Flere nyheder i januar 2017 - mest om antologier, men også en del andet

Januar fortsætter ufortrødent gennem varme og kolde dage, og jeg gør hvad jeg kan for at følge med. Silvestris bureau, der står og tikker ovre i hjørnet, bringer mig stadig gode nyheder et par gange om ugen, og dem vil jeg gerne dele med jer.

Dette Carl Sagan-citat har jeg stående på mit skrivebord. Altså det på computeren. Det andet har et kranium.

Antologier

De mange antologier fra 2016 bliver ved med at blive anmeldt, og jeg vil starte med anmeldelsen af Mørke guders templer på bloggen Frygt og lede i Odense. Anmelderen Theis Munk er ikke udelt begejstret for antologien, men fremhæver dog en lille håndfuld noveller, hvoraf mit bidrag En sang om vand er en af dem. Om den har han følgende at sige:

"En sang om vand minder til tider mig om Lord Dunsany og er interessant fordi man ikke får forklaret alt hvad der foregår/er foregået, men samtidig kan følge med i handlingen."

En af de mest spændende ting er at Theis Munk kommer fra det danske rollespilsmiljø, og det var rigtig dejligt at se, at en antologi når videre ud end normalt. At Theis samtidig forholder sig kritisk til hvorvidt samlingen nu også er sword&sorcery, ser jeg kun som en fordel. Der må gerne komme mere af den slags. Du kan læse hele hans anmeldelse her.

Horror-samlingen Hvis jeg overlever natten har fået sin tredje anmeldelse, og det er Viola Frøjk der anmelder den på bogblogger.dk. Hun kalder antologien en blandet landhandel, og slår blandt andet ned på at novellerne er af ujævn kvalitet og det ville have klædt antologien med et klarere fælles tema. Dog siger hun om mit bidrag til antologien:

"Meeeen, der er også et par perler imellem. A. Silvestris novelle In Uteri er samlingens stærkeste. Sindssygt ulækker, velskrevet og oven i købet ret original, især set med danske briller. Af uforklarlige årsager er visse fostre begyndt at udvikle sig til væmmelige tentakelbefængte monster/pattedyrshybrider med et ulige antal lemmer og for mange øjne, munde og alt muligt andet. Vi følger en dyrlæge, hvis mission er at abortere fostrene hos dyr. Det er rendyrket body horror og slutningen er lidt af en overraskelse."

Tak for de pæne ord, og du kan læse hele anmeldelsen ved at følge linket.

Kolde facts 

Jette Holst anmeldt min sms-novelle Kolde facts på bloggen gyseren.dk, og hun har blandt andet følgende at sige:


"I tilfældet Kolde facts remser A. Silvestri bogstaveligt talt en lang række facts op og krydrer med lidt personlige observationer. Det lyder måske kedeligt, men det er det langt fra ...Det er super godt lavet, og giver læseoplevelsen en ekstra dimension."

Det er for det første dejligt at sms-novellen bliver anmeldt, men lige så behageligt er det at hun i anmeldelsen trækker andre horror-forfattere frem, der ligeledes har skrevet til mobilmediet. Sms-noveller tilføjer nemlig en temporal dimension til læseoplevelsen, der er ganske speciel. Skulle du selv have fået lyst til at opleve den, kan du låne eller købe den her. 

En overraskelse 

For et par dage siden fik jeg noget af en overraskelse. Jeg holder øje med hvem og hvad, der bliver nomineret til Niels Klim-prisen, og så, ud af det blå, opdagede jeg at min novelle Lige børn, der er skrevet helt tilbage i 2014, var en del af Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum (nr. 123). Det var ikke noget, jeg var blevet spurgt eller informeret om, og jeg blev sgu ret vred. Som forfatter vil

man gerne have muligheden for at rette sine tekster til inden brug, og ikke mindst adspørges om retten til anvendelse. Så hvordan var den så endt i medlemsbladet? Jo, her er grunden.

Hvis man deltager i Science Fiction Cirklens årlige indkaldelse til antologien Lige under overfladen, kan der ske tre ting. Enten kommer man med, eller også gør man ikke, eller også, hvis man har sendt flere noveller, kommer en af dem med, og de andre ikke. Grunden til denne misære ligger i den tredje mulighed. Når man som deltager modtager mailen om hvorvidt man er kommet med i antologien eller ej, står der beskrevet i denne mail, at det er muligt at redaktøren af Novum og Proxima (SFCs andet blad) gerne vil bruge overskydende noveller, og hvis man ikke har det fint med det, skal man sige, at de ikke må bruge dem. Det havde jeg også gjort ved sidste års indkaldelse, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi overvejet at de ville bruge en tre år gammel novelle uden at bede om lov først. Som sagt, jeg var virkelig vred, og jeg har nu gjort det meget klart, at det ikke må ske igen. Jeg er ikke i tvivl om at det er hændeligt uheld, og at der ingen ond vilje ligger bag. Så hvorfor skriver jeg dette? For at give andre chancen for at være på forkant, og kontakte SFC, hvis de ikke ønsker at deres noveller bliver anvendt uden kontakt. Andet er ikke rimeligt over for forfatteren.

Til alle skolebørnene

For næsten præcis et år siden medvirkede jeg i tiltaget FebruaryFiction, der ganske simpelt går ud på

En FebruaryFiction

at skrive små historier med en begyndelse, midte og slutning ... men de må ikke fylde mere end 100 ord. Jeg svedte og grinede mig igennem 29 af slagsen, og jeg har også tænkt mig at skrive med i år, for det er både udfordrende og sjovt.

Jeg blev dog noget overrasket, da undervisningsportalen Clio kontaktede mig for en lille uge siden, og spurgte om de måtte erhverve sig retten til at bruge en håndfuld af mine fiktioner på deres portal. Efter lidt snak frem og tilbage fandt vi frem til en aftale, og hvis alt flasker sig, vil skolebørn på mellemtrin og i udskoling allerede fra denne februar lade sig inspirere af en ordentligt skudefuld Silvestri. Det synes jeg er lidt sjovt - og det håber jeg også de gør. Hvis du ikke allerede har læst mine 29 småstykker prosa, kan du finde dem lige her.

Andet

Lige nu flyder mit stuegulv med kasser - jeg har nemlig fået en del af mine gamle udgivelser hjem, og laver en art februar-udsalg - så det kan du se frem til. Jeg er dog ikke så god til det med krejler-hatte, så du må lige bære over med mig. Tak fordi du læste med.

Tekstoceanet - Den sociale antologi (kuldsejlet antologi)

Akkeja, manne. Der har været stille på Tekstoceanet de sidste par måneder, og det er fordi banken og andre projekter har krævet sit. Det betyder desværre også, at inden længe lukker vi ned for driften. Der er ikke besøgende nok, og så kan det være vanskeligt at drive forretning. Dog har et par af jer booket billetter til vinterens og forårets rejser, og selvfølgelig sejler vi de sidste par ture i al fordragelighed. Så stig ombord, så fyrer vi op under kedlerne og tøffer ud på det store Tekstocean.

