Trailer 54 - uddrag af Evolutionært

Da jeg i 2010-11 udvalgte noveller til min samling Faderens sønner, faldt jeg over den lille sag Evolutionært. Den var gammel og støvet og alle de ting, der ellers følger med noget man har skrevet for længe siden. Men jeg kunne alligevel ikke holde mig fra den, af to grunde. For det første var den mit nik til den virkelig old school science fiction (læs: Wells, Klodernes kamp) og for det andet var der faktisk monstre med! Monstre! I hørte det. Jeg skriver egentlig alt for lidt om monstre. Det må jeg hellere få rettet op på!

"Ingen af dem, der engang har ridset i væggene, må vide hvad der venter dem. I kloakkerne kendes der ikke til frygt eller angst for døden. Der kendes kun til den dybe trang til at æde og sprede sig ud over store områder.

På verdens radioer spiller Bridge Over Troubled Water hele tiden, da tropperne i dybet sætter i bevægelse.

Sløvt glider skyggerne forbi T'hr'ank og hendes næsebor udvider sig hysterisk. En velkendt stank slår ind i hendes hjerne og brølende glider de lange kløer frem af deres fingerhylstre. De behårede er tæt på, oppe over vandet, hvor de kopulerer, som om det var yngletid. Hun kan høre deres rynkede haler skrabe mod væggene, og deres mimrende snuder sanse ingenting.

Hurtigt slår hun bagud med sin klo og flænser et dybt sår i en af soldaternes ansigter. Hans stemme havde lydt. Bag hende stopper de op, men den lille, sårede han siger intet. Lugten af hans friske blod dækker kortvarigt over den kendte stank, og hendes krop dirrer efter at tage livet helt fra ham. Men nej, hvor ynkelig han end er, skal hans krop bruges til ynglen og næste gruppe som kommer efter dem. Han skal dø, men ikke endnu.

I sine knogler kan hun mærke alderen tynge som et dødt æg fyldt med defekte unger og hun blotter tænderne i en mørk hvislen. De ved alle at det vil komme til kamp, hvor nogle af dem vil falde. Første hold røg i De Stinkendes fælde, men de er blevet klogere. Denne gang vil de stå som sejrherrer og derefter forsætte deres vej mod toppen. Mod den ægte fjende.

T'hr'ank tror, at det er dem på overfladen som sender De Stinkende. At dem på overfladen kender til dem, men ikke betragter dem som en trussel. De skal komme til at fortryde deres hånlige overlegenhed. I hendes mavepose er der ingen tvivl om, at de som naturens største undere, øverst i fødekæden, vil bekæmpe hvad end der sendes mod dem.

Skrigende uddeler hun kommandoer og kan fornemme at hendes tropper stiller sig i formation foran og bagved hende. Forsigtigt tager hun et par tag frem og lodder områdets størrelse. De Stinkende vil komme ud af den lave tunnel på hendes ene side. Der er masser af plads til at bevæge sig på.

I sit blod mærker hun forventningen boble vildt og hedt. Vandet lukker sig over hendes hoved som en kokon, da hun ser den første af De Stinkende. De vil være døde, før de forstår, hvad det er der slår dem ihjel."

Styr på lortet

Når det kommer til det at skrive, er der (for mig) to ting der er vigtige. De helt grundlæggende færdigheder og ideerne, og af de to er det sidstnævnte der virkelig driver værket. Det er gennem ideerne, at man som forfatter får lov til at udforske nye steder og tider, personer og opgør. Uden de gode ideer var der ganske enkelt ikke nogen gode historier.

Må du brænde i helvede!

Problemet med ideer er bare, at de er nogle møgsvin. De dukker op lige inden man døser, mens man står i badet, og ikke mindst - når man ikke har noget at skrive med. Det er som om de håner en. Sparker til en mens man ligger ned. De mest nedrige er de ideer, der ikke engang besværer sig med at forsvinde helt. De efterlader lige en snert, så man kan gå og tænke på, hvad det nu var for en skidegod tanke man havde. For man ved, den var god. Man ved også at den er tabt. Så første punkt er at holde ideerne fast.

