Horror-land er stort og har mange forskellige indbyggere - heldigvis for det. Ellers ville det nok have været svært for mig at befolke min kommende samling med så forskelligartede eksistenser. Kærlighedsfrugt bliver anden rene genre-samling, hvor Faderens sønner fra 2011 er den første (science fiction). Dog er der visse paralleller, da jeg dengang tilstræbte at ramme så mange "under-genrer" jeg kunne - og denne gang forsøger at vise noget om gysere og horror.
Hest bliver samlingens eneste genoptryk, da den oprindeligt vandt Fantastiks novellekonkurrence i 2011 og efterfølgende blev trykt i Himmelskibet nr. 31. I historien møder vi Mikkel, der sammen med sine gamle venner drikker øl ude i en hytte, midt i en skov. Pissefuld får han et bekymrende opkald fra kæresten Sarah, der ikke har fået sin menstruation. Fremtiden virker med et både tung og uhåndterbar for Mikkel. En følelse, man ikke kan fortænke ham i.
"Det
her var noget, der skete for alle andre. Det gamle ord med, at for
alle andre var han alle andre, groede frem af hans fordrukne hjerne
og fæstnede sig i det yderste af hjernebarken. Billeder af Sarah som
gravid marcherede ind ved siden af det gamle ord, og han brød sig
ikke om, hvad han så. Spinkle Sarah udspilet som en kugle, med
tydelige årer, der bugtede sig ned over maveskindet. Et flashback
til hans progressive biologilærer i folkeskolen maste sig ind på
den allerede overfyldte plads og viste ham filmklip af en fødsel,
komplet med sprækket mellemkød og udbulende ringmuskel. Så ramte
kvalmen ham, et hvidt lys udslettede alle billederne, og i en lang
stråle kastede han op i skovbunden. Delvist fordøjede rester af
spaghetti med kødsovs blandet med øl plaskede ned mellem skovsyre
og egeblade.
Vaklende
placerede han en hånd på træstammen og holdt sig stående. Men der
kom ikke mere. Skammen skyllede ind over ham. Hvad var han for et
menneske? Lille Sarah, hans elskede Sarah der nu sad alene derhjemme
og hverken vidste ud eller ind. Og ham, der bare stod og tænkte på,
hvor klam hun ville blive. Han ville tage hjem allerede i morgen.
Overraske hende, og vise at han stod ved hendes side. Det var sådan
man gjorde, når man tog ansvar.
Beslutsomt
drejede han om på hælen. Fuldskaben, der et glemsomt øjeblik havde
fjernet sig fra ham, vendte tilbage med fuld styrke. Hele verden
sejlede, og han faldt tungt ind mod træet. Med en metallisk lyd
ramte øldåsen skovbunden og rullede ind under nogle buske. Mikkel
trak vejret hårdt gennem næsen og blinkede hurtigt med øjnene.
Skoven virkede med ét meget mørk, som havde nogen trukket et klæde
over stjernerne.
Trætheden
truede med at overmande ham, men han tvang øjnene op. Et sted i
natten var der en ugle, der tudede. Først nu gik det op for ham, at
han ikke længere kunne se hytten, eller høre Christians
djævlemusik. Kun den svage kratten fra ukendte dyrepoter forstyrrede
sommernatten. En fure gravede sig ud af hans pande. Så længe havde
han da ikke gået, havde han? Havde han og Sarah snakket så meget?
Han prøvede at finde svarene, men store dele af hans hjerne havde
lukket sig selv ned.
”Nåh.
Det nytter ikke noget at schtå her,” sagde han ud i luften og tog
en lungefuld luft. Så begyndte han at gå i den retning, han mente
hytten lå."