Trailer 66 - uddrag af Man skyder da dyr

Trailer nummer 66 i rækken er lidt i familie med Trailer 65, da begge noveller forhåbentlig vil få en plads side om side i en kommende samling. Endnu ligger det et stykke ud i fremtiden, da jeg først skal skrive alle novellerne, og indtil videre er det kun blevet til fire. I Man skyder da dyr er vi på storvildtjagt i det fjerne Østen. Lærlingen Kolnik følger benovet sin læremester Armand i hælene, da denne viser Khanbaliqs undere frem. Selv om verden er et stort sted, er det ikke helt stort nok. Lebensraum er et must, og derfor er der brug for nye jægere. Resten af fortællingen ligger klar i kulissen - som sagt, en dag, en dag ...

"”Bagved. Som de plejer.” Stemmen talte fejlfrit fransk, men med en særpræget accent. Inden der var gået mere end otteogfyrre timer ville Kolnik vide at sådan talte de fleste fransk i kronkolonien Myanmar. Lyden af billardkugler, der klikkede mod hinanden afslørede at rummet var større end først antaget. Måske var bagved virkelig bagved.

Armand stod utålmodigt og ventede. Så blev aperitiffen serveret i små glas. Armand slyngede den i halsen. Kolnik efterlignede bevægelsen. Først smagte det af appelsin og vanilje. Øjeblikket efter skar stærk alkohol gennem hans system. Armand lo og daskede ham i ryggen.

”Du skal nok vænne dig til det. Det giver hår på brystet og tyngde i nosserne. Følg med mig. Du skal møde drengene. De sidder i møde og med møde mener jeg de svømmer i de våde varer. Det er sgu også svært at brystsvømme i mel.”

Adræt forsvandt han mellem de mange mennesker. Kolnik gjorde sit bedste for at følge med. Der blev råbt på mange sprog og heden kom både udefra og fra de mange kroppe der var blevet presset sammen på det lille sted. Hvert andet øjeblik genkendte han Armands tropehat og det næste var den borte. Endelig stoppede den længe nok til at han kunne indhente sin læremester. Denne stod uden for en dør og var i gang med at banke en lang og indviklet kode. Døren blev åbnet på klem.

”Armand, dit gamle røvhul,” lød en lys stemme. Et ovalt ansigt kiggede ud gennem revnen.

”Savant, din svinske connard” gav hans læremester tilbage. Så spejdede et mørkt øje ham ud.

”Hvad er det du har taget med?”

”Min lærling. Luk os ind, Savant. Der stinker af sved og lort herude, og selv om du kan lide stanken foretrækker jeg min luft en smule renere,” svarede Armand. Kolnik stod usikkert. Han kunne mærke et flor af øjne, der alle borede sig ind i ryggen på ham.

”S’en branler, kom ind, kom ind.”

Døren gled op og Armand indtog selvfølgeligt rummet bagved. Kolnik åndede lettet op, da døren fald i bag dem og følelsen af at blive betragtet forsvandt.

Baglokalet var et forkert ord at bruge, da det var større end resten af baren. Fire computere stod i midten af rummet, opstillet på gamle træborde med løvefødder. Engang havde de nok stået på et af de europæiske slotte. Nu knirkede de under vægten af otte massive skærme.

Manden, Armand havde kaldt Savant, var ikke særlig høj, men det han manglede i statur, havde han i hårpragt. En eksplosion af mørkerøde krøller stod som en løvemanke ud fra hans hoved. På fødderne havde han sandaler og underkroppen var dækket af et par løse bomuldsbukser. Overkroppen var nøgen og en enorm mave væltede ud over bukselinningen. Ved computerne sad tre andre mænd, der hurtigt hilste på Armand. De spurgte ikke til Kolnik, selv om han kunne se at spørgsmålet lå klar på deres læber.

Rummet lugtede af krydderier og skind, blandet med det skarpe strejf af geværolie. Med et langstrakt suk hægtede Armand riflen af skulderen, og satte den langs væggen. Kolnik tilbageholdt et gisp. Det var første gang han havde set sin læremester uden riflen. Det var regel nummer 1: En jæger bærer altid sit våben. Savant sparkede en stol ud fra computerbordet og forsvandt kort, før han dukkede op med en bakke. På det stod fem glas, en spand og en flaske. Hurtigt hældte han op og delte rundt.

