Hen over julen faldt jeg i samtale, som det jo sker, når man pludselig omgiver sig med levende mennesker, og ikke kun møder dem i den digitale malstrøm. Af en af disse mine artsfæller blev jeg foreslået ikke kun at skrive om hvad jeg skriver, men også om de oplevelser jeg har haft med kunst og kultur gennem det forgangne kalenderår. Meget vel, tænkte jeg, så lad det da blive sådan. Derfor vil der i disse de sidste dage (pardon den bibelske klang) af 2017 komme lidt godt fra min erindringskule; de ting jeg har sat størst pris på siden 1. januar. I dag vil jeg fortælle lidt om litteratur og andet. Musik fortalte jeg om i går, og film i forgårs. Med disse ord, velkommen til slutningen og dagens Top 6.
Han dræbte Bjørnen og slubrede dens Blod; bagefter gjorde han et Hul i Kroppen og krøb ind i det døde Dyr. Han sov til Bjørneliget var koldt men gik ikke derfra før han havde faaet Pelsen flaaet af Bjørnen. Næste Nat sov han under en Sten med Skindet om sig og slæbte det siden med sig paa sin Vandring. Nu holdt han Nætterne nogenledes ud, og det varede ikke længe før han lærte at hylle sig i Bjørneskindet også om Dagen. Han stak sine Fødder i Huden af Bjørnens Labber som de var og taalte nu den kolde og stenede Grund rigtig godt. Men under Kampen med Bjørnen havde Dreng mistet sit ene Øje
Johannes V. Jensen - Bræen (1908)
Som alle fornuftige mennesker kan jeg godt lide Johannes V. Jensen. Det er ikke uden grund, at Kongens fald er et must-read for enhver, der elsker bøger. Bræen handler om de første tider, om verden før historien og især om Dreng. Under istiden nægter Dreng at flygte fra Bræen, og bliver i stedet for at kæmpe mod elementerne og naturen. Og hans kamp er heroisk i ordets betydning, det er en dannelsesrejse af de helt forkromede. Sproget er fantastisk, se bare uddraget ovenfor, og hvis man fanges ind, er der masser at læse. Bræen er nemlig anden bog (men den første der blev skrevet) af seks om menneskets rejse fra dyr til civiliseret individ. Mit eksemplar var fra 1916, og jeg elskede at læse i det. Så meget, at jeg gav det videre til en anden, jeg vidste ville sætte lige så meget pris på det!
Neil Gaiman - The view from the cheap seats: Selected non-fiction (2016)
Jeg tror efterhånden jeg har læst det meste af Gaiman, og selv om jeg holder meget af romanerne American Gods og Neverwhere, er det hans noveller og korte prosa, jeg finder mest spændende. Denne bog er ingen af delene, men essays, taler og andet om det at skrive, om andre forfattere, om genre, om biblioteker og om fortiden, fremtiden og alt hvad vi nu kan mase ind i mellem de to punkter. Gaiman er velformuleret, han er skarpt tænkende og hans sprog er som blød chokolade fyldt med glasskår. Det var en fornøjelse at læse de mange tanker og ideer, nogle af dem var ekko af mine egne, andre havde jeg aldrig tænkt på. Gaiman bliver meget citeret, og for det meste kun for de søde, opmuntrende og rummelige ting, men det var en fornøjelse for mig at opdage at han har brod, vilje og vil det gode skriv, fremfor bare at ville det skrevne. Derfor har jeg også valgt et citat, jeg finder meget aktuelt. Læs bogen, især hvis du ikke har tid. Du vil blive klogere af det.
“I love the word 'fantasy'... but I love it for the almost infinite room it gives an author to play: an infinite playroom, of a sort, in which the only boundaries are those of the imagination. I do not love it for the idea of commercial fantasy. Commercial fantasy, for good or for ill, tends to drag itself through already existing furrows, furrows dug by J. R. R. Tolkien or Robert E. Howard, leaving a world of stories behind it, excluding so much. There was so much fine fiction, fiction allowing free reign to the imagination of the author, beyond the shelves of genre. That was what we wanted to read.”
