Selv den græske hedebølge...

..har ikke formået at lægge en dæmper på mit forfattervirke. Mens jeg har været væk, er der sket en hel del ting i mit skriveunivers.

For det første er der kommet et interview med mig op inde på Novelleforlaget.dk. Her er jeg blevet spurgt om min holdning til novellen som genre, hvordan jeg skriver og hvem jeg egentlig ser som mine "forbilleder". Du kan læse hele interviewet på deres hjemmeside, og hvorfor ikke afslutte det med at købe en novelle eller to af undertegnede. De har sommerpris lige nu.

Min medforfatter i antologien Bag Adonais spejl, Majbrit Høyrup, har pløjet hele samlingen igennem, og har følgende at sige om mit bidrag. Læs hele hendes beretning her:

"Denne sidste novelle i samlingen, Benspænd af A. Silvestri handler om Døden, der har sine problemer med de andre Begreber: Skæbnen, Tilfældet og mange andre. Historiens humor er den sproglige finurlighed, der kommer ud af personificeringen af flere og flere begreber indtil det helt absurde. Dialogen flyder let og mundret."
Steen Østergaard Olsen har læst tre noveller fra Novelleforlaget på sin telefon. En af de tre var min novelle Forhæng. Om den har han følgende at sige:

"Forhæng er noget af det mest ubehagelige, som jeg har læst. Det tror jeg ikke, at forfatteren vil blive ked af at høre......Hvis det er målet for A. Silvestri at skrive kvalmende bøger, er det fint nok med mig, men han skal ikke regne mig med blandt de potentielle købere. Jeg kan sagtens læse bøger, som er kvalmende, men ikke hvis det er selve formålet at skrive kvalmende tekster. Jeg er ikke i stand til at se en mening med Forhæng ud over at chokere." 

Selvfølgelig er det ærgerligt at Forhæng ikke falder i hans smag, men jeg håber han vil genlæse den. Måske opdager han noget han ikke så første gang. Hele anmeldelsen kan læses her.

Det var det for nu. Arbejdet kalder.

Gone for the week

For første gang i mange år tager jeg på udlandsferie. Men mens jeg er borte, er der lidt eye candy til jer. Enjoy.

Junis produktion

Så er det lige ved at være ferietid, men i de døende øjeblikke af juni fik jeg lagt sidste hånd på et par ting.

Carne vale (2700 ord, realisme)
Hest (6600 ord, horror)
Fantasy (1800 ord, fantasy/humor, langdigt)

Carne vale blev skrevet til den stadig igangværende novellekonkurrence, som Novelleforlaget har en stor finger med i. Novellen vandt desværre ikke, men hey. Den handler om en blind mand, der gennem karnevalet genoplever sit syn (og meget andet).

Hest tager sit udspring i en gammel, nordisk myte om hvad der sker med udøbte børn, der sættes ud i skoven. Desuden er den let saltet med noget druk, et øjebliks death metal og lidt filosofi.

Fantasy er et humoristisk langdigt, der trækker på systemdigteideen, børnerim, lidt bitter samfundskritik og en kende modbydelighed.

I juni nåede jeg også at anmelde Thomas Strømsholts De underjordiske. Den anmeldelse kan du se lige her. Juli vil hovedsageligt blive brugt til redigeringsprojekter - og det ser jeg frem til. Jeg kan dog nok ikke lade være med at skrive noget nyt alligevel.

Junis nyheder

Bussen kører videre, og jeg har indimellem svært ved at hænge på. Der er pludselig mange ting, der skal arbejdes med, tages hensyn til og vurderes. Men nok om alt det tunge - nu til de lækre ting, der kommer ud af det.

Pandaemonium rykker heftigt for tiden. For det første er der kommet en helt vidunderlig trailer, der ikke lader de professionelle noget tilbage. Bombastisk, næsten episk, og med den længde bogen får ville andet heller ikke passe. Desuden er forsiden lige om hjørnet, og jeg glæder mig som et lille barn til at vise den frem. Synkront med traileren blev der oprettet en fanside for mig på facebook - og I er alle sammen meget velkomne til at melde jer under fanerne. Følg blot linket: A.Silvestris fanside.



Desværre er det hele ikke kun godt. Pandaemonium var sat til udgivelse den 1. august, men den dato bliver nu rykket. Hvornår bogen udkommer er ikke til at sige lige nu, men det er med garanti inden 2011 bliver til 2012. Der har været nogle opsætningsvanskeligheder, der er blevet skiftet trykker og andre småting undervejs. Jeg væbner mig med tålmodighed - jeg håber I gør det samme....for det er det sgu værd.

Med blikket vendt væk fra Pandaemonium sker der også andre ting. Forlaget Kandor har haft travlt, og deres anden novellekonkurrence (red. det hedder indkaldelse til antologi) i år handlede om at skrive en horror-novelle, der tog fat i problematikken bag fascisme og racisme. Til den skrev jeg novellen Morituri te salutant, der til dato er den mest kvalmende tekst jeg har skrevet. Så stor var min overraskelse, da jeg fik at vide at den var taget med. Antologien kommer til at bære titlen Det er ved at ske igen, og når nok at komme ud inden året slutter.