Som læsere af min blog ved, har jeg deltaget i mange antologier, og det betyder også, at jeg har sendt ind til rigtig mange. Det har alle dage været sjovt at spille med på diverse forlags ideer - noveller om begyndelser, noveller om vampyrer, korte noveller, lange noveller - de forskellige krav har været en del af det skægge. Og langt de fleste antologier bliver også til noget. Nogle gange går der et par måneder, andre gange et par år. Dog er der også de sjældne få, der aldrig blev til noget - og det selvom der var blevet annonceret, hvem der var kommet med i den. En af de antologier var Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau.

Kortprosastykket Gråd har stået på min 'kommende' liste i 6 år. Nu forsvinder det.

I 2011 åbnede Det Poetiske Bureau for bidrag til Den sociale antologi. Der var et ønske om at de individuelle kunstnere udtrykte sig frit, og det betød også i valg af medium. Du kan læse hele det gamle opslag her. Jeg rodede i mine gemmer, og fandt tre tekster, jeg mente levede op til konceptet. En kortprosa-tekst med titlen Gråd og to digte, Demokrati og Det Er. På det tidspunkt var jeg næsten gået helt over til prosa, så det var sjovt lige at genbesøge lyrikken for en kort bemærkning. Jeg sendte teksterne ind, og skrev videre på helt andre projekter. 2011 var jo det år, hvor jeg endte med at have to udgivelser, så der var travlt dengang. Der gik et par måneder, og så i august fik jeg at vide at de gerne ville bruge den ene af mine tekster, nemlig kortprosastykket. Der ville være reception med mulighed for oplæsning i slutningen af 2011, sådan stod der i mailen, og hurra for det.

Jeg kan huske, at jeg var rigtig glad. Året før havde jeg fået antaget et par digte i Det Poetiske Bureaus antologi Fragmenter, og det var fedt at jeg nu også kunne notere mig kortprosaist på visitkortet, ved siden af lyriker, novelleforfatter og romanforfatter. Så jeg skrev tilbage, sagde tak og så skete der ikke mere. Til at begynde med noterede jeg mig det knapt - jeg havde jo travlt alle mulige andre steder, men da vi nåede 2012 og der stadig ikke var sket noget, begyndte jeg at undre mig. Set i bakspejlet undrer jeg mig også over, at jeg ikke sendte dem en mail, eller dukkede op i bureauet, da det dengang lå meget kort fra mit hjem, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg blev i stedet ved med, hele vejen igennem '12, og '13 for den sags skyld at undre mig. Når jeg mødte andre, jeg vidste var kommet med, spurgte jeg mig altid for, om de vidste noget om hvad der var sket, og ikke mindst om samlingen ville udkomme på et tidspunkt.

Gradvist stykkede der sig et billede sammen af at redaktionen på samlingen havde været ramt af mange plager. Ud over intern uenighed, blev en af hovedredaktørerne alvorligt syg, en anden gik fra projektet i vrede, der var vist en del problemer med noget grafik, vist noget med penge og derefter var der meget tvivl om, hvordan projektet skulle føres videre. Alt dette er gisninger, for jeg ved faktisk stadig ikke præcis hvad der skete - eller hvor sande, eller subjektive de fragmenter (pun intended) jeg har fået om hvorfor antologien gik i vasken egentlig er. To ting ved jeg dog helt klart. Nemlig at antologien ikke blev trykt og at der ikke blev meldt ud til forfatterne, at antologien ikke blev til noget. Måske ligger der stadig en dummy af Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau og samler støv. Måske er den aldeles glemt.

Nu stryger jeg den fra min liste over kommende udgivelser - og det vil sige, at kortprosastykket Gråd nok aldrig kommer ud. Heldigvis fik jeg udgivet kortprosa i antologien Vintage '13, så jeg kan alligevel kalde mig kortprosaist. Det er et vilkår, at udgivelser, egne såvel som i antologier, kan smuldre til ingenting, og af og til ved man ikke hvorfor. Med Den Sociale Antologi gik der noget galt efter teksterne var på plads, men hvad er ikke til at sige præcist og er egentligt også lige meget, for der kom ingen antologi ud af det. Men i Tekstoceanets dybder er der ikke noget, der forsvinder for altid, og derfor har jeg bjærget det originale dokument, så I får muligheden for at læse Gråd ... og digtene Demokrati og Det Er, der blev valgt fra i første omgang. Så må I vurdere om de er ældet med ynde eller ej.

Så er der gang i motoren, og det er næsten synd at vende om, nu hvor vi er kommet så langt. Men derinde på bredden venter vores liv på os, og det skulle man nødigt komme for sent til. Det var en blid tur på Tekstoceanet, og jeg håber du nød at mærke januarvinden kærtegne dine kinder med frostkys og isfingre. Tak fordi du var med, på denne næstsidste tur ud på Tekstoceanet, og skulle du have lyst til at sige noget, så skriv blot!

Det Der Samler by Amdi Silvestri on Scribd

Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst) 
Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)
Tekstoceanet - Tilfældet Poul Klimt (novelle)

Nyheder i januar 2017 - mere om Sand og sten, stål og glas, lidt om antologier, men først en profil

Jeg har det lidt som om jeg sidder på ryggen af en rodeotyr, der stadig er lukket inde i folden. En rodeoklovn ryger scenevant en smøg ved siden af mig, og siger drævende at det alt sammen nok skal gå, men lige om lidt ryger den lave dør op og så må jeg hellere til at holde fast. 2017 bliver et meget, meget travlt år - og der er kun gået 14 dage af det indtil videre. Mens jeg arbejder, bliver nyhederne ved med at tikke ind, og langt de fleste af dem er positive.

Året startede med nytårskur hos dronningen. Ak, hvem der blot var fotogen!

Profil

Forlaget DreamLitt overtog sidste år forlaget Kandor, der blandt andet udgav Kærlighedsfrugt. Næsten samtidig aftalte jeg med DreamLitt, at de skulle varetage e-bogsudgaven af Sand og sten, stål og glas. På den måde, og gennem en masse antologier, er jeg blevet DreamLitt-forfatter. Her for nylig oprettede de en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse lidt om forlagets forfattere. Jeg har bidraget med en længere smøre, der er lige til at læse her. Det er dejligt, at forlaget gør sådan noget for deres forfattere, da det er med til at skabe lidt mere opmærksomhed, om udgivelserne såvel som ens forfatterskab. Ved overtagelsen af Kandor, overtog DreamLitt også en del af rigtig gode horror-forfattere ... så tjek dem endelig ud!

