Fantasticon 2011

I år var Danmarks con viet til alt det fantastiske kun på en enkelt dag. Til gengæld var der ikke mange ophold i programpunkterne. Jeg var der fra klokken 10 af, og nåede at opleve en hel del.

Dagen blev skudt i gang af tegneserietegner og psykolog Tatiana Goldberg, der fortalte om hvordan man designer monstre ud fra et psykologisk vinkel. Der var ingen tvivl om, at hun kunne sit stof og samtidig var ret så sikker med sprittusch på flipover. En af de mest spændende ting hun var fortalte, var om dissonans, hvor to modsatrettede kræfter blandes og dermed skaber væmmelse eller angst i tilskueren. F.eks barnlig uskyld blandet med sex, eller nuttede kæledyr blandet med ekstreme sygdomme. De ting var noget, som jeg direkte kunne bruge til min skrivning.

Derefter blev jeg selv interviewet, men det vil jeg ikke bruge så meget tid på lige nu. Dog kan jeg sige, at interviewet handler om romanen Pandaemonium. Du kan se det hele her.

Efter interviewet blev jeg siddende i lokalet for at høre Flemming Rasch interviewe Nikolaj Højberg, Henrik Harksen og Carl-Eddy Skovgaard om det at stå bag et lille, fantastisk forlag. Der var meget snak frem og tilbage, hvor emner som originalitet, skrivefærdigheder og genresikkerhed var nogle af de helt store. Jeg synes det var sjovt at se fantasy, science fiction og horror sidde side om side og være enige om noget, men uenige om andet. En af de ting, som jeg vil huske var dog den brede enighed om, at originalitet ikke kan forventes, når det handler om noveller til konkurrencer. Den er yderst ønskværdig, men bare fordi en historie er set før, er det ikke ensbetydende med at det vil diskvalificere den fra at være med i en samling.

Sidste punkt på min Fantasticon-dag var Henrik Harksen, der stillede spørgsmålet H.P. Lovecraft, pulp forfatter? i et mindre foredrag. Foredraget var rigtig underholdende, og Henrik viste på en god måde hvad der egentlig karakteriserer pulp-litteratur som genre og om hvorvidt Lovecraft passer ind i genrens kriterier. De sidste ti minutter var fri leg med hensyn til spørgsmål, og der kom rigtig mange af slagsen. Lige fra om Lovecraft var racist eller blot en gammeldags imperialist over hans sexliv til hvad han egentlig selv mente om sine noveller.

Alt i alt var det en god oplevelse. Folk kendte deres stof, og var rigtig gode til at formidle det hele. Desværre synes jeg ikke at omgivelserne var de bedste. Der er ikke så meget fantastisk i et kommunalt byggeri. Men så igen - jeg var ikke kommet for at glo på en mur.

Oktobers skrivning

I løbet af oktober har jeg grovredigeret en stor håndfuld noveller med henblik på en ny samling, der indtil videre har arbejdstitlen Optisk bedrag. Ellers har jeg arbejdet på to tekster, hvoraf den ene er skredet i svinget.

Anbefalet (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 9000 ord)
Vinterklæder (realisme, 2500 ord)

Vinterklæder er en næsten kortprosa-agtig sag, der finder sted ved et udendørs cafébord midt om vinteren. Der er vist nok en del af det dersens symbolik i den.

November bliver fyldt til randen med oplæsninger og promovering af mine to udgivelser, Pandaemonium og Faderens sønner.

The clock is ticking...

Oktobers anden omgang nyheder

Efter en fjorten dages tid er der kommet en del nye ting at berette.

*OBS* Ændring pr. 26/10. Jeg havde fået noget galt i halsen, da jeg skrev indlægget. Den officielle dato for Pandaemonium er IKKE den 21., men en langt federe dato - nemlig 11-11-11 ;) Hvordan jeg har kunnet svede det ud, ved jeg virkelig ikke.
.
For det første har min roman Pandaemonium endelig fået en release date. Det bliver den 21. november, men inden da vil der være en del events, der direkte har at gøre med den. Har du lyst til at møde op, lykønske mig og helst også købe en bog, er du velkommen til at melde dig til eventet på facebook. Er du ikke til den slags moderne ting, foregår det i Paludans Bogcafé, Fiolstræde 10, klokken 19-21.

