Hvor Skriveåret 2020 drejede sig om de nye ting jeg havde fået ned på papir og mine udgivelser, handler Forfatteråret 2020 mere om hvordan det har været at være forfatter, hvilke oplevelser der er blevet mig til dels og lignende. I stedet for at fortælle sagerne kronologisk, vil jeg give arbejde med overskrifter. Jeg håber, at du har lyst til at læse med :) også selv om det bliver lidt langt.
Lyd
Lydbøger
Lyd er en kerneoverskrift for 2020. Selv om jeg tidligere har oplevet at få en bog indtalt som lyd (Slør), blev 2020 året hvor jeg ikke bare indtalte en af mine bøger eller et par stykker, men hele tre. Jeg lagde ud med at indtale min roman Et satans arbejde, der udkom i 2019, og sammen med den indtaling lærte jeg meget om at klippe og behandle lyd. Det foregik nemlig alt sammen hjemme i mit eget bibliotek, der er lejlighedens tyste rum. Og hold kæft, hvor tog det lang tid! For hver færdig time (og dem var der omkring 11 af), lå der 4+ timers arbejde, fulgt af efterbehandling. Heldigvis har lytterne af Et satans arbejde rost både min indtaling, stemme og teknik, så helt galt gik det ikke. Da jeg i efteråret, op til udgivelsen, skulle indtale Næsten her, var det med blandede følelser, at jeg gik til mikrofonen. Det var dejligt at få bogen indtalt, men samtidig vidste jeg nu præcis hvor stort et arbejde, der lå foran mig. Om det er gået godt, ved jeg ikke. Jeg har ikke hørt nogen feedback. Så var det meget lettere, da Nota kaldte, og jeg skulle indtale King. Det foregik i et professionelt studie, og var klaret på en formiddag, da King kun er på 8000 ord … men de ord er til gengæld dejlige. I ‘21 ved jeg, at jeg skal forbi Nota igen, da jeg skal indtale Tre. Jeg håber, at der er lyttere derude.
Podcast
I december startede jeg podcasten Silvestriland (ja, det er selvfedt, men nogen skal jo snakke om mig), og i skrivende stund er der tre afsnit. Ideen kom, da jeg betragtede min hylde med udgivelser og kunne tælle, at jeg siden 2008 havde fået udgivet 170 noveller. Det var ærgerligt, at de bare stod der og samlede støv. Så i podcasten Silvestriland trækker jeg hver søndag en tilfældig af mine udgivne noveller fra en pose, og fortæller så om den. Det kan være baggrunden for selve historien, der hvor den blev udgivet henne, hvilke teknikker jeg brugte, mine inspirationskilder eller noget helt femte. Hvis du har lyst til at lytte med - så skal du bare trykke her.
Godnathistorier
Tilbage i 2017 startede Jesper Dein podcasten Godnathistorier, indlæsninger af korte fortællinger, man kan snuppe lige for næsen af Ole Lukøje. For en uges tid siden blev en rad nye indlæsninger lagt op - deriblandt min Ølanker (der handler om kobber og kærlighed), Gadedreng (der handler om æsker og eliten) og Elskovsrede, der udspiller sig på et defekt hotel i tusmørket. Lyt gerne med.
Radio
Og så var jeg for første gang nogensinde i et landsdækkende medie for at fortælle om mit forfatterskab. Det var Kulturen på P1 - og det kan du høre her.
