Efter to måneders pause fra trailerne, må det være den tid igen.
Dagens trailer er novellen Hårkur, der er med i min samling Optisk bedrag. Den er skrevet som et moderne eventyr, men passer alligevel fint ind i samlingens tone. I novellen møder vi Chris, der er rig, smuk og har det mest perfekte hår både nord og syd for Alperne. Det der med alder lader ikke til at bide på ham. Men så en dag, i et horribelt øjeblik, opdager han et gråt hår ...
Dagens trailer er novellen Hårkur, der er med i min samling Optisk bedrag. Den er skrevet som et moderne eventyr, men passer alligevel fint ind i samlingens tone. I novellen møder vi Chris, der er rig, smuk og har det mest perfekte hår både nord og syd for Alperne. Det der med alder lader ikke til at bide på ham. Men så en dag, i et horribelt øjeblik, opdager han et gråt hår ...
"Først tog Chris ind på et
privathospital og forelagde problemet for en læge, som han var
blevet anbefalet af en af sine venner. Lægen var meget anerkendt, og
hans vægge var plastret til med diplomer og hædersbevisninger. Bånd
og medaljer satte genskin i Chris’ øjne, mens han forelagde sagen
for lægen. Han sparede ikke sig selv, underdrev eller overdrev ikke.
Han fortalte blot om den vasnkæbne, der havde ramt ham den selvsamme
morgenstund.
Lægen lyttede med
en tænksom mine, og foldede sine lange fingre over knæet. Han
nikkede på de helt rigtige steder, som han lært det på lægestudiet
og da han selv var ved at komme i den tredje alder, forstod han såre
godt Chris’ problem. Det var altid de grå hår, der indledte
alderens nådesløse invasion. Dødens fortropper, der satte sig i
kroppens yderste spidser og derefter bevægede sig ned gennem kroppen
til de til sidst stjal tåneglene fra en.
Han foreslog Chris
at lade sig indlægge på lægens eget privathospital, så de der
kunne foretage nogle prøver. Det ville ikke være noget problem at
få hverken tid eller plads, da han var mere end normalt bekendt med
Chris’ økonomiske situation. Med de midler, de havde rådighed,
forsikrede lægen, at det nok skulle få bugt med den genstridige
satan, der havde indtaget Chris’ hårsæk.
Chris åndede
lettet op og takkede lægen på den måde han kendte bedst, nemlig
ved at skrive en fed check. Tak er kun et fattigt ord, så derfor
kunne det ikke på nogen måde accepteres. Med et let smil om læberne
tog lægen imod checken, foldede den sammen gang på midten og stak
den inden for kitlen. Inden da havde han talt antallet af nuller, og
fundet det tilpas.
Snart var Chris
patient på hospitalet. Han havde fået det bedste værelse, en suite
komplet med bregner, kabeltv og room service. Hans smukke krop var
svøbt i rene, hvide gevandter der lagde sig som et blændende anneks
til hans i forvejen fuldendte skønhed. Fra skjulte højttalere lød
klassisk musik, sonater og fugaer fyldte hans bevidsthed med ro, og
fik ham til at glemme alle sine sorger. Snart ville den monstrøse
gevækst være borte.
Lægen, han havde
snakket med, så han ikke igen. Det var ikke noget, han tænkte over,
da der i lægens sted var en hær af specialister. Intet sted var der
blevet sparet. Endokrinologerne befølte hans kirtler, til de blev
ømme og hævede. Hæmatologerne tog blodprøve på blodprøve og
undersøgte dem for abnormaliteter. Til sidst kom trikologerne,
specialister i keratin og alt hårrelateret. Mellem deres kyndige
fingre blev hvert et strå undersøgt, og der var megen skægstrygen
og lydte hmm’er i det smukke rum."