Forårets anden update

Det er godt at se, at regnen og blæsten er vendt tilbage. Ellers ville jeg blot være angrebet af angst for naturen, der opfører sig skævt. Imens dagene tæller ned mod sommerferien, bliver der ved med at ske ting med min skrivning. Som Terry Pratchett ville sige - I'm living in interesting times.

I august sidste år læste jeg op i forbindelse med Vild med Helsingør. Nu er videoen af begivenheden langt om længe blevet tilgængelig. I den læser jeg et kortprosastykke op, skarpt forfulgt af novellen Holgers Danskere. Sidstnævnte bliver udgivet senere på året i en antologi. Lyt endelig til hele den halve time - jeg er flankeret af Bo Lille og Kirsten Marthedal. Kan du ikke vente med at beskue mig, er jeg at finde ca. 10 minutter inde i videoen. Lige her!

Som nævnt i min tidligere update, ville Himmelskibet gerne udgive min novelle Stenhugger. Til min fryd (intet som gamle ord) viste det sig, at Manfred Christiansen var blevet hyret til at illustrere min fortælling OG lave forsiden. Se bare de meget stemningsfulde billeder. Det er nummer 28 i rækken, og det burde være tilgængeligt inden alt for længe.

På onsdag i næste uge, nærmere bestemt den 13. april læser jeg op til Poetry for Charity i Café Zusammen. Min oplæsning vil blive fra Køtere dør om vinteren, så har du endnu ikke sanset de mørke og lyse historier fra min debut, har du chancen nu. Se nærmere om arrangementet her.

Min roman Pandaemonium er rykket ind i den terminale fase. Jeg har andenredigeret 75% af den, og det er godt endnu en gang at se lyset for enden af tunnellen. I skrivende stund står den til udgivelse den 1. juni, men det kan sagtens nå at ændre sig. Jeg havde et møde med redaktørerne for en ti dage siden, hvor vi mest kiggede på forsider og snakkede om hvorvidt bogen skulle være i en eller to bind. Det endelige resultat af den snak vil komme op, når tiden er moden til det.

Salgstalen lader stadig vente en kende på sig, men hvis dine håndflader er svedige af venten, så tag det roligt. Den skal nok komme.

Marts Produktion

Temperaturen har nu sneget sig over de ti plusgrader, og som udenfor, heder tingene også op i mit lille skriveværksted. For første gang i mit liv har jeg lavet en kalender, så jeg kan holde styr på alle de ting jeg skal. Heldigvis bliver der også tid til at skrive, og marts har budt på hele to noveller:

Sashimi (2700 ord, realisme)
Sjæleforsørger (8900 ord, science fiction/fantastisk fortælling)

Ellers er jeg kommet godt i gang med andenredigeringen af min kommende roman, og der er stadig nogle sproglige no-noer undervejs. April bugner af deadlines, men jeg har skævet til min kiste med allerede skrevne ting, og heldigvis har jeg noget der matcher de forskellige kriterier. Følg desuden med på bloggen - lige om lidt vil jeg forsøge at få dig til at give mig penge. For mine ord, selvfølgelig.

Billeddigt - Mistet

I min farmors hjem var der en helt speciel pude. Da jeg var lille, tiltrak den mig ganske voldsomt. Sikkert fordi den havde et billede af en kat, og som et tidligere indlæg allerede har snasket rundt i, er de små kræ tæt på mit hjerte.


Men som så mange ting, gled puden i baggrunden efterhånden som jeg blev ældre. Andre ting blev væsentlige. Derfor, da jeg så den igen som voksen, forstod jeg at jeg havde mistet en af de mest uskyldige ting, jeg nogensinde havde haft. Barnets umiddelbare glæde over noget kært og hjertegribende. Ja, det er banalt, men nogle gange er det mest banale det, der indeholder den største sandhed. Det er så igen et banalt udsagn. Men jeg står ved det.

Forårets første update

Silvestris univers ekspanderes med voldsom fart - og til min egen overraskelse, står det lidt i fantasyens tegn. Se bare:

Jeg sendte et par noveller ind til Ny Science Fictions novellekonkurrence, og begge blev dømt værdige. Så jeg valgte novellen Et studie i lyst, der vel mest kan beskrives som Fanny Hill møder fantasy. Den er ganske skæv, og vil nok kunne underholde i de lange sommeraftener.

Men den anden novelle skulle ikke gå til spilde. Jeg sendte Stenhugger til Himmelskibets redaktion, og de ville rigtig gerne have den med i deres kommende nummer. Stenhugger og Et studie i lyst foregår i det samme univers, et univers der oprindeligt voksede ud af mit hoved som en verden til rollespil.

I Novelleforlagets sidste nyhedsbrev, havde de skrevet de noveller, der var de mest populære blandt deres udvalg. Og sørme så - min novelle Doris er kravlet ind som nummer tre. Doris er en forkvaklet historie om bryster, sygdom og hårdnakkethed. Den kan erhverves lige her

Ellers har jeg på det sidste virkelig gået mine gemmer igennem. Derfor vil der med stor sandsynlighed dukke en del ting op her på bloggen. Digte, prosa-stykker og billeder fra min fortid.

