Året der gik: 2012, Del 1

For tredje gang i den tid jeg har haft denne blog, vil jeg kigge tilbage på skriveåret. Denne gang, ikke overraskende, 2012. I år bliver den dog ikke todelt, men tredelt. To gange tekst og en omgang billeder.

2012 blev på sin egen måde lige så travl som året før, selv om jeg på en måde havde vænnet mig til hele tiden at have mange bolde i luften. Året bød på endnu en udgivelse, og medvirken i en håndfuld antologier - men den del vil jeg gemme til andel del af indlægget. Traditionen tro kommer første del til at være de kolde, hårde facts.

Den røde dragkiste med "gamle" ting, jeg har skrevet. Den begynder at være fyldt!
I nogle år har jeg haft som fokus, at jeg skulle skrive 500 ord om dagen. Et tal, det lykkedes mig at overgå i 2012, da jeg nåede op på over 600 pr. dag. 

I løbet af 2012 skrev jeg 23 noveller af varierende længde, en roman, et manuskript til en Anders And-historie og skrinlagde yderligere to noveller. Måske dukker de op i løbet af 2013.

-------------------------------------

Science Fiction
Monokrom (5800 ord, januar)
Indestruktium (6700 ord, juni)
Arving (5900 ord, august)
Evangelium (3500 ord, september) med i Science Fiction nr. 21 fra Knud Larn.
Flotsam (2700 ord, oktober) skrevet på opfordring, og på engelsk
Strøm (4100 ord, november)
Og vi går live (20500 ord, december)
Voisinismen (8000 ord, december) artikel – indsendt til konkurrence

Horror
Hamskifte (4000 ord, marts) med i antologien Pix fra H. Harksen Productions.
Vegetation (2000 ord, april)
Som vinden blæser (9200 ord, maj) med i antologien De fattige blandt menneskene fra forlaget Kandor.
Drag (5700 ord, maj)
Bane 5 (1500 ord, juni)
Kærlighedsfrugt (6700 ord, juli)
Udflugt (7400 ord, oktober) brugt som gave i Forlaget Valetas juleføljeton

Realisme
Fingerleg (5600 ord, marts)
Alkohol (1000 ord, august)
Helvede (1900 ord, september)
Tilbud (4900 ord, november) erotik

Fantastisk Fortælling
Englestøv (6900 ord, januar) med i Optisk bedrag
Healing (10400 ord, februar)
Kaffe, sort (6300 ord, april) med i Optisk bedrag
Bjørnespringvandet (1900 ord, november)

Skrinlagt
Bamselejse (weird fiction ,skrinlagt ved 2500 ord, februar)
Spurv (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 1100 ord, juni)

Andet
Odd (roman, første del – 85000 ord, april-november) – til vurdering hos forlag
En far til tiden (et manus til en Anders And-historie, februar)
-------------------------------------

Det bliver ved med at gå godt for min produktion. Af de noveller jeg skrev i 2009, er 75% udgivet. For 2010 tæt ved 80% og for 2011 tæt ved 65%. Jeg ved ikke, om jeg kan blive ved med at holde det her skrivetempo. Indenfor de sidste fire år har jeg produceret omkring 90 noveller, og det tager meget af min tid. Jeg har overvejet at forsøge, om jeg kan skrue ned - men jeg tvivler på at det ligger til mig.

Næste del kommer meget snart - og bliver noget mere fyldig, med de oplevelser jeg havde som forfatter i 2012. Same bat time, same bat channel.