Sand og sten, stål og glas

Min opsamling bliver ved med at kaste nyheder af sig. Bibliotekerne har indtil videre købt over 80 eksemplarer, og for en science fiction-novellesamling i Danmark er det virkelig, virkelig godt. Hvad der er endnu dejligere, er at mange af dem også er lånt ud. Hillerød-bibliotekerne nævner opsamlingen i deres forslag til læsning i det nye år, og meget tyder på et andet oplag. Jeg har lige for et par dage siden fået en ny forsendelse hjem - så skulle du være interesseret, koster et signeret eksemplar 100 kroner ... eller 150, hvis det skal sendes.

Bibliotekar Jette Holst har skrevet et indlæg på Litteratursiden om Science fiction på sengebordet, hvor hun blandt andet nævner Sand og sten, stål og glas. Hun runder af med at sige:

"Under alle omstændigheder er "Sand og sten, stål og glas" en rigtig vellykket og interessant novellesamling, der både er spændende og velskrevet."  
 
Den 4/1 anmeldte K.E. Watz Sand og sten, stål og glas i Folketidende, og jeg var meget spændt på at høre hvad han sagde. I 2015 anmeldte han Kærlighedsfrugt sobert og positivt, med visse forbehold, men i denne omgang lod han forbeholdene blive. Jeg citerer:

".. man kan betegne fortællingerne som en blanding af psykologisk/litterær novellekunst og ren fremtidsprosa ... At rejse med Silvestri ind i fremtidssamfundene kan anbefales - det er en læseoplevelse af de spændende og meget specielle." - K.E.Watz, Folketidende

Hele anmeldelsen kan læses under opsamlingens side.

Hvis jeg overlever natten

I slutningen af sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten på det nystiftede forlag Enter Darkness. Min novelle In uteri åbner ballet, og samlingen har allerede fået to anmeldelser. Den første er på gyseren.dk, og anmelderen har følgende at sige om mit bidrag:

"Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen."

Hele samlingen roses også i anmeldelsen, og jeg vil især også takke forlæggeren for at tage en chance og etablere et horror-forlag til i Danmark. Vi har brug for dem alle!

Samlingens anden anmeldelse kommer fra Bognørden.dk, og er noget mere afdæmpet. Ud over at hun har misforstået min novelle, er hun dog rimelig positiv over for samlingen, og siger:

"Til gengæld var alle novellerne letlæselige og faktisk underholdt flere af dem, langt mere end jeg havde forudset. Så er du til en meget anderledes læseoplevelse og mørk underholdning, så er denne antologi et fint bud."

Andet 

I løbet af den næste måneds tid, får jeg et par håndfulde af mange af mine ældre udgivelser hjem, så der laver jeg en art udsalg. Du må meget gerne allerede sige til nu, hvis der er noget du lige står og mangler. Og så vil jeg slutte med en god nyhed: Forlaget Valeta, der i efteråret besluttede at fjerne de fysiske udgaver af Pandaemonium og Ambrosia/Live, har gjort det muligt stadig at bestille de fysiske bøger - dog skal det gøres direkte hos forlaget. Og heads up: Om et øjeblik er Pandaemonium uddød, så du skal skynde dig! 

Året der gik: 2016, Del 3

Så er vi nået til alt det, der har gået mig på i løbet af de sidste 12 måneder. Afslag, derouter og setbacks, sjælegranskninger, ubesvarede mails og sådan kunne jeg blive ved. Heldigvis er det lige præcis hvad jeg har tænkt mig, så hæng på hvis du har din egen misery, der gerne vil have company. Jeg svor for og til mig selv, at denne blog også skulle fungere som et spejl over alt det svære ved at være forfatter, så derfor denne update.

Tegner bliver jeg vist aldrig ...

Indledning
Set udefra er mit forfatterskab en fremadrettet og optiltet pil, lige siden min første antologi-deltagelse i 2008. Det går hele tiden fremad. Det er rigtigt. Det gør det. Meget af tiden er det dog med smølfeskridt, med hiv og sving, og med mange, mange, mange timer investeret. Ofte kan det føles som om indsatsen ikke står mål med udbyttet, og mange aftener undrer jeg mig over, hvad jeg egentlig laver. Med det sagt, så lad os starte med sammenbruddet.

April 2016
Midt i april skrev jeg indlægget Seks eksemplarer her på min blog, hvor jeg stod meget uforstående

overfor at min daværende nyeste udgivelse, Kærlighedsfrugt, havde solgt seks eksemplarer til private købere. Jeg følte mig som en joke, jeg følte at jeg spildte mit liv på at lave noget, der ikke interesserede nogen, jeg var ved at kaste op over de mange, lange aftener tilbragt alene for at skabe, for noget eksisterer ikke helt, uden at det bliver betragtet. Jeg formåede at holde den kørende på pumperne indtil i maj, hvor jeg gik i sort. Jeg holdt op med at opdatere min blog, men blev ved på Instagram, fordi jeg havde lovet mig selv at opdatere den dagligt i 2016. Jeg skrev, men på meget lavt blus. Jeg vandrede mest rundt om mig selv, uden helt at ane hvad fanden jeg skulle gøre. Skriften på væggen var tydelig: Ingen læser dit shit. De vil hellere læse den nye, middelmådige krimi, eller glo fjernsyn. Fat det, menneske, det du laver er irrelevant, det er nichet, det er på samme tid for højpandet og for lige ud af landevejen. Jo, som I kan høre, var det nogle dejlige måneder, hvor jeg virkelig slog mig selv i hovedet med alt hvad jeg kunne finde. Jeg startede min blog op igen, men jeg er stadig ikke tilbage ved at føle mig som mit gamle jeg, og måske kommer jeg heller ikke til det. Det er vel den slags, der kaldes for erfaring, og man vokser og skrumper med som menneske. Jeg tror man kan kalde det at være desillusioneret, og måske er det bare en forsinket reaktion, som mange forfattere får ved den første bog, hvor ingen og lidt mindre noterer sig udgivelsen, der har ramt mig her. Jeg var træt og jeg er træt hele vejen ind til min kerne. Så hold op, er vel det logiske output. Og det lige så logiske svar fra min side er selvfølgelig: Det kan jeg ikke.

