2016 gungrer på skinner, og årets første måned har mildest talt været fyldt med nyheder. Hver gang jeg har villet opdatere min blog med hvad der er sket siden sidst, er der sket noget mere. Derfor er det endt med dette indlæg, der mildest talt bliver massivt. Det er vel heller ikke noget man skal brokke sig over. Det ville i hvert fald være meget værre hvis der slet ikke skete noget. Og med det sagt, så lad os tage et hovedspring ud i det.
Hvert år er der krimimesse i Horsens. Den tiltrækker en sand horde af besøgende, da krimien må siges at være ekstremt populær. Jeg har ikke haft noget at lave på messen, da jeg generelt ikke skriver krimier (det er der så mange der gør), og fordi det er meget at rive en weekend ud af kalenderen for. I år bliver det dog meget anderledes. Siden 2013 (mener jeg), har Dansk Horror Selskab haft et parallel-program på krimimessen, hvor emner der relaterer til horror tages op. Det sker heldigvis også i år. En del af det program er at uddele prisen til årets bedste horrorudgivelse. Og nu bliver det rigtig spændende.
Jeg er nemlig nomineret til prisen for min novellesamling Kærlighedsfrugt fra sidste år. De andre nominerede er Michael Kamp for Samlerne, Vicki Pedersen for Den røde tråd, Mikkel Harris Carlsen for Midnatsmuse og Martin Schjönning for Deroute. Lige nu er juryen i fuld gang med at læse, og det bliver spændende at se hvem de vælger som vinder. Jeg håber selvfølgelig på mig selv - andet ville være sært, ikke :) Du kan læse en masse mere om prisen (og de nominerede) lige her. Men der er også andre grunde til at jeg er til stede på messen. Om lørdagen bliver jeg interviewet på Blå Scene om bogen Al kødets gang og mit forfatterskab generelt. Det er fedt på den måde forhåbentligt at nå ud til nye og andre læsere. Eventet er en del af det normale program, nok mest fordi Al kødets gang er en gotisk krimi. De, der har læst den, er dog ret entydige om at der er mere gotik end krimi i den.
Netop Al kødets gang har fået to anmeldelser siden sidst. Den første er i Politiken, hvor Steffen Larsen har følgende at sige:
"Bogen har den robuste blanding af hverdag og afgrund, som er horrorgenrens kendetegn. Mest for voksne."
Han giver den tre hjerter, hvilket egentlig er sært, da han ikke rigtig siger noget dårligt om den. Jeg er bare glad for for første gang at blive anmeldt i en landsdækkende avis OG at der rent faktisk var fokus på horror i et dagblad.
Thomas Winther har også anmeldt bogen i Himmelskibet, og her siger han blandt andet:
"Det må siges at det gotiske er i fokus. Her er det gamle hus, den gamle familie, og ikke mindst de velbevarede gamle familiehemmeligheder, som er ved at blive afsløret, og som bestemt ikke tåler dagens lys."
Det virker dog som om der mangler noget af anmeldelsen, da der hverken er en konklusion eller en vurdering. Det kan være det løser sig af sig selv.
Nu har jeg snakket en del om horror, men heldigvis sker der også noget på science fiction-fronten. En af de helt store snakke om dansk science fiction løb inde på facebook, og ophavsmanden til et indlæg omkring hvor svært det var at skrive positivt om dansk science fiction, Jan M. Johansen, måtte virkelig stå på mål for sine holdninger. Jeg synes det var en vigtig debat, der blev taget, og væsentlige pointer blev hevet frem undervejs. Dansk science fiction er kommet langt siden år 2000, men det er vigtigt at se fremad. Efter mange forsøg lykkedes det dog Den Grå Bibliotekar (aka førnævnte Jan) at få sammensat en artikel ... og en god en af slagsen. Den er ordene værd. På den selvfede front er det også rart, at jeg kan sakse følgende splint fra artikel-træet:
"Nogle af de bud, der trods alt er på god dansk science fiction, kommer fra forfattere, der mestendels gør sig i andre af de fantastiske genrer, bl.a. ... A. Silvestri, der med ’Ambrosia/Live’ formår at skrive en syret, men god dobbeltnovelle."
Hvis du interesserer dig for dansk science fiction, så gør dig selv en tjeneste og læse hele indlægget. Du kan finde det på litteratursiden.dk.
Hvert år uddeles Niels Klim-prisen, der gives til de bedste danske noveller i science fiction-genren. Indtil den femtende (15.) februar har du muligheden for at stemme mig videre til den afgørende runde. I år har jeg to kandidater med, Taxa og Itu, du kan sende i finalen. For at kunne stemme, skal du være meldt ind i Niels Klim-systemet, men det er meget, meget let. Det gør du lige her. Er du allerede medlem, har du nok fået en mail eller to om at det er nu, der skal stemmes. Jeg håber du har lyst til at læse og sikre mine noveller overlevelse. Her er en smule om hvad de egentlig handler om:
Itu er fra antologien Universets mørke fra HHP. I den møder vi et jeg, der bliver udsat for en form for smitte. Langsomt begynder han at ændre sig, men selve teksten forvitrer også i takt med hans forfald. En eksperimenterende tekst, der ikke bliver så eksperimenterende at den ikke kan læses.
Taxa er fra antologien Som et urværk fra SFC. En far har misset sin søns fødselsdag, og derfor hyrer han en tidstaxa, der kan sikre at han når det alligevel. En tænksom og replikdrevet fortælling, der pirker til hvad familie egentlig betyder.