Da jeg begyndte at skrive, brugte jeg en blok. Så en sort kinabog (classic!). Og nu. Nu er jeg den heldige ejer af en smartphone med det lækre program Evernote. I al sin enkelhed er det en app, der fungerer som en skriveblok, men også som diktafon og kamera. Før oplevede jeg, at selv om jeg fik skrevet ideerne ned i tide, var det ikke altid jeg kunne huske hvad mine egne noter betød. Det oplever jeg stadig, men i mindre grad. Simpelthen fordi jeg kan kombinere billeder, lyd og tekst til en mere fyldig note. At tingene samtidig gemmer sig i skyen, så jeg har adgang til dem fra Lolland eller Lissabon, er kun lækkert. Men det gør ikke Evernote til noget specielt.

Evernote bliver først en sand elskerinde, når man også installerer programmet på sin computer. Her kan man systematisere noterne med tags, præcis om på en blog, og dermed have langt bedre styr på sine ideer. Men det er stadig ikke det, der er det virkelig lækre. Der hvor elskerinden ikke stiller spørgsmål, men bare smider sig villigt på sengen.

Klik for større billede.

Ideer er skeletter, der har brug for kød og blod. Og der skinner programmet som en kerte i et fattiglems stue. Det kød og blod hedder research, og den slags gemmer sig ofte på nettet. Med en ekstra plugin (WebClipper) til programmet er det muligt at tage hele artikler og gemme. Eller citater. Eller markeret tekst. Eller billeder. Hver bliver de gemt som en særskilt note, hvor du kan føje tags og kommentarer til. Det er ganske enkelt lækkert, og gør arbejdet noget lettere.

Men det er stadig ikke alt. Med Evernote på computeren, kan du højreklikke på de fleste filer, og bede om at importere billedet, lyden, dokumentet eller pdf'en til Evernote. Det er så let, at selv er handicappet rhesusabe kan blive pro på no time. På mindre end et par uger har jeg strømlinet hele min skrivebiks, både når det kommer til noter og når det kommer til at have orden på al min research.

Klik for større billede.

Det er meget sjældent at jeg kaster med hæder efter programmer eller lignende. I dette tilfælde vil jeg dog gøre en undtagelse. Ikke mindst fordi det er 100% gratis, både som app og som program til pcen.

Som en bonusting har jeg efter at have brugt programmet fundet ud af noget ret fedt. Mange af min ideer og research har jeg givet mange tags, og det gør at ideer, der oprindeligt ikke har noget at gøre med hinanden, pludselig optræder side om side. Det kan være nok til at opdage kombinationer af ideer, man slet ikke har tænkt på eller filtrere dårlige ideer fra.

Med det sagt runder jeg af. Med mit råd til dig om at give Evernote et forsøg.

Januars skrivning 2013

I løbet af januar har jeg rodet med forskellige ting, ikke mindst en form for kalender, da jeg efterhånden bliver nødt til at koordinere mine skriveideer. Ud over det har jeg nedskrevet en række ideer, der alle sammen arbejder med novellens form. Ikke mindst fordi jeg har skrevet rigtig mange noveller, og gerne vil udforske andre måder at skrive på, uden at kvaliteten dermed går fløjten. Så der kan forventes nogle mærkelige ting fra min hånd i den kommende tid.

På trods - eller måske netop i kraft af dette - har jeg produceret en enkelt novelle, og set mig nødsaget til at skrinlægge en anden:

Triumvirat og øl (realisme/weird fiction, 6900 ord)
Alle zoner (science fiction, skrinlagt ved 12500 ord)

Som alle gode historier finder Triumvirat og øl sted på en bar. Men det er ikke en normal bar. Dens vært taler ikke gennem andet end ord på post-it notes. Disken består af to døre, der er blevet sat sammen, så de danner et L. Og baren har én fast besøgende, hovedpersonen, der bliver tilpas ilde til mode, da han pludselig skal dele sin tyske dåseøl og polske cigaretter med to andre gæster, der taler forbi ham ... eller igennem ham ... eller måske til ham.