I begyndelsen af juli tager jeg mig en meget sjælden ferie, og når jeg så kommer hjem står den på de sidste omskrivninger af science fiction-teksterne til min kommende samling og derefter....tadaaaa, skal der faktisk skrives på en roman. Det eneste jeg indtil videre kan sige om den, er at den ikke bliver lige så lang som Pandaemonium. Basta.

Majs produktion

Det har været en hæsblæsende måned med rigtig mange ting, der skulle tages hånd om. Alligevel har jeg lagt mig i selen, og formået at færdiggøre to noveller.

Sildig vækkelse (7000 ord, socialrealisme)
Morituri te salutant (9200 ord, horror)

Da der var en deadline den 31. maj, skrev jeg en kort periode på begge to. Det var en ret sjov oplevelse, da de er hinandens diametrale modsætninger. Sødme og floromvundenhed sat overfor blinkende knive og mavesyre.

Sildig vækkelse er en homage (ja, det er godt at bruge franske ord) til Blicher, og derfor også den valgte titel. Hovedpersonen er en præst, hovedlokationen en låst kirke. Den er mættet med personlig konflikt og naturbeskrivelser.

Morituri te salutant er en ubehagelig satan, der på grafisk vis ruller læseren ind i glasskår, beskrivelser af bølgende flæsk og lidt tvungne mord til at krydre retten med. Jeg tænkte selv, at den var ulækker. Så det er den nok.

Juni er i gang - den måtte godt blive lidt længere.

Majs anden omgang nyheder

Selv om jeg for øjeblikket ligger vandret med afgangsprøver, sniger der sig en del dejlige nyheder ind i mit beskedne univers. Se blot her.

I sidste uge (23.-27.maj) var jeg ugens lille hapser inde på bogbidder.dk. Det er anden gang jeg har den ære. Første gang var med min novelle Je ne sais quoi. Denne gang er det med titelnovellen fra min samling Køtere dør om vinteren. Det spændende ved sitet er, at alle bogbidder indlæses, så nu kan man ganske kvit og frit proppe hørebollerne på, og opleve novellen uden at røre en øjenvippe. Lyt og læs lige her.

Under min sidste update fortalte jeg, at H.Harksen Productions havde antaget min novelle I et vindue til en kommende antologi. Nu har selvsamme forlag også sat kløerne i min horror-novelle Jacobs stige, der bliver en del af antologien Dystre Danmark 2. Det er en grum historie, der trækker på en horror-klassiker, nemlig den frygtede klovn. Jeg er kommet i meget godt selskab med bl.a. Lars Ahn Pedersen, Patrick Leis, Jonas Wilmann og Morten Carlsen. SE hvem der ellers er med lige her. Den burde komme på gaden i løbet af efteråret.

Som om det ikke var nok, har Science Fiction Cirklen også snuppet min novelle Glemmer du, så husker jeg alt til deres nye antologi LUO 5 - Den nye koloni. Ideen med at glemme og mindes er klassisk i science fiction-sammenhæng, men jeg vil vove at påstå at jeg virkelig har smidt nogle nye skruer i maskineriet. Samlingen er overordentlig spækket med så mange spændende navne, at jeg knapt kan begynde at opsummere dem her. Jeg vil dog blot sige - glæd jer. Det bliver rigtig stort.

Det var vist det - næste måned fortsætter i redigeringens tegn. Skrive og redigere, skrive og redigere. Lige om lidt smelter de to ord sammen til et.

Majs nyheder

Silvestri-ekspressen fortsætter med uformindsket hastighed, og de sidste fjorten dage er der sket en del ting.

For det første bliver min roman Pandaemonium desværre en smule forsinket. Den nye udgivelsesdato er den 1.august, og det er grundet at forlaget har skiftet trykker. Det gode ved det, er at jeg kan få lidt tid til at tjekke et par småting igennem, så måske er det i sidste ende af det gode.


Ellers har jeg fået to noveller antaget. Den første er novellen Sjæleforsørger , der er kommet med i Virabooks antologi i de fantastiske genrer. Den anden er, for mig selv, en lidt anderledes sag. For en måneds tid siden slog Østerbro dørene op for en novellekonkurrence med temaet "Mit Østerbro". Det fik mig til at tænke - og skrive - en noget anderledes tekst. Jeg havde aldrig tidligere rodet med historisk realisme, men en mindeplade på Frimurerlogen fik mig til at tænke i de baner. Og ja - Harald Peder Kristensen blev antaget til samlingen, der udkommer i juni.

Så har Jeppe Larsen anmeldt science fiction-magasinet Proxima, hvori min novelle Det Bedste er at finde. Læs hele anmeldelsen her. Om mine ord siger han:

"A. Silvestris Det Bedste handler i al sin enkelhed om en gruppe studiekammerater der beslutter sig for at låse sig selv inde i et sommerhus, med det formål at udtænke det bedste samfund i løbet af en uge. Dette teknokratiske diktatursamfund med de bedste intentioner er angiveligt blevet en succes, da historien fortælles fra fremtiden hvor en af lederne ser tilbage på den tid hvor de udtænkte deres gode samfund. Silvestri rammer meget godt balancen mellem at samfundsformen hverken er ren lykkelig utopi eller brutalt diktatur, men understreger blot at selv med de bedste intentioner kan det gå over gevind."

