Novellen Flyttelæs er at finde i min samling Optisk bedrag. I mange af mine historier opererer jeg med store armbevægelser. Derfor var det dejligt at hive denne lille historie frem af gemmerne, da den er afdæmpet og bevægende, på sin egen måde. Søren er flyttemand, og har lige hjulpet en meget rig familie med at flytte. Han synes de er nogle arrogante røvhuller. Lige indtil han finder noget bagerst i kassevognen.
"Han bakkede ud af det tomme rum, og gled ned på asfalten. Hurtigt lukkede og låste han både ladet og lastvognen. Det var råkoldt, men han trak vejret helt ned i lungerne. De få meter hen til Audien var hans indre fyldt op med vinter, på den gode måde. Med tanker om skøjteløb og sneboldkampe. Det var ikke al fortid, der bare skulle glemmes. Noget var værd at holde fast i.
Tegningen hang næsten vægtløs fra hans hånd. Han havde set hundredvis af den slags billeder. Bare fordi man var flyttemand, betød det ikke at man var ukultiveret. Søren var begyndt at gå på kunstudstillinger efter kæresten var skredet. Et eller andet skulle han fylde den store tomhed ud med, og nu hvor den var væk, vidste han at det var nødvendigt at blive ved med at fylde på.
Bildøren klikkede efter ham, da han satte sig ind. Et øjeblik sad han helt stille i mørket. Så tændte han for den lille lampe over hovedet. På en eller anden måde tiltrak billedet sig hans opmærksomhed. Det var ikke fordi, det var specielt godt, eller mesterligt udført. Det havde bare et eller andet. Han tog det op foran øjnene, og kiggede igen på de blottede bryster. Så langt fra pornografisk. Mere noget der var kælet for og som skulle være smukt.
Uden at tænke over det, rev han lidt mere i papiret, så det nederste højre hjørne blev frit. Der stod et mandenavn. Det sagde ham ikke noget. Atter granskede han billedet. Måske havde han været for hård i sin første vurdering. Kunstneren havde formået at at fange noget smukt i motivet. Især kvindens øjne var dybe og mørke, og fyldt med noget som Søren mente var kærlighed. Det tog alligevel noget at fange en så vigtig følelse."
"Han bakkede ud af det tomme rum, og gled ned på asfalten. Hurtigt lukkede og låste han både ladet og lastvognen. Det var råkoldt, men han trak vejret helt ned i lungerne. De få meter hen til Audien var hans indre fyldt op med vinter, på den gode måde. Med tanker om skøjteløb og sneboldkampe. Det var ikke al fortid, der bare skulle glemmes. Noget var værd at holde fast i.
Tegningen hang næsten vægtløs fra hans hånd. Han havde set hundredvis af den slags billeder. Bare fordi man var flyttemand, betød det ikke at man var ukultiveret. Søren var begyndt at gå på kunstudstillinger efter kæresten var skredet. Et eller andet skulle han fylde den store tomhed ud med, og nu hvor den var væk, vidste han at det var nødvendigt at blive ved med at fylde på.
Bildøren klikkede efter ham, da han satte sig ind. Et øjeblik sad han helt stille i mørket. Så tændte han for den lille lampe over hovedet. På en eller anden måde tiltrak billedet sig hans opmærksomhed. Det var ikke fordi, det var specielt godt, eller mesterligt udført. Det havde bare et eller andet. Han tog det op foran øjnene, og kiggede igen på de blottede bryster. Så langt fra pornografisk. Mere noget der var kælet for og som skulle være smukt.
Uden at tænke over det, rev han lidt mere i papiret, så det nederste højre hjørne blev frit. Der stod et mandenavn. Det sagde ham ikke noget. Atter granskede han billedet. Måske havde han været for hård i sin første vurdering. Kunstneren havde formået at at fange noget smukt i motivet. Især kvindens øjne var dybe og mørke, og fyldt med noget som Søren mente var kærlighed. Det tog alligevel noget at fange en så vigtig følelse."