I februar trækker jeg vejret hårdt ind gennem næsen, og finder manuskriptet til Odd frem. Efter at have ligget et par måneder, skal det nu gennemlæses, ændres, finpudses, redigeres og korrekturlæses. Med min erfaring fra Pandaemonium ved jeg, at det er en meget stor og langsommelig proces, men samtidig ser jeg frem til at dykke ned i mit alternative univers på ny.

Januars nyheder 2013

På den sidste dag i årets første måned er tiden kommet til et kig på de nyheder, der har samlet sig i løbet af januar.

På samme dag fik jeg beskeden om hvornår jeg atter er at finde i et par antologier. Den første er Pix fra H. Harksen Productions, hvor jeg medvirker med novellen Hamskifte, en aparte historie der i forhold til mine tidligere horror-produktioner er mere afdæmpet, men måske også derfor mere skræmmende. Den er at finde på hylderne midt i februar. Den anden, antologien Vampyr fra forlaget KANDOR,  udkommer den 1. marts og indeholder min novelle Som vinden blæser, der finder sted på et slaveskib på vej fra Guldkysten til De Vestindiske Øer. Begge samlinger er fyldt med cremen af den nye bølge af danske horror-forfattere, og jeg er voldsomt overbevist om antologierne kommer til at sætte deres aftryk.

Pandaemonium har fået endnu en anmeldelse, og også den ligger i den helt gode ende (4 ud af 5 stjerner). Det er Daniel Henriksen på Trauma Magazine der står for den, og han siger blandt andet:

"Silvestris massive zombieværk er spundet løst op omkring oldtidens overtro og mystik og drager paralleller til flere kulturer og mytologier. Jeg fornemmer inspiration fra Kings The Stand og Romero og Fulcis film, men uden at Pandaemonium virker plagierende. Silvestri har en forkærlighed for insekter og kropsvæsker, og handlingen præsenteres gennem en overflod af blod, masse, væske, kranier, huller og forrådnelse .. eller også er det måske bare betegnende for genren. Pandaemonium er udpenslet splat. Vi kan jo lide det."

I sommeren 2012 blev jeg interviewet et par gange af de gode folk bag Novelleforlaget.dk. Nu er det muligt at se et af disse interviews på nettet, så hvis du gerne vil have et glimt, så er det bare at følge linket. Jeg snakker om min novelle Forhæng, der til dato er en af mine højest ratede e-noveller.  

Optisk bedrag venter stadig på en lektørudtalelse, som jeg virkelig håber at den får. Men i mellemtiden er der sket noget sjovt. Bibliotekerne er begyndt at købe voldsomt ind af den. Jeg ved ikke hvordan det skal tolkes, men med de positive briller på kan det vel betyde at mit navn ganske roligt er ved at blive et man lægger en smule mærke til. 

I løbet af februar bliver det afgjort, hvem der går fra det indledende heat videre til hovedkonkurrencen om Niels Klim-prisen 2013. Det kommer jeg til at holde nøje øje med, da jeg næsten har en håndfuld kandidater på listen. Du kan læse mit indlæg om prisen her, og så håber jeg du har lyst til at stemme.

Alt for nu. May you live in interesting times.   

Trailer 53 - uddrag af Strøm

Strøm skrev jeg i slutningen af 2012, og i genre er den hybrid mellem science fiction og realisme, alt sammen bestemt af hvor man som læser lægger vægten. Hovedpersonen Anton har lige solgt sit hus i forstæderne, og er rykket ind i en lejlighed sammen med sin kone Iben. Grunden til at de flyttede? Det var ikke længere muligt for dem at holde hjemmet med strøm. Som en sjov lille sidehistorie: Dagen efter jeg var færdig med denne novelle, gik al strøm i mit kontor. Det fik mig virkelig til at rynke panden.

