Februars skrivning 2012

Skudårsmåneden er udløbet, frosten har næsten sluppet sit tag i luften og min ryg er nu god, at jeg kan gå rundt uden at tude som en lille tøs. Heldigvis er smerten blevet brugt konstruktivt, og det er lykkedes mig at føje lidt nyt til lageret:

Healing (fantastisk fortælling/realisme, 10400 ord)
Bamselejse (weird fiction - skrinlagt ved 2500 ord)
En far til tiden (et manus til en Anders And-historie)

Healing handler om en kvinde, der er meget glad for det alternative. Til gengæld er hun ikke så god til det med mænd. Det ændrer sig dog voldsomt, da Preben kommer ind i hendes liv, og vækker nogle evner i hende, som hun slet ikke vidste hun havde. Den er skrevet i dagbogsform.

En far til tiden blev skrevet til Politikens andekonkurrence. Jeg har altid elsket Anders And, så selvfølgelig skulle jeg prøve kræfter med den. Komponenter i historien er en tidsmaskine, en præmie på en million og Anders Ands far...

Marts byder på en meget vigtig deadline, og jeg har for blot et øjeblik siden skrevet det første afsnit. Det bliver meget besynderlig...og meget foruroligende.

Niels Klim-prisen - Faderens sønner

Efter lidt tid, er min nominerede novelle Faderens Sønner nu til læsning her på bloggen i marts måned. De gode folk hos SFC var meget imødekommende, da jeg spurgte om lov, og produktet ser I her. Jeg håber, I vil synes om den, og endnu mere at I griber tasterne og stemmer på mig. Hvis I ikke har fået nok af at stemme, har jeg også smidt en lille afstemning op ude i bloggens højreside. Klik endelig væk. God læselyst.

---------------------------------------------------

FaderensSønner-only

----------------------------------------------------------

For at stemme, følg linket.

Nominering, anmeldelse og ros

Så rykker vi ind i sidste tredjedel af februar, og heldigvis står tingene ikke stille i mit forfattercirkus. Tværtimod blæser det derudad, og det har jeg det rigtig godt med.

For det første er jeg nu i den fantastiske situation at være nomineret til den nystiftede, danske science fiction-pris Niels Klim-prisen. Den følger Nebula-reglerne, og det betyder at alle de noveller, der har været taget i betragtning er både foreslået og senere hen nomineret af læserne. Der er tre kategorier, novelle, langnovelle og kortroman, og det er i midterkategorien, at jeg er nomineret....hele tre gange, hvilket vil sige at jeg bliver min egen konkurrent. I skrivende stund overvejer jeg at trække nogle af mine nomineringer, så jeg ikke på den måde spænder ben for mig selv. Jeg er dog noget beklemt, da min direkte modspiller er ingen andre end Alastair Reynolds. *gulp* I de andre kategorier er der også mange prominente navne at spotte. Ingen nævnt, men det bliver et meget stærkt felt. Afstemningen indledes den 1. marts, og jeg håber at alle mine bloglæsere vil læse mine noveller (to af dem kan findes i Faderens sønner) og stemme mig ind. Læs hele feltet her.

Nummer to på listen er endnu en smuk, smuk anmeldelse af Pandaemonium. Det eneste negative jeg har at sige om den, er at den er lidt for spoilerfyldt. Et uddrag:

Lisbeth Jensen, Litteratursiden
"I bund og grund er ”Pandaemonium” en super fed zombieroman. Der er den rette mængde blod, indvolde og råddenskab. Man kan næsten lugte de døde. Personerne er virkelighedstro og rigtig godt beskrevet. Man kommer til at holde af de overlevende og føler med dem når en af deres nærmeste ”falder”. Udvalget af våben er godt udtænkt og man kan tydeligt mærke at Silvestri har tænkt over hvordan man kan smadre en zombie med hvad man nu lige har ved hånden. Især brugen af motorsav og stunguns er en skøn detalje."

Næste punkt hedder Dystre Danmark 2. Det er en antologi, der udkom sidste år, men nu har den fået en anmeldelse. Det er Jette Holst, der står for den, og om min novelle har hun følgende at sige. Læs hele anmeldelsen her.

"Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Jacobs stige” af A. Silvestri, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her. Sprogligt hører “Jacobs stige” også til i toppen af samlingen, og så er Silvestri utrolig dygtig til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren."

Himmelskibet nummer 31 modtog jeg den anden dag, og i min hjerne blev det omdømt til Silvestri-nummeret. For jeg er der hele tiden! Først kommer min vindernovelle Hest fra Fantastisk novellekonkurrence 2011, derefter en anmeldelse af Pandaemonium, derefter en anmeldelse af Dystre Danmark 2 og for at runde det hele af, gengives interviewet som Janus Andersen lavede med mig inde på Fantastiske forfattere. Det var fuldkommen vildt. Der er nu også anmeldelser af Michael Kamps Bunker 137, Teddy Vorks Diget og Jonas Wilmanns Smukke Anna - alle tre bøger, der er værd at læse.

Puha - så runder jeg af. Her til morgen lå der en mail, der fortalte, at min novelle Et horn i siden (der tager lidt pis på enhjørningelegenden) er blevet fundet god nok til at indgå i antologien Ny Dansk Fantasy 2012 fra forlaget KANDOR. Det er rigtig fedt, da fantasy er et af de områder, jeg har gjort mindst i.

Jeg håber, I var med mig så langt - og at stormen fortsætter. For hold da kæft, hvor er det dejligt at mærke at ens ord når ud over rampen.

Trailer 31 - uddrag af "Om lidt bliver her stille"

Da jeg skulle samle Faderens sønner, var et af mine kriterier at forsøge at ramme så mange science fiction-troper, som det overhovedet var muligt. Om lidt bliver her stille er en kort tekst, der anvender et billedsprog hentet fra poesien og placerer sig solidt i new wave-undergenren. Hyg jer med kulden.

""Er Pia ensom" spørger hun og Pia svarer at det ved hun ikke.
"Er Pia ikke ensom" spørger hun og Pia svarer at det ved hun heller ikke.
Hun er enig med Pia om ikke at vide noget mere.

Stearinlys danner en skæv mosaik hele vejen rundt om hendes seng. Kun få af dem holder stadig en flamme på laveste blus kørende. Resten af gået ud, og røgen fra de isede væger er faldet til jorden i små splinter. Det er så bitterligt koldt indenfor. Hendes ører er fulde af udenfor og lyden af en bold der hopper op og ned, op og ned i en uendelig gentagelse.

Solen skinner og hendes tænder vrider sig, mens luften hivende nedkøler hendes lunger. Hjertet banker på kroppens termometer og holder det ind over et af de brændende stearinlys. Temperaturen stiger ikke en centimeter og kviksølvet opfører sig som husblas der har stået i køleskabet natten over.

"Fryser Pia" spørger hun og Pia svarer, at det gør hun.
"Fryser Pia ikke" spørger hun og Pia svarer at det gør hun ikke.""

Januars Skrivning 2012

Første måned er færdig, og med den er det blevet til et par noveller at gøre godt med. Jeg har formået, trods en masse andet arbejde, at holde mig flydende med et par ret gode ideer.

Englestøv (fantastisk fortælling/realisme, 6900 ord)
Monokrom (science fiction, 5800 ord)

Englestøv handler om en mand, der er ude i Københavns gader for at hente et videobånd til sin herre og mester. Den er skrevet i "gammel Silvestri-stil", som er lig med store tekstblokke og et massivt billedsprog.

Monokrom er en fortælling om konsekvenserne ved at fjerne en del af menneskets farvesyn. Det var meget fascinerende at researche.

Næste måned er lige så mættet som de foregående, med redigeringen af min næste samling i absolut fokus.

Nyheder i januar

Årets første måned er ved at lakke mod enden. Det har været en god måned for mig, da anmeldelserne af Pandaemonium er begyndt at tikke ind, og endnu bedre: De er overvejende meget positive. Her kommer et par uddrag af dem - men de kan læses i deres fulde længde ved at følge dette link.

Janus Andersen, Horrorsiden.
"Silvestri har allerede vist sit værd på novellefronten – og springet til 800 sider klarer han også. Han har et godt greb om sine personer, driver historier fremad og leverer i det hele taget varen. Alene på grund af sin vægt har “Pandaemonium” efterladt et godt mærke i dansk horror – men det er på grund af underholdningsværdien, at det mærke bliver vedvarende. “Pandaemonium” er ikke til at komme udenom, hvis man interesseret sig for dansk horror, zombier eller bare monumental tjubang."

