Splitscreen var den sidste novelle, der kom med i Køtere. Det er en skæv beretning om hvad der egentlig er vigtigt i vores liv, hvordan vi tackler det og hvornår noget bliver virkeligt. Vi løber ind i hovedpersonen Lise, mens hun er ved at gennemgå statisterne til dagens optagelse:
"Den mest udmajede af hiphopperne stiller hende et standardspørgsmål. Hans accent er umiskendeligt nordsjællandsk, hans bling-bling den ægte vare. Mere nexus end street. Hun giver ham en variant af standardsvaret. Lise begynder at hade, når det bliver forår. Så glider standardsvarene af hende som perler fra en gås eller for svin. Også i privatlivets sfære kan hun rygradsnavigere solen sort.
"Den mest udmajede af hiphopperne stiller hende et standardspørgsmål. Hans accent er umiskendeligt nordsjællandsk, hans bling-bling den ægte vare. Mere nexus end street. Hun giver ham en variant af standardsvaret. Lise begynder at hade, når det bliver forår. Så glider standardsvarene af hende som perler fra en gås eller for svin. Også i privatlivets sfære kan hun rygradsnavigere solen sort.
Hun tager trappen i tre lange skridt. Ovenpå er belysningen endnu mere skummel. Som hun forestiller sig, at dagligstuer var under verdenskrigens mørklægning. Her er cigarettågerne ikke gamle, de er friske og hidsige, dampkøtere i brunst. Plasticbægre fylder på flader, i hænder, ved læber. De tre indhak i engangskruset skal gøre det lettere at holde på. Lise kender ikke nogen, der holder et plastickrus på den måde."