Som den sidste ting i denne omgang, er Køtere dør om vinteren blevet anmeldt i bladet Himmelskibet. Når hele anmeldelsen kommer online, vil jeg linke til den. Men inden da skal der da lige et citat med på vejen:

"Selv om det kun er knapt hver fjerde af bogens noveller, der er, eller læner sig op ad de fantastiske genrer, så er Silvestri en meget velskrivende forfatter, som bestemt er værd at læse, også for folk der sjældent læser andet end genrelitteratur" - Thomas Winther

Min opmærksomhed vendes nu mest mod redigeringen af min kommende science fiction-samling. Det kører godt, og med lidt held vil den stå færdig når sommeren er ditto.

Trailer 26 - uddrag af "Sjæleforsørger"

Med trailer nummer 26 bevæger vi os ind i et hybridland. For et kort stykke tid siden, var der en konkurrence, hvor man skulle skrive i en af de fantastiske genrer (red. science fiction, horror, fantasy). Det brød jeg mig ikke om. Så jeg skrev en blanding af SF og en fantastisk fortælling. Jeg er selv tilfreds med resultatet. Hvor ofte kan man opleve kontrakter med Djævelen og androider i samme fortælling? Sjæleforsørger gav mig også endelig muligheden for at opfylde et af mine løfter til mig selv - nemlig at begynde en historie på samme måde som de klassiske Twilight Zone-afsnit fra 50erne indledes. Derfor bliver denne trailer også lidt lang - da det er hele "prologen", der faldbydes. Tekst+lyd (hvis ellers lortet gider virke)

SJÆLEFORSØGER

Mød Tobias Andersen. På alle måder virker han som en almindelig mand. Han passer sit arbejde i den kybernetiske afdeling af Everglow, går tur med sin kone og deres fælles børn når ugen bliver til lørdag, og det er sjældent at han beruser sig i nogen form for væske eller substans. Tobias er i slutningen af trediverne, hvor de første linjer og furer er begyndt at vise sig som et orakel om den sande alderdom. Hans hår er stadig fyldigt og brunt, og når ham til hans spinkle skuldre.

Men Tobias virker kun som en almindelig mand. Han har en hemmelighed, som intet andet menneske end han selv kender til. Det er den hemmelighed, der har udkrystalliseret sig i det projekt, han har liggende foran sig på arbejdsbordet. Han sidder foroverbøjet, koncentreret, mens børnene og konen lever deres liv på stueetagen. Bordet står i en kælder, der blinker og gløder af dioder og tænger. Tobias arbejder meget hårdt, og han er lige ved at være færdig. Det har taget ham ti år, men det er ti år, han blev nødt til at bruge.

Tobias er nemlig et af de mennesker, der som ung solgte sin sjæl til Djævelen. Hvad han solgte den for, er ligegyldigt. Hvorfor han solgte den, er heller ikke relevant. Faktum er, at Tobias har levet i femten år uden en sjæl. En handel med Djævelen er ikke betinget af dødsfald. Når en aftale indgås, hæver Helvede sjælen med det samme. Andet ville være en blåøjet måde at føre forretning på. Det andet faktum er, at om et øjeblik vil Tobias få en sjæl igen.

Projektet er småt. Ikke i betydning, men i fysisk størrelse. I omfang svarer det til et riskorn. Et højteknologisk riskorn, der indeholder årtusinders samlede viden om mekanik, elektronik og nanoteknologi. Tobias har skabt en kunstig sjæl, og har dermed, en gang for alle, afsluttet diskussionen om hvorvidt mennesket er mere end kød og blod.

Tobias løfter hovedet, og læner sig tilbage. Projektet hviler på hans pegefinger. Om et øjeblik vil han sluge det, og atter blive et helt menneske. Hvad Tobias ikke ved, er at hans projekt er blevet fulgt med stor interesse af flere parter. Snart vil Tobias sande, at noget af så stor betydning ikke kan gemmes væk. Måske skal det ikke gemmes væk.

Sjælen er allerede i hans mavesæk. Der hægter den sig fast til bugvæggen, og aktiverer sig selv. Tobias er hel igen. Et smil fylder hans ansigt. Det har været svært at mangle noget, uden at kunne mærke at man manglede det. Nogle ting kan man kun mærke, når de er til stede.

Og nu ringer det på døren.

Aprils Produktion

Solen kom som et chok, og måske er det derfor, min produktion har været en smule under det normale i april måned. Den anden grund kunne så også være, at jeg har redigeret tidligere tekster, til det stod ud af ørerne på mig. Alligevel er det dog blevet til lidt:

Harald Peder Kristensen (3300 ord, historisk realisme)
Halleluja (1500 ord, realisme, i gang)

Selvfølgelig blev det også til halvandet tusind ord i rollen som romersk soldat til påskepassionerne i Kristuskirken, en indtalen af lyd til en trailer og en masse, ikke-skrivnings-relateret arbejde.