"En bil kommer kørende mod ham. Den lyser op. Kabinen og lygterne gløder, ikke hvidt, men orange. Der sidder en enlig kvinde i bilen. Hun følger ham med øjnene, da hun passerer. Han kender tegnene. Den bil kommer ikke til at køre meget længere. Om en uge eller en måned går den i stå. Så vil hun formå at få gang i den igen. Så vil den gå død igen. For hver genstart kører den dårligere, indtil den står helt stille. Lige nu kører hans egen bil på resterne af fortiden.

Anton kører en hånd gennem håret, der stadig er fyldigt. Fingrene bliver våde af sne, der smelter ved kontakten med hans varme hud. De var heldige at få lejligheden så hurtigt. Mange blev nødt til at stå i kø i årevis, bare for at komme på en venteliste, men han og Iben havde mandet sig op. Spillet en farce. Smilet til sælgeren, og skuespillet havde givet pote. Det var lykkedes dem at holde maskespillet i den halve time, de havde besøgt lejligheden. Der kørte lyset og alle maskinerne på højeste intensitet. Nok til at de kunne overbevise ejendomsmægleren om, at de nok skulle trække deres læs i andelsforeningens fælles akkumulator. Men det havde kostet. Resten af ugen havde de ikke rørt ved hinanden. Ikke talt med hinanden. Blot gået rundt som spøgelser på en uset scene. Han tænker på hvor mange, der er stærkere end han. Hvor mange der kan lade batterierne op ved blot at lade som om.

Han opdager først skikkelsen, da den næsten er henne ved ham. Da rammer en stråle fra gadelygten den. Det er en mand. Uhyggeligt tynd, med uplejet hår og skæg. En ram lugt af sprut står ud fra ham. Han har et skilt om halsen. ”Jeg savner dig,” står der med skæve bogstaver. Manden rækker begge arme frem foran sig, som lægger han an til et kram. Anton kan følge hans zigzaggede fodspor i sneen. Han stivner. Det går op for ham, at han har set manden før. Inde i København. Dag ud og dag ind står han ved Irma og sælger bladet Hjertevarme. For et kram, eller et kindkys. Ingen køber. Alle går bare forbi ham. Travle med deres egne lysende eller halvmørke liv.

Med et sæt rejser Anton sig op, og går væk fra manden. Ned mod busstoppestedet. Først efter et par skridt husker han, at døren stadig står åben. Han er ligeglad. Måske kan den stakkels sjæl, hvor kort det end må vare, bruge huset til at varme sig en smule ved. Han ser sig over skulderen. Manden er gået omkuld i sneen, på ryggen. Månen og stjernerne lyser på hans ansigt, der er fyldt med smil. Den ene hånd rækker ud, som prøvede den at gemme noget at skæret i sig. Hjertet springer buk i Antons bryst. Han savner Iben så frygteligt."

Odd - femte skud

Årets første update om Odd er så lige på trapperne. Indtil nu har jeg talt om mytologi, politik, kunst, kultur og en masse andre ting, der både er en blanding af og har tråde til de emner. I dag vil jeg snakke om Danmarks hovedstad, Roskilde.

-------------------------

Sagnkongerne Roar og Helge.

I Odds verden er Danmarks hovedstad Roskilde, og ikke København. Af andre nævneværdige byer i det Stordanske Rige bør fremhæves Nidaross, Kaupang og Lund. København eksisterer, og er Danmarks største by, men ikke regeringsbyen. Alle de store beslutninger bliver truffet af jarlen, i delvis samråd med Altinget.

