Med den sjette trailer vender jeg blikket mod den gedigne sociale realisme. Novellen er trykt i samlingen "Vintergækkerne nikker", der udkom på Darklights her tidligere på året. Novellen foregår på et hospital - aktørerne en kommende enkemand, og en sygeplejerske. Action:
”Hvor har du været henne? Jeg har ikke set dig i et par dage” siger han, og en lille smilerynke viser sig ved hans øjenkrog. Han har været hjemme, været i bad og er blevet barberet. Der står en åben bærbar på et bord mellem de to senge. Skærmen vender ud mod de åbne vinduer. ”Jeg havde en forlænget weekend. Fridagene kommer i klumper, når man er sygeplejerske” ”Lavede I så noget specielt?” spørger han. Hun tjekker patientens puls. ”Nej, vi fik bare ordnet lidt i haven og malet alrummet færdigt. Det har været sådan en slags hængeparti”. ”Pia havde været i IKEA og købe nye reoler ind, den samme dag det skete. Jeg fandt hende liggende under en af pakkerne. Jeg havde sagt til hende, at hun skulle vente med at bære dem, indtil jeg kom hjem. Lægerne siger, at hun bare ramte uheldigt ned med nakken. Den slags ulykke, som man oplever massevis af”. Han griner lidt, da han siger det sidste, men latteren er skarp, som indeholdt den glas. Lise lægger en hånd på hans skulder. ”Hun er virkelig noget specielt, ikke?” Han nikker, og rømmer sig. ”Der er så mange der siger, at deres kone er den bedste i hele verden. Men de tager fejl. Jeg har virkelig den bedste”
”Hvor har du været henne? Jeg har ikke set dig i et par dage” siger han, og en lille smilerynke viser sig ved hans øjenkrog. Han har været hjemme, været i bad og er blevet barberet. Der står en åben bærbar på et bord mellem de to senge. Skærmen vender ud mod de åbne vinduer. ”Jeg havde en forlænget weekend. Fridagene kommer i klumper, når man er sygeplejerske” ”Lavede I så noget specielt?” spørger han. Hun tjekker patientens puls. ”Nej, vi fik bare ordnet lidt i haven og malet alrummet færdigt. Det har været sådan en slags hængeparti”. ”Pia havde været i IKEA og købe nye reoler ind, den samme dag det skete. Jeg fandt hende liggende under en af pakkerne. Jeg havde sagt til hende, at hun skulle vente med at bære dem, indtil jeg kom hjem. Lægerne siger, at hun bare ramte uheldigt ned med nakken. Den slags ulykke, som man oplever massevis af”. Han griner lidt, da han siger det sidste, men latteren er skarp, som indeholdt den glas. Lise lægger en hånd på hans skulder. ”Hun er virkelig noget specielt, ikke?” Han nikker, og rømmer sig. ”Der er så mange der siger, at deres kone er den bedste i hele verden. Men de tager fejl. Jeg har virkelig den bedste”