Trailer 23 - uddrag af "Lille frøken Himmelblå"

Som med min forrige trailer, var Lille frøken Himmelblå en af de sidste noveller, der kom med i Køtere. Den er ganske modbydelig, og pirker til ideen om, at nogle mennesker er født som ofre. Det grafisk seksuelle og voldelige er udtalt, men har en pointe...og heldigvis for det:

"Han må have sneget sig ind, mens hun sov. Som før er hun magtesløs. Han border hende, maser hende ned i de snerrede fjedre. Hun er meget fugtigere nu. Sovset ind i sex. Han er længere tid om det. Hun lukker øjnene, hendes arme sover så meget, at det stikker i dem. Han kommer. Igen. Det samme, flade grynt. Det samme ryk. Han kopierer sig selv oven på hende.

Hun tænker på den gamle sæd, der allerede er død indeni hende. Han knepper Døden, der ligger som en hinde udenpå hendes hud. Hun tager ikke P-piller. De ødelægger fuldkommen hendes cyklus. Hun ved, at hun ikke kan blive gravid. De er to forskellige racer. Tilhører ikke samme art. Det der kommer ud af ham kan ikke kombineres med hende. Det er naturstridigt. Alligevel vokser fantasifostre frem bag hendes sammenpressede øjne. Store, kluntede babyer med rødt hår og tåbeligt udtryk. De skriger mor efter hende. Som trusler.

Nu græder Louise. Om en uge er det lige meget, om hun er gravid. Men det er hun."

Billeddigt - Cattleprod

Det var en sjælden eftermiddag, hvor jeg besøgte mine forældre. Fjernsynet kørte, men lige meget hvor jeg klikkede hen, var det blank underholdning af den værste skuffe. Big Brother, Doctor Phil, you name it. Alligevel blev jeg ved med at glo på det - men nu gennem en linse.


Billeddigtet fik titlen Cattleprod - altså sådan en metalstang, der kan give stød, og tvinger kvæg frem. Det var lidt den følelse, jeg sad med - at blive tvunget til at glo, apatisk. Min Gud døde ung, da jeg huskede fjernsynet som noget, der var en sjældenhed og noget, der virkelig gav mig noget at tænke over. Måske døde min Gud, da han skulle være på 24/7 i stedet for sine simple otte timer i døgnet, på en enkelt eller to kanaler.

Februars Produktion

Officielt er det nu forår, men det lader vente på sig på de fleste fronter. Heldigvis har jeg en masse at beskæftige mig med, men tiden bliver mere og mere knap. En hel del at nå og så få timer at nå det i. I februar skrev jeg to noveller, en Mythos-novelle til H.Harksens konkurrence, og en science fiction-fortælling til SFC's årlige konkurrence. Nu bliver det spændende at se, hvordan de farer:

Labyrinthine (10900 ord, horror)
Sidesporet (6300 ord, science fiction/humor)

Marts indeholder ingen deadlines, men selvfølgelig har jeg nye ideer, der blot venter på at blive omsat til ditto fortællinger. Ellers regner jeg med, at måneden bliver fyldt med min kommende roman. Om vintergækkerne i mellemtiden vælger at vise deres begravede fjæs, må vi se ved næste måneds update

Trailer 22 - uddrag af "Splitscreen"

Splitscreen var den sidste novelle, der kom med i Køtere. Det er en skæv beretning om hvad der egentlig er vigtigt i vores liv, hvordan vi tackler det og hvornår noget bliver virkeligt. Vi løber ind i hovedpersonen Lise, mens hun er ved at gennemgå statisterne til dagens optagelse:

"Den mest udmajede af hiphopperne stiller hende et standardspørgsmål. Hans accent er umiskendeligt nordsjællandsk, hans bling-bling den ægte vare. Mere nexus end street. Hun giver ham en variant af standardsvaret. Lise begynder at hade, når det bliver forår. Så glider standardsvarene af hende som perler fra en gås eller for svin. Også i privatlivets sfære kan hun rygradsnavigere solen sort.

Hun tager trappen i tre lange skridt. Ovenpå er belysningen endnu mere skummel. Som hun forestiller sig, at dagligstuer var under verdenskrigens mørklægning. Her er cigarettågerne ikke gamle, de er friske og hidsige, dampkøtere i brunst. Plasticbægre fylder på flader, i hænder, ved læber. De tre indhak i engangskruset skal gøre det lettere at holde på. Lise kender ikke nogen, der holder et plastickrus på den måde."

Billeddigt - Rust

Fotografiet blev taget for et par år siden under en lejrskole. Lige den dag var vi på Natur Bornholm, der blandt andet har en "vandring gennem de geologiske lag". På billedet er en gruppe elever på vej ind i den første tunnel, der er lige dele sten og lava.


Selvfølgelig kunne jeg ikke undgå at se den meget direkte henvisning til Helvede, og det tilbagedrejede ansigt var nærmest en foræring. Ved hjælp af forskellige filtre i Paint Shop, fik jeg gjort alting dunklere og mere udtværet. Jeg er ret vild med at pigen kigger sig tilbage - for hvad er det hun kigger efter, lige inden hun bliver opslugt. Og hvorfor kigger de andre ikke?