Afslag
Den markante følelse af at det hele var af helvede til, blev kun stærkere gennem hvordan mit manuskript Et parforhold klarede sig - eller skulle jeg måske sige, ikke klarede sig. Oprindeligt havde jeg sendt det ind til Politikens romankonkurrence om at skrive socialrealistisk om det moderne parforhold, og jeg tog det ikke så tungt, da det ikke gik videre. Det var jo blot et vilkår. Så jeg pudsede og polerede manus, fik det læst og kommenteret af fire betalæsere, og begyndte at sende det ud til forlag. Først kom et afslag, så endnu et, så endnu et og så videre, og i skrivende stund er vi oppe på otte. Afslag er også en del af gamet, det er jeg med på. Dog var jeg ikke det bedste sted i verden, og at ingen af de otte afslag var andet end standard, gjorde virkelig ondt på mig. Ikke et ord

om hvorfor, hvad der kunne ændres, bare noget. Og hvad så, Silvestri? Det er daglig kost for forfattere, så lad lige være med at tude. Det er rigtigt. Ved hvert manus havde jeg vedlagt mit forfatterCV - legater, udgivelser, deltagelser og så videre - og det var nok det, at det åbenbart heller ikke betød en skid hvad jeg ellers havde opnået, der slog hovedet på sømmet. Det føltes som om jeg skulle starte helt forfra igen. Det gjorde jeg allerede på det engelske marked, hvor jeg opnåede 17 afslag på noveller i år. Ligeledes fik jeg et fem afslag fra danske litteraturmagasiner, men heldigvis kom der lidt lys i mørket, da jeg fik et afslag fra Texas Longhorn til deres specialnummer om science fiction og horror, da min tekst var 'urealistisk'. Dog fik det mig til igen at stille spørgsmålstegn, denne gang med de forudgående: Hvor fanden hører jeg til? Når det mainstreamede ikke vil ha' mine tekster, og det litterære heller ikke vil, hvad stiller man så op? Ingen anelse.

Tiden
Tid har været en anden af de helt store faktorer, der har slidt en del på mig. Som nogen ved, arbejder jeg som lærer, og det var især det dobbelte job, der trak tænder ud. Det har været svært at navigere i at være hjemme klokken 17, og så først derefter have tid til det andet fuldtidsjob. Koblet med de to ting, trækker det også fra det samlede timeantal, at jeg er to gange formand. Det er dejligt at være, og jeg elsker at være med til at sætte horror på landkortet og arbejde for forbedrede vilkår for danske forfattere. Dog ændrer det ikke på, at det også tager en masse tid. Derfor har 2016 været et år, hvor jeg hele tiden har følt mig presset på tid.

Rampen
For et par måneder siden var jeg til et møde, hvor jeg sagde: "Jeg er skidetræt af stadig at skulle præsentere mig selv.", og det opsummerer måske meget godt dette punkt. Der kommer få forespørgsler, men generelt er min mail tom, min telefon ringer ikke. Langt de fleste gange, jeg har været ude at optræde, er af egen kraft. Sidste år skrev jeg en mail ud til forskellige biblioteker og lignende, men det har kun kastet lidt af sig. Jeg bliver ikke bedt til oplæsningssteder, når jeg afholder skriveworkshop kommer der tre mennesker (som var søde og dygtige), og det er år siden jeg sidst holdt foredrag. Jeg kan kun konkludere, at det betyder at ingen og en kæft ved hvem jeg er, og det er som sådan også okay. Det store problem for mig er at jeg ved, at i et land som Danmark, skal man som forfatter også lave alle mulige andre ting for at kunne overleve, og det er svært at overleve, hvis man ikke får tilbud. Så enkelt er det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme skridtet videre. Være mere aggressiv? Sparke døre ind? Who knows.

Det usynlige, eller næsten
Som så mange andre år, har det danske litteraturmiljø også frustreret mig, både på egne og andres vegne. Jeg undrer mig til stadighed over hvor få, der læser og at der er endnu færre der diskuterer litteratur på andre måder end med smag, og jeg undrer mig over at novellen stadig er så miskendt. Jeg er bange for at bogbloggerne er en alt for homogen anmeldergruppe, jeg er frustreret over at Litteratursiden (bibliotekernes side om litteratur) har en så ensidig og store forlags-fikseret litteraturformidling, jeg har det svært med at de fantastiske genrer ikke kæmper for sig selv og deres forfattere og det skræmmer mig, hvor lidt man egentlig hjælper hinanden. Det har også været svært at få at vide at to titler ikke længere føres fysisk (Pandaemonium og Ambrosia/Live), at min nye bog blev overset til bogmessen og at den ikke har solgt til science fiction-segmentet.

Afrunding
Luksusproblemer? Det kan godt være. Skulle jeg ikke bare være tilfreds med det jeg har, eller skrive noget, som folk rent faktisk gider læse, for så kommer resten af sig selv? Det burde jeg måske, og det er også ret populært. Eller også er jeg et godt billede på hvordan det er at være midt i det hele, og absolut ingen steder på samme tid. 2016 har været fyldt med tvivl, forvirring, afmagt, vrede og opgivenhed, og meget af det tager jeg med mig ind i 2017. Heldigvis er der også meget godt at tage med, og hvis du ikke allerede har læst det, kan du se også mit indlæg fra i går. Og måske er det i virkeligheden det, der forvirrer og frustrerer mig allermest. At der er så meget godt, og så meget dårligt, og jeg hele tiden får modsatrettede signaler. I hvert fald er min sørgesang færdig for nu, og du er meget velkommen til at kommentere.

Året der gik: 2016, Del 2

Januars anden dag er trillet til kantstenen, og her sidder jeg, midt i den, og tænker tilbage på det foregående år. Der har været en masse opture, men der har også været en hulens masse nedture - de første vil jeg fokusere på i dag, de andre i morgen. 2016 er fortid, men som al fortid er den også en del af ens nutid, og med de ord byder jeg dig velkommen til den silvestriske playlist. Må et nummer eller to falde i smag. Og hvis du har lyst til at se de hårde produktionstal, så er gårsdagens indlæg lige her.

 

Indledning
I januar for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at komme lidt mere ud over rampen med min skrivning. Det var fint nok alt det jeg lavede, men det var stadig svært at nå nye og flere læsere. For at forsøge at komme dem i møde, revampede jeg min Instagram-profil, og har i det foregående år lagt mindst et billede op om dagen. Alle billederne har at gøre med det at være forfatter, og især med mig som forfatter. Hvordan gør jeg egentlig? Jeg lagde med jævne mellemrum tekster op i Tekstoceanet, svarede på spørgsmål på Goodreads, og forsøgte at være mere åben med min skrivning og mine holdninger som forfatter. Det blev i alt til 42 indlæg på bloggen og det føles som om jeg er på undervejs med det mere åbne, men endnu ikke kommet helt i mål. På skrivefronten har jeg hele tiden været i gang. Jeg har redigeret to af mine romaner, skrevet en ny, og jeg har skrevet mindst en novelle om måneden. Det betyder, at jeg hele tiden har vidst hvad jeg skulle tage mig til. En interessant tendens er at mange af mine noveller bliver længere, så måske er jeg stille og roligt i gang med at sigte mere mod romaner.

