I store dele af mit liv havde jeg det på samme måde som rigtig mange mennesker, nemlig at faglitteratur var noget man læste når man skulle, eller også at man holdt sig til nogle meget snævre områder.Det ændrede jeg på for lidt over et år siden. Da besluttede jeg mig for, at hver anden bog (i snit) jeg læste, skulle være en faglitterær bog, og helst en inden for et område, jeg ikke normalt gjorde i. Det har vist sig enormt godt for min skrivning.
Af faglitteraturen kan man lære (mindst) to vigtige ting. For det første får man et okay greb om hvordan en tekst skal skrives faglitterært, og det er meget anvendeligt hvis man vil inkludere passager i en roman, eller bruge formen som en kulisse for f.eks en science fiction-novelle. For det andet indsamler man en masse viden om alle mulige obskure emner, og ud af den viden kan der springe en del aparte og enkelte fantastiske historieideer.
På billedet er der bøger, der handler om så forskellige emner som følgende. Pædagogik,sociologi,litteratur, seksualitet, kunst, geologi, mode, kvindehistorie, mekanik, farvelære, historie og selvhjælp. Selvfølgelig er det ikke alle bøger, der giver noget varigt, men af de viste har tre medført konkrete ideer.
Jeg har dog også fundet ud af, at det er dumt at ignorere sine favoritområder. Mine personlige er filosofi, astronomi, det alternative, psykologi og historie. De har alle det til fælles, at de meget af tiden balancerer på ideer og gisninger og det giver en masser af plads til at fylde hullerne ud selv. Rigtig mange af mine noveller har et fantastisk element, der vel udspringer af min let eskapistiske natur.
Afrundingen og de der famøse guldkorn er ret lette at gennemskue. Jeg vil foreslå alle der skriver at tage et godt glan på hylderne med faglitteratur. Det værste, der kan ske, er at man ender med at vide en del mere om mode end man egentlig har lyst til ;)