Efter næsten et år uden et indlæg om, hvor jeg får min inspiration fra, må bloggen være klar til endnu en gang ordgejl fra min side.
For omkring to år siden svor jeg, at hver anden bog jeg læste skulle være faglitteratur. Det har jeg ikke helt holdt, men hver måned når jeg alligevel igennem et par stykker af slagsen. Emnevalget er meget spredt, fra overnaturlige fænomener over seksualitet til politiske analyser. Inden jeg lyder for smart, vil jeg dog ærligt sige at de to første vinder i mængde over sidstnævnte.
Som forfatter er ethvert studie i skønlitteratur også et studie i teknik og i hvordan forfatteren har konstrueret sin historie. Det er man behageligt fri for når det kommer til faglitteratur. Dens formål er, logisk nok, at formidle noget faktuelt - at give viden videre til læseren. Den viden er ofte guld værd i forhold til skønlitteraturen. For det første kan man opdage en kuriositet - en stump viden der i sig selv kan danne fundamentet i en historie. For det andet fralærer fagli
tteraturen helt andre skrivemåder. Her er sjældent plads til overdreven metaforik eller billedsprog. Den teknik kan anvendes skønlitterært, f.eks i en nøgtern og saglig beskrivelse af et mord eller som skabelon for et fiktivt interview med Jordens kommende herskere. For det tredje, men helt sikkert ikke det mindste, kan det kaste en enorm forforståelse (modeord) af mange emner af sig.
Faglitteraturen er ikke kun tilfældig inspiration. Hvis man skriver en historie, der gør brug af fakta, er det vigtigt at disse fakta er præcise. Wikipedia er god. Det er diverse online leksika også. Men de mangler noget af det vigtigste i forståelsen af et emne. Skriver man f.eks en science fiction-historie, der leger med lysets hastighed, er det vigtigt at læse op på fysikken bag. Der vil en bog, om emnet, ofte forklare meget dybere og mere pædago
gisk hvordan tingene hænger sammen. Her er det vigtigt at vælge rigtigt. Hvis du, som jeg, er ærkehumanist, nytter det ikke noget at starte ved det højeste bjerg. Begynd med letlæsning, og ryk derefter frem. Ellers kan man ende i den frygtelige fælde, der hedder, at man tror man forstår et koncept. Og det lige meget om det er Einstein-Rosen-broen eller dansk madlavning.
Jeg bliver også nødt til at bruge et øjeblik på at fortælle om de spøjse ting, der kan ske når man læser en del faglitteratur. Efterhånden som ens viden øges, opstår der besynderlige kombinationer af hjernen. De kombinationer kan være gyldne og herlige. Hvad der f.eks komme ud af en viden om konkylier kombineret med moderne statsledelse? Eller blandingen af en selvhjælpsbog og et værk om surrealisme? Jo mere man læser, desto flere ideer kommer der vandrende. På det punkt adskiller faglitteraturen sig ikke synderligt fra skønlitteraturen.
Jeg kunne runde af med en lang liste over diverse "begynderbøger", men det ville tage et ondt år. I stedet for vil jeg blot endnu engang slå på tromme for faglitteraturen. Uden den ville en tredjedel af mine fortællinger aldrig have set dagens lys.