Eternity Is For Everyone

I samme ombæring som When The Music's Over blev antaget, tog SFC også en af de andre noveller, jeg havde sendt ind til konkurrencen. Den ville de gerne bringe i deres medlemsblad, Proxima, og hvorfor skulle jeg ikke sige ja til det. Det var egentlig ikke med vilje, at titlen blev på engelsk - men på en eller anden måde var det i tråd med historiens univers. Novellens titel er Eternity Is For Everone (EE).

EE er science fiction, der forsøger at koble sig med miljøet og stemningen fra 1920ernes gangstermiljø. Kort fortalt handler den om et par sortklædte mænd, der kører rundt i deres store bil og samler ind. De samler ind fra folk, der skylder. Hvad det er de mennesker skylder, er ikke helt normalt.

EE var en historie, jeg var ret glad for, fordi jeg her havde lidt mulighed for at kaste noir-stemning efter en science fiction. Resultatet blev meget mørkt og ubehageligt. Jeg er ret vild med mørkt og ubehageligt...måske også for meget. Jeg arbejdede meget med figurerne, og fik dem gjort tilstrækkelig troværdige. Alligevel var anmeldelsen af novellen ikke ubetinget positiv.

Eternity is for everyone af A. Silvestri følger nogle gangstertyper der i en by styret af cigaretfirmaet Eternity, indkræver gæld fra folk. Hvad denne gæld består af og hvorfor de skylder den, bliver aldrig rigtig klart, og i det hele taget savnede jeg noget mening i denne novelle, der ellers har nogle gode originale koncepter. - Jeppe Larsen, interstellar sysctl-bloggen

Jeg var alligevel meget glad for Jeppes ord, for det har medført at hvis EE engang skal omskrives, ved jeg præcis hvor jeg skal gå ind og ændre. Jeg har siden talt med andre, der har læst den - og fælles for 80% af dem, kunne de lide den, men var meget i tvivl om hvad det præcis var den handlede om. Det ser jeg som et resultat af min, til tider fluekneppende, tendens til at holde kortene meget tæt til kroppen. Heldigvis er jeg ved at komme mig lidt over det, så mine historier bliver mindre forvirrende.

Novellen kan findes i Proxima nummer 87.

When The Musics Over

Min første novelle, der blev antaget, var When The Musics Over (WO). Oprindeligt hed den "A Priori", men jeg blev bedt om at ændre titlen. I sidste ende er jeg meget glad for det råd. Titlen er tyvhugget fra The Doors sang med samme titel, og hvis det ikke var blevet for langt, havde jeg taget anden linje med også. Den går "Turn out the lights". Grunden til det er, at begge linjer voldsomt omfavner, hvad novellen handler om.

WO er science fiction, men med en klar henvisning til vores samtid og skrevet ret humoristisk. Kort fortalt handler den om, at en ufo lander i Central Park, smadrer den med sin vægt og så ellers ligger stille. Det gør den i 50 år, før der kommer en til, som lander oven på den første. Og så sker der noget. Fra ufoerne strømmer musik ud, men ikke hvad som helst. Kun jingles, kendingsmelodier og lignende. En gruppe af menneskehedens bedste musikere bliver sat til at finde ud af, hvad fanden der egentlig sker. Derefter ruller lavinen.

Da jeg skrev WO sidste forår, troede jeg ikke at den ville blive til noget - men reaktionen på den var massiv og positiv. Den figurerede i antologien "Under Overfladen" fra Science Fiction Cirklen - og den fik følgende ord med på vejen:

"A. Silvestri: When the Music´s Over. Dette er en fortælling om first contact. Et stort fremmed rumskib lander pludselig i Central Park. Efter utallige forsøg må videnskaben konkludere at skibet er uigennemtrængeligt. Der går 25, der går 50 år uden forandring og rumskibet bliver en del af New Yorks almindelige bybillede. Pludselig kommer der brudstykker af musik ud fra skibet, der går sport i at gætte de mange småstykker/citater, men efter 3 dage kommer stilheden tilbage igen. En dag træder et væsen ud fra skibet, men knapt var det kommet frem før et ny og meget større rumskib lander / materialiserer sig over det første, knuser alt og stilheden er tilbage. Herefter tager tingene fart. Flere skibe lander i Europa og Asien, og flere popkulturgenrer end musik involveres. Alt åbenbares til slut i denne fascinerende fortælling med godt greb om spændingskurven der gnidningsløst transformeres i en svada af humor og genremæssig selvironi" ......"Naturligvis er der nogen der rager op over andre, det kan ikke være anderledes i en sådan samling......Silvestris anderledes humoristiske vision af en standardtrope" - Knud Larn, ESSEF-bloggen

"Det er sjældent man ligefrem skraldgriner når man læser, men jeg kunne ikke lade vær med A. Silvestris When the Music´s Over. Fremragende satire, hylende morsom - uden at det bliver pjattet og historien kunne ovenikøbet meget vel være et ganske realistisk first contact-scenarie, for hvorfor skulle rumvæsener opføre sig logisk efter menneskets optik?" - Jeppe Larsen, interstellar sysctl-bloggen

Som allerede nævnt, var jeg meget overrasket over, hvor god en modtagelse novellen fik. Efter denne første historie, kunne jeg langsomt mærke, hvordan mange af mine historie-ideer begyndte at tage en drejning over mod science fiction. Dog har jeg sat som et mere eller mindre ufravigeligt kriterium, at når jeg skriver science fiction, vil jeg forsøge på enten af koble det med en anden genre eller desperat kæmpe for at gøre det nytænkende. I særdeleshed sidstnævnte har vist sig meget svært.