China, 1967: The Red Union had been attacking the headquarters of the April Twenty-eighth Brigade for two days. Their red flags fluttered restlessly around the brigade building like flames yearning for firewood.
The Red Union commander was anxious, though not because of the defenders he faced. The more than two hundred Red Guards of the April Twenty-eighth Brigade were mere greenhorns compared with the veteran Red Guards of the Red Union, which was formed at the start of the Great Proletarian Cultural Revolution in early 1966. The Red Union had been tempered by the tumultuous experience of revolutionary tours around the country and seeing Chairman Mao in the great rallies in Tiananmen Square.
Cixin Liu - The three-body problem (2008)
Med en sådan begyndelse, skulle man ikke tro, at det drejer sig om en science fiction-roman, men hvis der er noget Cixin Lius The three-body problem er, så er det science fiction. Romanen løber i tre spor, et fortidigt (der begynder under kulturrevolutionen og ender i de tidlige 00ere), et nutidigt og et virtuelt, der foregår i spillet Three Body. I Three Body spiller man på en planet, der har tre sole, og den eneste udfordring er at finde ud af, hvordan de tre soles tyngdekraft påvirker hinanden. For en planet fanget i et sært omløb kan det betyde døden om man kommer for tæt på en sol, eller for langt fra den. Hovedpersonen spiller dette spil meget, og langsomt går det op for ham, at der måske ikke kun er tale om en simulation. Det kan lyde tørt, men det er det ikke, da Cixin Liu blander de lidt vanskeligere ting med en detektiv-historie og verdenshistorie, og slut-produktet er ret unikt. Jeg ved ikke om jeg forstod den hele, men min lyst til science fiction blev kick-startet igen. Du kan læse de første tre kapitler her.
Albert Edelfelt, Virginie, 1883.
Inden vi tager de sidste to bøger, er her et åndehul fra alle ordene. I år har det set lidt trægt ud med at komme på udstillinger, og det er jeg egentlig ked af. Jeg holder meget af især malerkunst og museer. Jeg nåede at se Stanley Kubrick-retrospektivet på GL. Strand, men især udstillingen Japanomania på SMK faldt i min smag. Udstillingen tog udgangspunkt i hvordan Japan kom i vælten i Europa i anden del af det 19.århundrede, og påvirkede især malerkunsten, men også moden. Malere som blandt andet Edvard Munch og L.A. Ring blev fascineret af især naturen, som den blev afbilledet i Japan, hvor det var tradition at male skæve grene, bulede bjerge og hakkede kyster. Det var et modstykke til den vestlige malerkunst, hvor der selv i naturalismen blev stilet efter symmetri og skønhed, fremfor en realistisk afbildning. Det var ikke kun malerne, der tog ved lære. Især tryk, både på papir og stof, vandt også frem, hvilket man kan se på Virginie ovenover, der ikke alene har en ret japansk udseende paravent i baggrunden, men også hviler arm og hoved mod et tørklæde med blomstermotiv. Det var også ganske herligt at få lov til at se et tryk af Hokusais Den store bølge ud for Kanagawa, der i min verden er et af verdens flotteste billeder. Nu er udstillingen ikke mere, men det var fedt for mig at opleve den, ikke mindst da jeg i mange år har undervist i guldalderens malere, og nu pludselig kunne finde helt nye ting i deres malerier. Tak for det.
Svend Åge Madsen - Den ugudelige Farce (2002)
Som forfatter sætter jeg det at eksperimentere meget højt, og det er nok også en af grundene til at jeg holder af SÅK. Den ugudelig Farce er umiddelbart en dannelseshistorie, men vi er ikke mere end et par sider inde, før fortællingen helt fysisk begynder at spalte sig ud i forskellige potentielle udfald af forskellige begivenheder. Samtidig med at den gør det, er historien fremadskridende i tid, hvilket gør at man skal holde tungen lige i munden. Jeg klukkede og vred mig af fornøjelse, hver gang et nyt muligt udfald, eller fortsættelse af et tidligere udfald blev fortalt videre, og det var herligt konfust ikke at få at vide hvilken af historierne, der var den rigtige, velsagtens fordi de alle er rigtige. Om man vil se fortællingen som et eksempel på multiverset eller et tankespind, er op til en selv. Dog synes jeg at man under sig selv at give den et læs. Den er kort, fyndig og så er den ny, som kun få ting er det.