Den 5. november er årets Fantasticon. Som vanligt er det et spraglet tæppe af foredrag, workshops og interviews, der alle har at gøre med alt det fantastiske. I år har jeg fået en tid i lyset, da Lars Ahn Pedersen skal interviewe mig om blandt andet Pandaemonium. Jeg håber på et stort publikum til det, der bliver min første solooptræden. Det foregår i Sal 1, klokken 12.15-12.55

Derefter følger BogForum den 13/11, hvor jeg på stand 17 vil snakke om Pandaemonium. Denne gang er der en fuld time til rådighed, og jeg kan garantere at den også kommer til at inkludere oplæsning med masser af blod. Tidspunkt? Klokken 15 til 16.

Med blikket vendt bort fra zombiesplatter, er endnu en event oprettet på førnævnte facebook. Den 18/11 fører jeg en forfattersamtale med Kaspar Colling Nielsen. Vi skal snakke om de fantastiske genrer, om det at være forfatter og om alle mulige andre ting. Du kan tilmelde dig arrangementet lige her. Der vil være kolde øl.

Ud over alle disse ting, er jeg begyndt at redigere min næste novellesamling. I efterårsferien har jeg fået grundrettet omkring halvdelen af novellerne, og jeg kan med glæde sige, at den bliver lige så god som Køtere dør om vinteren. Mere information kommer om den senere.

Inspiration: Sangtitler og faste udtryk

Jeg har altid været en ørn til det der med at huske sange, ordsprog og faste vendinger. Der løber sågar en historie i familien om, at jeg allerede som purk anvendte udtryk som "hurtigere end en hest kan rende" og "tomme tønder buldrer mest". Den fascination af sproget, som det vel egentlig er, har jeg båret med mig videre ind i forfatterlivet. Som jeg ser det, er førnævnte udtryk jo ikke meget andet end metaforer med sidebetydninger serveret på et sølvfad.

Sangtitlerne er noget lidt andet. Selvfølgelig bærer de automatisk en del intertekstualitet med sig, og folk genkender umiddelbart en sangtitel, hvis den er kendt nok. Sange har ofte også en direkte forbindelse til følelser, da jeg selv har mange sange, der knytter sig til en bestemt begivenhed og dermed en følelse. Jeg tror det samme gør sig gældende for de fleste mennesker.

Når jeg anvender en sangtitel, eller et fast udtryk, er det næsten uden undtagelse som titel på en novelle. På den måde sætter jeg helt fra begyndelsen af læseren i den rette stemning. Selve sangteksten anvender jeg indimellem undervejs i en historie. Igen for at understrege en pointe, eller for at forvride sangens oprindelige budskab. For det ville jo være kedeligt, hvis jeg bare brugte sangen som den oprindeligt var ment. En af mine allerstørste glæder her i livet er at tage røven på læseren og lede ham eller hende et sted hen, som de ikke så komme. Der er kendte vendinger ganske enkelt guld, da jeg anvender læserens forudgående viden til at lede dem i den forkerte retning. Men inden du tror at du har luret mig, kan jeg dog også finde på at anvende sangtitler og ordsprog i deres oprindelige betydning. Den eneste måde du kan finde ud af hvad jeg laver, er selvfølgelig at gribe en af mine bøger.

I skrivende stund har jeg brugt dette "greb" en hel del gange - se blot følgende ord:

Al ting på sin plads (science fiction, selv personlighed kan komme på plads!)
For Satan (fantastiske fortælling, der ligger dobbelt forståelse i ordet for)
Je ne sais quoi (fantastisk fortælling, det der helt specielle noget, man ikke kan sætte fingeren på)
Vi der skummer fløden (science fiction, en helt faktuel fløde kan også skummes)
Morituri te salutant (horror, I ved...de ord gladiatorerne skreg til Caesar, inden de gik i døden)
Valuta for pengene (realisme, når man er en ægte kapitalist er døden en genvej til likviditet)
Dejlig er jorden (science fiction, dejlig er et dejligt gummiord...)
Den jeg elsker (science fiction, den man elsker kan sagtens være en den)
Glemmer du, så husker jeg alt (science fiction, men har du har lyst til at huske så meget?)
Lille frøken Himmelblå (horror, uskyldighed og blå øjne er nogle gange for fristende en kombination)

Teasertid

Hvis du er hurtig, kan du lige nå at skrabe lidt gratis til dig

http://valeta.dk/silvestri.asp

En kort novelle, der finder sted i det samme univers som Pandaemonium...men ikke er direkte forbundet til historien.

