Trailer 71 - uddrag af Sammen

Hej igen, folkens. Trailer nummer 71 i rækken bliver også fra horror-samlingen, som jeg i øjeblikket bakser med at få færdig. Nu hvor jeg er kommet lidt tættere på, ser det ud som om forlaget og jeg skal vælge et dusin ud fra omkring tyve kandidater. Det skal nok blive spændende!

Sammen var den sidste novelle jeg skrev i 2013, og ideen til den var mere en fornemmelse, end direkte et handlingsforløb. Den vækkede en del ubehag i mig, ikke fordi emnet som sådan var værre end andet, men fordi den slog mig som forkert, måske endog vanskabt. Da jeg redigerede den, vendte noget af følelsen tilbage og derfor er det vel passende at den kan komme med i samlingen. I novellen finder vi historiens jeg, der sidder i en cirkel på gulvet i en lade. Han er lænket sammen med ni andre mennesker. Otte af dem er stadig i live.

"Jeg er rolig. Vi er forbavsende rolige. Jeg kan huske en ræv jeg opdagede som dreng. Den var blevet fanget i en fælde, og havde forsøgt at gnave sit eget ben af, men havde ikke kunnet. Da jeg opdagede den, så den bare på mig med et resigneret blik, der mere end gjorde det klart at den var parat til at dø, at den på en måde længtes efter det. Jeg kunne have befriet den, men i stedet for smadrede jeg dens hoved med en sten. Min mor sagde altid at jeg var sådan en barmhjertig dreng.

Der er mørkt hvor vi sidder, men ikke så mørkt at vi ikke kan se hinanden. De har sat små dioder langs væggene og i loftet. De blinker i tilfælde mønstre, hvid, grøn, rød. Om vores læber er der størknet grød og savl. Vi er blevet fodret, vi skulle nødigt dø før tiden. Vores tøj er plettet af madrester, tårer og blod. En af kvinderne er begyndt at menstruere. Det får rummet til at lugte som et vandfad fyldt med penge og plomber. Jeg kender hende, på alle måder to mennesker kan kende hinanden, men alligevel er jeg mærkeligt kold. Lad hende bløde liv.

Der går trapper ned på begge sider af os. De er høje og fører op til gangbroer under loftet. Det ved jeg, ikke fordi jeg kan se dem, men fordi jeg selv har solgt stedet. Måske tror de ikke, at jeg genkender det hullede cementgulv og rustne armatur, men min hukommelse er der intet galt med. Fik jeg en mulighed, ville jeg kunne slippe ud herfra, intet problem. Men jeg får ingen chance. Jeg kommer til at dø her, sammen med alle de andre.

Lige nu er her stille. Så tyst, at lydene fra udenfor sniger sig ind under de tunge skydedøre og minder os om at verden er større end vores cirkel. Vinden tuder ildevarslende, sand sprøjter kradsende mod bygningens sider. Varsler, vi varsler, siger elementerne, men jeg hører ikke efter. Vi hører ikke efter. Tiden til varsler er opbrugt. Vi er nået det punkt, som varslerne skulle have holdt os fra. Nu er de blot staffage, en ihukommelse af at intet har nogen som helst mening.

Manden ved min højre side er Niels. Hans hjerne er i færd med at tørre på min skulder, mens jeg tænker. Den lugter af jern og oregano, en fremmed, men ikke utiltalende duft. Som han dog gjorde modstand og kæmpede. Forsøgte at opildne os til samarbejde og oprør. For lige omkring en evighed siden var han tillidsmand. Nu er der kun en ting jeg har tillid til. At alting hører op på et tidspunkt."

Året der gik: 2013, Del 2

Efter tre hviledage og alt for meget hverdag kastet i kraniet med omkring 150 i timen, er der blevet plads til anden del af årsrapporten. Det er tilmed den spændende del, hvor jeg tager beretterbukserne på og både anvender navneord og tillægsord. Så spænd hjelmen og kom med!
-----------------------------------------------------

Antologien Pix

2013 blev et af de år, hvor helt nye ting åbnede sig for mig som forfatter. Det var sjældent at jeg ikke arbejdede på flere projekter ad gangen, men hvor min travlhed indtil sidste år havde været meget præget af min egen skrivning, begyndte den ydre verden nu også at trænge sig på. En ting er at finde tid og rum til at skrive sine egne ting, når man også har et job ved siden af. Noget helt andet er at finde tiden, når man ud over det førnævnte også skal bruge tid på planlægning, ansøgningsskriv og (gyys!) samtale med rigtige, levende mennesker!
-------------------------
I løbet af de foregående 12 måneder deltog jeg i rigtig mange novellekonkurrencer, selv om jeg havde lovet mig selv at drosle lidt ned. Dog var der, lige som i 2012, enkelte konkurrencer jeg ikke skrev til og det har fungeret rigtig godt. De mange indkaldelser til antologier har hovedsageligt været inden for de fantastiske genrer, men det har overraskende nok været dejligt for mig, da jeg har set det som en mulighed for at eksperimentere med form såvel som indhold. Årets sidste novelle (Lyden af blade der falder fra Omi-træet) er et eksempel på dette, da den kan læses både forfra og bagfra.
-------------------------

