WOFferne - siden sidst

Som allerede lovet - er jeg nu klar med en lille update på de fem første WOFfere. Michael Dyst må komme med i næste ombæring.

Brian Ørnbøl: På det sidste har han fået novellen "Cirkulus" udgivet i science fiction-antologien Refleksioner, der er udgivet af Ny Science Fiction. Udover det, har han gang i et par digtsamlinger, og noget så specielt som en børnebog. Følg med i hans fremskridt på hans hjemmeside.

Camilla Wandahl: Hendes kommende roman Så fandens forelsket udgives den 11. august i år. Desuden har hun lige fået månedens novelle hos Novelleforlaget.dk. Den bærer titlen "Sneglen i mit skab" og kan læses gratis måneden ud. Ligeledes underviser hun på Det Danske Skriveinstitut og har et par kommende skriveaftener. Se hendes hjemmeside.

Michael Kamp: Bobs Saga 3 er på vej. Den skulle komme i løbet af sommeren. Coverarten kan ses her. Ligeledes arbejder han på bøgerne Den sorte skole og Deus Ex Machina. Førstnævnte skulle komme i løbet af 2010. Den anden vides ikke endnu.

Nikolaj Højberg: Han arbejder hårdt på at skrive og rette novellerne til sin kommende gyser-antologi. Men antologien er blevet skubbet af ham selv, for at få tid til at skrive på romanen Tanora Kandor. Hvordan det spænder af får vi nok at se om nogle måneder.

Thurston Magnus: Det er svært at sætte ord på, hvad Thurston egentlig laver. Men et godt bud er at tage et kig her. Der er gang i de grafiske eksperimenter. Ligeledes vil han være at finde på årets Ord Under Himlen. Snyd ikke jer selv for den oplevelse.