Som med min forrige trailer, var Lille frøken Himmelblå en af de sidste noveller, der kom med i Køtere. Den er ganske modbydelig, og pirker til ideen om, at nogle mennesker er født som ofre. Det grafisk seksuelle og voldelige er udtalt, men har en pointe...og heldigvis for det:
"Han må have sneget sig ind, mens hun sov. Som før er hun magtesløs. Han border hende, maser hende ned i de snerrede fjedre. Hun er meget fugtigere nu. Sovset ind i sex. Han er længere tid om det. Hun lukker øjnene, hendes arme sover så meget, at det stikker i dem. Han kommer. Igen. Det samme, flade grynt. Det samme ryk. Han kopierer sig selv oven på hende.
"Han må have sneget sig ind, mens hun sov. Som før er hun magtesløs. Han border hende, maser hende ned i de snerrede fjedre. Hun er meget fugtigere nu. Sovset ind i sex. Han er længere tid om det. Hun lukker øjnene, hendes arme sover så meget, at det stikker i dem. Han kommer. Igen. Det samme, flade grynt. Det samme ryk. Han kopierer sig selv oven på hende.
Hun tænker på den gamle sæd, der allerede er død indeni hende. Han knepper Døden, der ligger som en hinde udenpå hendes hud. Hun tager ikke P-piller. De ødelægger fuldkommen hendes cyklus. Hun ved, at hun ikke kan blive gravid. De er to forskellige racer. Tilhører ikke samme art. Det der kommer ud af ham kan ikke kombineres med hende. Det er naturstridigt. Alligevel vokser fantasifostre frem bag hendes sammenpressede øjne. Store, kluntede babyer med rødt hår og tåbeligt udtryk. De skriger mor efter hende. Som trusler.
Nu græder Louise. Om en uge er det lige meget, om hun er gravid. Men det er hun."