Arne Larsen, Litteratursiden
"Silvestri bygger fint videre på disse traditioner i sin velskrevne roman, men ved at inddrage sine helt egne forklaringer og teorier, bl.a. elementer fra mesopotamisk, ægyptisk og kristen religion tilfører han dog historien både originalitet og kvalitet...en episk tour de force gennem ondskabens væsen"

Majasols blog
"Som sagt, formår forfatterens beskrivelser at få det til at vende i maven på en, og selvom han rent faktisk selv siger, at bogen er en B-film på papir, så klarer han det godt også rent skriftmæssigt. Han bringer mange klassiske elementer i spil og fletter det fint ind ved hjælp af hans egen fantasi. Pandaemonium er en af de mest klamme horrorbøger jeg endnu har læst, og må siges at være et must, hvis man netop er fan af denne genre"

Jette Holst, Gyseren.dk
"Et ganske interessant tvist, som Silvestri slipper godt fra, selvom jeg ved slutningen af første bog spekulerede over, om han kunne køre idéen hele vejen hjem. Det mytologiske lag er også med til at give historien endnu en dimension, så de næsten 800 sider ikke kun er ren blod og lemlæstelse"

Det hele skal nu ikke handle om Pandaemonium. I 2011 medvirkede jeg også i Den nye koloni, Science Fiction Cirklens årlige antologi. Majbrit Høyrup har anmeldt hele samlingen på sin blog og har følgende at sige om mit bidrag. Læs hele anmeldelsen her.

"Glemmer du, så husker jeg alt” af A. Silvestri. En grum og forfærdelig og godt skrevet historie om undertrykkelse og vold. Den totalitære vold spejler sig i fortællingen om et voldeligt forhold. Det er en dybsindig, karakterdrevet fortælling."

Ud over det, går det rigtig godt med nogle af de antologier, jeg har medvirket i. I lektørudtalelsen er Det sker igen fra forlaget KANDOR blevet sammenlignet med 1984. Sølvbyen bliver i dens lektør rost for bredden i samlingen og så vandt jeg Knud Larns årlige novellekonkurrence med mit bidrag Æskulap.

Silvestri-ekspressen fortsætter frem, og jeg gør mit yderste for at følge med. Lige nu redigerer jeg noveller, arbejder på plottet til noget der kunne blive en roman, skriver nye historier og begynder at overveje muligheden for et eller andet på engelsk.

WOF - Morten Carlsen - Prosa

WOFferne har ligget stille længe, mest af alt fordi jeg har fået rigtig travlt med min egen skrivning. Nu bliver de genoplivet, hvis ikke for andet, så blot for en kort stund. For på skrivescenen har der meldt sig et nyt ansigt, som det er værd at holde øje med.

Navnet er Morten Carlsen, og første gang jeg noterede mig ham var i antologien Lyden af vanvid, og her medvirkede han med novellen Howard Charlestons forvandling. Jeg noterede mig, at han havde en god fortællestil og en livlig fantasi, hvilket i min bog er lovende takter. Dog vidste jeg ikke, om han var en døgnflue, eller en man kunne regne med ville skrive for alvor.

Det vidste sig at være det sidste. Morten begyndte at figurere i mange antologier, han optrådte i bl.a. Himmelskibet og snuppede en del sejre undervejs. Morten forsøgte sig ud i mange genrer, og i de fleste tilfælde med held. Til dags dato har han skrevet horror, science fiction og realisme, og kun mørke entiteter kan gisne om, hvad han har liggende i skrivebordsskuffen. Efterhånden begynder jeg at regne med, at Morten medvirker i de fleste skrivekonkurrencer, og for det meste når gennem nåleøjet. Skal man starte et sted med at læse Morten, foreslår jeg Armen, der er at finde i antologien Det sker igen.

