Et års skrivning

Det er nu et år siden, jeg forlod sitet digte.dk, fordi jeg ikke mente at det kunne give mig mere. Pudsigt nok har selvsamme digte.dk annonceret, at de lukker ned i den nærmeste fremtid.

Jeg har holdt mit fortsæt om at skrive omkring 500 ord om dagen, og det har været meget godt for min kreativitet. Ideerne fortsætter med at dukke frem, og i hver novelle arbejder jeg stadig meget med at ramme en speciel tone, eller anvende en teknik jeg ikke er helt stiv i. Det har så igen gjort, at mange af novellerne trænger til en omskrivning, men jeg er ret tilfreds med resultaterne.

Det er blevet til 24 færdigskrevne noveller, 3 skrinlagte og en roman, der nok ender med at blive skrottet. Til gengæld går jeg med en ide til en ny roman, der kombinerer science fiction-genren med en helt anden genre. Ingen afsløring her - men det kan gå hen og blive godt.

Mine WOFfere er gået hen og blevet meget underholdende, tænker jeg selv. Jeg holder stadig meget af ideen, og selv om der ikke er så mange, der læser min blog, vil jeg fortsætte med ideen her i det nye år. Jeg har allerede tænkt mig at udvide konceptet med en ekstra ting, nemlig iværksættere. Med andre ord, de folk, der har nosser nok til at turde udgive de ukendte forfattere.

Slut på årsberetningen, og her kommer så årets produktion, sat op i et ganske analfikseret skema. Cheers.

-------------------------------------------------

Science Fiction:
Træk! (1800 ord, januar)
Godnat (3000 ord, februar) udgivet hos SFC
Al Ting På Sin Plads (3200 ord, marts)
Det Bedste (6100 ord, april)
Dejlig Er Jorden (6900 ord, maj) indsendt til konkurrence
Udvej (5700 ord, oktober)
Den Jeg Elsker (3100 ord, december) indsendt til konkurrence

Fantastisk Fortælling:
Je Ne Sais Quoi (2200 ord, januar) udgivet af Valeta
For Satan (5400 ord, april)
Som Vi Drømmer (2200 ord, november)

Realisme:
Jeg Ved Det (2000 ord, januar)
Kali Siger (1700 ord, januar)
Intensiv (3000 ord, marts) udgivet af Darklights
Forhæng (2000 ord, juni) udgivet af Novelleforlaget
Dødsriget (1800 ord, september)
Klor (2300 ord, september)
Doris (3200 ord, november)

Humor:
Atjuh! (6400 ord, maj) udgivet af Fantastik
Julebal I Nisseland II (6400 ord, november) udgivet af Novelleforlaget

Horror/Splatter:
Køtere Dør Om Vinteren (4900 ord, august) indsendt til konkurrence
Paintball (9400 ord, september)
Jacobs Stige (9800 ord, december)

Genreløs:
Nu Da Om (3700 ord, februar)
Øen (3500 ord, oktober)

Skrinlagt:
Agnethe (arbejdstitel, Science Fiction, skrinlagt ved 5000 ord)
Geigertæller (arbejdstitel, Science Fiction, skrinlagt ved 2100 ord)
Prædikenen (arbejdstitel, Realisme, skrinlagt ved 1300 ord)

Andre Ting:
Hjul (Roman,50000 ord, juni/juli)
Eschers Banegård (kapitel til føljetonroman, 3400 ord)