Skrivehjælp

Er det at skrive et håndværk?

Inspireret til dels af en tråd på facebook, og af mine egne tanker fra tid til anden, vil jeg forsøge at svare på det spørgsmål ud fra mig selv og det jeg skriver. 


Ja, det er et håndværk.
Ifølge den mere eller mindre kendte10k-regel, tager det 10000 timer at blive rigtig god til noget. Det er 417 døgn, hvis man ikke roder med småting som at spise, sove eller ånde. Reglen har noget på sig. Jo mere man skriver, desto bedre bliver man. Den håndværksmæssige del af det at skrive har forskellige elementer. Hvordan man sætter en tekst op, hvordan man undgår at gentage sig selv for meget, den korrekte brug af citationstegn og så videre. Det er en proces, der tager mange år, men som skribent der ofte omskriver gamle ting, kan jeg på daglig basis se at jeg har forbedret mig inden for en række områder. En tekst jeg skrev i 2006 er sammenlignet med en tekst jeg skrev sidste år væsentligt ringere, når det kommer til de helt elementære ting.

Nej, det er ikke et håndværk.
Lige meget hvor god man er til at få sin tekst til at se pæn ud, og hvor meget styr man har på regler fra grammatik til automatisk indrykning, er der et element, der ikke kan tillæres. Den gode ide, eller den spændende ide. På det punkt har mange af mine tekster ikke forandret sig i samme grad som årene er gået. Der findes mange eksempler på noveller og romaner, hvor man ikke kan sætte en finger på håndværket, men hvor der ikke er nogen sjæl eller gnist.

Ja, det er et håndværk.
Det er ikke altid at inspirationen står forrest, når man sætter sig til at skrive, og det er der håndværket sætter ind. En maler, der har brugt alle de uinspirerede timer til at perfektionere at male en blomst, vil være rigtig god til at male en sådan, når inspirationen rammer. Det samme gør sig gældende som forfatter. Nogle sekvenser af en tekst sidder på rygraden. Der danser man ikke omkring med musen og mærker hjertet banke af glæde og fryd over det lækre, man lige har bedrevet. Det er ikke det samme som at det er dårligt. Et solidt håndværk kan redde mangen en skrivedag.

Nej, det er ikke et håndværk – og dog.
Et gammelt ord siger, at man skal kende reglerne for at bryde dem … eller udnytte dem. Hvis håndværket er på plads, kan det direkte fordre inspirationen og det kreative. Kender man sin artikel, faglitteratur, interview, guldaldertone, tegnsætning kan man anvende formen til en historie. Der går det inspirerede sammen med det tillærte, og kan danne noget helt nyt. Det ændrer ikke på det faktum, at man stadig skal have den gode ide – og at den kan ikke læres.

Ja, det er et håndværk – og dog.
Til enhver god tekst kræves der research. Og som med alle andre ting er god research noget man lærer med tiden. Man bliver ferm til at bruge Google. Man bliver rigtig god til at hente informationer på fremmedsprog. Man udvikler et godt øje for gammelt sprog, højbårent sprog og kancellisprog. For hver omgang research lagrer en del af informationerne sig permanent. Det er her inspirationen sparker til en igen. Den research man oprindeligt ledte efter, kan meget vel vise sig at medføre helt nye ideer – hvis man ellers er i stand til at være åben for det.

Nej, det er ikke et håndværk.
Et af de spørgsmål forfattere oftest får er ”Hvorfor skriver du?”. Og det lige så hyppige svar er ”Fordi jeg ikke kan lade være.” Det kan lyde prætentiøst, men det er sandt. Man kan sammenligne det med mennesker, der bare må motionere – eller med en alkoholiker, der snuser rundt i den lokale kiosk. Der er ingen ro i kroppen, før man får skrevet sin ide ud. Man får det ringe, hvis man er blevet berøvet en mulighed for at skrive. Man skal lige nedfælde en ekstra håndfuld noter. Man skal lige skrive en sektion til. Man glemmer verden omkring sig, fordi den man selv er i gang med, bare er lidt mere spændende. Noget, der er så altopslugende kan jeg ikke se som et håndværk alene.

Er det at skrive et arbejde?
Ja, så bestemt. Det optager mange timer. Kun et fåtal af dem går med at skrive. Størstedelen bruges på historiestruktur, research, rettearbejde, redigering, forlagsaftaler, mails og forberedelse til oplæsninger med mere. Alligevel er humlen det at skrive, og det er, meget enkelt sagt, noget man skal gøre. Sætte sig ned og skrive. Skrive. Skrive. Hvis man hele tiden slår sine ideer og projekter hen, ender det med absolut ingenting. Man skal tage fingeren ud af røven, og gøre det. Ingen gider høre på dine store ord om hvad du vil gøre. Nogen gider godt læse din færdige bog.

Udelukker håndværket ”kunsten”?
Nej, selvfølgelig ikke. Når tingene fungerer bedst, cykler de i tandem. Så er det vekselvirkningen, der medfører de rigtig gode ting. Enhver forfatter har prøvet at have en rigtig god ide, men har måttet sande at de ikke havde forudsætningerne for at få den til at fungere, fordi de manglede en portion konkret skrivefærdighed. Det modsatte gør sig også gældende. Hvad nytter det perfekte sprog og den perfekte research, hvis det i sidste ende viser sig at de rigtige ideer bare ikke kommer?

Er talent noget der kan erhverves?
Der er jeg en smule på glatis. Umiddelbart vil jeg svare nej, selv om det ikke passer. Jeg tror at man har en portion talent, som man så kan tage hånd om, og derved forøge. Med det sagt tror jeg også, at nogle forfattere har mere talent end andre og derfor hele tiden vil være et hestehoved foran deres konkurrenter. Er der ikke talent nok til stede til at begynde med, kan man skrive og skrive indtil man bliver blå i hovedet, og i sidste ende stadig stå med et produkt, der ikke er godt nok. Uretfærdigt, ja. Til det bør dog også tilføjes, at jeg tror alle kan blive ramt af inspirationen. At alle kan få den der ene gode ide. Talentet er så den udslagsgivende faktor, der bestemmer hvor ofte lynet slår ned.

Er det at skrive så et håndværk eller hvad?
Ja og nej. Som jeg ser det, er det at skrive et håndværk, hvis det er noget man ser som et håndværk. Hvis man ikke tillægger det større værdi end en god tennisserv eller et lige bukseopsmøg. Hvis man mener, at det korrekte punktum og fejlfrie opsætning er mere end halvdelen af en tekst. Det er ikke et håndværk, hvis man brænder for det, og bare ikke kan lade sine dokumenter eller notesblokke være. Hvis ens tanker nedfældes i et produkt.

Blablabla – sludrechatol. Hvis jeg nu drikker en øl med dig og spørger om det samme. Hvad så?
Okay. Så nej, det er ikke et håndværk. Det er noget inspireret, som alle kan til en grad, men kun få kan godt. Som det er med alt. Om jeg så lever til jeg bliver hundrede, vil jeg aldrig lære at male. Det kan jeg ikke. Og det æder jeg uden at tude. Men jeg kunne selvfølgelig altid prøve at investere 10000 timer i det …