Antologier
2016 var et meget travlt år på antologi-fronten. Jeg medvirkede i syv antologier, og tangerede derved min rekord fra 2011. Det var alle novelle-antologier, men to af dem er på engelsk, hvilket er rigtig fedt, da jeg stadig arbejder lidt gedulgt på at komme ud på det engelsksprogede marked. Ligeledes debuterede jeg som det, der vel kan kaldes ungdomsforfatter med novellen Klæder skaber folk i antologien Sku ikke hunden på hårene. I skrivende stund ved jeg, at jeg medvirker i mindst to antologier til næste år, hvor den ene er på engelsk og hvor ingen ringere end Clive Barker leverer hovednovellen til! Selv om novellerne bliver længere, holder jeg stadig meget af den korte form, og i år har jeg især udforsket genre-krydsfelter og det lidt mere weird. Det ses i sære tekster som Ceremonimesteren ved havet, om en mand der danser solen ned og i den lange novelle Satori, der handler om stegt flæsk og uendeligt mørke.

Forfatteroplevelser

2016 var et år, hvor der virkelig skete mange ting. I januar blev min novellesamling Kærlighedsfrugt nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse, men vandt desværre ikke og jeg blev for første gang anmeldt i et landsdækkende dagblad. I februar måned læste jeg op i tatovørforretningen Wicked Workshop til festivalen KBH Læser og medvirkede i det lækre initiativ FebruaryFiction, der også kommer til at løbe i år og læste synkront op fra Ulysses sammen med 16 andre. I marts oplevede jeg at være med på Krimimessen i Horsens, at en del af publikum udvandrede fra min oplæsning i Brøndsalen på Frederiksberg og blive ny formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. I april modtog jeg arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne se at mine bibliotekspenge blev ved med at stige og læste science fiction op. I maj redigerede jeg novellerne til Sand og sten, stål og glas og i juni måned var der Fantasticon, hvor jeg deltog i paneler og vandt Niels Klim-prisen i kategorien novelle for novellen Itu fra antologien Universets mørke. I juli måned omskrev jeg romanen Et satans arbejde og forsøgte at holde ferie, mens jeg i august måned fik skrevet kontrakt med to forlag og medvirkede i det lækre tiltag Hvermandag, hvor man får tilsendt en ny tekst 52 gange om året. I september var jeg i Himmelskibet med novellen Bag glas og var til DLI på Hald Hovedgaard, hvor jeg hørte om litteraturtrends og kanon. I oktober var jeg til læseklub på Gladsaxe Gymnasium, hvor 25+ elever havde læst Kærlighedsfrugt, afholdt workshop om horror på Værløse Bibliotek og læste op til Kulturnatten. I november blev jeg færdig med undervisningsmaterialet om horror, var til BogForum i Bella, læste op i Rundetårn med en smadret stemme, modtog et opmuntringslegat og fik udgivet sms-novellen Kolde facts på smspress og endelig i december modtog jeg en vanvittigt positiv lektørudtalelse på Sand og sten, stål og glas og samme bog blev nævnt som en af årets bedste læseoplevelser. Dette er blot et udvalg af hvad der er sket i løbet af året, og jeg kunne lige så let have valgt nogle andre. Det er rigtig fedt at opleve, at der hele tiden bliver ved med at ske ting, og især at det sker på forskellige fronter. Det giver mig lyst til virkelig at blive ved.
 

Selvstændige udgivelser

Det blev til to udgivelser i 2016. Sms-novellen Kolde facts havde jeg arbejdet på siden 2015, og slutresultatet blev ret specielt, nemlig en blanding af tekst-beskeder og indtaling. Det er horror, og hvor godt historien rammer har jeg på fornemmelsen kommer an på modtageren. Jeg ved ikke hvordan det er gået med den rent salgsmæssigt, men jeg håber at flere vil give den alternative måde at læse litteratur på, en chance. Som forfatter har det været ret fantastisk at skulle arbejde med et andet medie, og i så høj grad vide, at man er afhængig af hvordan modtageren oplever teksten. Opsamlingen Sand og sten, stål og glas udkom i efteråret i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og har modtaget en fandens god lektørudtalelse, haft et rigtig godt salg og er også blevet pænt anmeldt. Det er jeg rigtig glad for, ikke mindst da Sand og sten, stål og glas er den første i en række af planlagte opsamlinger, hvor den næste allerede kommer i år. Med så god en start, ser det rigtig fint ud for resten! Det er dobbelt godt, at den første er science fiction-noveller, da jeg håber at min opsamling kan være med til at ændre på det noget forudindtagede syn rigtig mange har på både science fiction og noveller. Jeg skrev et indlæg om samlingen tidligere på året, der ligger lige her.


Projekter og fremtiden
2017 kommer til at blive et meget indholdsrigt år. For det første håber jeg at finde et hjem til mine romaner Et parforhold og Et satans arbejde, både fordi de fortjener det, og fordi jeg gerne vil lukke

et par kapitler. Jeg kommer til at arbejde med computerspil, og hvis alting flasker sig, venter der også et stort samarbejde med en masse grafikere og kunstnere. Jeg regner meget med at min næste opsamling udkommer på Calibat/DreamLitt, og jeg håber også at det kan blive til en novellesamling. Det er ingen hemmelighed at jeg går med planer om at skrue meget ned for mit lønarbejde, for efter 15 år er det på tide at hellige sig skrivningen, og det er både en skræmmende og vidunderlig tanke. I 2016 fik jeg endelig en af mine bøger anmeldt i Politiken, så nu er det krydset af på listen ... men jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag. Det begynder lidt at se ud som om de undgår det med vilje! I 2017 venter der også en del foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab, hvor vi skal blive mere synlige og i Dansk Forfatterforening, hvor min kæphest som altid er de fantastiske genrer og den lige behandling af disse. Som et sidste ben, fortsætter jeg med at oversætte og skrive enkelte ting på engelsk, så jeg forhåbentligt den vej igennem også kan generere lidt opmærksomhed og indkomst. Og så kunne det efterhånden være, at jeg skulle få lavet mig en rigtig hjemmeside ...

Til sidst
I morgen kommer alle de mørke, sørgmodige og frustrerende ting, så de er ikke glemt. Jeg vil runde dette indlæg af med at sige tak til alle jer, der følger mig facebook og Instagram, alle der læser med her på bloggen, og ikke mindst alle jer der køber, læser og anmelder mine bøger. Det er dejligt at vide at I er derude. Hvis du ikke følger mig, men har lyst, kan du blot klikke på links. Ellers mange tak fordi du læste med, og du er mere end velkommen til at lægge en kommentar.