På skærmene var kort, de fleste over Asien. Flere steder lyste røde cirkler op. Der var langt færre blå cirkler. Mens han så til, forsvandt en af de røde cirkler, og en gammel mand lænede sig tilbage i stolen. Med et tilfreds smil tog han mod glasset, som Savant bød ham og førte det til læberne. Kolnik sank. Kondens løb ned ad siden på glasset. Der var så varmt her og han havde ikke fået noget at drikke siden i morges."

Året der gik: 2013, Del 2

Efter tre hviledage og alt for meget hverdag kastet i kraniet med omkring 150 i timen, er der blevet plads til anden del af årsrapporten. Det er tilmed den spændende del, hvor jeg tager beretterbukserne på og både anvender navneord og tillægsord. Så spænd hjelmen og kom med!
-----------------------------------------------------

Antologien Pix

2013 blev et af de år, hvor helt nye ting åbnede sig for mig som forfatter. Det var sjældent at jeg ikke arbejdede på flere projekter ad gangen, men hvor min travlhed indtil sidste år havde været meget præget af min egen skrivning, begyndte den ydre verden nu også at trænge sig på. En ting er at finde tid og rum til at skrive sine egne ting, når man også har et job ved siden af. Noget helt andet er at finde tiden, når man ud over det førnævnte også skal bruge tid på planlægning, ansøgningsskriv og (gyys!) samtale med rigtige, levende mennesker!
-------------------------
I løbet af de foregående 12 måneder deltog jeg i rigtig mange novellekonkurrencer, selv om jeg havde lovet mig selv at drosle lidt ned. Dog var der, lige som i 2012, enkelte konkurrencer jeg ikke skrev til og det har fungeret rigtig godt. De mange indkaldelser til antologier har hovedsageligt været inden for de fantastiske genrer, men det har overraskende nok været dejligt for mig, da jeg har set det som en mulighed for at eksperimentere med form såvel som indhold. Årets sidste novelle (Lyden af blade der falder fra Omi-træet) er et eksempel på dette, da den kan læses både forfra og bagfra.
-------------------------

