Vi er samlet her i dag for at lægge 2017 i graven. Efter endnu en fordrukken og slingrende tur rundt om Solen, er det sidste af det gamle års ham brændt af, og nu kan vi ikke gøre andet end at stirre på det. Nogle af bidderne er smukke som mumier, andre er fordærvede og reality-like, de svæver rundt mellem hinanden og gør fortidens ejendommelige flosserier vedkommende, i hvert fald igen for en stund. I dette indlæg vil jeg for en flammes tid samle omridset af det gamle, og se hvordan det egentlig tog sig ud. Er du mere til det tabel-lignende, kan du se fabrikkens output lige her.
Selvstændige udgivelser
I oktober udkom min anden opsamling Fast arbejde. Det var fedt at få den ud, især som en pendant til sidste års udgivelse Sand og sten, stål og glas. Fast arbejde er nemlig meget lidt alvorlig. Den er spas og sjov, den er fyldt med skægge fortællinger og selv om det er til at grine af, er der også dybde i den. Anmelderne har været meget glade for den, og den har også solgt pænt til bibliotekerne. Især sidstnævnte er vigtigt, da jeg klagede over lektør-udtalelsen. For første gang har jeg blot siddet måbende over en lektørs ord, og heldigvis var både min redaktør og andre, jeg viste udtalelsen til, meget enige i at en klage var på sin plads. Men det skal ikke ødelægge Fast arbejde, der er hver en side værd.
Det svære
Selv om det har været et godt år, har det også været et svært år. Omkring midtvejs i året blev jeg ramt af en fortvivlelse, jeg stadig kæmper med. Jeg synes det er svært at have været i gang som forfatter i så mange år, og have så mange udgivelser med mere, og alligevel opleve at det ikke bliver lettere at nå ud til læsere, kritikere, anmeldere og mere. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre med følelsen af at opnå en masse, og samtidig ikke komme ud over rampen. Mere konkret oplevede jeg i år at sende manus til et af de to største forlag i Danmark, og da jeg henvendte mig til dem efter 6 måneder, hvor jeg intet havde hørt, viste det sig at mit manus aldrig var blevet givet videre til en redaktør. På mig føltes det så respektløst, at jeg brændte samtlige broer til det forlag. Jeg har modtaget fire standardafslag. Jeg har modtaget 10 afslag fra forskellige engelsk-sprogede magasiner. Jeg har fået afslag fra alle de danske litteratur-magasiner, jeg har sendt ind til. Min nye hjemmeside og tilhørende nyhedsbrev har næsten ingen subscribers, og det er fortvivlende i forhold til, at den blandt andet helst skal skaffe mig lidt arbejde og hvor mange der egentlig er interesseret i det jeg skriver. Det bekymrer mig hvor lidt folk læser, og det bekymrer mig også hvor homogene de grupper der læser, er. Det er stadig svært at være en del af det fantastiske segment, hvis kår kun langsomt forbedres, og hvor jeg oplever at miljøet kun støtter nødtørftigt op omkring forfatterne. Afslutningsvis har jeg også i år været skræmt af hvor lidt folk egentlig hjælper hinanden, inden for litteraturen såvel som udenfor.
Indledning
På mange måder har 2017 været et arbejdsår, og meget af det jeg har arbejdet med, sætter først blomster i år. Jeg har omskrevet Scener fra et parforhold, der udkommer på DreamLitt senere i 2018 og jeg har omskrevet en gammel novelle (Brune Bamse) til en billedroman, King, der udkommer på Calibat i senvinteren, med illustrationer af Christoffer Gertz Bech. Jeg har omskrevet romanen Slør, der er skrevet kontrakt på og som med lidt held også udkommer i 2018, og endelig har jeg udvalgt den næste håndfuld noveller til min tredje opsamling, der udkommer til efteråret 2018. Ved siden af mine egne udgivelser, har jeg været redaktør på to ungdomsromaner, jeg har syslet lidt med UV-materialer, og jeg har på daglig basis opdateret min Instagram med ting fra forfatterlivet. Meget af min sommerferie blev brugt til at sætte en ny hjemmeside op, og endelig har det været et skelsættende år, da jeg efter 15 år på fuldtid som lærer, er gået ned på halv tid.
Antologier
I forhold til andre år, var det moderat på antologi-fronten i 2017. Jeg medvirkede i fem antologier, en af dem på engelsk. Den var til gengæld helt særlig, da der blandt de andre forfattere var navne som Clive Barker og Charles Dickens (ja, den Dickens). De fire dansk-sprogede antologier har været tilfredsstillende for mig på en anden måde, da de er i fire forskellige genrer. Erotik, science fiction, eventyr og horror. Det fede ved det er at det forhåbentligt kan være med til at udviske nogle af de tåbelige ideer der florerer, om at forfattere helst skal skrive inden for samme eller få genrer. Jeg ved allerede, at der til næste år kommer mindst tre antologier med min medvirken, og den ene er på engelsk. I den deler jeg sider med Edgar Allan Poe (der må gerne fanboy-hvines ;)). Jeg er stadig glad for den korte form, og i 2017 arbejdede jeg især med dialog og de lidt mere aparte ideer. Eksempler på det er science fiction-novellen Efrats øjne, hvor der i næsten hver replik ligger en dobbeltbetydning, og i den abnorme bagatel Orgie, hvor en kvinde forestiller sig alt i marmor.