Året der gik: 2016, Del 1

For omkring 10 timer siden sluttede 2016, et annus horribilis, men med garanti ikke et værre år end 1916 eller 1939. Dette er femte år jeg laver et vue over mit forfatterår, hvor jeg bruger denne model, og som en lille venlighed har jeg lagt links til de foregående år nederst i indlægget. Som de andre år handler i dags indlæg om det rent faktuelle, tal og lister, og det er så dejligt overskueligt.

2016 har, præcis som 2015, været mit travleste år som forfatter til dato. Sidste år håbede jeg på at nå et eller andet leje, men indtil videre lader det vente på sig. I år har jeg skrevet 20 noveller, en roman, 29 February Fiction, udarbejdet et undervisningsmateriale om horror, jeg har arbejdet som testlæser, revideret otte noveller, overtaget endnu en formandspost, lagt et billede på Instagram hver eneste dag (det giver 366), oversat to af mine noveller til engelsk, fået udgivet en opsamling, taget et par skridt ud på den internationale scene og omskrevet to romaner. De fleste af disse ting kan du høre meget mere om i morgen, hvor det er rapport-tid. Om et øjeblik kan du læse dig til hvad jeg præcis har bedrevet, men inden da har jeg flikket en billed-serie sammen til dig:

--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction

Cancerfrelst (3000 ord, oktober)

Sfærens musik (13100 ord, november)

Horror

Om blod og blæk (2900 ord/5400 ord, januar/marts) med i antologien Monster

The watcher's tale (7800 ord, februar) ENGELSK, med i antologien The Refuge Collection

Et skibsforlis (4000 ord, april)

Sømløs catwalk (17300 ord, april)

Satori (13500 ord, juli)

Mandsmørke (7700, september)

Kolde facts (sms-novelle) udkommet på smspress

Bon voyage, voyage (6300 ord, oktober) ENGELSK, antaget

Realisme

Onsdagsfællesmøder (6800 ord, januar) NH

Udklip (1850 ord, januar)

Den rette behandling (11700 ord, maj) NH

Et studium i jordfarver IX (10500 ord, december) NH

Hybrider og andet

Stem konservativt (7300 ord, humor/horror, februar)

En lejlighed i Paradis (4700 ord, fantastisk fortælling, marts)

Som de fleste andre (3800 ord, fantastisk fortælling, marts)

Fast arbejde (6500 ord, fantastisk fortælling/humor, juni)

Fyraftensbajer (4300 ord, fantastisk fortælling/realisme, juni)

Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird, november)

29 forskellige February Fiction (2900 ord, alle genrer, februar)

B - prosastykker (700 ord)

Større projekter

Slør (43500 ord. Roman. Horror. Juli-Oktober)

Skrinlagt

Metro (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 1100 ord)

-------------------------------------------------------------------------------- 

I tidernes morgen besluttede jeg mig for at skrive mindst 500 ord om dagen. I år er det kun lige lykkedes (519 i snit, sagde talnørden), men jeg tror det hænger sammen med, at jeg har to formandsskaber, og har brugt en del energi på at redigere de to romaner, jeg skrev færdig sidste år. Jeg skriver stadig mange noveller, men jeg har noteret mig at de bliver længere. Sidste år var ingen af mine noveller over 10.000 ord. I år er der hele fem - og den ene er endda ikke så langt fra de 20.000 ord. Det er sjovt at opdage den slags trends. Jeg troede egentlig også, at jeg ville holde lidt en horror-pause efter Kærlighedsfrugt kom ud i 2015 ... men nej, bare nej. Jeg har åbenbart stadig masser af rædsler til jer :) Jeg har tænkt mig at blive ved med at indsende til konkurrencer - jeg vil nemlig gerne have, at mine noveller får gode hjem.

I morgen kommer snakker jeg meget mere om hvad der egentligt er sket i 2016, ikke mindst om når jeg har været ude af huset, hvad der har optaget mig og noget om de sociale medier. Samtidig bliver indlægget i morgen ret positivt. Da meningen med denne blog er at vise forfatterlivet indefra, kommer der dog også et tredje indlæg - der kommer til at handle om alt det, der ikke gik godt, og som har gået mig på. Bliv endelig hængende til begge dele - og som tak, har jeg lagt en video af mig ud, som du kan fornøje dig med! Vi ses i morgen.

Året der gik 2015 - Del 1 - Del 2

Året der gik 2014 - Del 1 - Del 2

Året der gik 2013 - Del 1 - Del 2 - Del 3

Året der gik 2012 - Del 1 - Del 2 - Del 3 

Årets sidste nyheder 2016 - især om Sand og sten, stål og glas, men også om nye antologier og mentions

Hvis 2016 var en terminal patient, var det nu man ville trække slangerne ud af kroppen, fjerne drop og slukke for maskinerne. Der er kun en håndfuld dage tilbage, og derfor bliver det min sidste nyhedsupdate i år. Til gengæld bliver den virkelig, virkelig stor, da der er sket rigtig meget i de tyve dage siden sidst. Det er dejligt, men også en smule uforståeligt hvor mange ting der sker.

Jeg har modtaget flere billeder, hvor folk portrætterer samlingens fire elementer.

Sand og sten, stål og glas

Det er næsten ikke til at finde ud af hvor jeg skal starte og ende med Sand og sten, stål og glas, men jeg prøver at tage det fra begyndelsen af og så ser vi om jeg får det hele med. I begyndelsen af december modtog min opsamling en lektørudtalelse, og den var mildest talt positiv, på den der måde hvor der ikke rigtig er noget at fortolke. Lektøren mente, at det var en rigtig fed samling. Da det kun er tilladt at citere, vil jeg gøre det her:

"En perlerække af fortællinger ... Teksten er fængende, men selvom det er skræmmende læsning, hænger man på ... Hvis du kun skal købe én science fiction-samling i år, skal det være denne." - DBC

BANG. Jeg har ikke set noget lignende til en science fiction-samling, og jeg håber virkelig at Sand og sten, stål og glas kan være med til at åbne øjne hist og her for at science fiction også er litteratur. Bibliotekerne er begyndt at købe ind, i skrivende stund står den på 44 biblioteker, men hvad der er langt vigtigere ... så er den udlånt på de 21 af dem. Det er ret pænt, tænker jeg.

For en uges tid siden skrev bibliotekar Jan M. Johansen på bloggen bogsnak.dk om sine tre bedste læseoplevelser i år ... og helt fantastisk var Sand og sten, stål og glas med som nummer tre. Han havde følgende at sige til grund ... og det er noget ganske specielt at denne samling er udvalgt af Jan M. Johansen, da han ellers har det svært med danske science fiction-noveller:

"Samlingen fremstår frisk og stringent ... Uenigheden om fortolkningen er dog en positiv ting, der vidner om Silvestris evne til at fortælle historier med flere lag og elementer."

