Som de af jer, der enten læser her, eller på mit facebook-feed, nok har fundet ud af, så vandt jeg her i weekenden årets Fantastisk-pris. Det er en helt ny pris, så det var første gang den blev uddelt.Jeg vandt for den bedste, originale novelle indenfor en af de fantastiske genrer - hvilket vil sige Science Fiction, fantasy og horror - samt disses undergenrer.
Da jeg modtog prisen, undrede det mig lidt, at rammen var tom. Når jeg har set andre prisuddelinger, står der altid et eller andet sted hvad prisen er givet for. Men fred være det. Heldigvis sad jeg ved siden af Klaus Æ. Mogensen og dennes kæreste Karina Bjerregaard. Sidstnævnte viste sig heldigvis at være maler/grafiker, og udfyldte det tomme lærred med varianter over ordet onomatopoetikon.
Nu er der så gået en uge, og jeg har med stor undren fulgt internettets oplysninger. For ingen steder står hverken mit navn eller novellens navn eller prisens navn. Ingen sider er blevet opdateret med vinderen (eller nummer to og tre), der er ingen billeder og det kunne med andre ord lige så godt aldrig være sket. Dog lykkedes det mig, ad mange opveje, at finde et par ord fra Teddy Vork, der også var nomineret til prisen. De er her
Tag ikke fejl. Jeg er stadig meget glad for at have vundet prisen. Jeg er dog ikke blind overfor, at en vordende forfatter har brug for al den publicity han kan få. Der skal namedroppes og flashes billeder. Ikke mindst mener jeg, at det gør sig gældende for "de udskældte genrer", der bliver nødt til at ramme lige i folks fjæs for at blive bemærket.