Et skarpt hjørne er rundet - og hvilken anden historie kunne tage denne første hædersplads, end min første udgivelse. Det er efterhånden en del år siden, men jeg morer mig stadig over den - og så er det vel ikke helt slemt. Oprindeligt hed historien A Priori, men titlen blev ændret, hvilket jeg ikke har fortrudt. Alligevel skal I ikke snydes for den gamle forside, jeg biksede sammen på Nørrebro. Novellen handler om first contact - men en noget aparte en af slagsen. For de fremmede er ikke interesserede i resurser, erobring eller ødelæggelse. Det eneste de vil have er en smule kultur ...
"Min
første reaktion var, at der var en eller anden der tog pis på os.
Først jingles, derefter Star Wars. I 2061 var Star Wars mest af alt
noget som de rigtig gamle mumlede om, kun få af de unge havde set
den. Eller, sådan havde det været indtil for nylig, hvor
Retrokanalen virkelig blændende op for alle klassikerne. Nu kendte
alle og enhver den mørke skikkelse. Og deraf min tanke om en joke.
Men det var jo fuldkommen umuligt for mennesket at konstruere et så
stort fartøj, og desuden så besvarede det ikke spørgsmålet om,
hvor i helvede det var kommet fra. Lyden af flaprende rotorblade
fjernede vores blikke fra skikkelsen, og militærhelikoptere dukkede
ud af himlen. "Så, nu skal de sætte en ny grænse op"
sagde Asantewatu, den ghanesiske technobeater, og rystede på sit
mulathoved. "Det ender med at hele Manhattan er indhegnet".
Ingen svarede ham, heller ikke Darth der havde forholdt sig tavs lige
siden de magiske ord. Min anden reaktion var latter, og den overgav
jeg mig til. Det var simpelthen for komisk. Endelig fik mennesket
kontakt med en anden intelligens (faktisk to) og det eneste der var
blevet givet til mennesket var dets egen musik og fantasifigurer. Min latter smittede og snart stod alle vi musikere og grinede. De første
soldater der kom ud af helikopterplanene, gloede på os som om vi var
blevet sindssyge. Måske var vi også landet lige netop der,
momentant. De næste soldater tog blidt, men bestemt fat om os og
gelejdede os væk fra området, men vi fik besked på at vi skulle
være til rådighed. Så de indkvarterede os på et af de store
hoteller, hvor der var fuldt udsyn over resterne af parken. Sammen
med os stuvede de udstyr til en værdi af 5 milliarder dollares
(dollaren var blevet omdøbt i 2034, da over 50 % af USA's
befolkning nu talte spansk) ind i hotelværelserne, gav os nogle
uudtømmelige credit cards og bad os om at finde ud af hvad helvede
der skete. Jeg spurgte den sidste af soldaterne, der forlod vores
etage, om de ikke skulle tage at hyre nogle videnskabsfolk i stedet
for os. Han svarede, at det havde de allerede gjort, og de var
installeret lige under os. Jeg nikkede, de andre musikere nikkede, og
så slog vi vores instrumenter til."
Novellen kan læses i sin fulde længde i LUO2 - I overfladen, eller på engelsk i samlingen Sky City.