Denne dato står for mig, og vil sikkert stå i lang tid, som noget helt specielt. Hvorfor? Fordi den 15. august 2008 fik jeg min første regulære udgivelse. Et bidrag i en antologi kaldet Lige under overfladen 2. Det var en novelle, med titlen When the music's over, og lidet anede jeg at netop den novelle skulle vise sig at bane en god del af vejen for mit kommende forfatterskab.
Nu skriver vi den 15. august 2012 - og der er er gået fire år. Fire ekstreme år, hvor min skrivning virkelig er eksploderet i alle retninger. I løbet af de 1461 dage er jeg gået fra at være et totalt ubeskrevet blad til at være et blad med et par linjer på. Jeg har medvirket i 19 antologier, har udgivet 10 e-noveller, medvirket i ni magasiner og udgivet tre selvstændige værker: Novellesamlingerne Køtere dør om vinteren og Faderens sønner, samt romanen Pandaemonium. Så sent som for et par dage siden fik jeg grønt lys for det, der bliver min fjerde udgivelse, novellesamlingen Optisk bedrag. Det er i den samme periode lykkedes mig at vinde to priser, Fantastik-prisen i 2009 for netop novellen When the music's over og Niels Klim-prisen i 2012 for novellen Faderens sønner. Og hvad så nu?
Det er svært at skue mod fremtiden. Jeg er klar over, at jeg har været heldig og nået meget på kort tid. Så hvor skal jeg gå hen herfra? I øjeblikket skriver jeg på en roman, jeg håber bliver til et færdigt produkt. Jeg arbejder på en samling af horror-noveller. Jeg har en mulig tredje novellesamling med blandede noveller in the works. Men hvad så? Rigtig mange af mine historier befinder sig inden for de fantastiske genrer. Det er et område, jeg elsker. Kortene på bordet. Men hvor skal A.Silvestri hen i fremtiden? Der er ingen tvivl om, at jeg bliver ved med at skrive fantastik - det løber i mit blod, gennemsyrer min hud. Men måske, bare måske, kan det være at jeg også til dels vender opmærksomheden mod den virkelige verden. Mange af mine noveller i de fantastiske genrer insisterer på at have et realistisk element. Jeg kunne sagtens forestille mig at udforske det nærmere. En anden del af mig leger med tanken om at rode i mine utroligt mange digte, og måske på sigt forsøge at blive udgivet poet. For mig er det en spændende verden, jeg går i møde.
Under en paneldiskussion på Fantasticon 2012 udfordrede Lars Ahn Pedersen mig til at skrive en realistisk kærlighedshistorie, der endte lykkeligt. Lige der ramte han hovedet på sømmet. Kan jeg det? Som læsere af mig ved, er jeg ikke sen til at se de modbydelige eller sorte ting ved livet. Det er for mig noget der er lige til højrebenet. Hans ide bliver ved med at komme tilbage til mig, og jeg tror at jeg på et tidspunkt vil gøre et forsøg. Dermed ikke sagt, at I skal forvente en lægeroman fra undertegnede. Det spændende og store i litteraturen er for mig, hvordan folk agerer i et univers, der så ofte og så umiddelbart tager ting væk fra dem. Men at miste ting er ikke nødvendigvis negativt. Det kan være en velsignelse i forklædning.
I øjeblikket venter jeg på mange ting. Afgørelsen i drengelitteraturprisen, om min novelle om vampyrer er kommet gennem nåleøjet hos forlaget Kandor og om hvornår min stadig hemmelighedsfulde novelle bliver udgivet. Hver udgivelse er dejlig, og giver blod på tanden (pardon my pun) og jeg siger igen tak til alle de mindre forlag, der har givet mig chancen i løbet af de sidste fire år.
Ønsk mig god vind - because I live in interesting times.
Nu skriver vi den 15. august 2012 - og der er er gået fire år. Fire ekstreme år, hvor min skrivning virkelig er eksploderet i alle retninger. I løbet af de 1461 dage er jeg gået fra at være et totalt ubeskrevet blad til at være et blad med et par linjer på. Jeg har medvirket i 19 antologier, har udgivet 10 e-noveller, medvirket i ni magasiner og udgivet tre selvstændige værker: Novellesamlingerne Køtere dør om vinteren og Faderens sønner, samt romanen Pandaemonium. Så sent som for et par dage siden fik jeg grønt lys for det, der bliver min fjerde udgivelse, novellesamlingen Optisk bedrag. Det er i den samme periode lykkedes mig at vinde to priser, Fantastik-prisen i 2009 for netop novellen When the music's over og Niels Klim-prisen i 2012 for novellen Faderens sønner. Og hvad så nu?
Det er svært at skue mod fremtiden. Jeg er klar over, at jeg har været heldig og nået meget på kort tid. Så hvor skal jeg gå hen herfra? I øjeblikket skriver jeg på en roman, jeg håber bliver til et færdigt produkt. Jeg arbejder på en samling af horror-noveller. Jeg har en mulig tredje novellesamling med blandede noveller in the works. Men hvad så? Rigtig mange af mine historier befinder sig inden for de fantastiske genrer. Det er et område, jeg elsker. Kortene på bordet. Men hvor skal A.Silvestri hen i fremtiden? Der er ingen tvivl om, at jeg bliver ved med at skrive fantastik - det løber i mit blod, gennemsyrer min hud. Men måske, bare måske, kan det være at jeg også til dels vender opmærksomheden mod den virkelige verden. Mange af mine noveller i de fantastiske genrer insisterer på at have et realistisk element. Jeg kunne sagtens forestille mig at udforske det nærmere. En anden del af mig leger med tanken om at rode i mine utroligt mange digte, og måske på sigt forsøge at blive udgivet poet. For mig er det en spændende verden, jeg går i møde.
Under en paneldiskussion på Fantasticon 2012 udfordrede Lars Ahn Pedersen mig til at skrive en realistisk kærlighedshistorie, der endte lykkeligt. Lige der ramte han hovedet på sømmet. Kan jeg det? Som læsere af mig ved, er jeg ikke sen til at se de modbydelige eller sorte ting ved livet. Det er for mig noget der er lige til højrebenet. Hans ide bliver ved med at komme tilbage til mig, og jeg tror at jeg på et tidspunkt vil gøre et forsøg. Dermed ikke sagt, at I skal forvente en lægeroman fra undertegnede. Det spændende og store i litteraturen er for mig, hvordan folk agerer i et univers, der så ofte og så umiddelbart tager ting væk fra dem. Men at miste ting er ikke nødvendigvis negativt. Det kan være en velsignelse i forklædning.
I øjeblikket venter jeg på mange ting. Afgørelsen i drengelitteraturprisen, om min novelle om vampyrer er kommet gennem nåleøjet hos forlaget Kandor og om hvornår min stadig hemmelighedsfulde novelle bliver udgivet. Hver udgivelse er dejlig, og giver blod på tanden (pardon my pun) og jeg siger igen tak til alle de mindre forlag, der har givet mig chancen i løbet af de sidste fire år.
Ønsk mig god vind - because I live in interesting times.