2013 blev ikke et stort oplæserår for mig. Jeg var kun ude at læse op syv gange, og af disse var blot lidt over halvdelen oplæsninger hvor mit navn stod på plakaten. Det håber jeg kommer til at ændre sig til det bedre i 2014. Til gengæld for at jeg ikke var ude at læse, blev 2013 året hvor jeg trådte ind i ikke bare en, men to bestyrelser. I begyndelsen af året indtrådte jeg i Dansk Forfatterforenings skønlitterære bestyrelse og i efteråret trådte jeg ind i Dansk Horror Selskabs bestyrelse. Da jeg aldrig har været den store foreningsmand, og egentlig har det bedst med at overlade beslutninger til andre, er det kommet som lidt af et paradigmeskift. Efterhånden er jeg dog blevet vænnet til begge dele, selv om de ofte tager en del tid. Heldigvis er tiden rigtig godt brugt, da minutterne vender tilbage med renter i form af oplevelser og menneskemøder. En dejlig ting der er kommet ud af min tilknytning begge steder er et kursus/oplægsaften til foråret, hvor blandt andet folk fra de danske science fiction og horror-miljøer kommer ind og snakker i Forfatterforeningen.  På den måde håber jeg at der kan blive lidt fokus på nogle genrer, der ikke helt har fået lov til at blive hørt.
-------------------------
Desværre lykkedes det mig ikke at få en selvstændig udgivelse i 2013. En periode så det ud som om det ville lykkedes lige på falderebet, men desværre. Til gengæld kan det være at 2014 byder på hele to udgivelser med mit navn på - slet ikke noget jeg gider brokke mig over. Antallet af besøgende på min blog eksploderet i år. Selv om en stor del af dem nok er det rene spam med mere, er det trods alt en så markant ændring at jeg klapper mig selv på skulderen. En del af den øgede besøgsmængde har helt sikkert at gøre med Pandaemonium, min romandebut fra 2011. Den er blevet anmeldt et par gange til i 2013 og på Bogforum oplevede jeg flere gange at folk, der allerede havde læst den, alligevel måtte eje en signeret kopi. Det er en ret fed følelse at stå med.
-------------------------
2013 var også mit jubilæumsår som forfatter, da det var i 2008 min første novelle kom på tryk. På en og samme tid er det en meget tæt og en meget fjern fornemmelse. I det hele taget blev 2013 lidt et milepælenes år, da jeg rundede 100 udgivne noveller, deltagelse i over 25 antologier og samtidig rundede at skrive 100 noveller på de sidste fem år (ja, nogle af dem er doblere i de udgivne, men ikke alle). Dog må jeg vente med min femte selvstændige udgivelse til næste år.
-------------------------
Som allerede nævnt i Del 1, skrev jeg i løbet af året 24 noveller plus det løse. Så hvilke ser jeg en spændende fremtid for i de næste par år? Jeg håber at novellerne Man skyder da dyr og Time share får en masse følgesvende, da de begge er skrevet med henblik på samme novellesamling. Ligeledes tror jeg at novellen Sammen virkelig kan skabe væmmelsesrynker i panden på de fleste mennesker. Som den sidste håber jeg Stumtjener en dag bliver udgivet. Den er meget realistisk og meget direkte - og nok en af de strammeste tekster jeg har skrevet.
-------------------------
Allerede nu ved jeg at 2014 bliver et mættet år. Jeg står som tovholder på en oplægsaften, skal selv holde foredrag om zombier i Odense, regner med at skrive en kortroman og en roman i løbet af året, skal kigge alvorligt på en anden persons novellesamling. Hvad jeg stadig mangler er at få opkaldt en novelle-antologi efter mit bidrag (jeg står stadig måbende over at en af 2013's noveller ikke automatisk blev valgt til dette) og så vil jeg stadig gerne se en anmeldelse af en af mine værker i et landsdækkende blad/avis. Mange tak til jer der stadig kigger med her og følger med i mit skriverliv. Det er jo, trods alt, også for jer, mine læseres skyld, at jeg skriver mine historier. Gracias.