Trailer 38 - uddrag af "Klausul F"

Denne science fiction-novelle skrev jeg for rigtig mange år siden - så mange, at jeg ikke længere har tal på dem. Et skud ville være omkring 2004-5. Siden dengang har den været lidt rundt, været sendt ind til konkurrencer, overvejet som en del af Faderens sønner og var egentlig en novelle, jeg i mit stille sind havde tænkt desværre ikke ville nå ud over rampen. Det viste sig, heldigvis, sidste år at være forkert. Så nu er det op til dig at erhverve dig den, og finde ud af hvad Klausul F egentlig er ...

Novellen kan købes på ebooks2go.dk for den meget overkommelige pris 10 kroner.

"Med et brag falder den tunge metaldør i, og synkront tændes et skærende lys i loftet. Den skærmløse pære lyser uforsonligt ned over manden og det lille rum, som han ligger i. Et rum uden skyggefulde hjørner eller vinduer med udsigt. Han er bevidstløs og sanser ikke kulden fra det grå cementgulv eller den gennemsyrede tomhed, der hænger i luften

Væggene er grålige og fyldt med halvmåneformede mærker. Andre har været herinde før ham. Mange andre. En trækning går gennem kroppen og en lav mumlen undslipper læberne. Med sammenknebne øjne løfter han hovedet og blodet på hans ansigt lyser som neon i det skarpe lys. Det er overalt. Langs hans buttede kæbelinje, i klumper i det lyse hår. Hans mund føles dobbelt så stor som vanligt og en enkelt af fortænderne vipper faretruende løs mod tungen. Kinderne er plettet af knomærker fra store hænder.

Besværligt får han rejst sig op på det ene knæ, og retter ryggen ud. På hans underkrop hænger et par vidde bukser og hans blege vom dingler ud over kanten. Overkroppen er nøgen og fyldt med blodunderløbne mærker. Et par ødelagte briller klynger sig stadig til hans ansigt, en panisk overlevende fra et uendeligt styrt. En slimet lyd graver sig ud af hans strube, et langsomt forsøg på at rømme sig.

I hans hjerne er der ingen erindring om hvem der har gjort dette her mod ham, eller hvorfor det er blevet gjort. Det eneste som blinker i hans bevidsthed er en brølende smerte og følelsen af at han har fortjent det. Af gammel vane retter han på brillerne, og de går midt over med en sprød lyd.

"Undskyld" siger han grødet og slipper brillestumperne. Det er rigtigt at undskylde.

"Jesper Kristensen, ved du hvorfor at du er her?" lyder en stemme med et fra skjulte højttalere. Den føles som om den fylder hele rummet. Manden kan føle lydens vibrationer på sin krop som bløde tryk.

"Nej" siger han og dækker hurtigt sin mund efter han har talt. Tungen er øm og ophovnet. Det halvstørknede blod klæber mod hans håndflade.

"Du er fuldkommen sikker på, at du ikke ved hvorfor du er her, Jesper? Lyv ikke for os. Vi vil finde ud af det." En truende gnist har sneget sig ind i stemmen.

Jesper ryster på hovedet.

"Nej, jeg ved ikke hvorfor jeg er her. Men jeg er sikker på at jeg har fortjent det. For jeg må have gjort noget meget slemt"."