Ligeledes er jeg blevet føjet til en liste over gode, danske novellesamlinger fra 2016-2020 ... så det tror jeg er med til at forlænge samlingens levetid :) og næsten samtidig blev bogen fremhævet under Københavns Bibliotekers nyindkøbte bøger i uge 50.

 

Anmeldelser

Som om det ikke var nok, er der også kommet to anmeldelser af samlingen. For omkring 14 dage siden anmeldte Jette Holst Sand og sten, stål og glas på siden gyseren.dk, og hun havde blandt andet følgende at sige:

"Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden."

Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad hun synes om samlingen, og hun påpeger blandt andet at historien Højdepunkt er utroværdig. Det kan jeg ikke helt forstå hvorfor, men det kan være jeg opklarer det i 2017 :)

Den anden anmeldelse er af Viola Frøjk på bogblogger.dk, og hun siger blandt andet:

" ... for fanden hvor er det fedt at læse en novellesamling som én lang ophedet diskussion med forfatteren. I disse noveller tvinges læseren til at sympatisere med fascister, voldsmænd, dødsbureaukrater og mordere og det på en elegant og overlegen facon, der udelukker alle absolutter og nemme løsninger ... Jeg vil anbefale den til alle modne læsere og ekstra meget til læsegrupper, der trænger til en god debat."

Det er godt at høre, at samlingen kan vække følelser og holdninger, for i min bog er det præcis hvad god science fiction skal gøre. At anmeldelsen ydermere er meget positiv, skulle jeg være et skarn at brokke mig over :)

Antologier

Den 23. december udkom horror-antologien Hvis jeg overlever natten på det nye forlag Enter Darkness, der sværger at udgive horror. Jeg medvirker med novellen In uteri, der får lov til at indlede samlingen, og de andre medvirkende tæller kendte navne som Lars Ahn Pedersen og Morten Carlsen, men også en håndfuld nye eller næsten nye forfattere, som jeg glæder mig til at læse. Ikke nok med at samlingen udkom oveni risalamanden, nej, Enter Darkness smed samme dag en indkaldelse ud til en antologi næste år. Det er dejligt at se at horror lever videre i Danmark.  

Min deltagelse i Hvis jeg overlever natten bliver min syvende antologi i år, og derved tangerer jeg min gamle rekord fra 2011. I modsætning til dengang, er to af mine noveller på engelsk, og der kommer mere af den slags i 2017.

Tilbage i august udskrev forlaget DreamLitt en erotisk novellekonkurrence, og det forholdt sig heldigvis sådan, at jeg havde lidt kropslighed gemt i arkiverne. Jeg sendte den fluks afsted og hurra, for en måneds tid siden fik jeg at vide at jeg var kommet med. Novellen hedder Tilbud, og handler om det meget dagligdags ... og det var virkelig fedt at komme med, da det var første gang jeg fik antaget en erotisk novelle. Jeg sætter et lille hak ved endnu en genre - for genrer er bare kulisser, og når alt kommer til alt, er der ikke meget forskel på en pegasus, en Peugeot, en poltergeist og en pik. Historien skal altid være god. Samlingen udkommer i 2017.

Afslutningsvis har Mørke guders templer, der udkom i starten af året på forlaget HHP, fået en anmeldelse på Planet Pulp, og selv om anmelderen Mogens Høegsberg ikke er head over heels begejstret for samlingen, er min novelle En sang om vand blandt hans favoritter. Han siger følgende:

"En anden favorit er Amdi Silvestris poetiske En sang om vand. Titelligheden med George R.R. Martins efterhånden noget trættende A Song of Ice and Fire (1996-) er uheldig, men Silvestris novelle fortjener sin poetiske titel mere end George R.R. Martins mastodont ... Men i sidste ende står man tilbage med en stemningsfuld lille novelle, der af alle novellerne i antologien måske er den, der bedst rammer sword & sorcery-genren."

Andet

Det var nogenlunde det. Dog vil jeg lige nævne at min gode kollega/forlægger Henrik S. Harksen blev interviewet til Odense Læser, og blandt andet nævnte en række gode forfattere, som han yndede at læse ... og der valgte han også at nævne mig. Tak for det -  ikke mindst når man ser hvem jeg blev nævnt mellem: Stephen King, Thomas Ligotti, H. P. Lovecraft, Caitlín R. Kiernan, A. Silvestri, Marcel Proust (mit livsprojekt -- jeg vil være færdig med På sporet af den tabte tid inden jeg dør), Marilynne Robinson, Paul Auster, Thomas Strømsholt og John Fowles. Jeg er vist ham der allernederst i bunken, og jeg tror det er både første og sidste gang jeg får lov til at gnide albuer med Marcel Proust og Caitlín R. Kiernan. Tak for i år, og fordi du læste med.

Al kødets gang

Al kødets gang er en gotisk krimi og min sjette bog. Den udkom 20. juli 2015 på forlaget HHP.

Bagsidetekst

“Synes du, at vi skal sammen ned i kælderen, Søren?”

Hvad skete der med Mathias?

Søren flytter ind i barndomshjemmet på Bringe Allé for at passe sin syge, demente mor. Et hjem, som huser skygger og fortrængte minder. Et sted, der hjemsøges af ekkoet fra fortidens fester og fortidens synder. Et hus, hvor der vokser vedbend på facaden og græsset gror vildt. Et hjem med et gyngestativ i baghaven og en dyb, mørk kælder. En bygning, hvor familie betyder alt. Søren har ikke lyst til at være der, men han lokkes af den store arv.
En dag banker Onkel Holger på døren.
“Hvor meget husker du?” spørger han.
AL KØDETS GANG er en gotisk krimi. En uhyggelig historie om at ingen undslipper fortiden. En moderne horrorfortælling såvel som et realistisk drama.

Anmeldelser

Bloggen Gyseren.dk - Jette Holst, 23/8-15
Himmelskibet - Thomas Winther, 15/12-15
Politiken, 3/1-16






Andet
Blogindlæg om Al kødets gang
Blogindlæg om det gotiske islæt i Al kødets gang
Bogens side hos forlaget.
Blogindlæg på HHPs blog
Al kødets gang på Goodreads.com
Fanside på facebook for A.Silvestri
 

Et Næsten her-indlæg - om et koncept

For de flittige læsere på min blog, vil noget af dette ikke komme som en nyhed, men det er første gang jeg direkte snakker om det, på trods af at jeg har arbejdet med konceptet siden 2013. Det er lang tid kun at lade noget sive i. Så hermed præsenterer jeg idéen bag Næsten her.