2013 blev ikke et stort oplæserår for mig. Jeg var kun ude at læse op syv gange, og af disse var blot lidt over halvdelen oplæsninger hvor mit navn stod på plakaten. Det håber jeg kommer til at ændre sig til det bedre i 2014. Til gengæld for at jeg ikke var ude at læse, blev 2013 året hvor jeg trådte ind i ikke bare en, men to bestyrelser. I begyndelsen af året indtrådte jeg i Dansk Forfatterforenings skønlitterære bestyrelse og i efteråret trådte jeg ind i Dansk Horror Selskabs bestyrelse. Da jeg aldrig har været den store foreningsmand, og egentlig har det bedst med at overlade beslutninger til andre, er det kommet som lidt af et paradigmeskift. Efterhånden er jeg dog blevet vænnet til begge dele, selv om de ofte tager en del tid. Heldigvis er tiden rigtig godt brugt, da minutterne vender tilbage med renter i form af oplevelser og menneskemøder. En dejlig ting der er kommet ud af min tilknytning begge steder er et kursus/oplægsaften til foråret, hvor blandt andet folk fra de danske science fiction og horror-miljøer kommer ind og snakker i Forfatterforeningen.  På den måde håber jeg at der kan blive lidt fokus på nogle genrer, der ikke helt har fået lov til at blive hørt.
-------------------------
Desværre lykkedes det mig ikke at få en selvstændig udgivelse i 2013. En periode så det ud som om det ville lykkedes lige på falderebet, men desværre. Til gengæld kan det være at 2014 byder på hele to udgivelser med mit navn på - slet ikke noget jeg gider brokke mig over. Antallet af besøgende på min blog eksploderet i år. Selv om en stor del af dem nok er det rene spam med mere, er det trods alt en så markant ændring at jeg klapper mig selv på skulderen. En del af den øgede besøgsmængde har helt sikkert at gøre med Pandaemonium, min romandebut fra 2011. Den er blevet anmeldt et par gange til i 2013 og på Bogforum oplevede jeg flere gange at folk, der allerede havde læst den, alligevel måtte eje en signeret kopi. Det er en ret fed følelse at stå med.
-------------------------
2013 var også mit jubilæumsår som forfatter, da det var i 2008 min første novelle kom på tryk. På en og samme tid er det en meget tæt og en meget fjern fornemmelse. I det hele taget blev 2013 lidt et milepælenes år, da jeg rundede 100 udgivne noveller, deltagelse i over 25 antologier og samtidig rundede at skrive 100 noveller på de sidste fem år (ja, nogle af dem er doblere i de udgivne, men ikke alle). Dog må jeg vente med min femte selvstændige udgivelse til næste år.
-------------------------
Som allerede nævnt i Del 1, skrev jeg i løbet af året 24 noveller plus det løse. Så hvilke ser jeg en spændende fremtid for i de næste par år? Jeg håber at novellerne Man skyder da dyr og Time share får en masse følgesvende, da de begge er skrevet med henblik på samme novellesamling. Ligeledes tror jeg at novellen Sammen virkelig kan skabe væmmelsesrynker i panden på de fleste mennesker. Som den sidste håber jeg Stumtjener en dag bliver udgivet. Den er meget realistisk og meget direkte - og nok en af de strammeste tekster jeg har skrevet.
-------------------------
Allerede nu ved jeg at 2014 bliver et mættet år. Jeg står som tovholder på en oplægsaften, skal selv holde foredrag om zombier i Odense, regner med at skrive en kortroman og en roman i løbet af året, skal kigge alvorligt på en anden persons novellesamling. Hvad jeg stadig mangler er at få opkaldt en novelle-antologi efter mit bidrag (jeg står stadig måbende over at en af 2013's noveller ikke automatisk blev valgt til dette) og så vil jeg stadig gerne se en anmeldelse af en af mine værker i et landsdækkende blad/avis. Mange tak til jer der stadig kigger med her og følger med i mit skriverliv. Det er jo, trods alt, også for jer, mine læseres skyld, at jeg skriver mine historier. Gracias.

Augusts skrivning 2013

Arbejdet er tilbage på fulde hammer og det efterlader mig desværre lidt for tidløs hvis undertegnede spørges. Heldigvis får jeg tilranet mig tid nok til at arbejde på nogle projekter og august måned har stået i flere tegn.

For et par dage siden afrundede jeg omskrivningen og korrekturlæsningen af to kortromaner, der nu som en fælles enhed er afskibet til forlaget. Om ideen og de to historier falder i deres smag, skal jeg ikke kunne sige. Begge kortromanerne er over 20.000 ord og har nogle tematikker tilfælles, der forhåbentlig er ret tydelige for evt. kommende læsere.

Ud over arbejdet med overtegnede, har jeg også vanen tro arbejdet på et par noveller. Hvad der ikke er så normalt er, at begge noveller er tiltænkt en plads i en kommende novellesamling, hvor jeg som noget ganske nyt ikke roder i gemmerne, men skriver alle novellerne direkte til samlingen. Med augusts måneds to noveller, er jeg nu oppe på tre styk - så der er noget vej endnu.

Time share (realisme, 2900 ord)
Man skyder da dyr (realisme, 7100 ord)

I Time share er vi på visit hos Morten og Bitten. De er lige blevet forældre til Katrine, og selv om det er en fantastisk tid, skranter deres sexliv. Men så er det jo godt, de har Bittens veninde Stine på besøg. Hun hjælper gerne til ... med maden, med at dække bord og selvfølgelig med at Morten ikke går fremmede steder hen.

Man skyder da dyr bringer os hele vejen til Asien, hvor lærlingen Kolnik (sammen med sin læremester) er på pandajagt. Der er næsten ikke flere af de søde bamser tilbage, og i stedet for bare at se til, er det bedre at udrydde de sidste. Alt andet ville være modbydeligt ...

September byder i hvert fald på en konkurrence jeg medvirker i og så er jeg spændt på at se hvordan det er gået med Valetas undergangsantologi og Drengelitteraturprisen. Fingers crossed!