Indtalt

Trailer 26 - uddrag af "Sjæleforsørger"

Med trailer nummer 26 bevæger vi os ind i et hybridland. For et kort stykke tid siden, var der en konkurrence, hvor man skulle skrive i en af de fantastiske genrer (red. science fiction, horror, fantasy). Det brød jeg mig ikke om. Så jeg skrev en blanding af SF og en fantastisk fortælling. Jeg er selv tilfreds med resultatet. Hvor ofte kan man opleve kontrakter med Djævelen og androider i samme fortælling? Sjæleforsørger gav mig også endelig muligheden for at opfylde et af mine løfter til mig selv - nemlig at begynde en historie på samme måde som de klassiske Twilight Zone-afsnit fra 50erne indledes. Derfor bliver denne trailer også lidt lang - da det er hele "prologen", der faldbydes. Tekst+lyd (hvis ellers lortet gider virke)

SJÆLEFORSØGER

Mød Tobias Andersen. På alle måder virker han som en almindelig mand. Han passer sit arbejde i den kybernetiske afdeling af Everglow, går tur med sin kone og deres fælles børn når ugen bliver til lørdag, og det er sjældent at han beruser sig i nogen form for væske eller substans. Tobias er i slutningen af trediverne, hvor de første linjer og furer er begyndt at vise sig som et orakel om den sande alderdom. Hans hår er stadig fyldigt og brunt, og når ham til hans spinkle skuldre.

Men Tobias virker kun som en almindelig mand. Han har en hemmelighed, som intet andet menneske end han selv kender til. Det er den hemmelighed, der har udkrystalliseret sig i det projekt, han har liggende foran sig på arbejdsbordet. Han sidder foroverbøjet, koncentreret, mens børnene og konen lever deres liv på stueetagen. Bordet står i en kælder, der blinker og gløder af dioder og tænger. Tobias arbejder meget hårdt, og han er lige ved at være færdig. Det har taget ham ti år, men det er ti år, han blev nødt til at bruge.

Tobias er nemlig et af de mennesker, der som ung solgte sin sjæl til Djævelen. Hvad han solgte den for, er ligegyldigt. Hvorfor han solgte den, er heller ikke relevant. Faktum er, at Tobias har levet i femten år uden en sjæl. En handel med Djævelen er ikke betinget af dødsfald. Når en aftale indgås, hæver Helvede sjælen med det samme. Andet ville være en blåøjet måde at føre forretning på. Det andet faktum er, at om et øjeblik vil Tobias få en sjæl igen.

Projektet er småt. Ikke i betydning, men i fysisk størrelse. I omfang svarer det til et riskorn. Et højteknologisk riskorn, der indeholder årtusinders samlede viden om mekanik, elektronik og nanoteknologi. Tobias har skabt en kunstig sjæl, og har dermed, en gang for alle, afsluttet diskussionen om hvorvidt mennesket er mere end kød og blod.

Tobias løfter hovedet, og læner sig tilbage. Projektet hviler på hans pegefinger. Om et øjeblik vil han sluge det, og atter blive et helt menneske. Hvad Tobias ikke ved, er at hans projekt er blevet fulgt med stor interesse af flere parter. Snart vil Tobias sande, at noget af så stor betydning ikke kan gemmes væk. Måske skal det ikke gemmes væk.

Sjælen er allerede i hans mavesæk. Der hægter den sig fast til bugvæggen, og aktiverer sig selv. Tobias er hel igen. Et smil fylder hans ansigt. Det har været svært at mangle noget, uden at kunne mærke at man manglede det. Nogle ting kan man kun mærke, når de er til stede.

Og nu ringer det på døren.



Trailer 25 - uddrag af "De mennesker"

Så er der sølvbryllup på trailerne - og derfor er tiden kommet til en helt speciel treat. Som noget ganske nyt, og vederkvægende lækkert, vil jeg fra nu af indtale mine trailers.

Med det sagt, så er De mennesker en meget speciel tekst. Den består af 25 fragmenter, der hver især fortæller en historie om et menneske. Sammenlagt danner de en mosaik, der når meget af vejen rundt om det umulige og det vidunderlige ved at eksistere. Men nok med de højtflyvende ord - her kommer teksten....og lyden.

"FRED VÆRE MED DIG

Hedens lyng slynger sig om hendes magre lægge. Iført cowboybukser og målerudstyr, en hat fra Panama og en kikkert. En mand kommer mod hende. Han er iført badebukser og dykkerbriller, selv om havet ligger hundred meter til venstre for hende.

Jeg så dig fra vandet, og du strålede” siger han, og tager hendes hat af. Parykken følger med, kemoterapien kræver noget af alle mennesker.

Du må ikke se på mig. Jeg er hæslig” siger hun. Hendes tårer danner et landkort over hendes ansigt. Han genkender det. Det er tegnet over et land, der ligger et stenkast borte.

Du er smuk. Du er min kvinde” siger han, og trykker en sten i hendes hånd.

Hun ser på ham med forundring. Så kaster hun."