Morten skriver også digte, men det er en side af ham, jeg endnu har til gode at stifte kendskab med. Hvis de gode takter fra hans noveller også findes der, er det en treat jeg ser frem til. Hvad de næste mange år bringer for Morten, har jeg ingen anelse om, men jeg er sikker på at han ikke bare forsvinder. Med lidt held vil han være en af de mennesker, der er med til at sikre, at de udskældte genrer ikke lider en tidlig og ufortjent død.

-----------------------------------------

Udgivelser i udvalg:
Hotline - Hæftet Metro-Litteratur 2011 - Booklet 13
Manden med tinkruset - Antologien Manden med tinkruset, Darklights
Zyborg - Bladet Science Fiction, nr. 20

Mere om Morten:
Mortens hjemmeside

Pandaemonium - fra manus til bog

Pandaemonium er min debutroman, hvad læsere af denne blog nok efterhånden har forstået. Den udkom den 11. november 2011, men indtil da havde den været igennem en hel del. Dette indlæg vil meget firkantet kortlægge, hvad der sker fra en bog bliver antaget til den står som færdigt produkt. Måske kan andre håbefulde forfattere på den måde få en forståelse for, hvad man som forfatter skal igennem, før man kan stå med sit færdige barn i hånden.

-------------------------------------
2007-2009
Over tre sommerferier skrev jeg Pandaemoniums tre dele. Dengang hed delene ikke det de gør i dag, men havde snuppet deres titler fra den græske mytologi. Pandoras væske, Samsons år og Akilles selv. Når jeg siger tre sommerferier, er det lidt en underdrivelse. Sammenlagt drejer det sig nok om 14 måneder.

Januar 2010
Forlaget Valeta, som havde udgivet en af mine noveller, sagde nej tak til en novellesamling, men spurgte i samme åndedrag om "jeg ikke havde noget længere". Det havde jeg, og fluks blev alle tre dele sendt af sted.

Marts 2010
Valeta vendte tilbage med den gode nyhed, at de gerne ville udgive min roman. Desværre kunne de endnu ikke sige noget om hvornår, men vi nåede frem til en koncensus, der hed "i nærmere fremtid"

September 2010
Kontrakten blev underskrevet. En fantastisk følelse at vide, at jeg nu ikke kun var novelleforfatter, men også snart romanforfatter - noget, der lader til at veje meget tungere.

Oktober 2010 - Januar 2011
I løbet af disse måneder redigerede jeg i romanen. Mange stykker blev taget ud, andre voldsomt omskrevet og nogle flagrende tråde blev hæftet sammen. Først nu gik det op for mig, hvor enormt mit værk var. Over 1000 manuskriptsider. Jeg var en meget træt mand i den periode, og fritid var kun noget andre mennesker havde.

Januar 2011
Romanen, der indtil nu havde haft arbejdstitlen Pandoras Væske, blev omdøbt til Pandaemonium. Det var en reference til Miltons værk Paradise Lost, samt en alternativ stavemåde af ordet Pandemonium. Det lille A gjorde en voldsom forskel.

Januar 2011 - Februar 2011
Valetas betalæsere og redaktører gik min ændrede version igennem. De kom med nogle forslag til ændringer, men langt de fleste af dem var på det sproglige område frem for handlingen.

Februar 2011 - Maj 2011
Bogen gik gennem sin anden redigeringsrunde. Jeg slettede en god portion, styrkede hele romanens mytologiske element og skrev enkelte ting til. Som i første omgang ejede jeg ingen fritid, alle døgnets timer var optaget af zombier, egyptisk mytologi og lægemidler. Bogen blev inddelt i kapitler, og prompte skrottede jeg ni af slagsen. Der var ingen brug for dem. Bogen bliver endeligt delt i tre dele, og der føjes citater til hver del. I denne periode tager jeg også det aparte valg, at lade første del være skrevet i nutid og de følgende to i datid.

April 2011
Forlaget og jeg mødes og finder bogens forside. Flere kandidater var oppe at vende, men vi endte ved den fremstrakte hånd. Det var jeg meget tilfreds med, da det netop senere viste sig at den har en enorm signalværdi (positiv såvel som negativ). Der debateres livligt om hvorvidt romanen skal være en mursten, eller deles i tre.

