Da jeg var dreng, nede på Lollands flade marker, bestod mit liv mest af at blive udstødt på den helt landlige måde, og så selvfølgelig af bøger. Jeg stødte på William Sleator da jeg var 10, og den dag i dag nyder jeg stadig at læse hans bøger. Der går sjældent mere end et par måneder imellem, at jeg tager en af dem ned fra hylden. Genren er oftest science fiction, men den slags science fiction der er sat i vores nutid. Selv om jeg har læst de fleste af hans bøger på dansk, vil efterfølgende titler være de engelske.WS' ideer er altid meget anderledes. I den første af hans bøger jeg læste, Interstellar Pig, er hovedpersonen en dreng der bliver indblandet i naboernes sjove nye spil. Naboerne er bare ikke helt mennesker, og spillet er på et langt højere plan end først ventet. Da jeg havde læst den, var jeg solgt, og kastede mig som en frådende midtlivskrise over bogreolerne på Nykøbing Falsters bibliotek.
The Green Futures of Tycho roder med tidsrejser og sommerfugleeffekten, The Boy Who Reversed Himself udforsker hele problematikken bag fjerde, femte og så videre dimension, The Duplicate stiller store spørgsmål til muligheden for at kopiere organisk liv og Singularity kigger på ideen om tidslommer og huller i tiden. Alt sammen koncepter, der ikke er helt ligetil.
Det er her, at WS' store force ligger. Hans bøger er officielt til unge voksne, men han opererer med vanskelige ideer. WS har en evne til at viderebringe selv komplicerede begreber indenfor fysik og matematik, så alle og enhver forstår dem. Han er også dygtig til at holde en handling flydende. Sprogligt er han udmærket, men slet ikke en virtuos.
Det jeg har fået fra WS er en kærlighed til de store spørgsmål. Hvordan fungerer tiden, er der andre verdener end denne, hvad sker der når man dør, er der kun en mig eller flere, kan rummet foldes og er efterlivet delt op i divisioner? I de mange noveller jeg har fået udgivet, kan jeg helt sikkert føre to af dem tilbage til min inspiration fra WS. Je Ne Sais Quoi og Eternity Is For Everyone.Fantastik har gang i en novellekonkurrence, med temaet bio-diversitet. Jeg kunne sagtens se gode, gamle William prikke mig venligt på skulderen, og lede mig en smule i den rigtige retning. Det skal nok blive sjovt.