Nyheder i april - om anmeldelser, bibliotekspenge og arbejdslegat

Det er halvanden måneds tid siden jeg sidst skrev en række nyheder, men det er nu ikke fordi der har skortet på dem. De fleste af de store ting, der sker i øjeblikket, flyver blot under radaren og dem får I først at høre om senere. Dog har især Kærlighedsfrugt været godt om sig, og derfor kommer min novellesamling fra sidste år også til at stjæle det meste af dette indlæg.

12. og 13. marts var der Krimimesse i Horsens, og jeg var der i embeds medfør. Men jeg var der også fordi jeg var på shortlisten til Årets Danske Horrorudgivelse med min novellesamling Kærlighedsfrugt. Jeg var oppe mod fire dygtige forfattere, og jeg må indrømme at jeg fandeme blev skuffet, da jeg ikke vandt prisen. Det blev i stedet for Michael Kamp der løb med trofæet for romanen Samlerne, og stort tillykke til ham. Kamp er en af Danmarks dygtige horror-forfattere, og man skylder klart sig selv at læse mindst en af hans bøger. Efterfølgende fik alle de nominerede et par ord fra dommerne med på vejen, og om Kærlighedsfrugt sagde de følgende:

"Kærlighedsfrugt er et interessant bekendtskab, hvor man både bliver overrasket og glemmer, at det er horrorelementet, der er i centrum i de gennemførte og velskrevne noveller, der fortjener et stort publikum."

Jeg vælger at høre deres begrundelse som meget positiv, ikke mindst den del med at man som læser glemmer det egentlig er horror man sidder med. Det er 'bare' litteratur - og det er et sted jeg ønsker at al genrelitteratur kan komme til. Der hvor det er aldeles irrelevant hvilken genre værket tilhører.

Inden hver novelle er der lidt grafik ...

Forfatteren Anika Eibe har også en blog, hvor hun anmelder bøger. I marts var hun nået til Kærlighedsfrugt, og hun havde blandt andet følgende at sige i sin anmeldelse:

"Yrk! A. Silvestri er dygtig. Derom hersker ingen tvivl. Mange af novellerne er virkelig klamme og skræmmende og nogle af dem får man det helt fysisk dårlig af at læse."

Jeg havde lagt mærke til Anikas aversion mod blod og den slags i forvejen, så jeg var egentlig ikke overrasket over at det endte med at de væmmelige, og til tider udpenslende passager, trak ned for hende. Lidt ærgerlig var jeg dog over at det trak hele to ud af seks hjerter ned. Til gengæld var jeg meget glad for at hun brugte en del tid på at snakke om forside og den tegning, der er der mange gange i løbet af bogen. Det er forresten kunstneren Christoffer Gertz Bech der står for den.

Kærlighedsfrugt er også blevet anmeldt i Himmelskibet, og det er Thomas Winther der står for det. Han siger blandt andet:

"Samlet kan det siges at novellerne holder et højt niveau, og de passer sammen i denne samling, da de alle har samme dystre tone. ... Med den store produktivitet som Silvestri har, så håber jeg snart at vi får endnu en samling fra hans hånd."

Og så er der ikke mere om Kærlighedsfrugt. Der er til gengæld noget om noget helt andet.

Hver år uddeler Statens Kunstfond legater, hvor det tre-årige arbejdslegat er Den Hellige Gral. Rigtig mange af landets forfattere søger det tre-årige, ikke mindst fordi at hvis man ikke får det, er der automatisk en chance for at få det et-årige arbejdslegat. Jeg fik i 2015, og regnede egentlig ikke med noget, da jeg sendte ansøgningen i år. Det kunne jeg godt have gjort, for jeg er faktisk så heldig (eller dygtig, vælg selv), at jeg har fået igen i år. Det jeg laver er blevet vurderet godt nok til at det skal støttes. Det er en helt fantastisk følelse, og den bliver absolut ikke mindre af at det er et helt nyt udvalg, der har vurderet tingene i år. Samtidig synes jeg virkelig det er skidevigtigt at min kombination som voksenforfatter OG forfatter af fantastisk litteratur er modtager af et legat. Er vi heldige, kan det være de første spæde skridt til mere accept af de fantastiske genrer.

KBHs hovedbibliotek

Hvis man bare følger en smule med i nyhederne, ved man at de danske biblioteker er i tumult. Alt forandrer sig, omstruktureres, forværres (eller forbedres) og det har især ramt de fysiske bogsamlinger. Derfor var jeg også lidt angst, da jeg åbnede brevet fra Kulturstyrelsen med mine årlige bibliotekspenge. Heldigvis for mig var de steget, og med tilstrækkeligt meget til at jeg malede over den Fanden på væggen jeg havde været i fuld gang med at skitsere. A. Silvestri er nu at finde i tæt ved 2500 værker spredt ud over det danske land, og jeg har så sandelig ikke tænkt mig at stoppe nu. Som en sidste bemærkning synes jeg også det er vigtigt med bibliotekspengene. Som forfatter har man ikke mange sikre kilder til indkomst, men disse penge er der trods alt hvert år. Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at Pandaemonium stadig skæpper meget godt i kassen. En roman på næsten 800 sider er ikke det værste at begynde sin roman-karriere med :)

Så, nu triller nyhedsbussen et andet sted hen, men jeg tror nok den kommer her forbi igen inden alt for længe. Indtil da, så pas på dig selv og læs mine bøger. Hvis du låner dem på biblioteket, er du også med til at sikre at jeg stadig får bibliotekspenge. Tak.