Oplevelser
Aflysninger - så mange aflysninger
I kender alle sammen grunden, og corona ramte ondt blandt kunstnere og freelancere. Det blev til virkelig mange aflysninger og udskydelser. Jeg skulle have talt til SciFi-Con i Randers, men det blev rykket, rykket og endelig aflyst. Til Krimimessen ventede interviews, men den blev aflyst. En rad af forskellige foredrag, blandt andet på Fyn, blev rykket. Dancon blev aflyst. Lille Bogdag blev rykket og aflyst, det samme gjorde sig gældende for BogForum. Det internationale kunstnertræf og -arbejde TRAVERS blev udskudt til ‘21. Det var hårdt på alle fronter. Ikke alene var det et stort økonomisk tab. Langt vigtigere mistede jeg en platform til at møde den håndfuld mennesker, der læser mig, muligheden for at snakke med ligesindede og et sted, hvor jeg kunne præsentere mine nye udgivelser. Sådan var det for os alle sammen, og det blev næsten kun værre, da de såkaldte hjælpepakker blev rullet ud. Om noget viste de en regering, der absolut intet anede om hvordan det var at være kunstner eller freelancer i Danmark, og oveni de mange aflysninger føltes det ødelæggende at skulle stå model til et system, der knap forstod, hvor væsentlig kunstnen er. Hvis jeg må tillade mig ét fromt nytårshåb i kølvandet på corona, så er det, at den kan være med til at bringe kulturpolitikken tilbage fra de døde, så kulturpolitik atter kan blive en fremtrædende post på enhver finanslov, regeringsfarve underordnet. Fat nu for helvede at støtte til kulturen kommer rigeligt tilbage!
Events
Men heldigvis var der også en del ting, der blev til noget. Et par stykker før verden gik i lockdown og lidt, når landet i perioder trak vejret lidt lettere. I løbet af efteråret føltes det nærmest som en ugelang ferie at komme ud af huset, og samtidig som noget, man stjal sig til - et kys med en crush. I februar var jeg inviteret til at fortælle om mit forfatterskab på et af Science Fiction Cirklens møder, og hvordan det gik, kan du læse på Lise Andreasens side. Selv synes jeg det var spændende rent faktisk at blive inviteret til at tale om mit forfatterskab. Det sker nemlig sjældent.
Den 7. marts læste en helvedes masse forfattere op Litteraturen samler ind - et værdigt og vigtigt formål, der er spredt over hele landet på flere steder. Selv fik jeg en plads på Brøg Litteraturbar, og det var sjovt at læse op for et publikum, der ikke mindede meget om mit vanlige.
Nils Anker Tønner-Oldefar fra forlaget Ildanach og mig øffede grisen. Billede: Jette Holst.
Du kan læse mine FebruaryFiction fra 2020 lidt endnu. De er lige her.
Til årets Skrækfest i Odense var temaet Vampyrer, og som mange andre festivaler, blev deres program hårdt ramt af corona. Heldigvis blev det fikset med lidt hurtigt benarbejde, og fem dage i september rådede rædslerne over det fynske. Jeg interviewede Teddy Vork om hans forfatterskab, blandt andet hans Mulm, der udkom i år og snakkede med Patrick Leis om hans Necrodemic-saga, der både vandt Årets Danske Horrorudgivelse og blev afrundet i år efter mange års arbejde. Heldigvis nåede jeg også at høre Martin Wangsgaard Jürgensen snakke med Jacob Krogsøe om fagbogen Skrækvisioner (en af de spændende udgivelser i 2020) og Nicolas Barbano berette om vampyrlig filmmusik.
Et par dage senere, men på samme bibliotek, var jeg inviteret forbi for at læse op til et arrangement for Dansk PEN. Det blev en god aften med diskussion om især kvinders tilgang til og ret til litteratur, og oplæsning af Qaali Schmidt, Khatera Musleh og mig selv. Henrik Nordbrandt måtte desværre corona-aflyse.
I de sidste fire år har jeg samarbejdet med eventmagerne Traume&Co om eventet Gys i kirken, og med det yderste af neglene nåede vi at afholde det, som de andre år den 31. oktober. I år var emnet Døden i de fire Aer (Australien, Arabien, Asien og Afrika) og det blev en fed aften med alt fra besøg af politiet over minderoser til døde digtere til ekspressiv dans i fuglehamme. Selv læste jeg Tom Kristensens vidunderlige novelle De forsvundne ansigter op. I 2021 bliver det femte og sidste år med Gys i kirken.
