På det sidste har jeg snakket meget om min novellesamling Optisk bedrag, og derfor tænkte jeg at det var på tide at vise noget frem, der endnu ikke har fået et hjem. I dag handler det om novellen Kærlighedsfrugt, der er god, gedigen horror. Den bygger på ideen om oxytocin, et stof der udledes når man berører andre (man godt kan lide). Hovedpersonen hedder Christian, og han har oxytocin nok til at understøtte en mindre nation:
"Hun er nøgen. På gulvet ligger hendes tøj i en bunke.
Sølv-pumps, en kort nederdel. En stropløs bh. Den ene hånd ligger ud over
sengekanten. Fingrene peger på et halvfyldt askebæger og et champagneglas. Som
var de ting, de sidste der eksisterede i hendes hjerne. Det nederste af hendes
ben er dækket af satinlagnet, der er blevet sparket sammen til en pølse. Hun
har trådt vande i stoffet, forvandlet det til en svedig masse.
Hendes
halvlange, blonde hår spreder sig ud over puden. Øjnene stirrer indsunkne op i
loftet. De var engang blå. Nu er de blodsprængte på grænsen til blodige.
Læberne trukket tilbage over tænderne. Han har drejet hendes hoved, så det
ligger lige. Så det skjuler, at bagsiden af kraniet kun eksisterer som spredte
fragmenter bag sengegærdet. Puden har han vendt, men den rene side er allerede
skarlagen. Der er blod, men ingen hjerne. Hendes sjæls sæde er makuleret,
gennemtygget. Nu gemmer det sig i ham.
Han
har handsker på. En sportstaske fyldt med skodder, et champagneglas, et brugt
kondom, hendes telefon hænger fra hans skulder. Lejligheden lugter af
rengøringsmidler. Vinduerne er haspede. Han bliver stående ved fodenden af
sengen. Har lyst til at trække dynen op til hendes hage, men gør det ikke. Hans
migræne er væk. Smertensdyret i hans sind er stille nu. Det er en stakket
frist. I morgen eller i næste uge, vil det vågne brølende. Dunke mod hans
pandebrask. Pirke med kløerne, indtil han ikke kan koncentrere sig om noget
andet end det.
Hun
elskede ham. Det ved han, for det fortalte hun. Mens de lå i sengen, han inde i
hende, hendes bryster flade mod hans krop. Han elskede ikke hende. Han elsker
hende ikke. Men han er ked af det. Ønskede ikke det her, men vidste, det ville
ske. Som det er sket så mange gange før.
”Undskyld,”
hvisker han til kvinden i sengen. Hun hed Amanda."