Har du problemer med at åbne e-pub-filen, så download fra denne side: http://www.epubread.com/en/

Oktobers første nyheder

Selv om vi endnu ikke har nået den tiende i måneden, sker der alligevel en masse i mit forfatterskab. Denne gang er der hele fire punkter jeg vil råbe højt om.

For det første er jeg blevet optaget i Dansk Horror Selskab. Det er en nystiftet forening, der aktivt arbejder på at få fjernet hele ideen (i Danmark) om, at alt hvad der har at gøre med monstre og uhygge automatisk er børne- og ungdomslitteratur. Allerede nu, blot en lille måned efter selskabets fødsel, har der været interview med formanden (Steen Langstrup), der er blevet skabt en pris, der hvert år skal uddeles til bedste, danske horrorudgivelse og en hjemmeside er på vej Selskabet tæller forfattere, redaktører og journalister. By invitation only.

For det andet kom jeg og min kammerat Wols desværre ikke med blandt de fem kvalificerede i undervisningsministeriets novellekonkurrence. Heldigvis er der en konkurrence igen næste år, hvor vi tager endnu en tørn. Alligevel skal I ikke snydes for Wols' lækre illustration.

I sidste update fortalte jeg, at Sky City havde fået sin første anmeldelse. Der er nu kommet endnu en, og om min novelle When the music's over siger anmelderen følgende:

"A spaceship lands in Central Park. What do they want..? Now without wishing to introduce a spoiler, I was surprised at the aliens distain for the character Captain James T. Kirk. After all this is a Danish anthology and Denmark is famous for its bacon, whereas William Shatner is known for his ham… (Groan now if you will.)"

Som den sidste ting i denne omgang, er jeg blevet inviteret til en casual snak med forfatteren bag Mount København, Kaspar Colling Nielsen. Det vil foregå under meget jordnære forhold og jeg håber at mange mennesker vil dukke op den 18/11. Mere om det kommer senere.

Årets sidste måneder vil blive meget travle - men jeg har ingen lyst til at brokke mig.

Septembers produktion

September bød på en endelig korrektur af Faderens sønner, der nu er klar til at komme i trykken. Med det stykke arbejde af hænderne, kunne jeg fokusere på at skrive en del nyt:

Ved lejlighed (horror, 7400 ord)
Kreta (realisme, 2200 ord)

Ved lejlighed handler om manden Jens, der er et værre svin. Han passer ikke på sine ting, han sviner gulvene til og han drikker alt for meget. Men det er der en, som bliver træt af.

Kreta er en omgang erindring, hvor jeg bruger dele af mig selv. Det er meget sjældent at jeg så direkte fortæller om noget personligt, men det var sjovt at prøve.

I oktober skal jeg bl.a. læse op til Kulturnatten hos DFF og til forfattertræf i Science Fiction Cirklen. Samtidig er det den sidste måned vi alle sammen har tilbage at vente i, for til november udkommer Pandaemonium.

Trailer 28 - uddrag af "Sidesporet"

Som det nok er gået op for en del læsere af min blog, holder jeg meget af science fiction. Så meget at der kommer en hel novellesamling lige om et øjeblik. Derfor er trailere atter i gang. Sidesporet er en humoristisk fortælling om dimensioner og om opfattelse af virkeligheden. Den vil være at finde i sin fulde længde i Faderens Sønner.

" ”Men...det her er da en anden dimension, end den jeg kommer fra?” forsøgte Eigil sig tøvende.

”Det er rigtig. Sidesporet. Et sted, hvor livet på pinligste måde har forfejlet alle dets chancer. Der er aldrig opstået liv, aldrig opstået intelligens. Men du kan være helt sikker på, at der er opstået mineselskaber. Ikke her, bevares. De køber sig bare ind. Det er dem, der har pumpet ilt ind i atmosfæren”

”Men hvis den teori ikke passer....hvad passer så?” spurgte Eigil, og drak af koppen. Hans smagsløg havde vænnet sig en smule til den skarpe alkohol, og han formåede at holde det i sig.

”Der er ikke mangfoldige verdener” sagde Ecclias og indlagde en kunstpause.

”Der er...........17”

”17?”

”17”

”SYTTEN???”

”Sytten!”

”Hvorfor er der sytten?” spurgte Eigil, og klamrede sig til kruset, der lige nu repræsenterede det eneste faste holdepunkt i en verden, han før dette øjeblik havde haft en fornemmelse af at forstå."