Lige inden corona-dørene atter smækkede, nåede jeg forbi Aarup Bibliotek for at lave workshop. Det skulle handle om at skrive kortprosa, og med udgangspunkt i særligt mine FebruaryFiction blev det til en god aften med et lille hold. Måske gentager vi sagerne i 2021.
Milepæle
2020 var på mange måder et nøgleår i mit forfatterskab. I september rundede jeg intet mindre end novelle nummer 50 i en fysisk novelleantologi på dansk - og det vel at mærke siden 2008. Det var en lidt overvældende følelse at stikke hovedet frem mellem alle de udgivelser. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde når til de 100. På det sidste har jeg sendt noveller ind til færre indkaldelser af flere grunde, heriblandt redaktion og PR.
Lige i kølvandet på den milepæl, kunne jeg fejre mit 10-års jubilæum som udgivet forfatter. Jeg debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere dør om vinteren, og for at fejre dagen skrev jeg to indlæg - et op til, og et på selve dagen. I Ti år som forfatter (næsten) leger jeg med et meta-indslag om hvad det egentlig vil sige at være forfatter, og i Ti års tak forsøger jeg at få takket alle de mennesker, der har været omkring mit forfatterskab siden begyndelsen. Selv om begge indlæg er måneder gamle, er du stadig velkommen til at tage et læs.
2020 blev også året, hvor jeg helt officielt blev tilknyttet forlaget Brændpunkt som redaktør. Siden foråret har jeg vurderet en bunke manuskripter og har været redaktør på tre. Det er spændende at arbejde med den side af faget også.
Og så blev jeg noget overrumplet, da jeg pludselig modtog en mail om, at jeg havde modtaget DsF’s Skulderklaplegat. Skulderklaplegatet er et kollegernes legat, så det betyder altså, at mine kolleger finder det jeg laver af kvalitet. Det betød og betyder meget, især i et år som 2020. Hvad der også var dejligt at opdage var, at jeg ikke var den eneste forfatter på listen, der arbejder med de fantastiske genrer. For at blive i de fantastiske genrer, vandt jeg også min fjerde Niels Klim-pris for novellen Jeg ved godt, du er der fra opsamlingen af samme navn. Tak til jer, der stemte på mig.
Til sidst var det også både vemodigt og rigtigt, da jeg i august gik af som formand for Den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening.
Afmagt
Sammenbrud
I foråret brød jeg fuldkommen sammen. Eller brændte sammen. Eller styrtede ned i et bundløst hul. Take your pick. Efter en måneds torpor skrev jeg indlægget En seddel på væggen, hvori jeg beskrev den modbydelige følelse af at være usynlig. Og indlægget eksploderede. Det blev læst og delt og diskuteret. Mange af mine forfatterkolleger kunne spejle sig i ordene. Mange på min venneliste bidrog med roser, digte og lovning om delinger og det hele var meget overrumplende. Jeg er af natur et tilbagetrukket menneske, og taler sjældent om hvordan jeg har det, så både det at jeg havde overvundet min egen stolthed og folk rent faktisk lyttede, var helt vidunderligt.
Det overraskede spøgelse viser den vilde interesse, der var - og den normale interesse.
Desværre holdt det ikke. Nu et halvt år efter er jeg tilbage hvor jeg startede. Intet har ændret sig. Salg, interesse og modtagelse af Næsten her har været lunken og sporadisk, og det store tavshedsmonster har kun vokset sig større. Jeg ved ikke længere, hvordan jeg skal adressere det. En seddel på væggen var mit Hail Mary pass, og det endte ingen steder.
Til sidst
Tak fordi du læste med. Jeg håber ikke, at jeg kedede dig alt for meget. Ligeledes tak til den håndfuld, der har læst, købt og/eller anmeldt mine bøger, til de af jer der følger med på Instagram og Facebook, til jer, der kommenterer mig og gad lytte på mig ude i virkeligheden og til jer, der har hyret mig til at foredrag, oplæg og paneler. Det er dejligt at vide, at I findes.