Min første novelle, der blev antaget, var When The Musics Over (WO). Oprindeligt hed den "A Priori", men jeg blev bedt om at ændre titlen. I sidste ende er jeg meget glad for det råd. Titlen er tyvhugget fra The Doors sang med samme titel, og hvis det ikke var blevet for langt, havde jeg taget anden linje med også. Den går "Turn out the lights". Grunden til det er, at begge linjer voldsomt omfavner, hvad novellen handler om.
WO er science fiction, men med en klar henvisning til vores samtid og skrevet ret humoristisk. Kort fortalt handler den om, at en ufo lander i Central Park, smadrer den med sin vægt og så ellers ligger stille. Det gør den i 50 år, før der kommer en til, som lander oven på den første. Og så sker der noget. Fra ufoerne strømmer musik ud, men ikke hvad som helst. Kun jingles, kendingsmelodier og lignende. En gruppe af menneskehedens bedste musikere bliver sat til at finde ud af, hvad fanden der egentlig sker. Derefter ruller lavinen.
Da jeg skrev WO sidste forår, troede jeg ikke at den ville blive til noget - men reaktionen på den var massiv og positiv. Den figurerede i antologien "Under Overfladen" fra Science Fiction Cirklen - og den fik følgende ord med på vejen:
"A. Silvestri: When the Music´s Over. Dette er en fortælling om first contact. Et stort fremmed rumskib lander pludselig i Central Park. Efter utallige forsøg må videnskaben konkludere at skibet er uigennemtrængeligt. Der går 25, der går 50 år uden forandring og rumskibet bliver en del af New Yorks almindelige bybillede. Pludselig kommer der brudstykker af musik ud fra skibet, der går sport i at gætte de mange småstykker/citater, men efter 3 dage kommer stilheden tilbage igen. En dag træder et væsen ud fra skibet, men knapt var det kommet frem før et ny og meget større rumskib lander / materialiserer sig over det første, knuser alt og stilheden er tilbage. Herefter tager tingene fart. Flere skibe lander i Europa og Asien, og flere popkulturgenrer end musik involveres. Alt åbenbares til slut i denne fascinerende fortælling med godt greb om spændingskurven der gnidningsløst transformeres i en svada af humor og genremæssig selvironi" ......"Naturligvis er der nogen der rager op over andre, det kan ikke være anderledes i en sådan samling......Silvestris anderledes humoristiske vision af en standardtrope" - Knud Larn, ESSEF-bloggen
"Det er sjældent man ligefrem skraldgriner når man læser, men jeg kunne ikke lade vær med A. Silvestris When the Music´s Over. Fremragende satire, hylende morsom - uden at det bliver pjattet og historien kunne ovenikøbet meget vel være et ganske realistisk first contact-scenarie, for hvorfor skulle rumvæsener opføre sig logisk efter menneskets optik?" - Jeppe Larsen, interstellar sysctl-bloggen
Som allerede nævnt, var jeg meget overrasket over, hvor god en modtagelse novellen fik. Efter denne første historie, kunne jeg langsomt mærke, hvordan mange af mine historie-ideer begyndte at tage en drejning over mod science fiction. Dog har jeg sat som et mere eller mindre ufravigeligt kriterium, at når jeg skriver science fiction, vil jeg forsøge på enten af koble det med en anden genre eller desperat kæmpe for at gøre det nytænkende. I særdeleshed sidstnævnte har vist sig meget svært.
WO er science fiction, men med en klar henvisning til vores samtid og skrevet ret humoristisk. Kort fortalt handler den om, at en ufo lander i Central Park, smadrer den med sin vægt og så ellers ligger stille. Det gør den i 50 år, før der kommer en til, som lander oven på den første. Og så sker der noget. Fra ufoerne strømmer musik ud, men ikke hvad som helst. Kun jingles, kendingsmelodier og lignende. En gruppe af menneskehedens bedste musikere bliver sat til at finde ud af, hvad fanden der egentlig sker. Derefter ruller lavinen.
Da jeg skrev WO sidste forår, troede jeg ikke at den ville blive til noget - men reaktionen på den var massiv og positiv. Den figurerede i antologien "Under Overfladen" fra Science Fiction Cirklen - og den fik følgende ord med på vejen:
"A. Silvestri: When the Music´s Over. Dette er en fortælling om first contact. Et stort fremmed rumskib lander pludselig i Central Park. Efter utallige forsøg må videnskaben konkludere at skibet er uigennemtrængeligt. Der går 25, der går 50 år uden forandring og rumskibet bliver en del af New Yorks almindelige bybillede. Pludselig kommer der brudstykker af musik ud fra skibet, der går sport i at gætte de mange småstykker/citater, men efter 3 dage kommer stilheden tilbage igen. En dag træder et væsen ud fra skibet, men knapt var det kommet frem før et ny og meget større rumskib lander / materialiserer sig over det første, knuser alt og stilheden er tilbage. Herefter tager tingene fart. Flere skibe lander i Europa og Asien, og flere popkulturgenrer end musik involveres. Alt åbenbares til slut i denne fascinerende fortælling med godt greb om spændingskurven der gnidningsløst transformeres i en svada af humor og genremæssig selvironi" ......"Naturligvis er der nogen der rager op over andre, det kan ikke være anderledes i en sådan samling......Silvestris anderledes humoristiske vision af en standardtrope" - Knud Larn, ESSEF-bloggen
"Det er sjældent man ligefrem skraldgriner når man læser, men jeg kunne ikke lade vær med A. Silvestris When the Music´s Over. Fremragende satire, hylende morsom - uden at det bliver pjattet og historien kunne ovenikøbet meget vel være et ganske realistisk first contact-scenarie, for hvorfor skulle rumvæsener opføre sig logisk efter menneskets optik?" - Jeppe Larsen, interstellar sysctl-bloggen
Som allerede nævnt, var jeg meget overrasket over, hvor god en modtagelse novellen fik. Efter denne første historie, kunne jeg langsomt mærke, hvordan mange af mine historie-ideer begyndte at tage en drejning over mod science fiction. Dog har jeg sat som et mere eller mindre ufravigeligt kriterium, at når jeg skriver science fiction, vil jeg forsøge på enten af koble det med en anden genre eller desperat kæmpe for at gøre det nytænkende. I særdeleshed sidstnævnte har vist sig meget svært.