Trailer 85 - uddrag af Mens vi venter

I denne  omgang tager vi et skridt bagud og kigger på en novelle tilbage fra 2011 - nemlig Mens vi venter fra min novellesamling Faderens sønner. En af grundene til at jeg holder så meget af science fiction er at man kan gå i rigtig mange retninger, og jeg kan tydeligt huske at da jeg gik i gang med Mens vi venter, havde jeg lige arbejdet på en meget alvorlig novelle og derfor var der brug for noget i en lidt lettere og humoristisk tone. I sidste ende skulle det så vise sig at Mens vi venter måske er lige så alvorlig, men blot skjuler det under et tyndt lag fernis. Titlen kan I nok godt gætte hvor jeg har hugget fra.

Forsiden er lavet af Manfred Christiansen.

Egentlig tror jeg ikke jeg vil fortælle så meget mere, andet end at det er en ganske sær historie, i form såvel som i indhold. Her får du serveret de første to sider - resten må du selv finde i samlingen, som jeg forresten har hørt en lille hvisken om snart skulle være udsolgt fra forlaget.

Projektører fejer hen over publikums stilkede øjne, grøn er som vanligt den dominerende farve og grønt er lig med skønhed. Værten, den alvidende og maksimalpotente Saur Garg , kommer gående ud fra kulissen, vinkende med store lemmer. Sociologi-sensoren er slået til, da det er vigtigt at de individuelle racer kan koble de farverige metaforer og florlette formsprog sammen med noget, der for dem er bekendt. Saur Gargs stemme er en salvende tenor, og i publikumsrækkerne dåner nogle af de mere kvindelige versioner af de forskellige racer. Showet er lige ved at begynde, og dette er en helt speciel aften. Som planet nummer 26 er Jorden netop trådt ind i selskabets sendeflade – ikke blot som modtager af signalerne, men også som denne aftens ubetingede fokus. Bandet slår et par takter an, og det store Live-skilt blinker, gløder og udsender svalende dufte.

SPEAK: I over ti år har SAUR GARG bragt nyhederne og underholdningen direkte ind i dine stuer. SAUR GARG er manden bag din fortid og din fremtid. Han er din morgenmadsknasen og det blik du sender en eller anden der træder dig over tæerne eller hvad du nu har. Manden, væsnet, ikke langt fra reptilet til smilet. SAUR GARG SAUR GARG SAUR GARG.

(lys blinker hysterisk, også i ultraviolet og infrarød. Vinkende træder Saur Garg ud på scenen, de muskuløse bagben bærer den gigantiske krop uden problemer. Han flagrer med tentaklerne, smiler og spiser håndfulde af noget der piber. Med smæld og brag glider han ned i en stor stol, og flyder ud over det hele. Han er så skødesløs, at alle tre sweqqer tydeligt kan ses. En kvinde skriger i seksuel fryd)

SAUR: HejHEEEJ til jer alle. Det er lækkert at vide at så meget af Mælkevejen stadig drejer ind for at se hvilke skøre ting vi nu har fundet på. Denne aften er helt speciel. Vi byder vores nyeste seerskare velkommen, og jeg synes vi skal give dem en hånd eller hvad I har.

(en storskærm flimrer, og billeder af en nedbrændt by ses i horisonten. Tæt på kameraet står en lille pige. På armen har hun en baby. Hendes frie hånd er deform. Blikket i hendes øjne er uforstående, en nerve virrer i tindingen. Så hoster hun jorden rød. I studiet klapper publikum uhæmmet og i lang tid. Saur Garg ser sig veltilfreds omkring)

SAUR: Ja, DET er da virkelig noget man kan blive imponeret over, det må jeg indrømme. Men i stedet for at bruge hele aftenen på at vise billeder af seerne, synes jeg vi skal gå over til at vise seerne billeder. Det er trods alt det vi er her for!

(Saur Garg smiler med alle tænder, og publikum ler. Orkesteret slår en pompøs og bombastisk fanfare an)

SAUR: Det er med enorm og tør jeg sige vulgær stolthed, at jeg byder min elskede pseudobror, Imago Brag, velkommen til studiet. Med hjælp fra blot en håndfuld venner, er det lykkedes ham at gøre Jorden i stand til at understøtte den slags liv, vi alle kan forstå. Og det på blot 250 jordår – det svarer nogenlunde til et par lange arbejdsdage hvis du tilfældigvis er en langlivet drecopod fra Mitokondro-systemet. Det er en helt igennem fantastisk proces han der har viet sin panikalder til. Mit kære multietniske og stellare publikum – IMAGO BRAG!

(Publikum hamrer ekstremiteterne sammen, og salen mættes af den slimede lyd af kød mod kød. En gigantisk skabning, ikke ulig Saur Garg, træder ind på scenen, og styrer showvant mod den ledige plads over for studieværten. Dog er gæsten en smule mindre end værten, og tegningerne på hans ryg er en lysere nuance af mudret brun. Han blotter tænderne og vifter med de øverste tentakler, før han sætter sig. Et glas med blå væske dukker frem på bordet, der står mellem dem, lige ved gæstens venstre klo)

IMAGO: Det er alt for galt, Saur

SAUR: Pjat med dig, Imago. Vi har alle sammen set så meget frem til at du skulle besøge os, så et glas var det mindste. Men lad os nu ikke fordrive tiden med småsnak. Hele din operation har været meget tys-tys, og det er først nu, at det overhovedet er muligt at løfte sløret for, hvad det egentlig er du har brugt tiden på.

IMAGO: Det er en meget lang historie

SAUR: Det er et meget langt show (publikum ler)

IMAGO: Kan du tåle at være ude af spotlightet så længe?

(Saur Garg kan først ikke finde en passende grimasse, men da han endelig graver en frem af gemmerne, overdriver han den. Publikum eksploderer i en fontæne af dåselatter)

SAUR: Jaeh, det er nok meget sundt for mig. Men jeg har forberedt nogle spørgsmål, som jeg håber du er klar til at svare på, Imago?

IMAGO: Fyr løs

SAUR: Jeg vil starte med begyndelsen – det plejer at være et godt sted at begynde. Så hvordan startede det hele, Imago ?

IMAGO: Jeg vil ikke kede jer med alt det indforståede, der leder op til min historie. Så lad os blot sige, at jeg fik stukket en opgave i hænderne. En af den slags opgaver, man kun får en eller to gange i løbet af en livstid.

SAUR: Spændende. Og hvad var det præcis for en opgave?

IMAGO: Meget enkelt. Som de fleste ved, har alle intelligente livsformer brug for kraftig UV- stråling for at overleve. Hvis jeg ikke tager fejl, kan pewtonerne ikke engang formere sig uden dem.

SAUR: Har vi nogen fra Pewton-systemet i studiet i aften?

(Noget der mest af alt ligner en svulst med flere svulster vinker ivrigt med en klumpet udvækst. Selv Saur Garg ser ud som om han er chokeret ved synet, men lader det kun skabe små vibrationer i hans ellers pletfrie showman-overflade)

SAUR: En enkelt var der, og jeg håber at resten af Pewton-systemet har spidse ører eller hvad I nu kalder det. Så, Imago, du tog altså til Jorden.