De sidste mange trailers har været noveller, der alle sammen kan findes i min novellesamling Køtere. Men ikke denne her. Faktisk er den ganske eksklusiv, da denne historie er langt min ældste. Da jeg for nogle måneder siden hørte, at der var en fantasy-konkurrence i gang, pustede jeg støvet af den og rettede den voldsomt til. Resultatet blev dømt godt nok til at medvirke i antologien Bag Adonais spejl, der kommer her til sommer. Feast your eyes:
" Døden er, i sin natur, udstyret med en meget god hukommelse og Viggos ord antændte en oldgammel gnist (faktisk var den gnist ganske ny, hvis man skal se på hvorledes Døden vandrer rundt i tiden, men for lethedens skyld så lad os bruge Tiden på den måde, som mennesket opfatter den. Jeg er sikker på at hun vil bære over med os).
Han havde blot været en smule hulkindet dengang, og havde stadig haft en tro på at hans job gjorde en forskel. Hver dag steg han op på sin sorte hest, og red trallende ned til verden, hvor han høstede på livet løs. Og så var han kommet. Abraham. Alene navnet gav Døden en støvet smag i munden.
Gang på gang var Døden taget af sted for at hente Abraham, men hver eneste gang var en eller anden fyr ved navn Mikael kommet i vejen. Døden havde råbt op om Pligt og Ansvar og Akkord, men lige meget hvad, var han blevet sendt hjem med leen mellem benene.
Da Abrahams kone fik børn som 95-årig, havde Døden fuldkommen opgivet, låst sig inde på sit kontor og nægtet at komme ud."
" Døden er, i sin natur, udstyret med en meget god hukommelse og Viggos ord antændte en oldgammel gnist (faktisk var den gnist ganske ny, hvis man skal se på hvorledes Døden vandrer rundt i tiden, men for lethedens skyld så lad os bruge Tiden på den måde, som mennesket opfatter den. Jeg er sikker på at hun vil bære over med os).
Han havde blot været en smule hulkindet dengang, og havde stadig haft en tro på at hans job gjorde en forskel. Hver dag steg han op på sin sorte hest, og red trallende ned til verden, hvor han høstede på livet løs. Og så var han kommet. Abraham. Alene navnet gav Døden en støvet smag i munden.
Gang på gang var Døden taget af sted for at hente Abraham, men hver eneste gang var en eller anden fyr ved navn Mikael kommet i vejen. Døden havde råbt op om Pligt og Ansvar og Akkord, men lige meget hvad, var han blevet sendt hjem med leen mellem benene.
Da Abrahams kone fik børn som 95-årig, havde Døden fuldkommen opgivet, låst sig inde på sit kontor og nægtet at komme ud."