Som det nok er gået op for en del læsere af min blog, holder jeg meget af science fiction. Så meget at der kommer en hel novellesamling lige om et øjeblik. Derfor er trailere atter i gang. Sidesporet er en humoristisk fortælling om dimensioner og om opfattelse af virkeligheden. Den vil være at finde i sin fulde længde i Faderens Sønner.
" ”Men...det her er da en anden dimension, end den jeg kommer fra?” forsøgte Eigil sig tøvende.
”Det er rigtig. Sidesporet. Et sted, hvor livet på pinligste måde har forfejlet alle dets chancer. Der er aldrig opstået liv, aldrig opstået intelligens. Men du kan være helt sikker på, at der er opstået mineselskaber. Ikke her, bevares. De køber sig bare ind. Det er dem, der har pumpet ilt ind i atmosfæren”

”Men hvis den teori ikke passer....hvad passer så?” spurgte Eigil, og drak af koppen. Hans smagsløg havde vænnet sig en smule til den skarpe alkohol, og han formåede at holde det i sig.
”Der er ikke mangfoldige verdener” sagde Ecclias og indlagde en kunstpause.
”Der er...........17”
”17?”
”17”
”SYTTEN???”
”Sytten!”
”Hvorfor er der sytten?” spurgte Eigil, og klamrede sig til kruset, der lige nu repræsenterede det eneste faste holdepunkt i en verden, han før dette øjeblik havde haft en fornemmelse af at forstå."