Novellen Sudoku stammer fra min debut Køtere dør om vinteren, og startede en lille trend med at jeg helst skal have en novelle med en japansk titel med i mine samlinger. Anne og Hanne er novellens hovedpersoner og som læser får man lov til at følge med i deres liv. Det kan godt være, at man ikke helt kan finde ud af hvem der er hvem, men måske betyder det heller ikke så meget? Eller alt?
"Der
er ikke så meget at lave her til morgen, og Anne tillader sig selv
en lille pause. Men hun drikker ikke kaffe. Kun en kop om morgenen,
og så en om aftenen. Ellers så ødelægger man kroppen. Det er
bevist.
Hun
strækker kroppen i den bløde kontorstol. Den solbrune hud på
hendes arme følger elastisk musklernes bevægelser, men det lykkes
ikke for hende at ignorere den lille mavedelle. Efter Martin blev
født, har hun ikke kunnet slippe af med den, og hendes røv er også
blevet flad.
De
skulle have et barn. Det ville både hende og Jens. Det var hun
sikker på. Det er hun sikker på. Mor er også så glad for at passe
knægten. Det ville slet ikke have været i orden at nægte hende den
fornøjelse.
På
det sidste har Jens været meget travl, og er først kommet hjem sent
om aftenen. Det passer egentlig Anne fint. Så kan hun få lidt tid
til sig selv. Da hun stadig var single, malede hun en smule og hun er
begyndt på det igen. Selv om hun mest føjer lidt til sine gamle
billeder.
Jens
har sagt, at han kender en galleriejer, der nok gerne vil udstille
hendes billeder. Hun har nikket. Men hun synes ikke selv at de er
halvt så gode som dem hun lavede for 10 år siden.
Hun
får heller ikke malet så meget i sin fritid, som hun gerne ville.
Det er som om, at det virker lidt lige meget at begynde på et
billede, når man ikke ved hvad man skal male. Hun kan ikke forstå
det. Hendes baghave er smuk og burde spæde fantasien op.
Når
hun er alene, flyver tiden i stedet, og bagefter kan hun ikke helt
huske hvad hun har lavet. Der er ofte skodder i askebægeret, selv om
hun holdt op med at ryge for fem år siden. Enkelte gange har
skraldespanden også været fyldt op med kleenex. Hun er sikker på,
at hun ikke har haft besøg.
"Hanne,
vil du lige renskrive dette her"
Hanne
tager imod papirerne, der bliver rakt frem mod hende, og smiler
professionelt. Direktøren har holdt sine tilnærmelser på et
minimum i dag. Måske fordi hans kone er på besøg.
Automatisk
flyver Hannes fingre over tasterne, og hun kigger ikke engang ned.
Det er kun nybegyndere, der ser efter hvad det er de skriver. Om en
time er der pause, og så skal hun til spinning. Man bliver nødt til
at holde sig i form.
Hendes medbragte frokost består af grønt og fisk, et let måltid
der indeholder præcis hvad hun har brug for. Diætisterne er
overraskende enige om, at tungmetaller i fisk slet ikke udgør en
helbredsrisiko alligevel.
I det nyeste nummer af Femina var der en artikel om at holde gang i
sexlivet, men hun bladrede forbi den, om til sektionen med slankekure
og skønhedstips.
Det var langt mere spændende, og Niels er alligevel alt for træt
til det andet. Det tager hårdt på ham at sidde med alle de
regnskaber. Han siger undskyld, men det er helt okay med Hanne. Det
andet tager alt for lang tid. Og så skal man løbe rundt med sæd
løbende ned af inderlåret. En gang om måneden er alt hvad de begge
behøver.
For
syv år siden var hun til fest, hvor hun endte i seng med en kvinde
der hed Laura. Hanne kan stadig huske de bløde bryster, der blev
presset mod hendes og de viltre tunger der ikke kunne få nok. Hænder
overalt på kroppen. Igen og igen. I timevis.
Lauras glødende øjne og Hannes egne orgasmer havde rystet hende
voldsomt. Det er lang tid siden nu, og for det meste mener Hanne, at
det slet ikke er sket. Måske har hun en gang set det i en film. For
det er slet ikke hende sådan noget"