Julis Skrivning

Den midterste sommermåned er forbi, og på trods af heden (eller måske i kraft af) har jeg arbejdet ganske godt. Ud over løbende at redigere på min kommende novellesamling, har jeg fået skrevet tre noveller - og utroligt nok er ingen af dem til en konkurrence. Jeg har dog også medvirket i en konkurrence på nettet om at skrive et kort stykke fiktion på engelsk. Det kom jeg ingen steder med, men det vil komme op her på bloggen på et eller andet tidspunkt.

Faderens Sønner (science fiction, 9900 ord)
Tusind og en nat (science fiction, 2100 ord)
I forstæderne løber man (horror, 4300 ord)


I august har jeg tænkt mig at medvirke i Ny Science Fictions fantasy-konkurrence. Det vil være et nyt land for mig, da jeg ikke generelt skriver i den genre. Jeg har dog på fornemmelsen, at vi lander i noget new weird, eller måske steam punk.