Science fiction og spekulativ fiktion har altid haft min interesse. Jeg elsker forfattere som Ray Bradbury, Gabriel Garcia Marquez, Roald Dahl, China Mieville og Ernesto Dalgas (for nu at nævne nogle få), og svælger i andre måder at anskue verden på, om den så er funderet i asiatiske myter eller politisk teori. Der hvor fiktionen møder myten og politik er i Hvad nu hvis-heden, en forestilling om at verden er opbygget på, eller kunne være bedre hvis, denne anderledes måde var den rigtige. Det er en tanke, der især er blevet udforsket i science fiction, hvor undergenrerne alternative virkeligheder og kontrafaktisk historie er meget populære. Også hos mig. Jeg husker stadig tydeligt hvordan skiltet i tidsrejsebureauet i Bradburys A sound of thunder har ændret stavemåde, fordi en sommerfugl i fortiden er død ved et uheld. Faktisk husker jeg det bedre end jeg gør de andre ændringer. Måske fordi det har noget at gøre med ord.

Jeg har skrevet en håndfuld tidsrejse-historier (Matthæus 20:16, Taxa, Vi der skummer fløden, Bjørnbjørn, Klæder skaber folk) og en roman, hvor tidsrejsen er alfa og omega (den ligger i skuffen, og bliver der nok). Det er også blevet til en enkelt novelle om andre dimensioner (Sidesporet). Men disse var og er science fiction. Ikke så meget at rafle om. I 2013 begyndte jeg på en ganske særlig historie. Den fik titlen Listen, og handler om en mand, der har midtvejskrise over at han aldrig løb en risiko og blev forbryder ... for i dette samfund hyldes forbrydere som helte. Da jeg var færdig, rumsterede historien i mig. Ikke så meget fordi jeg ville ændre den, men hele tanken om at skabe en historie i en anden virkelighed end denne, blev hos mig. Den virkelighed, jeg havde beskrevet i Listen var meget tæt på vores virkelighed, faktisk virkede den slet ikke fremmed, undtagen på et par punkter. Og det var her det gik op for mig hvorfor jeg ikke kunne slippe tanken.

Historien i Listen kunne kun fungere i den verden, historien udspillede sig i. Giver det mening? Den historie jeg fortalte virkede kun, fordi Listens verden var skruet sammen som den var. Historien ville ikke fungere i denne verden. Den kunne kun fortælles i Listens verden. Det var en så vild tanke, at den blev siddende. Og snart medførte den nye fortællinger, og nye noveller, og nu skriver vi 2016 og jeg er i gang med at skrive den tolvte novelle ud fra den tanke. Det vil altså sige tre noveller om året, der har den grundlæggende idé som drivkraft.

Der er mange, der vil se novellerne som science fiction, men det gør jeg ikke. Jeg ser novellerne som realistiske, måske endog social-realistiske, da der ikke er magi, overnaturlige væsner, rumrejser, tidsmaskiner eller noget helt femte, der ikke hører den virkelige verden til. Alle novellerne udspiller sig desuden i vores samtid. Lige nu og her. Så kan det godt være, at der er i nogle verdener er sket fremskridt, der ikke er sket i denne, eller at andre ideologier har vundet hævd. Det ændrer ikke på at det er samtidige historier. En anden årsag til at jeg ikke ser fortællingerne som science fiction, er at de mangler et fokus på og vigtighed af et point of divergence ... altså ét særskilt tidspunkt, hvor de forskellige verdener begyndte at adskille sig fra vores.

I alle fortællingerne er mennesker i fokus. Almindelige mennesker, der lever i hvad der for dem er almindelige dage, i en verden, der tilfældigvis ikke ligner vores helt ... men næsten, og det er derfra jeg har titlen til konceptet: Næsten her. For det er næsten her. Det vil være genkendeligt. Det vil være forståeligt. Og det vil alligevel være sært anderledes. Jeg nyder virkelig at skrive disse historier, fordi hvad-nu-hvis-heden får lov til at blive til hvad nu visheden.

I mange af historierne skinner det igennem, at jeg interesserer mig meget for historie og samfundsfag.

Dog har jeg struktureret fortællingerne på en måde, så de er let læselige, og det historiske og samfundsfaglige fungerer som rammer, der giver verden fylde og tredimensionalitet. Den bliver virkelig af det. Alle verdenerne har en fortid, de er ikke blot et nu, men en verden skabt gennem årtusinder, præcis som denne. Selvfølgelig kan man ikke nå at beskrive alt i en novelle, men jeg synes det lykkes mig at skabe et grundlag, der giver læseren mulighed for selv at forestille sig verden videre. Du kan jo selv prøve her: Hvordan vil en verden, hvor kvinder fik stemmeret i 1750, se ud? Hvilke historier opstår i en verden, hvor mennesket stadig har en stump hale? Hvad kan man skabe ud fra en verden, hvor drømme bliver betragtet som et juridisk bevis?

Jeg har på fornemmelsen, at mange af disse historier også vil kunne nå læsere, der normalt rynker lidt på næsen af den spekulative litteratur, fordi det spekulative element måske nok er i fokus, men det 'overnaturlige' eller 'fantastiske' udebliver. Det er mit håb. Den anden mulighed er at læserne ikke vil ane hvordan de skal kategorisere disse fortællinger, og derfor ikke læser dem. Det er min frygt. Hvad tænker du? Er det noget, du synes lyder spændende? Og hvad skulle en sådan genre hedde? Spekulativ realisme?

En af de ting, der automatisk følger med at lave disse historier, er et stort researcharbejde, et virkeligt enormt et faktisk, simpelthen fordi der som jeg nævnte i det forrige afsnit, intet fantastisk element er. Det betyder at de sære, anderledes, mærkværdige og spøjse dele af fortællingerne alle skal tage udgangspunkt i noget virkeligt, enten videnskabeligt, historisk eller noget helt tredje. Det er både meget frustrerende, men også meget behageligt, da grænser både binder og fokuserer.

Her til slut vil jeg give dig en forsmag på de elleve noveller, jeg allerede har skrevet. Ikke meget, kun lige en snas, der beskriver nogle af de områder hvorpå de elleve verdener adskiller sig fra denne.
 
Listen
Forbrydere betragtes som kunstnere og helte.
Time share
Fri seksualitet er kernen i ethvert parforhold.
Man skyder da dyr
Når et dyr er udrydningstruet, hjælper man det lige det sidste stykke.
Ex libris
Dør forfatteren til en bog, må bogen ikke læses mere.
Sejren er vor
Al organiseret idræt er statsejet og -drevet.  
Stig Attertag, manuskriptforfatter
Hvis en idé til en film er blevet brugt en gang, må den ikke bruges igen.  
Læserbrev til Sekundanten
Et oprør mod Naturens diktatur.
Fossiler
Religion er lig med videnskab.
En drøm om lighed
Uheld og ulykke betragtes som naturkræfter.
Onsdagsfællesmøder
Det betragtes af mange som sygeligt og forkert at bo alene.
Den rette behandling
Læren om de fire temperamenter er grundlag for al lægevidenskab.

Tak fordi du læste med.