KBH Læser er en mindre festival, der efterhånden har vokset sig stor. I år er temaet MÆND, og hvis der er noget genrer som horror og science fiction får skudt i skoene, er det at de er til mænd. Det er selvfølgelig noget vrøvl. De er for alle. Dog har jeg stået som tovholder til en aften i Dansk Forfatterforening, hvor der bliver oplæst og foredraget om emnet MÆND - og ikke kun i forhold til science fiction og horror. I løbet af fem timer bliver fem forskellige emner taget under kærlig behandling af tyve forskellige oplægsholdere. Emnerne er LGBT og køn, science fiction, spænding, faglitteratur og biografier og horror. Du kan læse meget mere om det her - og du må også gerne tilmelde dig, for det er helt gratis!
Og så tilbage til horror alene - og vi er næsten færdige. Dansk Horror Selskab og Wicked Workshop er gået sammen om en event med titlen Blod og blæk. En dag fyldt med tatoveringer, tegninger og tall tales of horror (det skulle jo passe med et T). Du kan læse ekstremt meget mere om dette RET unikke event ved at følge linket. Jeg tror virkelig det bliver fedt.
Puha. Det var vist det. Efter hvad jeg ved er det dårligt at fortælle så meget på en gang, men jeg kunne ikke lade være. Jeg håber I stadig hænger på - og så ses vi snart til endnu en opdatering. For det er lige om lidt februar, og jeg har selvfølgelig også fået skrevet en del i den forgangne måned. Vi ses!
Jeg er nemlig nomineret til prisen for min novellesamling Kærlighedsfrugt fra sidste år. De andre nominerede er Michael Kamp for Samlerne, Vicki Pedersen for Den røde tråd, Mikkel Harris Carlsen for Midnatsmuse og Martin Schjönning for Deroute. Lige nu er juryen i fuld gang med at læse, og det bliver spændende at se hvem de vælger som vinder. Jeg håber selvfølgelig på mig selv - andet ville være sært, ikke :) Du kan læse en masse mere om prisen (og de nominerede) lige her. Men der er også andre grunde til at jeg er til stede på messen. Om lørdagen bliver jeg interviewet på Blå Scene om bogen Al kødets gang og mit forfatterskab generelt. Det er fedt på den måde forhåbentligt at nå ud til nye og andre læsere. Eventet er en del af det normale program, nok mest fordi Al kødets gang er en gotisk krimi. De, der har læst den, er dog ret entydige om at der er mere gotik end krimi i den."Bogen har den robuste blanding af hverdag og afgrund, som er horrorgenrens kendetegn. Mest for voksne."
Han giver den tre hjerter, hvilket egentlig er sært, da han ikke rigtig siger noget dårligt om den. Jeg er bare glad for for første gang at blive anmeldt i en landsdækkende avis OG at der rent faktisk var fokus på horror i et dagblad.
Thomas Winther har også anmeldt bogen i Himmelskibet, og her siger han blandt andet:
"Det må siges at det gotiske er i fokus. Her er det gamle hus, den gamle familie, og ikke mindst de velbevarede gamle familiehemmeligheder, som er ved at blive afsløret, og som bestemt ikke tåler dagens lys."
Det virker dog som om der mangler noget af anmeldelsen, da der hverken er en konklusion eller en vurdering. Det kan være det løser sig af sig selv.
Nu har jeg snakket en del om horror, men heldigvis sker der også noget på science fiction-fronten. En af de helt store snakke om dansk science fiction løb inde på facebook, og ophavsmanden til et indlæg omkring hvor svært det var at skrive positivt om dansk science fiction, Jan M. Johansen, måtte virkelig stå på mål for sine holdninger. Jeg synes det var en vigtig debat, der blev taget, og væsentlige pointer blev hevet frem undervejs. Dansk science fiction er kommet langt siden år 2000, men det er vigtigt at se fremad. Efter mange forsøg lykkedes det dog Den Grå Bibliotekar (aka førnævnte Jan) at få sammensat en artikel ... og en god en af slagsen. Den er ordene værd. På den selvfede front er det også rart, at jeg kan sakse følgende splint fra artikel-træet:
"Nogle af de bud, der trods alt er på god dansk science fiction, kommer fra forfattere, der mestendels gør sig i andre af de fantastiske genrer, bl.a. ... A. Silvestri, der med ’Ambrosia/Live’ formår at skrive en syret, men god dobbeltnovelle."
Hvis du interesserer dig for dansk science fiction, så gør dig selv en tjeneste og læse hele indlægget. Du kan finde det på litteratursiden.dk.
Itu er fra antologien Universets mørke fra HHP. I den møder vi et jeg, der bliver udsat for en form for smitte. Langsomt begynder han at ændre sig, men selve teksten forvitrer også i takt med hans forfald. En eksperimenterende tekst, der ikke bliver så eksperimenterende at den ikke kan læses.
Taxa er fra antologien Som et urværk fra SFC. En far har misset sin søns fødselsdag, og derfor hyrer han en tidstaxa, der kan sikre at han når det alligevel. En tænksom og replikdrevet fortælling, der pirker til hvad familie egentlig betyder.
 |
| Gagarin rammer virkelig alle fem emner |
Og så tilbage til horror alene - og vi er næsten færdige. Dansk Horror Selskab og Wicked Workshop er gået sammen om en event med titlen Blod og blæk. En dag fyldt med tatoveringer, tegninger og tall tales of horror (det skulle jo passe med et T). Du kan læse ekstremt meget mere om dette RET unikke event ved at følge linket. Jeg tror virkelig det bliver fedt.
Puha. Det var vist det. Efter hvad jeg ved er det dårligt at fortælle så meget på en gang, men jeg kunne ikke lade være. Jeg håber I stadig hænger på - og så ses vi snart til endnu en opdatering. For det er lige om lidt februar, og jeg har selvfølgelig også fået skrevet en del i den forgangne måned. Vi ses!