"Jesper var nemlig lykkelig. Eller i hvert fald næsten. Han var så lykkelig at have det sort på hvidt, hvor mange kan påstå det?. At have papir på sin lykke? Beviset stammede fra et spørgeskema i Ude og hjemme, som hans mor holdt og som han åbenlyst foragtede. Og i smug bladede i. For han vidste godt at en naturlig ung mand ikke vedkendte sig at læse dameblade. Jesper var en naturlig ung mand. Det hele fremgik dog tydeligt af spørgeskemaet hvor man så ærligt som muligt skulle besvare spørgsmål som: Ønsker De ofte at Deres job var mere interessant? Hyppigt, af og til, sjældent, aldrig. Sjældent. Hudløst ærligt. Jesper studerede, og det er vel ikke noget job?"
ONE night when I had tasted bitterness I went out on to the hill. Dark heather checked my feet. Below marched the suburban lamps. Windows, their curtains drawn, were shut eyes, inwardly watching the lives of dreams. Beyond the sea's level darkness a lighthouse pulsed. Overhead, obscurity. I distinguished our own house, our islet in the tumultuous and bitter currents of the world. There, for a decade and a half, we two, so different in quality, had grown in and in to one another, for mutual support and nourishment, in intricate symbiosis. There daily we planned our several undertakings, and recounted the day's oddities and vexations. There letters piled up to be answered, socks to be darned. There the children were born, those sudden new lives. There, under that roof, our own two lives, recalcitrant sometimes to one another, were all the while thankfully one, one larger, more conscious life than either alone.
Olaf Stapledon - Star Maker (1937)
Jeg fucking hader at læse på min mobil. Det er direkte ødelæggende for min læseoplevelse. Og alligevel læste jeg hele Star Maker på den lille skærm, og det siger vel noget om hvordan den fangede mig ind. Jeg faldt oprindeligt over den på en liste over science fictions store værker, og da jeg aldrig havde hørt om den, fandt jeg den. Og wow, det er så vild en bog. Den burde ikke virke. Sproget er knudret, semi-akademisk og gammeldags, der er ikke et rigtigt narrativ, det er en ren genfortælling, og alligevel så formår den at gøre noget helt anderledes. Den fortæller ikke alene om Jordens historie. Den fortæller en anden planets historie. Den fortæller galaksens historie. Den fortæller universets historie. Den fortæller før-universets historie. Den taler om bevidsthed i alt fra bakterier til meteorsværme. Den fortæller om kosmiske bevidstheder, og guder der ikke er guder men bare er. Det er en fabulerende fest, fyldt med defekte ideer og gyldne tanker, og den forsøger ikke bare at fortælle noget ... den forsøger at fortælle det hele. Hvor mange bøger kan lige påstå det? Du kan ganske gratis downloade e-bogen her.
Året kom virkelig til at stå i science fictions tegn, men der var også en håndfuld andre bøger, der var lige ved at nå en af pladserne. Janne Tellers Odins Ø er en sjov og absurd roman, The Imaginary Girlfriend af John Irving var et bevægende, selvbiografisk glimt af hans liv og hvordan det har hængt sammen med brydning, det er med god grund at Lars Hauks Stars above Ballerup var nomineret til BogForums debutantpris i 2016 og Yosoy - Skrækteatret ved verdens ende af Guðrún Eva Mínervudóttir er virkelig, virkelig fed, men dør desværre lidt ved slutningen. Det var alt for i år - men hvis du ikke allerede har læst de tidligere indlæg, er her hvilke film og hvilken musik, der har optaget mig i 2017. Godt nytår, tak fordi du læste med og jeg håber at se dig igen til næste år.