"Vi er samlet her i dag for at lægge Silvestris trailers i graven"

Den 12. november 2009, meget kort tid efter jeg havde startet denne blog, udgav jeg min første trailer. Et uddrag af novellen Jeg ved det. Tanken bag at lave trailers var at give mine læsere en forsmag på hvad de kunne forvente sig af både mit forfatterskab og af mine individuelle tekster. Ordet trailers havde jeg nuppet fra filmens verden, og jeg betragtede mine trailers som en slags forfilm til the real deal.


Nu er det den 23. september 2015 og jeg er et helt andet sted i min forfatterkarriere. Jeg har fundet ud af hvor vanvittigt vanskeligt det er at komme ud over rampen med sin skrivning, at gode ideer og tiltag ikke er nok, at idealisme er en grådig maskine, der æder løs af resurserne og at de fleste folk egentlig er ret ligeglade med hvad der sker på en tilfældig forfatters blog. Siden 2009 er der også kommet mange flere outlets til, og jeg forsøger at vænne mig til både at bruge Twitter og Instagram ... hvilket dog ikke gør, at jeg har tænkt mig at lukke min blog.

Jeg besluttede for lang tid siden at lukke trailer-delen af min blog, når jeg nåede til de hundrede. Det skete for et par dage siden. Grunden var, for det første, at det uden sammenligning har været den del af min blog, der har været færrest læsere til, hvilket egentlig har undret mig en frygtelig masse. Gratis tekst - what not to like?!?! Den anden grund er, at der kommer hele to nye tiltag her på bloggen, og så bliver man nødt til at ofre noget af det gamle.

Det har været sjovt at lave trailers. Fra den første til den sidste, er der sket meget med præsentationen. Trailer 37 blev den første, der havde et billede med, og det var fordi forlaget Valeta dengang (2012) lancerede e-noveller, der kunne købes stykvis. Det initiativ er desværre gået i graven, men billederne blev på mine trailers.Omkring Trailer 70 (2013) inkluderede jeg fortællinger om fortællingen, hvor den var henne i verden og al den slags hejs. Jeg tror, at jeg sluttede på et godt sted, rent design-mæssigt.

Men hvad er det så, der skal til at ske?

Jo. For det første vil jeg søsætte båden på den lille feature, jeg kalder for Tekstoceanet. Alle forfattere, store som små, succesfulde som oversete har en bunke tekster, der ikke rigtig er blevet udgivet. Måske er det fordi den medvirkede i en konkurrence, hvor en anden vandt. Måske blev teksten skrevet til en særlig begivenhed. Måske er den så gammel, at det føles sært at kigge på den nu. Det ændrer ikke på at den er en del af Tekstoceanet - det svulstige, dybe hav af tekst, der sprøjter fra forfatterens fingre. Ved hver installation af Forfatteroceanet, vil jeg stille en gammel tekst til rådighed i dens fulde længde. For at båden ikke kæntrer, vil jeg fortælle baggrunden for teksten, måske finde gamle fotos (om de findes) og ellers lade det være op til læseren at mene hvad denne synes.

Det andet tiltag vil være i video-form, hvor jeg går gemmerne igennem - snakker om diverse memorabilia fra forfatter-karrieren, kigger lidt på gårsdagens events og af og til kigger fremad. Jeg mangler en titel til det i skrivende stund - men vi får se.

De 100 trailers får lov til at blive liggende under fanen Uddrag af noveller. Dem, der ikke ligger der, er under mine forskellige novellesamlinger. Det kan sagtens være at jeg en sjælden gang imellem lægger uddrag af mit arbejde op, men dette er enden på Silvestris trailers. Har du været en af dem, der så med, så tak for din tid. Var du ikke, kan det være mine nye ting frister. Adios, amigos.