Maj 2011 - Juli 2011
Forlaget gennemgår romanen for anden gang. Den oprindelige udgivelsesdato rykkes, da redigeringen går langsommere frem end forventet. Det er jeg ærgerlig over, men accepterer det. Hellere at bogen bliver bedre, ved at der går lidt længere tid. Jeg vælger at dedikere bogen. Den enormt fede trailer til bogen kommer ud.

August 2011 - September 2011
Udgivelsesdatoen rykkes igen, grundet værkets enorme størrelse og forlagets forpligtelser overfor andre forfattere. Jeg er ikke længere irriteret, men venter stadig spændt.

Oktober 2011
Jeg får den endelige udgivelsesdato, der passende kommer til at være den dejlige dato 11-11-11. Nu bobler det indeni mig. Snart at skulle holde sit digre værk i hånden.

5. november 2011
Til Fantasticon sker det endelig. Jeg bliver givet bogen tyve minutter før jeg skal på scenen og interviewes om den. Jeg er totalt blæst og klassificerer med det samme romanen som "et dødeligt slagvåben".

11. november 2011
Den officielle udgivelse på BogForum.

----------------
Det var selve processen, men på en måde begyndte det svære arbejde først bagefter. Nemlig ventetiden. Hvordan ville den blive modtaget af publikum, hvordan ville en evt. lektørudtalelse lyde og hvordan ville jeg egentlig selv have det med den efter et par måneder.

Heldigvis er den blevet rigtig godt modtaget, af både anmeldere og lektøren. Der faldt en tung vægt fra mine skuldre. Hvad jeg selv mener? Jeg er pissehamrende stolt. Det jeg har bedrevet er et storværk, og jeg kan ikke helt selv forstå, hvordan jeg har skrevet så meget og holdt sammen på historien. Selvfølgelig er der nogle ting ved romanen, som jeg godt kunne finde på at tage op til revurdering, men sådan er det altid (har jeg hørt fra mine kolleger). Om mine tanker bliver aktuelle vil først vise sig i tilfælde af et andet oplag.

Trailer 30 - uddrag af "Faderens sønner"

Nummer 30 i rækken er et uddrag af titelnovellen i min samling Faderens sønner. Det er en historie, der strækker sig over to århundreder og viser hvordan menneskehedens sidste generationer håndterer det uundgåelige tæppefald.

"Future ræbede højlydt, og kastede æbleskroget fra sig. Det hoppede et par gange på det fine træ/metal-gulv, før det faldt til ro op ad et af panelerne. En højlydt bippen fyldte lokalet. Et par af de mange gæster så sig undrende omkring, men Future viftede blot med hånden fra sin divan. Det var signalet, der betød at han havde slået sine rengøringsrobotter fra.
Lejligheden, der var på størrelse med en kirke, lå øverst i Cross Towers, planetens største bygning. Opført i de allersidste dage af fremtiden. Ironisk nok var der ingen af Cross-familien tilbage til at bebo deres ekstravagante bygningsværk. 90% af slægten var uddød, den resterede tiendedel et sted mellem Jorden og Alpha Centauri. Kun et holdingselskab sikrede, at familien fik sine penge. Kontinuerligt afsendt med en datastråle lige i røven på USS Starbound. Pissecorny navn.
Han strakte sig, og rakte ud efter en smøg. Knapt havde han placeret den mellem læberne, før en nøgen kvinde dukkede op ved siden af ham. Med et klik stod en flamme ud af hendes ene finger. Han tændte smøgen, samtidig med han mentalt rystede på hovedet. Det var et billigt implantat, og næsten ubrugeligt. I særdeleshed for hendes slags, der kun kunne bruges til en ting.
”Tak, snuske. Og hvad så med at få suttet den pik, nu du er i gang, hva? Jeg gider ikke vente hele dagen” sagde han med en stemme, der ikke kunne modsiges. Ikke fordi pigen havde tænkt sig at gøre det. Future var sig meget bevidst, at han havde midlerne, der kunne sikre et meget behageligt liv. Ikke kun for ham selv, men også for hans venner og konkubiner. Sådan kaldte han dem, selv om de bare var ludere. Han kunne godt lide det omfavnende i, at kvinder ville sælge sig selv helt fra begyndelsen til det allersidste. Det var der noget poetisk i. Kvinden gik på knæ, og løftede lændeklædet væk fra hans skridt."