Roskilde er Danmarks vigtigste by, når det kommer til politik og kultur. Roars Hov er hvert eneste år besøgt af over en million turister, og byen huser til daglig omkring 150.000 indbyggere. Roskilde Fjord og Havn var tidligere et vigtigt punkt på handelsruter, men har siden 1100-tallet (hvor København blev grundlagt) mistet meget af sin forretning. Efterhånden har netop København overtaget mange af den gamle bys roller, men æren af at være hovedstad er (endnu ikke) tilfaldet den vitterligt større og mere moderne by. Det moderne Roskilde er lige dele administration og ligusterhæk. Det ændrer ikke på at i danskernes bevidsthed er Roskilde centrum for verden.

Byen er opkaldt efter sagnkongen Roar, der ifølge optegnelser også grundlagde byen. Hvad der dog er sikkert er, at Harald Blåtand fik sin ligfærd fra Roars Hov, hvilket Svend Tveskæg også gjorde. Oddgeir danski (Holger Danske) blev ligeledes brændt her in absentia for sin kamp mod kristendommens indtog. 

I Roskilde ligger System&Logik. En gren af regeringen, der lidt i tråd med skattevæsnet, tjekker bilag, udgifter, rekvireringer og fradrag. Specielt ved S&L er dog, at de også tildels tjekker statens egen adfærd og bevægelsesmønstre. Det er her Odd arbejder, da historien begynder, og et sted han vil blive nødt til at vende tilbage til. Med det sagt, vil jeg lade en kort indre beskrivelse fra hovedpersonen runde dette indlæg af:

"Mens jeg kørte, sugede jeg Roskilde ind i kroppen. Jeg havde boet her hele mit liv og kendte byen som min egen bukselomme. Selv om den var vokset eksplosivt i min levetid, var den alligevel tryg. Roskilde var Danmarks navle. Alt spandt sig i cirkler ud fra dette punkt på verdenskortet. Det var her, skoleklasserne fra Jylland og Kaupang kom på besøg i ottende, ikke i København, der på trods af sin størrelse ikke havde den samme tyngde. Lejrekrønikken fortalte selv om den stolte Roar, der grundlagde byen og proklamerede, at dette var Danmarks hovedsten, der stolt bevogtede kysterne."

Næste gang vil jeg fortælle om Mittelland, området mellem Stordanmark og Romanum. 

-------------------------

Første indlæg om Odd 
Andet indlæg om Odd
Tredje indlæg om Odd   

Fjerde indlæg om Odd

Niels Klim-prisen 2013

Sidste år blev en ny, dansk pris indstiftet - nemlig Niels Klim-prisen. Jeg var så heldig at være en af de tre prisvindere, og trofæet pynter stadig på hylden. Men det var 2012. Nu skriver vi 2013, og det indledende heat til Niels Klim-prisen 2013 er skudt i gang. Første runde er alle de stykker science fiction, der er kommet på dansk i løbet af 2012 - og blandt dem skal der findes de nominerede. Og hvordan foregår det så? Jo, du har direkte indflydelse, for det er din stemme der gør udslaget.

Billedet er håndhugget fra Lars Ahns blog.

Jeg har hele fire kandidater på listen - hvor en eller flere af dem forhåbentligt kan rykke videre til anden runde. Mine fire noveller er:

Æskulap - vinder af Knud Larns novellekonkurrence 2012 - kan findes i fanzinet Science Fiction nr. 19.
Vinderbon - det eneste stykke science fiction i min nye novellesamling Optisk bedrag.
Højdepunkt - med i antologien Fremmed stjerne fra SFC.
Evangelium - med i fanzinet Science Fiction nr. 21.

Ved at følge dette link kommer du direkte ind på en side, hvor du kan vælge hvilke tekster, der skal nomineres. Det eneste der kræves er at du opretter dig som bruger. Men bliv nu ikke bange. Jeg har forhørt mig, og en oprettelse medfører ikke horder af spammail i din inbox. Når du har oprettet dig som sådan er det bare at stemme - og sende den eller de forfattere videre som du synes har gjort det bedst. Selvfølgelig håber jeg at en af dem bliver mig.

