Trailer 30 - uddrag af "Faderens sønner"

Nummer 30 i rækken er et uddrag af titelnovellen i min samling Faderens sønner. Det er en historie, der strækker sig over to århundreder og viser hvordan menneskehedens sidste generationer håndterer det uundgåelige tæppefald.

"Future ræbede højlydt, og kastede æbleskroget fra sig. Det hoppede et par gange på det fine træ/metal-gulv, før det faldt til ro op ad et af panelerne. En højlydt bippen fyldte lokalet. Et par af de mange gæster så sig undrende omkring, men Future viftede blot med hånden fra sin divan. Det var signalet, der betød at han havde slået sine rengøringsrobotter fra.
Lejligheden, der var på størrelse med en kirke, lå øverst i Cross Towers, planetens største bygning. Opført i de allersidste dage af fremtiden. Ironisk nok var der ingen af Cross-familien tilbage til at bebo deres ekstravagante bygningsværk. 90% af slægten var uddød, den resterede tiendedel et sted mellem Jorden og Alpha Centauri. Kun et holdingselskab sikrede, at familien fik sine penge. Kontinuerligt afsendt med en datastråle lige i røven på USS Starbound. Pissecorny navn.
Han strakte sig, og rakte ud efter en smøg. Knapt havde han placeret den mellem læberne, før en nøgen kvinde dukkede op ved siden af ham. Med et klik stod en flamme ud af hendes ene finger. Han tændte smøgen, samtidig med han mentalt rystede på hovedet. Det var et billigt implantat, og næsten ubrugeligt. I særdeleshed for hendes slags, der kun kunne bruges til en ting.
”Tak, snuske. Og hvad så med at få suttet den pik, nu du er i gang, hva? Jeg gider ikke vente hele dagen” sagde han med en stemme, der ikke kunne modsiges. Ikke fordi pigen havde tænkt sig at gøre det. Future var sig meget bevidst, at han havde midlerne, der kunne sikre et meget behageligt liv. Ikke kun for ham selv, men også for hans venner og konkubiner. Sådan kaldte han dem, selv om de bare var ludere. Han kunne godt lide det omfavnende i, at kvinder ville sælge sig selv helt fra begyndelsen til det allersidste. Det var der noget poetisk i. Kvinden gik på knæ, og løftede lændeklædet væk fra hans skridt."