Forfatteroplevelser
Efter 2017 har jeg overvejet at få mig et hatteskab. Der er lige plads til det i mit soveværelse, og så er det også lettere, når jeg lige skal skifte. I JANUAR var jeg til nytårskur hos dronningen som repræsentant for Dansk Forfatterforening, i FEBRUAR var jeg paneldebattør i Husets Teater under litteraturfestivalen KBH Læser, skrev February Fiction og læste op i en tatovørkælder på Vesterbro. I MARTS blev jeg interviewet til zombiefestival i Odense, jeg holdt oplæg på Sophieskolen i Nykøbing Falster og jeg delte mine favoritbøger med læserne af bogrummet.dk. I APRIL fik jeg lov til at læse op på Nakskov Bibliotek for ingen mennesker. I MAJ var jeg en del af australsk antologi med novellen Bon voyage, voyage, hvor jeg delte sider med blandt andet Clive Barker. JUNI blev blandt andet brugt til Lille Bogdag i Den Frie Udstilling, hvor der var fyldt med forlag og spræl, og i Radio 24syv, hvor jeg sammen med Karsten Wind Meyhoff og Jacob Lillemose talte om horror i Romerriget. I JULI brugte jeg mange timer på at få min nye hjemmeside op at stå, og i AUGUST holdt jeg oplæg om worldbuilding for et blandet publikum fra VUC Køge, og underskrev to kontrakter med forlaget DreamLitt. I SEPTEMBER fik jeg de første færdige illustrationer til King og holdt kort optakt om Stephen King på Københavns Hovedbibliotek. OKTOBER var absurd proppet med forskellge oplevelser. Fast arbejde udkom, jeg var interviewer for folkene bag bogen Horror Zeitgeist, jeg optrådte sammen med Bjarke Schjødt Larsen på Herlufsholm Fantasybogmesse, hvor vi talte om sword&sorcery-genren og endelig foredrog jeg om den gotiske litteratur og læste selv op til det vilde event Gys i den gamle kirke, som Mikkeline W. Gudmand-Høyer var samler på. I NOVEMBER var jeg en del af dommerpanelet til De Dødes Nat i Slagelse, hvor den bedste forlystelse/udstilling skulle kåres og endelig i DECEMBER klagede jeg over Fast arbejdes lektørudtalelse, jeg blev filmet til undervisningsitet Clio Online, hvor jeg fortalte om horror og endelig dukkede en håndfuld af mine småhistorier op på sitet Godnathistorier, indtalt af Jesper Dein. Jeg kunne have nævnt mere, men det blev disse ting. Det er så fedt at få lov til at prøve kræfter med forskellige dele af forfatterlivet, og 2017 har gjort mig klogere på mine styrker og svagheder.
Projekter og fremtiden
2018 kommer til at eksplodere på udgivelsesfronten. Til februar udkommer min billedroman King (forlaget Calibat), og det er første gang hvor jeg både arbejder sammen med en illustrator OG leverer en historie, der ikke udelukkende er til et voksent publikum. Til foråret kommer min socialrealistiske parforholdsroman Scener fra et parforhold (forlaget DreamLitt), og ikke alene er den kun min anden reelle roman, den har absolut intet horror, science fiction eller fantasy i sig. Til efteråret kommer den tredje af mine opsamlinger, og denne (med arbejdstitlen Jeg ved godt du er der) kommer til at så i horrorens tegn. Til efteråret kommer også romanen Slør (forlaget DreamLitt), der er gotisk og udforsker venindebånd. I den er alle vigtige roller spillet af kvinder. Det er virkelig vildt at se frem til et år med fire udgivelser. Jeg leder stadig efter et hjem til min halv-pikareske roman Et satans arbejde, og så tror jeg, at hvis jeg kan overskue det, så vil jeg gerne have min samling Næsten her færdig. I den foregår alle historierne i universer, der næsten ligner vores. Jeg mangler stadig at få opkaldt en antologi efter mit bidrag, og jeg vil også arbejde mere på det engelske. Ud over det venter der foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab og Dansk Forfatterforening, hvor jeg håber på at kunne blive ved med at sætte den fantastiske litteratur på dagsordenen. Og så pønser jeg stadig på lidt romaner ... ja, flertal ;) 2018 bliver et helt unikt år, og jeg glæder mig allerede til at se, hvad der er sket, når jeg om et år skal skrive et tilbageblik igen.
Til sidst
Tak fordi du læste med. Jeg håber ikke, at jeg kedede dig alt for meget. Ligeledes tak til alle jer, der har læst, købt og/eller anmeldt mine bøger, til de af jer der følger med på Instagram og Facebook og til jer, der kommenterer mig og gad lytte på mig ude i virkeligheden. Det er dejligt at vide, at I alle er derude. Og med de ord, er det vel på tide at kaste jord på graven af 2017 og plante nyt.