På forhånd tak - alene for din deltagelse.

Trailer 52 - uddrag af Fingerleg

Novellen Fingerleg skrev jeg sidste år, og den er bygget på en oplevelse jeg havde på en bar. Jeg trådte ind ad døren, og opdagede med det samme en gruppe på seks, der sad klinet op ad den ene højttaler. Alligevel lo de og smilede. Musikken var høj, og jeg tænkte at de da måtte få blæst hjernen ud ... indtil det gik op for mig, at de alle sammen var døve. Hænder fægtede lynhurtigt på tværs af bordet, en af pigerne kom til at vælte en øl og alle lo. Det billede satte sig fast. Og ud fra det diorama kom novellen Fingerleg til verden:

"Som var baren et skib i høj sø, svajede han fra side til side, mens han undgik dem der kom ham nær. Pludselige albuer, folk der vendte sig. Piger med åbne munde. En del af pantomimen. Han smilede igen. Det ville blive en god aften. Helt perfekt. Og når han og Pernille havde fået et par drinks til, ville han spørge om de ikke skulle ses en gang, over en kop kaffe. Forsøge at få fortiden sendt per efterkrav. Henrik nikkede for sig selv. Det var sådan det skulle være.

Jeg slår dig ihjel.

Ordene fik ham til at dreje hovedet helt. Han havde opfanget dem ud af den ene øjenkrog. Glassene på bakken stødte mod hinanden. Lydringe tonede ud i hans hænder.

De fire ord var kommet fra en mand i midtfyrrerne. Han var solbrændt, og det halvlange hår, der var begyndt at gråne i tindingerne, indrammede hans markante træk. Manden var den type, som mange kvinder ville finde tiltrækkende. Hans arme og fingre bevægede sig hele tiden mens han talte , og kvinden der sad ved siden af ham ved bardisken fulgte hvert af hans ord. Hun var mindst ti år yngre end ham, men hendes kropsholdning var ikke til at tage fejl af.

Henrik fokuserede på mandens læber. Skruede sin hjerne mod ordenes udformning.

.....men der var ikke nogen af os, der havde tjekket benzinen, så... opfangede han. Intet unormalt. Han trak på skuldrene. Det måtte være noget, han havde forestillet sig. Armbevægelser kunne tit rodes sammen, hvis man kom ind midt i dem.

Tøserne vinkede ham nærmere, deres blikke på drikkevarerne. En for en delte han dem ud. Sluttede af med en øl til sig selv. Han havde aldrig været meget for alt det søde stads, de altid proppede i drinksene. Ideen om at fylde alkohol med frugt og grønt var vel nærmest at gå direkte imod den forventede effekt. Det var ikke sundt at drikke, og det skulle det heller ikke være. Accepter det uundgåelige.

Pernille klappede på bordet. Det gik op for Henrik, at han stadig stod op. Han grinede til hende, satte sig ned og tog en slurk af glasset. Lidt for meget skum. Pigerne snakkede stadig om motion, men han var tilfreds med at hænge ud bagerst, uden at sige så meget. Sådan havde han også været på efterskolen. Det tavse vand over den dyb grund, havde han en gang læst i en bog. Eller huskede han citatet forkert? Et var i hvert fald noget med vand og grund. Han måtte spørge sin...

Jeg slår dig ihjel, din lille luder. Jeg kværker dig langsomt.

Ordene var slet ikke kommet fra mandens mund. De var kommet fra hans hænder."

Året der gik: 2012, Del 3

Sidste del af årsrapporten bliver noget kortere end de andre to. Billederne står i kronologisk rækkefølge og forestiller (for det meste) sjovt nok ejeren af denne blog. Og så må det være nok med al den kiggen tilbage. Nu hedder det 2013, og den første novelle er allerede i smeltediglen.