølgelig ingen anelse om.
Måske var jeg bare svag i ånden, eller svag i kødet, eller hvordan det nu er, den der lignelse går i Biblen. Faktum er, at jeg ikke er her mere. Hårdt og kontant. Uden mulighed for argumentation. Jeg kan godt lide det. Det er en sandhed, som er langt mere troværdig end nogen religions svar.
Det er noget, som man virkelig kan forholde sig til. Håndgribelighed. Det er egentlig modbydeligt sjældent, at det ord bliver brugt mere. Det indeholder også alt for mange stavelser. Fem af slagsen. Uha-da-da.
Hvis advokaten har gjort sit job ordentligt, så burde I alle kunne skæve op til mit lig, mens I hører dette her. At min kiste er sat på højkant, og at jeg er klædt i min yndlingstrøje bør ikke distrahere jer. Mine øjne er trods alt behørigt lukkede.
Det er noget, som I, mor og far, burde sætte stor pris på. Man skal holde på formerne, ligegyldigt hvad. Men jeg kommer mig selv i forkøbet. Alt har sin plads og sin tid. Som Biblen siger et eller andet sted.
For at svare på det spørgsmål, der ligger helt fremme i jeres bevidsthed, så er svaret nej. Det er ikke jeres skyld, at jeg tog mit eget liv. Det kan komme som et chok for jer, men der er ganske enkelt ikke en eneste af jer, som betyder så meget for mig, at I kan være grunden."